• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Muskelmasse

Weight Gainer fra Bodylab banner

Muskelmasse guide

Vi har her samlet 21 spørgsmål om muskelmasse, samt givet dig svarene på dem. Læs denne guide igennem og du vil blive bedre rustet til at opbygge din muskelmasse.

Hvad er bedst, split eller fullbody, hvis man lige er startet med vægttræning?

I vægttræning er der ikke noget, der er ”bedst”. Der er mange måder at blive stor og stærk på. Generelt anbefaler man ikke nybegyndere at køre høje splits. For det første fordi det kræver et vist erfaringsgrundlag, og for det andet fordi de fleste videnskabelige undersøgelser viser, at det er bedst at ramme hver muskelgruppe 2-3 gange i ugen. De fleste vil få de bedste resultater, hvis de enten følger et fullbody træningsprogram, eller et 2-split eller 3-split. Hvad man vælger er for så vidt ligegyldigt, og valget træffes ofte ud fra hvor mange dage man vil sætte af til træning i ugen.

Hvis man kun vil træne 3 dage i ugen, så er fullbody-træningsprogrammer det man skal gå efter. 2-split kræver som minimum 4 træningsdage i ugen, og 3-split kræver som minimum 6 træningsdage i ugen, hvis de skal være effektive. Så det er primært det man skal gøre op med sig selv. Det skal dog siges, at det kræver en bedre arbejdskapacitet (læs: evnen til at håndtere træningsbyrden) at træne 6 dage i ugen på et 3-split, end det gør at træne 3 dage i ugen på et fullbody træningsprogram. Så det skal også tages med i ens overvejelser.

muskelmasse

Hvor lange pauser skal jeg tage imellem mine sæt?

Hviletidsintervallet mellem sættene afhænger primært af hvad man træner for og sekundært af hvilken type træningsøvelse, der er tale om. Når man træner for muskelmasse, så holder man typisk kortere pauser end når man træner for styrke. Træner man primært for styrke, så er det mest optimalt at holde 3-5 minutters pause mellem hvert sæt. Træner man for muskelopbygning, så er det mest optimalt at holde omkring 1 minut mellem hvert sæt. Men det er kun en tommelfingerregel, for som nævnt, så afhænger det også af hvilken type træningsøvelse, der er tale om.

Når man lige er startet med træningen, så er det vigtigt, at man får lagt et solidt styrke- og massefundament i de store basisøvelser. Her taler vi om træningsøvelser som squat, bænkpres, dødløft, military presses, bent over rows osv. Hvis man holder for korte pauser i disse træningsøvelser, så går det udover styrkeudbyttet, så man kan godt argumentere for, at det er klogt at køre med lidt længere pauser i disse træningsøvelser, på de helt tunge sæt. Hvis man træner for større muskelmasse, så er det helt okay, at man øger hviletiden mellem sættene på de store basisøvelser, til omkring 2-3 minutter. I de mindre isolationsøvelser kan man så holde sig til omkring et minut mellem hvert sæt.

Hvor mange sæt skal jeg lave i hver enkelt træningsøvelse?

Ovenstående spørgsmål er ikke et spørgsmål som kan besvares med et endegyldigt antal. Antallet af sæt afhænger nemlig af hvilket type træningsprogram man kører og hvor mange øvelser man kører til hver enkelt muskelgruppe. Derudover spiller ens erfaringsgrundlag også ind. En person som lige er startet kører typisk færre sæt pr. træningsøvelse, end en person som har træner i mange år. I et fullbody træningsprogram, hvor man typisk kun har 1-2 træningsøvelser pr. muskelgruppe, vil man ofte ligge på 3-5 sæt pr. øvelse. Flest sæt i de store basisøvelser, og færre sæt i de mindre isolationsøvelser. I et splittræningsprogram, hvor der er plads til flere træningsøvelser, går sæt antallet ofte en smule ned. Den samlede volumen kommer derfor ikke fra flere sæt, men fra flere træningsøvelser.

Man kan dog også køre splitprogrammer, hvor man ligesom ved fullbody træningsprogrammer, kun har 1-2 træningsøvelser pr. muskelgruppe - og så kompenserer for den sænkede frekvens, ved at køre med flere sæt. Det kunne være 2 træningsøvelser af 6-8 sæt. Som man kan se, så afhænger den samlede mængde af sæt af hvor mange øvelser man har med i sit træningsprogram - og hvilken frekvens man kører med.

