• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Vægttræning, motivation og filosofi


Skrevet af Thomas Jagd

Denne artikel vil af mange nok blive betragtet som en af de mere mærkelige af slagsen. Men ikke desto mindre, vil mange kunne finde en vis mening i det skrevne, og kunne genkende sig selv i det.

I store træk handler det om hvorfor vi træner, og hvad det er som holder os gående. Hvorfor bliver vi ved med at komme i træningscentret? Og hvorfor er der mange som stopper? Ved vi overhovedet hvorfor vi træner? På et dybere plan selvsagt. For det er pure logik, at alle træner for enten at blive mere veltrænet, eller for at blive stærkere. Eller eventuelt en kombination af de to. Men hvorfor vil vi gerne være mere veltrænet? Hvorfor vil vi gerne være stærkere? Hvis man spørger folk om den slags, så får man mange forskellige svar. Sagen er dog den, at mange af svarene slet ikke handler om en selv. Det vil sige, det tror personen som svarer på spørgsmålet selv på. Men hvis man graver lidt dybere, så handler det om meget mere end det. Men jeg tror vi stopper her, og lader dette være indledningen. Lad os åbne op for rodekassen, og se hvad vi finder.

Vægttræning mand

Hvorfor træner vi med vægte?

Svaret på dette spørgsmål er ikke simpelt. I princippet kan du spørge 100 forskellige mennesker, og få 100 forskellige svar. Selvfølgelig med meget kraftige overlap, men ikke desto mindre forskellige svar. Og der er også store aldersbetingede forskelle.

Spørger du en ung man på 22 år hvorfor han træner, så kunne han svare ting som ”jeg vil gerne have større muskler, så jeg kan få et bedre selvværd”. Eller ”jeg vil gerne have større muskler, så jeg kan få mere succes hos pigerne”.

Spørger man en ældre herre på 52 år, så ville han måske svare noget i retning af ”jeg kunne godt tænke mig at tabe mig og få lidt ekstra muskelmasse. Eller ”min læge mener jeg skal dyrke noget motion for at gøre noget ved min sundhed”. Og sådan kan man blive ved med at finde svar med mange nuancer, og mange overlap.

Der er selvfølgelig også de mere hardcore vægttrænere, som træner efter et specifikt konkurrencemæssig målsætning. Det kan være de gerne vil være dansk mester i styrkeløft, eller dansk mester i bodybuilding, eller gøre sig internatonalt inden for stærkmandssport. Denne gruppe af mennesker lider ikke på samme måde under det jeg vil komme nærmere ind på om lidt, og jeg skal nok uddybe hvorfor.

Sagen er nemlig den, at størstedelen af dem som træner med vægte ikke gør det for deres egen skyld. De gør det for andres skyld. Den kritiske læser vil sikkert indvende, at det da stadigvæk er at gøre det for sin egen skyld, hvis man træner for at få større muskler, og derigennem få et bedre selvværd. Og det er da et argument. Det er bare ikke et særligt holdbart argument. For hvor kommer det dårlige selvværd fra? Og er der en garanti for at større muskler er vejen til et bedre selvværd?

Citat elementThe journey is what brings us happiness not the destination


Vægttræning mand

Hvis vi tager udgangspunkt i dette eksempel, så kan det deles op i 2. Der kan være tale om en person som hader sin krop fordi den er for tynd. Han træner med vægte, og får smidt noget mere muskelmasse på kroppen, og begynder at få det bedre. Men så dukker der noget nyt op. Sådan er det tit med selvværd. Har man dårligt selvværd så forsøger man tit at styrke det med noget ydre. Større muskler, moderne tøj, en flot bil osv. Og det er aldrig nok. For man kan ikke fjerne dårligt selvværd via noget ydre. Det er en indre proces. Det handler grundlæggende om personens syn på sig selv. Ligegyldigt hvad han eller hun gør, så er de aldrig gode nok.

