Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
| Artikler / Effekten af vægtløftersko |
Jeg har tidligere, i denne artikel, set på effekten af squatdragter, ligesom Thomas Jagd har skrevet om effekten af træningsbælter her. I denne artikel vil jeg tage fat på endnu et stykke squat-udstyr, nemlig vægtløfterskoene, og se på, hvad de gør ved biomekanikken i squat. Da jeg startede med at træne for snart 20 år siden, så jeg absolut ingen der trænede i vægtløftersko. Der var givetvis vægtløftere og styrkeløftere rundt omkring, som brugte dem, men det var ikke vægtløftere og styrkeløftere, der var flest af, i det kommercielle motionscenter jeg trænede i tilbage i slutningen af 90’erne. Ganske langsomt, op gennem 00’erne, var der dog flere og flere ’almindelige’ trænende, som begyndte at bruge dem. De første jeg så, lignede mest af alt noget fra et DDR overskudslager for ortopædisk bowlingudstyr, og de var så absolut forbeholdt de virkeligt seriøse løftere. Med tiden er der imidlertid kommet udgaver, som selv de moderigtige løftere synes går an, og udbredelsen af skoene er eksploderet de seneste 5-7 år, med crossfit som primus motor. Også inden for motionsbodybuilding har skoene, med inspiration fra styrkeløfterne, vundet indpas. Da jeg startede med at træne for snart 20 år siden, så jeg absolut ingen der trænede i vægtløftersko Nogle vil måske mene, at det er udstyrsoverkill, at købe vægtløftersko, hvis man er almindelig motionist, da millioner af styrketrænende har klaret sig ganske udmærket uden sådanne sko i de forgangne årtier, hvor fitnessbølgen har rullet. Jeg har endda selv været fortaler for denne holdning. Men man kan lige så vel argumentere for, at det er positivt, at der endeligt er kommet fokus på ordentligt fodtøj, også inden for styrketræning, efter at millioner af trænende bare har knoklet derud af i håbløse sko de forgange årtier. Fodboldspillere har specielle sko; cykelryttere har specielle sko; badmintonspillere har specielle sko, og det samme har curlingspillere, løbere, tennisspillere og en hel række andre atleter. Så hvorfor skal folk der squatter med flere hundrede kg på stangen og stor belastning på fødderne, stå og squatte i tilfældige gummisko? Det virker mildest talt en smule idiotisk. Vægtløftersko er designet med det formål, at øge effektproduktionen i olympiske løft samt squat Billede fra: syattfitness.com En anden feature ved skoene er, at hælen er forhøjet, hvilket er med til, at give øget funktionel bevægelighed i anklen Billede fra: Fortenbaugh 2010 Næsten alle deltagerne nævnte over for forskerne, at de oplevede, at det var meget nemmere, at udføre øvelsen med vægtløftersko fremfor løbesko I et andet studie af Sinclair et al. fra okt 2014, satte de 14 mænd med mindst fem års squaterfaring til at squatte i enten vægtløftersko, løbesko, FiveFingers eller med bare tæer. Alle løft blev kørt med 70 % af 1 RM. Den eneste signifikante forskel de fandt, var, at deltagerne squattede dybere, og, at deres ROM i ankel og knæ var større når de squattede i løbesko end når de squattede i bare tæer. Desuden opnåede deltagerne også størst aktivering af rectus femoris med løbesko på. Der var ingen signifkant forskel på, hvor meget foroverbøjning deltagerne lavede i de forskellige grupper. Forøvrigt rapporterede deltagerne i dette studie, at de foretrak at squatte i bare tæer. Der er altså ikke ret meget ved Sinclair studiet, der understøtter resultaterne fra Sato studiet. Faktisk peger de to studier i hver sin retning. Beklageligvis findes der ikke flere studier, hvori de har testet vægtløftersko, så lad os kort se på et andet studie, hvor de har testet løbesko vs. squat i bare tæer, for at se, om vi kan udlede noget brugbart af det. Selvsamme Sato og hans gruppe, lavede i 2013 et studie, hvor de testede squat ved 60 % af 1 RM, i løbesko, og sammenlignede det med squat i bare tæer. Her fandt de, at den barfodede squat betød større foroverbøjning af overkroppen, plus, at det var sværere for deltagerne at komme dybt uden sko. Dette giver god mening, da en hævet hæl, om det så er via en løbesko eller en vægtløftersko, alt andet lige, vil gøre det nemmere at komme langt ned i squatten. Desuden opnåede deltagerne syv graders mindre fleksion i knæene med bare tæer. Men hvad betyder alt dette så? Jo man ved, fra tidligere studier, lavet på elitestyrkeløftere, at succesfulde løftere læner sig mindre fremover når de squatter, og de holder underbenene mere vertikale. Da det netop var disse to faktorer, der var signifikant forskel på i Sato studiet, ser det ud til, hvis vi skal tro på resultaterne af dette studie, at vægtløftersko kan være medvirkende til at optimere løftet og gør det nemmere, at opnå en kraftfuld teknik. Desuden vil man ved mindre foroverbøjning af overkroppen, opleve nedsat belastning på lænden, hvilket kan reducere risikoen for skader. Succesfulde løftere læner sig mindre fremover når de squatter, og de holder underbenene mere vertikale VL = Vastus lateralis. VM = Vastus medialis. RF = Rectus femoris. Billede fra: Kongsgaard et al. 2006 Noget der desværre ikke findes noget videnskabeligt svar på endnu, er, hvor meget den forbedrede biomekanik man observerede i Sato studiet fra 2012, giver, rent kg-mæssigt. Et studie på effekten af squatdragter viste, at de gav op mod 18 kg ekstra på løft et godt stykke over de 300 kg. Men hvor meget mere vægt man kan håndtere med squatsko, er der desværre ikke lavet studier på endnu. Når forskerne en dag beslutter sig for at teste dette, kan de passende også teste, om forskellige intensiteter har noget at sige ift. effekten af vægtløftersko. I Sato studiet brugte de som nævnt kun 60 % af 1 RM, hvilket er meget let, og i Sinclair studiet brugte de 70 % af 1 RM. Det kunne være interessant at se, om resultaterne var de samme ved max løft på 100 % af 1 RM, hvor deltagerne, alt andet lige, vil være mere pressede teknikmæssigt. Afslutningsvis vil jeg nævne et par teoretiske fysioterapeutiske overvejelser, som jeg har hentet ud af min egen daglige praksis. Nogle kan nemlig opleve knæproblemer når de bruger squatsko. Dette udspringer af hele formålet med skoene, nemlig at de holder foden uhyre stabil, og forhindrer foden i at give sig i forskellige retninger når man løfter. En mere stabil fod, betyder teoretisk set også, at knæ og hofter kan holdes mere i ro, hvilket samlet set giver en bedre kraftoverførsel til stangen. Desværre kan en uhyre stabil fod også betyde, at en del af de små bevægelser som foden naturligt vil lave, for at hjælpe os med at holde balancen og stabilisere når vi løfter noget tungt, bliver umuliggjort, hvilket kan føre til, at bevægelserne bare rykker op til næste led i kæden, nemlig knæene. Modsat foden, som kan bevæges i mange retninger, så er knæet rimeligt rigidt, og dermed er der risiko for, at belastningen i stedet går ud over ledbrusk og menisk. Dette skulle ikke være det store problem under f.eks. squat, hvor det trods alt kun er fødderne der er fastlåst til gulvet. Dette giver mulighed for, at resten af kroppen kan justeres til, så belastningen fordeles på flere led. Problemet bliver større, hvis man, som jeg har set nogle gøre, vælger at beholde skoene på under hele træningen og f.eks. kører benpres med dem på. Under benpres er fødderne fastlåst til pladen, hoften er fastlåst til sædet, og ryggen er fastlåst til ryglænet. Har man oven i købet vægtløftersko på, som forhindrer små tilpasninger i foden, så er der faktisk kun knæleddet tilbage til, at foretage justeringer i, og dette kan give en uheldig belastning på ledbrusk og menisk. Mange vil imidlertid kunne benpresse i vægtløftersko uden problemer, men jeg vil blot gøre opmærksom på, at det kan blive et problem, hvis man gør det hyppigt og tungt, og man er disponeret for knæproblemer, grundet ens unikke anatomiske sammensætning (q-vinkel, fod/ankelmobilitet, brusk- og meniskforhold i knæet osv. osv.) Bruger man skoene korrekt, ser det dog ud til, ifølge Sato studiet fra 2012, at der kan være biomekaniske fordele at hente ved brug af vægtløftersko, da overkroppen kan holdes mere vertikal, underbenene kan holdes mere vertikale, og stresset på quadriceps øges. Sinclair studiet peger imidlertid i retning af, at der ikke rigtigt er nogle fordele at hente, hverken ift. aktivering af quadriceps, ift., at nedsætte graden af foroverbøjning eller ift., hvor dybt man kan komme ned. Spørger man styrkeløftere og vægtløftere, er jeg dog ikke i tvivl om, at de vil skide på, hvad Sinclair studiet siger. At begynde at squatte super tungt og lave olympiske løft i løbesko, efter man har prøvet, at lave det samme i vægtløftersko, svarer nok lidt til, at cykle på en gammel eftergivelig bedstemorcykel efter man har prøvet en topmoderne cykel med aluminiums- eller kulfiberstel. Selvom jeg som hovedregel af fan af, at man vægter forskning over personlige erfaringer og anekdoter fra centeret om en der kender en der gør sådan og sådan, så er dette nok et af de tilfælde, hvor jeg vil vægte diverse udøveres meninger og erfaringer over det ene studie, der ingen forskel kunne påvise. Vi må se, om fremtidig forskning ikke kommer de praktiserende atleter til undsætning med resultater der bakker deres praksiserfaringer op. Jeg vil vægte diverse udøveres meninger og erfaringer over det ene studie, der ingen forskel kunne påvise
Kilder:Fortenbaugh, Dave; Sato, Kimitake; Hitt, J. Kyle. The effects of weightlifting shoes on squat kinematics. International Symposium on Biomechanics in Sports: Conference Pr;2010, Vol. 28, p1 |
