• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Hvor (u)sunde er danskerne? Nu er der flere overvægtige end normalvægtige

Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

Hvor sunde er vi danskere egentlig?
Der er mere fokus på sundhed end nogensinde. Sund kost, sund livsstil, og sunde kroppe fylder enormt meget i den offentlige debat, og på de sociale medier. Der er flere der går i træningscenter end aldrig før, og markedet for diverse slanke- og helsekure er eksploderet.

Hvor usunde er danskerne?

Så overordnet skulle vi danskere jo gerne være blevet sundere?

Den forhåbning kan jeg vist godt slukke allerede nu. Sundhedsstyrelsen har nemlig netop udgivet ”Den Nationale Sundhedsprofil 2017” - en rapport og tilhørende database omkring danskernes sundhed, baseret på en spørgeskemaundersøgelse af 180.000 danskere i 2017. Sundhedsstyrelsen kalder således undersøgelsen for ”et enestående øjebliksbillede af danskernes sundhed”.

Siden 2010 er der blevet udført i alt 3 nationale sundhedsprofiler, inklusiv den nye rapport. Sundhedsprofilen tjener altså ikke kun som et opslagsværk over folkesundheden i 2017, men også til at give et ”helt unikt billede af udviklingen i danskernes sundhed fra 2010-2017” (hvor næste undersøgelse foretages i 2021).

Og overordnet er denne udvikling ganske trist. På trods af det enorme fokus på sundhed, så er det nemlig gået tilbage med sundheden i befolkningen, på en lang række områder.

Men hvor skidt står det helt præcis til? I denne artikel vil jeg dykke ned i de vigtigste pointer i den Nationale Sundhedsprofil, og hvilke udfordringer omkring overvægt, overspisning og fysisk inaktivitet som vi danskere står overfor. Sundhedsprofilen er offentligt tilgængeligt, så er du sundhedsfaglig, fysioterapeut, personlig træner eller lignende, så kan jeg bestemt anbefale at du gennemlæser rapporten i sin fulde længde.

Læs også: Gluten-frygt gør folk usunde

Opsummering af Den Nationale Sundhedsprofil

Herunder følger de i mine øjne vigtigste opsummeringer fra Den Nationale Sundhedsprofil (nogle har jeg for læsbarhedens skyld let omformuleret):

- I perioden 2010 til 2017 er der sket en mindre stigning i andelen med dårligt fysisk helbred med 1,3 procentpoint.

- Der er flere kvinder (13,3 %) end mænd (9,3 %) med fysisk dårligt helbred, og flere førtidspensionister med dårligt helbred (47,8 %)

- I perioden 2010 til 2017 er der sket en stigning på 3,2 procentpoint i andelen med dårligt mentalt helbred.

- Andelen med mentalt dårligt helbred er større blandt kvinderne – særligt i alderen 16-24 år (23,8 %). Kort eller ingen uddannelse samt arbejdsløshed er også forbundet med et dårligere mentalt helbred.

- I perioden 2010 til 2017 er der sket en stigning på 4,3 procentpoint i andelen med et højt stressniveau.

- Andelen med et højt stressniveau er større blandt kvinderne – særligt i alderen 16-24 år (hele 40,5 %!).

- I perioden 2010 til 2017 ses en stigning på 2,2 % procentpoint i andelen med langvarig sygdom.

- Andelen med langvarig sygdom er større blandt kvinder (37,5 %) end blandt mænd (33,7 %) og stiger med alderen.

- I perioden 2010 til 2017 er der sket en stigning i andelen med meget generende smerter eller ubehag på 5,1 procentpoint.

- Andelen er med meget generende smerter eller ubehag er større andel blandt kvinder (47,8 %) end blandt mænd (35,6 %)

- 16,9 % af danskerne ryger dagligt, med en stærk sammenhæng mellem mindre uddannelse og rygning. 3 ud 4 rygere vil gerne stoppe med at ryge.

- Det fald, der har været i andelen af rygere gennem de seneste årtier er stagneret, samtidig med at andelen, der ryger, er stigende for de yngste aldersgrupper

- I perioden 2010 til 2017 er andelen, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag (21 ugentlige genstande for mænd, 14 for kvinder), faldet jævnt med 3,7 procentpoint, og andelen, der overskrider lavrisikogrænsen (14 ugentlige genstande for mænd, 7 for kvinder), er faldet jævnt med 6,7 procentpoint.

