• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Giver styrketræning flere skader?


Skrevet af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

Du har helt sikkert hørt det før. ”Leddene kan ikke holde til styrketræning!”, ”squats skader knæene!”, ”træning med frivægte ødelægger knoglerne!”

Fortsæt selv listen, for den er lang. Altså listen over påstande om hvor skadeligt styrketræning er, som vi løftere skal høre på fra tid til anden.

Og det er blot hvis man træner på motionsbasis. Hvis man vægttræner med henblik på konkurrence kan man regne med endnu flere bemærkninger om at man ødelægger sin krop. Kvinder kommer til at ligne mænd, og mænd kommer til at blive invalide af at styrketræne på elite-niveau.

Det er til trods for at styrkeløft, og i særdeleshed vægtløftning, er blevet langt mere populært at dyrke de senere år – ganske givet på grund af indførslen af de udstyrs-fri klasser i styrkeløft, og fordi crossfit for mange har været et springbræt over i vægtløftningssporten.

Men hvor stor er skadesrisikoen egentlig i disse sportsgrene? Er der noget om snakken, når det påstås at styrketræning, eller styrkesport, skulle være særligt skadeligt for kroppen? Der er jo trods alt tale om sportsgrene, der arbejder med meget høje belastninger.

Det harAasaa et al. sat sig for at undersøge i et nyt systematisk review, hvor de har gennemgået forskningen i antallet og typen af skader indenfor vægtløftning og styrkeløft. Reviewet har titlen Injuries among weightlifters and powerlifters: a systematic review, og er publiceret i British Journal of Sports Medicine (1).

Bænkpres kvinde

Kort om reviewet:

Aasaa et al. har i deres litteraturgennemgang inkluderet 9 studier, indeholdende i alt 472 styrkeløftere og 663 vægtløftere. Den gennemsnitlige træningserfaring af løftere varierede i studierne fra omkring 7 måneder og helt op til 12-16 år, og inkluderede således både unge, voksne og ældre løftere.

Blandt alle disse løftere undersøgte man hvor udbredt sportsskader var, og hvilke typer af skader løfterne fik.

Hvad fandt man ud af?

Indenfor vægtløftning fandt studierne at antallet af nye skader lå på 2,4-3,3 pr. 1000 timers træning. Antallet af skader pr. 1000 timer indenfor styrkeløft varierede mellem 1,0-4,4 i de undersøgte studier.

Man så som sagt også på typen af skader. Og i begge sportsgrene var skader i ryg, skuldre eller knæ de mest udbredte. Dette er selvfølgelig ikke så mærkeligt, når man tænker på hvilke strukturer som belastes i træk og stød, eller squat, bænkpres, og dødløft.

Knæskader var dog mere udbredte i vægtløftning end i styrkeløft, hvilket stemmer godt overens med at vægtløftere udfører deres løft (herunder squats) med stor knævandring, og i det hele taget har en meget høj volumen i bevægelser der involverer knæleddet. Til gengæld var skulderskader mere almindelige i styrkeløft, hvor bænkpres udgør ét af de tre konkurrenceløft, og hvor det meget brede konkurrencegreb kan ligge en del belastning på skulderleddet.

Forfatterne undersøgte ikke årsagen til skader, men spekulerede udover førnævnte i at brugen af anabole steroider ville øge antallet af skader. Og i forhold til hyppigheden af doping-skandaler som der har været indenfor vægtløftning de seneste år, må man nok erkende at det i hvert fald er en problemstilling, der er tilstede på internationalt elite-plan i denne sport. Man kan dog let argumentere for det modsatte; nemlig at dopingbrug ville kunne tillade meget hård træning, uden løfteren går i stykker.

Styrketræning mand

Hvad er interessant ved studiet?

De inkluderede studier har en del begrænsninger, men ikke desto mindre ser styrkeløft eller vægtløftning ikke ud til at have en højere skadesrisiko end andre kraftbetonede sportsgrene. For eksempel fandt et studie i sprintere at antallet af nye skader pr. 1000 timer var 3,57 (2), og for alpin-skiløb var dette tal 1,7 pr. 1000 timers træning (3).

Til gengæld er antallet af skader langt højere i kontaktsport som amerikansk fodbold (9,6/1000 timer) eller wrestling (5,6/1000 timer) (4). I forlængelse heraf er det lidt pudsigt hvordan Hr. og Fru. Danmark ofte betragter kontaktsport som fodbold og håndbold som sunde og sikre fritidsinteresser for deres små poder, når belastningerne og skadesrisikoen i virkeligheden er meget højere i denne type sport. Som beskrevet i denne artikel er styrketræning faktisk en ganske sund og sikker aktivitet for børn og unge.

Og det gælder også reel styrkesport. For vægtløftnings vedkommende er antallet af skader faktisk lavere blandt unge, end almindelig styrketræning (jævnfør førnævnte artikel) – sandsynligvis på grund af kyndige træneres supervision og fokus på korrekt løfteteknik.

Så hvis du overvejer at give dig i kast med styrkeløft eller vægtløftning, så er der altså ikke grund til at frygte at din krop ender som en scene i en horror-film. Skadesrisikoen er generelt i den lavere ende sammenlignet med andre sportsgrene, men sørg naturligvis for at få en kompetent indføring i sporten, så dit fundament og din løfteteknik bliver så solid som muligt.

Citat elementKontaktsport som fodbold og håndbold betragetes som sunde og sikre fritidsinteresser, selvom belastningerne og skadesrisikoen i virkeligheden er meget højere i denne type sport
 

(1)  Aasa U, Svartholm I, Andersson F, Berglund L.  Injuries among weightlifters and powerlifters: a systematic review. Br J Sports Med. 2017 Feb;51(4):211-219. doi: 10.1136/bjsports-2016-096037.
(2) Jacobsson J, Timpka T, Kowalski J, et al. Injury patterns in Swedish elite athletics: annual incidence, injury types and risk factors. Br J Sports Med 2013;47:941–52. doi:10.1136/bjsports-2012-091651
(3) Westin M, Alricsson M, Werner S. Injury profile of competitive alpine skiers: a five-year cohort study. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2012;20:1175–81. doi:10.1007/s00167-012-1921-x
(4) Hootman JM, Dick R, Agel J. Epidemiology of collegiate injuries for 15 sports: summary and recommendations for injury prevention initiatives. J Athl Train 2007;42:311–1.


Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: