• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Nikolaj Bach Nielsen

Jeg er 27 år og bosat i Aalborg. Jeg er uddannet BSc. Scient. Med., og er i gang med min kandidat i Medicin med Industriel Specialisering på AAU. Oveni min sundhedsvidenskabelige baggrund, har jeg også en bred praktisk erfaring gennem mange års styrketræning, og igennem min beskæftigelse som personlig træner.

nikolaj bach nielsen
Jeg træner kort sagt for at blive så stor og stærk som muligt, og fordi jeg elsker at løfte tunge ting op og ned – og fordi jeg spiser rigtig meget cheesecake. Jeg træner 5-6 gange om ugen i SPH Gym, en god gammeldags jernhule. Af faste kosttilskud bruger jeg valleprotein, kreatin, fiskeolie og D-vitamin – og eksperimenterer fra tid til anden med nyere tilskud som HMB, citrullin malat, og curcumin. Jeg er selvsagt lidt af en muskelnørd, så jeg holder mig så vidt muligt opdateret på den nyeste videnskab om hvordan man kan optimere sine træningsresultater gennem programmering, ernæring og kosttilskud. Derfor vil artiklerne fra min hånd ofte omhandle nye videnskabelige studier indenfor disse emner. Omvendt mener jeg også der er en kedelig tendens i fitnessmiljøet, hvor folk opstiller en masse unødvendige restriktioner for dem selv, særligt når det kommer til kosten. Derfor skriver jeg fra tid til anden også om forskellige pseudovidenskabelige madmyter, og giver dem en kærlig evidensbaseret omgang.

Artikler af Nikolaj Bach Nielsen

Nikolaj har skrevet en række gode og dybdegående artikler både med karakter af guider og med karakter kritiske indslag i sundhedsdebatten. Nedenfor kan du finde et udpluk af Nikolajs artikler:


Protein – Din grundige introduktion til protein

Protein – Denne artikel bærer den noget prætentiøse undertitel: ”Alt der er at vide om protein”. Det er en grundig og velformidlet artikel, der tager dig fra A til Z og går i dybden med protein på en måde, som ingen anden hjemmeside har formået (inklusiv Wikipedia). Fokus er lagt særligt på protein i kosten.


Sukker – Et kritisk blik på sukker

Sukker - Når sukker sammenlignes med Adolf Hitler, og problemerne skitseres, begynder det at være spændende. Her får man en grundig gennemgang af for og imod sukker, og mange helt naturlige ”fordomme” be- og afkræftes. For hvad er egentlig sandt og falsk om sukker? Læs om insulinhypotesen, lær om at anskue det som helhed og lyt til flere kloge studiers svar på dine spørgsmål. Er sukker nærmest giftigt, og bliver man afhængig? Eller er overspisning problemet?


Træne til failure – En metaanalyse

Failure træning - Her inddeles styrketrænende i to grupper: ”No pain, no gain”-lejren og den modsatte lejr, hvor et par ekstra reps i tanken foretrækkes. Disse grupper er undersøgt nøje – for hvem får egentlig mest ud af deres træning? Er der en fordel ved at presse sig helt til grænsen? En helt ny metaanalyse har for første gang undersøgt det, og generelt viste undersøgelsen, at der er en statistisk signifikant forskel – men til hvilken gruppes ”fordel”? Og har målet for ens træning noget at skulle have sagt?


Proteinkilder – den store guide

Proteinkilder - Musklerne består af protein, og når muskelmassen skal opbygges/genopbygges, skal protein tilføres via ens kost. Men fra hvilke kilder? Dette er nemlig ikke lige gyldigt, og derfor får du her en guide til gode proteinkilder – og ikke mindst afklares misforståelser af og fordomme om disse proteinkilder. Artiklen guider dig igennem animalske proteinkilder og svarer på spørgsmålet om økologi – for ikke at nævne det røde kød. Generelt set guides du trygt og sikkert i mål og efterlades med en større viden indenfor fisk, æg, mejeriprodukter, bælgfrugter, nødder og vegetabilske proteinkilder. Plain and simple.


Optimal træningsfrekvens for muskelvækst

Træningfrekvens for muskelvækst - Her behandles emnet træningsfrekvens, og der undersøges, hvor ofte man skal træne musklerne for optimal muskelvækst. Nikolaj Bach Nielsen giver en detaljeret beskrivelse og ikke mindst vurdering af diverse studier indenfor emnet, og man føler sig tryg, når anbefalinger til træningsfrekvensen gives sidst i artiklen. Spørgsmål som Nikolaj svarer på er: Hvorfor er det egentlig interessant at se på træningsfrekvens i forhold til muskelvækst, og hvorfor oplever trænede langsommere muskelvækst end utrænede?


CLA og vægttab – effekt eller ej?

CLA og vægttab - I denne artikel dykker Nikolaj ned i forskningen i CLA – med fokus på effekterne ved brugen af CLA – og især i forhold til vægttab. Du får en tydelig gennemgang af studierne, der har undersøgt CLA, du bliver informeret om bivirkningerne, du får råd til, hvordan det fås gennem kosten og altså ikke som kosttilskud, du hører om forskelle mellem trænede og utrænede samt effekter i forhold til andre faktorer end lige netop vægttab. Særligt afsnittet om kreatin er spændende for styrketrænende!


BCAA og muskelmasse under vægttab

BCAA, muskelmasse og vægttab - Er BCAA ligegyldig for påvirkningen af muskelmasse under vægttab? Denne problemstilling tages op af Nikolaj Bach Nielsen i denne artikel, hvor et nyt studie har fremlagt overraskende resultater. Forsøget er endda udført på trænede, hvilket man skal være glad for, når det endelig sker. Og ser man på resultaterne, viser det sig, at BCAA måske gør en forskel under et vægttab. 17 unge trænede mænd er undersøgt – fordelt i to grupper og herefter sammenlignet. Efter 8 uger så man en signifikant forskel grupperne imellem i forhold til fedtmasse, fedtfri masse, total masse og styrke i bænkpres og squat. Spændende!


Sådan fremstilles BCAA – svinehår og andefjer?

BCAA fremstilling - For folk, der gerne vil være store og stærke, er BCAA et meget populært kosttilskud, og navnet er sjældent fremmed for styrketrænende. Det er til gengæld indholdet i BCAA – for hvordan fremstilles det egentligt? Artiklen her giver dig et indblik i produktionen og fremstillingen af BCAA, og du hører især om BCAA for vegetarer. Måske er BCAA særligt relevant for denne gruppe? En spændende og nyttig artikel med viden om sikkerhed i forhold til falsk reklamation, fakta om BCAA og BCAA fra Kina – viden man måske næppe vidste før.


Ketose og ketosediæt - Samme LCHF as last year?

Ketose - En af de tilbagevendende ting som har tiltalt mange er, at for at tabe sig så skal man bare spise meget kød, fedt og proteiner. Det er en af mantraerne i LCHF teorien. Fokuset på ketose og ketosediæterne skriver sig ind i samme tradition, og her tager Nikolaj fat i myter og facts omkring ketose og ketosediæt. Spændende læsning og nok Danmarks mest seriøse stykke læsestof om ketose og ketosediæt. Så hvis du overvejer at gå igang med ketosediæten, så læs lige denne guide med råd og facts og update på seneste forskning.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

92.800+

Kontakt

  • bodylab.dk
  • bodylab.fi
  • bodylab.no
  • bodylab.se