![]() ProteinpulverProteinpulver er en pulveriseret form for protein. Protein er opbygget af aminosyrer, som har en helt central rolle i mange af de processer, der sker i din krop. Protein er musklernes byggesten, og indtager du ikke nok af det, er dine timer i træningscenteret spildt, og du kan faktisk risikere at miste muskelmasse. Det er ikke alle, der får protein nok gennem kosten, og derfor tager de et kosttilskud i form af proteinpulver. |
Der findes rigtig mange myter om proteinpulver, og mange er af den opfattelse, at proteinpulver har en isoleret ”virkning”. Proteinpulver har ingen magisk effekt, som isoleret set sørger for, at du pludselig opbygger en masse muskelmasse. Proteinpulver er et kosttilskud helt ligesom en vitaminpille og skal derfor ses som et supplement.
Hvordan virker proteinpulver?
Hvis du gerne vil opbygge endnu mere muskelmasse, er proteinpulver et rigtig godt hjælpeværktøj. Når du styrketræner, har din krop ekstra behov for næring. Selv hvis du i forvejen får masser af proteiner gennem kosten, kan du have behov for ekstra protein, hvis du træner meget. Din krop må nemlig aldrig være i underskud på proteinkontoen.
Proteinpulver hjælper dig med at opbygge, vedligeholde og reparere dit muskelvæv, som er med til at øge din muskelmasse. Et af de mest anvendte kosttilskud for muskelopbygning er Whey protein. Whey protein anses for at være et komplet protein. Det betyder, at proteinet indeholder hele ni essentielle aminosyrer. Whey protein optages samtidig nemt i kroppen og har en meget behagelig smag.
Vegansk proteinpulver
Hvis du gerne vil undgå kød- og mælkeprodukter, men stadig gerne vil have masser af proteiner, er vegansk proteinpulver lige noget for dig. Det kan være svært at få dækket sit proteinbehov i forbindelse med styrketræning, når du spiser enten vegetarisk eller vegansk. Derfor har vi udviklet et vegansk proteinpulver-produkt, så du ikke kommer i proteinunderskud.
Helt generelt har vegetabilske proteinkilder ikke det samme indhold af essentielle aminosyrer, som f.eks. kød, æg og mælkeprodukter har. Heldigvis kan man dog opnå et komplet indtag af de essentielle aminosyrer ved at kombinere flere vegetabilske proteinkilder rigtigt. Det er lige præcis det, vores veganske proteinpulver kan tilbyde.
Proteinpulver er for alle
Proteinpulver er på få år blevet et af de mest populære kosttilskud til træningsentusiaster på alle niveauer, og efterspørgslen er i den grad stigende. Tidligere forbandt man udelukkende proteinpulver med bodybuilding og styrketræning. I dag bliver proteintilskuddet både brugt af hospitaler og ældre mennesker, som har behov for et ekstra kosttilskud.
Hos Bodylab producerer vi selv vores proteinpulver. Produktionen foregår udelukkende i Danmark, og du er derfor sikret den højeste kvalitet, når du køber dit proteinpulver hos Bodylab.
Oftest stillede spørgsmål omkring proteinpulver
Hvornår skal man tage proteinpulver?
Det står ikke skrevet i sten, hvornår man skal tage sit proteinpulver. Det anbefales dog, at man drikker sit proteinpulver i forbindelse med træning. Mange tror, at det skal drikkes lige efter træning, men undersøgelser viser, at effekten er lige så god, hvis du indtager det lige inden træning, som hvis du tager det efter træning.
Hvad gør proteinpulver?
Proteinpulver hjælper dig med at få dækket dit daglige behov for proteiner. Proteinpulver er et kosttilskud ligesom vitaminpiller. For lidt protein kan føre til tab af muskelmasse, og derfor kan det være godt at supplere den protein, man får gennem kosten, med proteinpulver. Proteinpulver hjælper dig altså med at opbygge muskelmasse.
Hvad er det bedste proteinpulver?
Valleproteinpulver er noget af det bedste proteinpulver, der findes, hvis du skal opbygge muskler. Vores klassiske Whey 100-proteinpulver indeholder en blanding af valleproteinkoncentrat og valleproteinisolat. Whey 100 ISO Pure og Clear Whey-proteinpulver tager skridtet videre ved udelukkende at basere sig på valleproteinisolat og er dermed ”the premium treatment” for dine muskler.
Er proteinpulver farligt?
Et højt proteinindtag skulle efter sigende være skadeligt for både nyrerne og hjernen. Det, du skal have in mente, er dog, at dette kun en teoretisk bekymring. Det er nemlig ikke videnskabeligt bevist, at proteinpulver skulle være farligt.