Hvor tungt skal jeg køre?

Når man træner for større muskelmasse, så spiller udtrætning en væsentlig rolle. Det er derfor vigtigt, at man vælger en vægt, hvor man kun lige kan tage det antal gentagelser som træningsprogrammet dikterer, at man skal tage. Hvis træningsprogrammet siger 3 sæt x 6-8 gentagelser, så nytter det ikke noget, at man kører sættene med en vægt man sagtens kunne tage 15 gange. Det er ikke effektiv træning.

Omvendt, så behøver man ikke nødvendigvis køre til failure hver gang. Failure træning betyder, at man fortsætter med at tage gentagelser, til man ikke kan mere og må opgive at tage en gentagelse færdig. Nu kan det være svært for en nybegynder at vurdere, hvornår man er 1-2 gentagelser fra failure, men det er i princippet helt fint, at man stopper lige før man decideret ’misser’ en gentagelse. Det er absolut ikke et krav for fremgang, at man kører til grænsen hver gang man træner.

Hvorfor bliver jeg ikke større, når jeg træner hårdt og regelmæssigt?

I 9 ud af 10 tilfælde, når folk ikke bliver større, selvom de træner hårdt og regelmæssigt, så skyldes det det simple faktum, at de spiser for lidt. Mange har den fejlagtige opfattelse, at de spiser meget, men når man går deres kost igennem, viser det sig ofte, at det er en meget spartansk mængde mad, som bliver sat til livs. Og ofte er det den helt forkerte sammensætning. Når folk indser, at de er nødt til at indtage noget mere mad, så begynder der at ske noget. Muskler opstår ikke af ingenting. Der skal være tilstrækkeligt med protein til rådighed for kroppen, og kroppen skal have nogle kalorier at arbejde med. Ellers sker der simpelthen ikke noget. Ofte oplever folk, at de bliver stærkere, men ikke større. Det skyldes det man kalder neurale tilpasninger. Man bliver stærkere, fordi nervesystemet tilpasser sig de tunge vægte. Det er samtidig et tydeligt tegn på, at der ikke er noget galt med træningen, og at svaret på hvorfor man ikke vokser, skal findes i kosten.

Få hjælp til en kostplan til vægttræning her

Hvor tit skal jeg træne hver enkelt muskel?

Det er meget populært blandt professionelle bodybuildere at køre høje splitprogrammer, hvor hver muskel kun rammes 1 gang i ugen. Det er dog ikke anbefalelsesværdigt for nybegyndere følger denne type træningsprogrammer. I det hele taget bør de fleste holde sig fra denne type programmer. Det skyldes primært 2 ting. For det første kræver det et vist erfaringsgrundlag, så ens arbejdskapacitet er høj nok til at kunne køre med en meget høj øvelses- og sæt-volumen.

Derudover så spiller pro bodybuilderes massive forbrug af anabolske steroider en meget vigtig rolle. Det ændrer markant på hvordan man bør træne, når man tager den slags. Praktisk talt alle videnskabelige undersøgelser lavet på almindelige mennesker, som ikke taget anabolske steroider, viser at det er mest effektivt at ramme hver muskel 2-3 gange i ugen. Det stemmer meget godt overens med de anbefalinger man typisk giver begyndere; nemlig at de bør holde sig til fullbody træningsprogrammer, 2-split programmer eller 3-split programmer.

Hvor meget protein skal jeg have på daglig basis?

Man får ikke større muskler, hvis man ikke indtager den korrekte mængde føde, med den rette sammensætning. Det er vigtigt, at man få nok protein hver dag. Man bør tilstræbe sig, at man får i omegnen af 1,5-2 gram protein pr. kg kropsvægt på daglig basis. For en person på 80 kg betyder det, at han hver dag skal have 160 gram protein. Og denne mængde skal selvfølgelig fordeles jævnt udover dagens måltider.

Protein og proteinpulver? Har du svært ved at få nok protein gennem kosten, kan du med fordel supplere med fx whey proteinpulver.

Hvor meget kreatin skal jeg indtage hver dag, hvis jeg vil have større muskler?

Da kreatin kom frem blev man anbefalet, at man skulle køre en loading cyklus i en uges tid, hvor man på daglig basis indtog 20-30 gram kreatin fordelt på 4-6 doser af 5 gram, hvorefter man kørte en vedligeholdelsescyklus, hvor man indtog omkring 3-5 gram kreatin dagligt. Der er mange som stadigvæk anvender denne praksis, da man her opnår den fulde effekt hurtigst. Vi kan dog ikke anbefale en loading cyklus, da Fødevarestyrelsen har sat en max grænse på 3 gram pr. dag. Der er dog også mange undersøgelser som viser, at man sagtens kan undvære loading cyklussen. Hvis man tager 3 gram kreatin dagligt, så opnår man fuld effekt efter 1 måneds brug. Så det handler ene og alene om hvor hurtigt man ønsker den maksimale effekt skal indtræde.

Skal man bruge et træningsbælte når man træner tungt?

Man ser tit store bodybuildere og styrkeløftere anvende træningsbælte, når de løfter tungt i squat, dødløft og andre tunge basisøvelser, så det er forståeligt nok, at begyndere tror de også skal bruge et bælte. Et træningsbælte er et godt redskab, men det er på ingen måde et krav, og slet ikke for nybegyndere. Et træningsbælte kan godt hæmme opbygningen af en fornuftig core-styrke (læs: styrke i ens torso), og derfor bør man holde sig fra et træningsbælte, indtil man har opbygget et fornuftigt styrkefundament. Herefter kan man godt anskaffe sig et træningsbælte, og anvende det på de helt tunge vægte, hvis man føler man har et behov for dette. Det er dog på ingen måde et krav for at kunne køre tungt, at man har træningsbælte på.

Er der noget galt i at bruge straps/trækremme?

Straps er et glimrende redskab og der er absolut ikke noget galt i at bruge straps i ens rygtræning. Hvis man har interesse i styrkeløft eller anden sport, hvor et stærkt greb spiller en væsentlig rolle, så er det klogt ikke at anvende straps, eller i det mindste minimere brugen af dem. Men for folk der kun er interesseret i større muskler, så kan straps være med til at højne kvaliteten af ens rygtræning. Det skal helst være rygmusklerne som udtrættes først og ikke grebet.

Skal man ligge i kalorieoverskud, hvis man vil være større?

Man kan ikke bygge et hus uden mursten. Det samme gør sig gældende for muskelmasse. Muskelmasse kan ikke magisk opstå ud fra ingenting. Mange tror de er dækket ind, bare de får nok protein, men sådan fungerer det desværre ikke. De muskelopbyggende processer er ekstremt energikrævende. Når kroppen er i kalorieunderskud, så er muskeltilvækst absolut ikke noget der står øverste på dagsordenen. Når der ikke er tilstrækkeligt med energi til rådighed, så prioriterer kroppen at bruge den sparsomme energi på livsvigtige processer.

Hvis man vil sikre sig, at kroppen investerer energi i opbygning af ny muskelmasse, så er det vigtigt, at man hele tiden sørger for at der er et lille overskud i kalorier. Der er selvfølgelig ikke tale om et massivt overskud. Hvis man overspiser, så øger man samtidig ens fedtmasse og det er ikke ideen med det. Men hvis man holder sig omkring et kalorieoverskud på cirka 500 ekstra kalorier om dagen, så vil langt de fleste kalorier gå til de processer som beskæftiger sig med muskelopbygning.

Få hjælp til en kostplan til vægttræning her

Skal man være øm dagen efter man har trænet?

Nej, man behøver på ingen måde at være øm dagen efter man har trænet, for at opnå større muskelmasse. Ømhed, eller DOMS som det også kaldes, er noget alle oplever engang imellem. Specielt når man lige er startet med vægttræning, og træningen er uvant for kroppen. Men der er stor forskel på hvor let man bliver øm, om man bliver øm i alle muskelgrupper osv. Der er folk som stort set aldrig bliver ømme, ligegyldigt hvor hårdt de træner, og folk som bliver ømme hver gang de har trænet. Problemet opstår, hvis man specifikt jagter DOMS. Hvis man tror man absolut skal være øm hver gang man har trænet, så risikerer mange simpelthen at træne for meget. Og det vil i den grad være en hæmsko for ens udvikling.