Den anden type person er en person med dårligt selvværd, som egentlig er ret ligeglad med om han er tynd eller muskuløs, men han har fået den opfattelse, at piger godt kan lide store muskler. Så han træner så større, og får da også mere succes hos pigerne, indtil der en dag er en pige som kalder ham et dumt kødhoved. Eller indtil han som personen i førnævnte eksempel finder andre områder i hans liv, hvor hans dårlige selvværd er en stopklods for ham. Så må han igen søge efter en ydre løsning. Igen glemmes det, at dårligt selvværd er noget som er dybt forankret i personen, og kan have en million forklaringer.

Det samme kan gøre sig gældende for personer fra den ældre generation. Den 52 årige mand med som vejer for meget, og som har for højt kolesteroltal, har fået at vide af lægen, at han burde dyrke noget motion, og lægen foreslår et fitnesscenter. Manden springer på, som den autoritetstro person han nu engang er. Men han hader det. Det keder ham. Men han gør det alligevel. Indtil det en dag bliver for meget, og så stopper han.

Og så er der som sagt gruppen af vægttræningsudøvere som gør det af konkurrenceårsager. De er ikke helt på samme måde underlagt en motivation som er isoleret fra selve aktiviteten. Hvis man gerne vil være dansk mester i bodybuilding, eller verdens stærkeste mand, så er der en meget stor sandsynlighed for at man rent faktisk elsker at træne med vægte. Men selv i denne kategori kan man finde personer som gør det for anderkendelse. Men starter med at træne styrkeløft med en kammerat for hyggens skyld, og oplever den anderkendelse man får, fordi man rent faktisk har gode gener for at blive stærk hurtigt. Og når man vinder den første konkurrence, så kommer alle rygklapperne, og så er man fanget i en ydre motivation. Ikke en forelskelse i sporten styrkeløft, men i den anderkendelse man får fordi man er god til det. Og det bringer mig til næste sektion.

Citat elementStørstedelen af dem som træner med vægte ikke gør det for deres egen skyld


Vægttræning kvinde

Træner man for sig selv eller for andre?

Jeg har tit undret mig, når folk har sagt ”jeg orker ikke tage til træning i dag”. Eller ”jeg har mistet motivationen for tiden, så tager lige et par ugers pause”. Hvad? I de +20 år jeg har trænet har jeg kun haft meget få pauser. Der var sågar en periode på 2-3 års tid, hvor jeg ikke missede et eneste træningspas, hverken pga. sygdom, familiefødselsdage, ferie eller noget andet. Så derfor har den slags udtalelser altid undret mig, og jeg har ikke forstået hvorfor. Men jeg har tænkt meget over det, og det giver i grunden ganske god mening.

Den slags personer er typisk personer som dem jeg nævnte i foregående sektion. Folk som ikke træner for sig selv, men træner for andres skyld eller pga. ydre omstændigheder. Når man træner fordi man gerne vil score piger, så er det da en ganske valid målsætning, men det er selvbedrag at sige at man gør det for sig selv. Man gør det for pigernes skyld fordi man tror det er det de vil have (og det er i øvrigt en diskussion i selv, men det må være noget vi tager i en anden artikel). Men gør man det så dybest set ikke også for sig selv vil mange spørge? Nej, det gør man ikke. For vægttræningen bliver noget sekundært. Jeg vil også gerne være millionær. Men hvis jeg ikke brænder for det jeg gør for at blive millionær, så bliver jeg det heller ikke. For det at blive millionær er det primære, og selve aktiviteten som tillader mig at blive det, bliver noget sekundært. Måske sågar noget der hænger mig ud af halsen. Derfor er mange af dem som træner for at score piger heller ikke særligt succesfulde i deres træning, og de er heller ikke særligt vedholdende. Ja, med mindre de tager den klassiske genvej, og skyder sig i bagdelen med lidt anabolske steroider. Så kommer man let til at se pumpet ud, uden at skulle ofre sig særligt meget i træningscentret.

