Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
| Artikler / BT: "Proteinkuren giver nyreskade". Passer det? |
Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner Så er dagspressen ude med en ny gang madforskrækkelse. Denne gang om protein. I går blev jeg tilsendt en artikel fra BT, med overskriften: Advarer mod populær diæt.
Sådan en overskrift er netop designet til at få folk til at klikke, ved at skabe frygt, men ikke afsløre hvilken diæt du skal frygte. Den er endda populær, og dermed udbredt, og derfor er der en stor chance for at du er i fare. Det er i hvert fald hvad clickbaiten vil fortælle dig. Når man så klikker ind på artiklen, kan man se at det er ”proteinkuren”, som de advarer imod: ”Godt med kød, fisk, æg og mejeriprodukter. Sådan lyder opskriften på proteinkuren, som de seneste år er blevet populær. Men nu advarer en overlæge mod diæten.” I artiklen uddybes det hvordan ”proteinkuren” er skadelig for både nyrer og blodtryk, og at ekstra protein hverken er nødvendigt eller muskelopbyggende. Artiklen er skrevet på baggrund af en artikel på diabetes.dk (Diabetes.dk: Nyreekspert advarer mod proteinrig kost), hvor overlæge Peter Marckmann udtaler sig om hvordan et højt proteinindtag kan være problematisk for diabetikere med nedsat nyrefunktion. Den oprindelige nyhed drejer sig altså primært om diabetespatienter, og handler ikke om nogen specifik ”proteinkur” (men skal man have folk til at klikke på sundhedsjournalistik, så er ”kur” et rigtig godt buzzword), men blot et højt proteinindtag i det hele taget. Derfor vil jeg tage udgangspunkt i Peter Marckmanns påstande i den oprindelige artikel på diabetes.dk. For selvom det ikke er tilrådeligt at spise masser af protein, når man lider af nyresygdom, så fremfører han også nogle påstande, der er direkte forkerte, og modstridende med den videnskabelige evidens på området. 1: ”Du stresser nyrerne, når du spiser mange proteiner. Når man har diabetes, er nyrerne i forvejen belastede på grund af et forhøjet blodsukker. Det er derfor, man med diabetes risikerer at få nyresygdom. Spiser du mange proteiner, kan du altså gøre ondt værre.”Nyrernes primære funktion er at filtrere og udskille stoffer fra blodet. Under dårligt reguleret diabetes hvor blodsukkeret er kronisk højt, beskadiges blodkarrene i nyrernes filter, og derfor har diabetikere oftere nedsat nyrefunktion. Dette kaldes diabetisk nefropati, og kan i ekstreme tilfælde kræve dialyse.
Derfor er et højt proteinindtag ikke tilrådeligt for patienter med nyresygdom, da det kan sænke nyrefunktionen yderligere. Men er det et problem i raske mennesker, der ikke har en beskadiget nyrefunktion, som BT antyder i deres vinkling af historien? Nej. Det er der i hvert fald ikke god evidens for. Tværtimod er der udført flere forsøg, hvor man har sat raske forsøgspersoner til at indtage meget høje proteinindtag (3,3+ g protein pr. kg kropsvægt om dagen) over længere perioder (1-4). Og ingen af disse studier har fundet indikationer på nedsat nyrefunktion. Heller ikke i de enkelte personer der indtog ekstremt meget protein (op til 6,6 g pr. kg, altså ~6 gange så meget som den gennemsnitlige dansker spiser), eller i det nyeste studie, hvor forsøgspersonerne dagligt indtog 3,3-3,5 g protein pr. kg i en periode på hele 2 år (4). Således skriver WHO og FAO også følgende omkring protein og nyresygdom i deres fælles rapport om proteinbehov (5):  ”There is clear evidence that high intakes of protein by patients with renal disease contribute to the deterioration of kidney function (8–12). However, the suggestion that the decline of glomerular filtration rate that occurs with advancing age in healthy subjects (13) can be attenuated by reducing the protein in the diet appears to have no foundation.”Et højt proteinindtag er altså ikke farligt for raske mennesker, men bør undgås under nyresygdom. Interessant nok er der et par studier, der indikerer at en reduktion af kulhydratindtaget (hvor protein til gengæld blev øget moderat) kan have en gavnlig effekt på insulinfølsomheden hos prædiabetikere, og måske også hos visse diabetikere (6,7). Diabetisk nefropati er dog uden for min ekspertise, så jeg vil undlade at komme med udtalelser omkring proteindtag for diabetikere, og kloge mig uden for mit fagområde. Ærlig talt kunne det have klædt Peter Marckmann at gøre det samme, omkring protein og muskelopbygning: 2: ”Kun hvis du er i bodybuildermiljøet og bliver dopet med steroider, kan du måske opnå en effekt ved at spise ekstra proteiner. Kroppen kan ikke selv udnytte ekstra proteiner”Fraset fordomme mod folk, der træner for større muskler (lad os give ham the benefit of doubt, og antage han snakker om professionelle bodybuildere og ikke motionsbodybuildere), så er denne påstand noget vrøvl. Man kan sagtens have gavn af et øget proteinindtag i forbindelse med styrketræning, også uden at man er nødt til at tanke sig op på anabolske steroider, for at ”udnytte ekstra proteiner”.
Det er helt tydeligt, når man ser på den videnskabelige evidens angående styrketræning, muskelopbygning og protein. Således viser den hidtil bedste evidens – en metaanalyse af den samlede mængde studier omkring træning og proteinbehov – at muskelopbygningen topper omkring et dagligt proteinindtag på 1,6 g protein pr. kg kropsvægt om dagen (8). Altså et stykke over de 1,1-1,2 g, som det nævnes i artiklen, at danskerne gennemsnitligt indtager. Det øvre konfidensinterval for det optimale proteinindtag i metaanalysen var desuden 2,2 g protein pr. kg, så hvis man vil være helt sikker på optimal muskelopbygning i forbindelse med styrketræning kan man vælge at skrue sit proteinindtag op til dette. Gælder det så kun for de steroidepumpede muskelmonstre, som overlægen omtaler? Nej. I nedenstående artikel har jeg allerede beskrevet metaanalysen i detaljer, men kort opsummeret så var de fleste af forsøgspersonerne i forvejen utrænede personer, der blev sat til at styrketræne tre gange om ugen, på overkommelige træningsprogrammer: Hvad så med almindelige mennesker, der ikke træner? Peter Marckmann udtaler: ”Af en eller anden grund er det lykkedes at plante den her historie om, at vi mangler proteiner og vil blive sundere og stærkere, hvis vi får tilført ekstra. Men vi får rigeligt med proteiner i den almindelige kost og opnår ingen sundhedseffekt eller får ekstra muskler, når vi spiser ekstra mange proteiner” Det er helt korrekt at den almindelige dansker indtager nok protein (gennemsnitligt ~1,1 g pr. kg), til at få dækket sit proteinbehov, som WHO vurderer til 0,83 g pr. kg kropsvægt. Alligevel kan der dog være nogle fordele ved et højere proteinindtag, som jeg mener er relevante at nævne, for nogle af de danskere som har problemer med overspisning eller gerne vil tabe sig (over halvdelen af voksne danskere er trods alt overvægtige). Således:
Det har jeg uddybet i nedenstående artikel: 3: ”Proteiner er også rige på salt. Det betyder, at blodtrykket belastes og at den medicin, du eventuelt får mod forhøjet blodtryk, vil miste sin effekt, hvis du skruer op for proteinerne”Det her er lige at strække den. Ja, nogle kødprodukter har et højt saltindhold, og mange mennesker kan godt lide at hælde godt med salt på bøffen. Men at påstå at proteiner er rige på salt og påvirker blodtrykket negativt, fordi pølser og bacon indeholder meget salt (og dermed skære kød, fisk, fjerkræ, æg, mejeriprodukter, bønner og bælgfrugter under en kam), svarer til at kalde kulhydrat og fedt salte, fordi pommes frites indeholder salt. Come on. Og interessant nok ser et højt saltindhold ud til at være særligt disponerende for overspisning netop i kombination med søde og (særligt) fede smage, fra kulhydrat og fedt (16,17,18). Og netop overspisning og overvægt er måske en langt større risikofaktor for forhøjet blodtryk hos almindelige danskere, og der er stadig ikke klar videnskabelig konsensus om i hvilket omfang saltindtag påvirker blodtrykket negativt. I alle tilfælde er det let at finde ud af om man skal skære ned på saltet, ved at få målt sit blodtryk. Som sagt har overspisning (at man indtager flere kalorier end man forbruger) en langt større negativ indvirkning på danskernes sundhed, end deres saltindtag. Og paradoksalt hænger madforskrækkelse (om den så er rettet mod protein, fedt eller kulhydrat) som den BT promoverer i deres artikel, netop sammen med overspisning og dårlig vægtregulering (19). Sandsynligvis fordi dæmoniseringen af enkelte næringsstoffer gør det sværere for folk at spise på den måde, som passer deres præferencer bedst – det kunne være med et højt proteinindtag. Kilder:(1) A high protein diet (3.4 g/kg/d) combined with a heavy resistance training program improves body composition in healthy trained men and women--a follow-up investigation. Antonio J, Ellerbroek A, Silver T, Orris S, Scheiner M, Gonzalez A, Peacock CA J Int Soc Sports Nutr. 2015; 12():39. Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger. |