DOMS må aldrig være et parameter for effektiv træning. Enten bliver man øm eller også gør man ikke. Det vigtigste er at følge et fornuftigt træningsprogram, og holde øje med om man regelmæssigt bliver stærkere. Styrkefremgang er et meget vigtigere parameter, hvis man vil måle ens fremgang. Bliver man stærkere, og samtidig er sikker på at man får spist nok, så er der en meget god chance for at man også blive større.

Skal man køre squat, bænkpres og dødløft, hvis man vil have større muskler?

Man skal ikke partout køre squat, bænkpres og dødløft, hvis man træner for at få større muskler. Men det er altid en god ide, at bygge ens træningsprogram op omkring store basisøvelser. Men det kan ligeså godt være front squat, incline bænkpres og rumænsk dødløft. Det behøver ikke nødvendigvis være de 3 styrkeløftsvarianter. Man kan også sagtens anvende håndvægtsvarianter, hvis man foretrækker dette.

Proteinpulver Bodylab Whey 100 Banner

Hvor meget mave skal jeg træne for at få en six-pack?

En six-pack er ikke kun et resultat af ens træning. Det er klart, at man skal have en vis udvikling af mavemuskulaturen, hvis man vil have den skal træde flot frem. Men det er primært mængden af underhudsfedt i maveregionen, som bestemmer hvor tydelig ens mavemuskulatur er.

Man opnår ikke en lavere fedtprocent i maveregionen ved at banke tusindvis af mavebøjninger af. Det er en gammel myte, at man specifikt kan forbrænde fedt på maven ved at lave tonsvis af mavebøjninger. Man er nødt til at starte i køkkenet og se på ens kost. Hvis man vil have en tydelig six-pack, og hvis man er hæmmet af en for høj fedtprocent, så må man korrigere ens kost, således man kommer til at ligge i kalorieunderskud. Gør man det, vil fedtprocenten over tid mindskes og mavemusklerne vil træde tydeligere frem.

Kan jeg godt blive større, selvom jeg dyrker en masse konditionstræning ved siden af?

Når man både dyrker vægttræning og konditionstræning, så bør man være klar over, at det bliver en kamp om ressourcer. En moderat mængde konditionstræning er altid godt, da man derved har lettere ved at holde fedtprocenten på et acceptabelt niveau, og det er samtidig en god ting af sundhedsmæssige årsager. Men hvis man dyrker meget konditionstræning, så kan det være svært at spise nok, og det kan resultere i at man ikke bliver større. Så man må gøre op med sig selv, hvad ens primære mål er. Hvis man vil være stor og stærk, så nytter det ikke noget, at man samtidig forsøger at træne til maratonløb og ironman.

Jeg kan ikke komme langt nok ned i squat, hvad skal jeg gøre?

Squat og dødløft er nok de træningsøvelser som volder nybegyndere de fleste problemer. Når folk ikke føler de kan komme langt nok ned i squat, så tror de ofte det skyldes fleksibilitetsproblemer. Det kan dog også være tilfældet i nogle situationer, men ofte skyldes det ene og alene teknikproblemer. Det er anbefalelsesværdigt, at man finder et center som har kompetente instruktører, eller opsøger en styrkeløftsklub, som kan lære en korrekt teknik. En god teknik i squat og dødløft er en investering man kan trække på mange år ud i fremtiden. Så det er vigtigt, at man får styr på dette tidligt.

Kan man godt træne for meget?

Ja, det kan man godt. Selvom der skal rigtigt meget til før man bliver decideret overtrænet, så er der altid en grænse for hvor meget træning den enkelte person kan tolerere. Specielt for begyndere er det vigtigt at være opmærksom på, at træningsbyrden ikke bliver for voldsom, da begyndere sjældent kender deres krop godt nok til at vide, hvor meget den kan klare. Derfor er det en god ide, at man til at starte med, holder sig til standard programmer, og ikke bare fylder en masse unødvendigt på træningsprogrammet, før man har lært sine egne grænser bedre at kende.

Er maskiner ligeså gode som frie vægte?