Så når man står i situationen, og spørger sig selv, hvorfor man egentlig ikke gider tage ned og træne, når nu målsætningen er så ”vigtig”, så bør man vende blikket ind af, og spørge sig selv hvorfor man i det hele taget træner, og hvor vigtig selve træningen egentlig er for en.

For måske er løsningen en anden. Måske behøver man slet ikke større muskler for at få det bedre med sig selv. Måske behøver den 52 årige mand ikke gå i fitnesscenter for at tabe sig, og sænke kolesteroltallet. Måske kunne han i stedet for gå sig en tur i skoven hver dag i 1 times tid. Eller tage i svømmehallen. Eller en hvilken som helst anden aktivitet som bringer ham glæde. Og netop det med glæde bringer os videre til næste sektion.

Citat elementHvis man elsker følelsen af at løfte tunge vægte og mærke sine muskler arbejde, så bliver målet sekundært, og aktiviteten primært
 
 

Vægttræning handler ikke kun om målsætninger

Når folk stiller spørgsmål omkring motivation på diverse fora, så bliver de henvist til motivationsvideoer på youtube med store svedende bodybuildere som giver den gas, men det mest almindelige svar er, at man skal sætte sig nogle mål. Men for pokker, så har man jo misforstået alt. Hele eventyret startede jo med en målsætning. Om det var det at få større muskler for at score damer eller om det var for at kunne holde ud at se sig selv i spejlet, så er det stadigvæk en målsætning. Så målsætningen er der jo. Det er ikke det der er problemet. Problemet er, at man har valgt en aktivitet til at opfylde en målsætning, og dybest set så brænder man ikke for aktiviteten. Så motivation og vedholdenhed i vægttræning handler ikke kun om at sætte sig nye mål. Det handler i bund og grund om hvorvidt man elsker at træne med vægte. Som den tidligere gymnast og motivationstaler Dan Millman udtaler: “The journey is what brings us happiness not the destination”. Og han har jo så evigt ret. Hvis man elsker følelsen af at løfte tunge vægte, mærke sine muskler arbejde, overvinde sig selv i vægtlokalet, elsker atmosfæren i et træningscenter osv., så bliver målet sekundært, og aktiviteten primært. Og lige netop DET er essensen i det hele. Det er der motivationen lever og ånder. Og det er der resultaterne høstes. Og ofte ikke kun pga. tilgangen til træningen. Men folk som elsker vægttræning, elsker også at læse om det. De suger bunker af viden til sig, og det forstærker bare resultaterne i træningslokalet. Når man træner for sin egen skyld, og for sin egen skyld har kun en valid definition, og det er hvis man elsker det man laver. Så får man ikke motivationsproblemer, og resultaterne bliver også mange gange bedre. Selve vægttræningen er og bliver det primære. Hvis det primære er at stå i en stram T-shirt på et lokale diskotek og høste anderkendelse, så holder det ikke i længden.

Men hvis man bliver til en t-rex når man står i et vægttræningslokale, og elsker lugten af jern, elsker at flå jernet fra hinanden. Så bliver træning en fast del af ens liv, og man vil høste gode resultater af træningen uanset om man har gode eller dårlige anlæg for træning. For træningen er det primære. Og det er sådan det bør være. Man skylder sig selv, at lave en smule selvransagning, og finde ud af om man i virkeligheden gider vægttræning, eller om det er andre og svagt falske ting som driver værket. Man kan også blive mere muskuløs og veltrænet ved at gå til boksning. Det var måske en bedre mulighed? Man kan også få bedre selvværd ved at læse nogle bøger om selvudvikling. Det var måske en bedre mulighed? Det er blevet så moderne, at alle problemer kan løses ved at gå til fitness. Måske er det på tide, at man begynder at praktisere lidt mere ærlighed. Ikke mindst over for sig selv. Det kommer man længst med.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: