Skrevet af Brian Henneberg

Når de virkeligt tunge drenge squatter til konkurrencer, bruger de altid, med mindre der er tale om et RAW stævne, en squatdragt.

I denne artikel vil vi se på hvilke fordele man opnår ved brugen af disse dragter ift. det at kunne løfte tungere. Hvilke parametre er det der giver den ekstra fordel? Vi tager udgangspunkt i et forsøg som blev publiceret i dec 2012.

Teoretiske overvejelser omkring squatdragter

En squatdragt er en dragt, der er sammensat af forskellige materialer, som kan strækkes eller som forhindrer stræk i forskellige retninger. Formålet med dragten er, teoretisk set, at den skal ophobe elastisk energi i den excentriske fase af løftet, og denne elastiske energi skal derefter frigives igen i den koncentriske fase af løftet, hvorved den hjælper med til at presse stangen opad. Studier har vist, at erfarne styrkeløfteres teknik afviger fra mere uerfarne løfteres teknik ved, at de bl.a. er i stand til at accelerere hurtigere i den koncentriske fase. Squatdragten skulle gøre det muligt at øge hastigheden i den koncentriske fase på grund af den elastiske energi som assisterer i accelerationen, og denne højere hastighed skulle dermed føre til at mere kraft bliver genereret og at flere kg dermed kan løftes.

Andre studier har desuden vist, at når man tager en stang på nakken som vejer omkring 32 % af ens 1RM, så flekterer rygsøjlen med 6 %, dvs. den bøjer en lille smule fremad. Dette øges til hele 16 % fleksion når vægten øges til 40 % – 70 % af ens 1RM. Teorien går også på, at en squatdragt er med til at stivgøre rygsøjlen, hvorved man ikke i samme grad får denne fleksion, hvilket giver mulighed for at køre stangen i en mere hensigtsmæssig bane, og dermed øge effektiviteten af løftet, og dermed løfte tungere vægte.

Ligeledes ser dragterne ud til at kunne være medvirkende til at ændre bevægelsesforholdene omkring hofte og knæ, hvilket også, via f.eks. et øget drejningsmoment omkring hoften, kan have en positiv indflydelse på det antal kg der kan løftes. Nu til selve forsøget.

Dragten skal ophobe elastisk energi i den excentriske fase af løftet, som frigives igen i den koncentriske fase af løftet, og hjælper med til at presse stangen opad

Deltagere

Forsøgsdeltagerne var 8 elite styrkeløftere som havde trænet mindst 4 år, havde erfaringer med at squatte i squatdragt og havde deltaget i konkurrencer under American Powerlifting Federation eller Southern Powerlifting Federation. Deres gennemsnitskropsvægt var 106,8 kg, +/- 30,4 kg, og deres gennemsnits max i RAW squat (1RM), lå på 197,7 kg, +/- 53 kg. De havde desuden alle præsteret løft på over 318 kg iført squatdragt, knæbind og bælte.

Protokollen

Inden testløftene måtte deltagerne ikke have trænet ben 48 timer inden og måtte ikke træne ben 48 timer efter løftene. De startede med opvarmning, og derefter selve testløftene.

Opvarmning:

• 8-10 reps med 30 % af 1RM
• 4-6 reps med 50 % af 1RM
• 2-4 reps med 70 % af 1RM
• 1 rep med 90 % af 1RM

 
Selve testløftene (der var mindst en uge imellem disse 3 forskellige sessioner):

• 1. løft: 1RM squat uden dragt
• 2. løft: 3 løft ved 80 %, 90 % eller 100 % af 1RM uden squatdragt
• 3. løft: 3 løft ved 80 %, 90 % eller 100 % af 1RM med squatdragt

Squatdragterne var af mærket Inzer, og blev specialsyet til hver enkelt deltager.

Alle sæt blev kørt til 70 graders fleksion, dvs. 20 grader over parallelt.

De blev kørt som box squat og desuden målt med goniometer (vinkelmåler), for at sikre samme dybde. Levede et løft ikke op til kriterierne, blev det kasseret og ikke medtaget i beregningerne (for dybt, ikke dybt nok f.eks.)

Resultater

I forsøget blev der målt på den maksimale hastighed stangen bevægede sig med (m/s), på den maksimale effekt (W) der blev produceret, samt på den maksimalt genererede kraft (N). Alle målinger blev foretaget i både den excentriske og den koncentriske fase.

Diskussion

Resultaterne af forsøget indikerer, at den elastiske energi som ophobes i dragten, i den excentriske fase, giver udslag i både en øget hastighed, samt en større energiudladning i den koncentriske fase, hvilket giver direkte udslag i at en større kraft bliver genereret, og at en tungere vægt kan løftes. Teorien ser altså ud til at holde.
At løfterne ikke fik vanvittigt mange ekstra kg ud af dragterne i forsøget, forklarer de selv med, at løftene, ikke var så tunge som de ellers ville være under træning. Det uvante underlag (trykfølsom plade), ledninger spændt i enderne af stangen til at måle hastigheden, ventetid og muligvis manglende mental fokus, samt det faktum at der var tale om boxsquat udført i kliniske uvante omgivelser ville nok for de fleste betyde en lavere vægt end vanligt.

Den elastiske energi som ophobes i dragten, giver en større energiudladning, hvilket giver direkte udslag i at en tungere vægt kan løftes

Andre forhold

Ift. de mulige ændringer i biomekaniske forhold omkring hofte og knæ, som vi var inde på i starten, kan squatdragternes udformning være medvirkende til at man kan opretholde en mere ret rygsøjle, hvormed man forbedrer muligheden for at holde stangen i en god bane, og får et bedre udgangspunkt for at bruge musklerne omkring hoften. I praksis kan man se (og flere studier bakker dette op) at de fleste styrkeløftere er mere hofte-dominate i deres squatstil end f.eks. vægtløftere, som fordeler vægten mere mellem knæled og hofteled. Utrænede løftere har også, ud over generelt lavere styrke, langt større tendens til at både overkrop, knæ og hofte ”forrykkes” fremad under løftet, hvilket også rent teknisk er med til at begrænse det antal kg der succesfuldt kan flyttes.

Ift. den ændrede stivhed af rygsøjlen, så betyder en mere flekteret ryg, at mindre vægt løftes af muskulatur, mens mere vægt løftes af passive strukturer som led, knogler og disci i ryggen, alt sammen uden potentiale for at generere kraft. Dvs. jo mere stabil du kan holde din rygsøjle, des bedre udgangspunkt har din erector spinae muskulatur for at assistere i løftet (ligesom skadesrisikoen også nedsættes). Da squatdragterne ser ud til at medvirke til en mere stabil ryg med mindre fleksion, kan dette også tænkes at spille ind på det antal kg der kan løftes.

Squatdragterne medvirker til en mere stabil ryg med mindre fleksion, hvilket tænkes at spille ind på det antal kg der kan løftes

Kilder

Wretenberg, P., Y. Feng, and U.P.  Arborelius (1996). High- and low-bar squatting techniques during weight-training. Med. Sci. Sports Exerc. 28(2):218-224.

Blatnik JA, Skinner JW, McBride JM (2012). Effect of supportive equipment on force, velocity, and power in the squat. J Strength Cond Res. 2012 Dec;26:3204-8.

Schoenfeld BJ. (2010) Squatting kinematics and kinetics and their application to exercise performance. J Strength Cond Res. Dec;24(12):3497-506.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.