I princippet nej. Maskiner bygger på princippet om muskelisolering og man aktiverer generelt set langt færre muskelgrupper -og kan normalt ikke køre så tungt som man kan i de store basisøvelser med frie vægte. Når man træner i maskiner kører man i et meget fastlåst bevægemønster, og kravene til stabilisering, ikke kun i den aktive del af kroppen, men også i kroppen som helhed, er langt mindre end ved træning med frie vægte. Det tilpasningsmæssige respons med træning med frie vægte er bare bedre. Det er også derfor bodybuildere op igennem historien har fokuseret på træning med frie vægte, når de skulle skabe et masse- og styrkefundament. Dermed ikke sagt, at maskiner er overflødige. Visse maskiner er et glimrende supplement til frie vægte. Eksempler herpå kunne være benpressen og maskinen til læggene.

Hvor meget skal man varme op inden man går i gang med at løfte?

Hvor meget opvarmning man skal lave afhænger i høj grad af den enkelte. Der er mange som klare sig fint med minimal opvarmning, mens andre har brug for lidt mere. Det er dog vigtigt, at man ikke laver mere end man har brug for, og at man holder intensiteten nede. Det er ikke meningen, at opvarmningen skal ligne en omgang cardio (læs: kredsløbstræning). De fleste klarer sig ganske fint med 5-10 minutters let cykling, lidt dynamisk udstrækning og så et par progressive sæt op til topsættene i første øvelse.

Hvor hurtigt vokser musklerne, og hvor meget muskelmasse kan man forvente i løbet af et år?

Det er tæt på umuligt at besvare dette spørgsmål med en konkret talstørrelse. Hvor meget muskelmasse man kan tage på i året afhænger af mange forskellige faktorer. En person som lige er startet, kan forvente langt større fremgang i muskelmasse de første par år han træner, end en person som har trænet i 5 år. Udbyttet falder støt jo længere tid man har trænet, og man skal generelt arbejde hårdere og hårdere for sine resultatet, jo længere tid der går.

Derudover afhænger det meget af den enkelte persons genetik. Der kan være meget store individuelle forskelle på hvor let man opbygger muskelmasse. Der findes personer som vokser meget langsomt og personer som vokser noget hurtigere. For de fleste er det dog muligt at øge muskelmassen med omkring 5 kg om året de første par år, hvorefter det går hurtigt ned af bakke herefter, og man må stille sig tilfreds med noget mindre. Men som sagt er der meget store individuelle forskelle. Og så er det selvfølgelig ikke nogen hemmelighed, at tallet ændrer sig markant for folk der tager anabolske steroider, hvilket på ingen måde er anbefalelsesværdigt.

Er det farligt at køre squat og dødløft?

Alle træningsøvelser kan være potentielt farlige. Ofte virker det som om folk bruger skadesargumentet som en undskyldning for ikke at køre squat og dødløft, for det er jo ret beset hårde træningsøvelser. Og ja, hvis man ikke har teknikken på plads, så er der altid en risiko for at få en skade. Men det gælder i realiteten alle øvelser. Hvis du ikke kører bænkpres med ordentlig teknik, så risikerer man en skulderskade, som kan forfølge en mange år ud i fremtiden.

Der findes sågar folk, der har fået diskusprolapser af noget så simpelt som biceps curls, fordi de har kørt for tungt og med forkert teknik. Så alle træningsøvelser kan være potentielt farlige, hvis de ikke køres med korrekt teknik. Det er derfor det er så vigtigt, at man lærer at køre øvelserne med korrekt teknik. Men der er absolut ikke noget som gør squat og dødløft mere farlige end andre øvelser.

Spørgsmål

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

  • Bodylab Pure Omega 3 (120 stk)
    Bodylab Pure Omega 3 (120 stk)

    IFOS-certificeret fiskeolie af høj standard.

    199,00  DKK
    KøbVælg variant
    Abonner
  • Bodylab BCAA Instant (300 g)
    Bodylab BCAA Instant (300 g)

    BCAA 2:1:1 ratio der sikrer dig den bedste aminosyrefordeling.

    199,00159,00  DKK
    133,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 (120 stk)
    Bodylab Omega 3 (120 stk)

    Glimrende kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer

    89,0059,00  DKK
    50,00  DKK
    45,00  DKK
    40,00  DKK
    Populær
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Superior High Protein Bar - Go Coconuts (12 x 60 g)
    Bodylab Superior High Protein Bar - Go Coconuts (12 x 60 g)

    Intropris på proteinbar med sukkerfri karamel og mælkechokolade

    199,00159,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Superior High Protein Bar (12 x 60 g)
    Bodylab Superior High Protein Bar (12 x 60 g)

    Proteinbar med sukkerfri karamel, sprøde proteincrisps og mælkechokolade

    199,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)
    Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)

    Weight gainer med højt indhold af kvalitetsprotein

    165,00  DKK
    149,50  DKK
    139,66  DKK
    137,25  DKK
    135,00  DKK
    131,50  DKK
    125,00  DKK
    122,38  DKK
    118,78  DKK
    112,50  DKK
    106,28  DKK
    99,91  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab BCAA Tabs (1x20 stk)
    Bodylab BCAA Tabs (1x20 stk)

    Sukkerfri brusetablet med koffein og BCAA

    39,00  DKK
    33,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab BCAA Tabs (3x20 stk)
    Bodylab BCAA Tabs (3x20 stk)

    Sukkerfri brusetablet med koffein og BCAA

    117,0099,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Caffeine (200 stk)
    Bodylab Caffeine (200 stk)

    Koffeintabletter baseret på syntetisk koffein

    99,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Eggs & Oats (500 g)
    Bodylab Eggs & Oats (500 g)

    Æggeproteinpulveret med komplet aminosyreprofil.

    129,00  DKK
    126,33  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab BCAA kapsler (240 stk)
    Bodylab BCAA kapsler (240 stk)

    240 kapsler BCAA á 500 mg

    169,00  DKK
    149,50  DKK
    133,00  DKK
    Populær
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Protein Bar Chocolate Banana (12 x 60 g)
    Bodylab Protein Bar Chocolate Banana (12 x 60 g)

    Proteinbar uden tilsat sukker og med sukkerfri knasende mørk chokolade

    199,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Minimum Deluxe Protein Bar (12 x 65 g)
    Bodylab Minimum Deluxe Protein Bar (12 x 65 g)

    20 g protein, 13 g fibre og under 1,3 g sukker pr. proteinbar!

    179,00149,00  DKK
    133,00  DKK
    Populær
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Minimum Deluxe Protein Bar (36 x 65 g)
    Bodylab Minimum Deluxe Protein Bar (36 x 65 g)

    20 g protein, 13 g fibre og under 1,3 g sukker pr. proteinbar!

    537,00399,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    Bodylab Whey 100 (1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    169,00  DKK
    149,50  DKK
    146,33  DKK
    144,75  DKK
    143,80  DKK
    141,50  DKK
    138,43  DKK
    136,13  DKK
    133,23  DKK
    131,90  DKK
    127,18  DKK
    124,93  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 (2x1 kg)
    Bodylab Whey 100 (2x1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    338,00299,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Carbs (1 kg)
    Bodylab Carbs (1 kg)

    Energipulver med de meget letoptagelige maltodextriner

    69,00  DKK
    62,50  DKK
    49,66  DKK
    44,75  DKK
    43,80  DKK
    41,50  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Kreatin pulver (400 g)
    Bodylab Kreatin pulver (400 g)

    100 % rent mikroniseret kreatin monohydrat pulver

    119,00  DKK
    99,50  DKK
    81,25  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 Liquid (150 ml)
    Bodylab Omega 3 Liquid (150 ml)

    Flydende omega 3 med et højt indhold af EPA og DHA

    99,0069,00  DKK
    49,66  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 Liquid (3x150 ml)
    Bodylab Omega 3 Liquid (3x150 ml)

    Flydende omega 3 med et højt indhold af EPA og DHA

    297,00149,00  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Kreatin kapsler (180 stk)
    Bodylab Kreatin kapsler (180 stk)

    100 % rent mikroniseret kreatin monohydrat i kapsler

    79,00  DKK
    64,50  DKK
    59,75  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Kreatin kapsler (2x180 stk)
    Bodylab Kreatin kapsler (2x180 stk)

    100 % rent mikroniseret kreatin monohydrat i kapsler

    158,00129,00  DKK
    Populær
    KøbVælg variant
    Info
  • fyld produkt, må ikke slettes

    1.000.000,00  DKK
    Udsolgt
    Info

Facebook

92.800+

Kontakt

  • bodylab.dk
  • bodylab.fi
  • bodylab.no
  • bodylab.se