- I perioden 2010 til 2017 er der sket en mindre stigning i andelen med et usundt kostmønster (følger ingen eller få af de officielle kostråd) på 2,6 procentpoint

- Andelen med et usundt kostmønster er større blandt mænd (20,3%) end blandt kvinder (11,6 %).

- Blandt personer, der har et usundt kostmønster, angiver 56,1 %, at de gerne vil spise mere sundt.

- I alt opfylder 28,8 % af den voksne befolkning ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.

- Blandt personer, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, angiver 71,0 %, at de gerne vil være mere fysisk aktive.

- I perioden 2010 til 2017 er andelen af moderat eller svært overvægtige steget 3,6 procentpoint.

- I alt er 51,0 % af den voksne befolkning moderat eller svært overvægtige (BMI≥25), og hver sjette (16,8 %) er svært overvægtig (BMI≥30). Der er flere overvægtige mænd end kvinder.

- I perioden 2010 til 2017 er andelen, der ofte er uønsket alene, steget 0,7 procentpoint.

- Den største andel, der ofte er uønsket alene, ses i aldersgruppen 16-24 år for både mænd (8,5 %) og kvinder (10,3 %).

- Middellevetiden i Danmark er steget fra 2010 til 2017 for både mænd og kvinder, men andelen af forventede gode leveår for en 16-årig mand eller en 16-årig kvinde er uændret eller faldet svagt fra 2010 til 2017.

Usunde danskere

Danskerne er altså blevet mere usunde på alle de listede sundhedsparametre med undtagelse af alkoholforbrug og middellevetid. Og der er nu flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere. Overordnet må man sige at det er en virkelig skidt udvikling.

Men hvad er årsagerne til den negative udvikling i sundhed, hvor særligt overvægten er steget? Og hvordan skal vi vende kurven? Jeg vil ikke være så blåøjet at tro at jeg har alle svarene på et så komplekst problem, men i det følgende vil jeg alligevel forsøge at forklare nogle af årsagerne til den negative udvikling i sundhed, og hvordan vi skal forhold os til Sundhedsprofilen 2017.

Sofa dovner

Er vi bare blevet mere dovne?

En debat der fyldte meget sidste år, var hvorvidt overvægt var et valg, og som fede mennesker selv var skyld i deres situation.

Personligt syntes jeg egentlig denne debat var uinteressant, for i sidste ende kan alt koges ned til at al vores adfærd er determineret af vores arv, miljø, og omstændigheder, og at det ”frie valg” i virkeligheden er en illusion. Hvad der til gengæld er interessant er hvilken betydning det har, hvordan vi kommunikerer om fedmeproblemet. Og her er det hverken hensigtsmæssigt (eller sympatisk) at tale stigmatiserende om overvægtige, eller at fortælle dem at de er sagesløse ofre – men det må være emnet for en hel artikel i sig selv.

For når det så er sagt, så virker det altså tvivlsomt at dovenskab er den primære årsag til overvægt. Tænk over det. Virker det som en sandsynlig forklaring at begge køn, i alle samfundslag, alle aldre på, samme tid og ud af det blå har fået en lavere viljestyrke og er blevet mere dovne? Nej vel? Der må være nogle ydre forhold, som har påvirket udviklingen.

Og dem skal vi snakke om det følgende.

Det fedmefremmende samfund

For i kontrast til den enorme interesse for sundhed og fitness, så er vores miljø samtidig blevet langt mere fedmefremmende. Der er længere skoledage, hvilket giver børnene mindre tid til at være aktive i fritiden, hvor der samtidig er kommet masser af digitale alternativer (telefoner, iPads, etc.) til at være fysisk aktiv.

Og for de voksnes vedkommende er jobs i nyere tid blevet mere stillesiddende, og vi har masser af muligheder for at transportere os, uden at skulle gå eller cykle. Samfundsindretningen i moderne tid indbyder altså mere til fysisk inaktivitet end tidligere.

Og samtidig er der kommet langt flere hyperpalatable madvarer – altså fødevarer der er designet til at være enormt velsmagende, og indbyde til overspisning, så fødevareproducenterne sælger mere mad (”skal du have menuen i king size?”). Tænk forarbejdede og kalorietætte fødevarer, der både indeholder salt, sukker og fedt, og dermed tilfredsstiller så mange smagsindtryk som muligt – såsom junk food, chips og kage. Det er særligt disse som folk kommer til at overspise og viser afhængig adfærd overfor.

Spiseafhængighed

For hvor idéen om at visse stoffer såsom sukker, skulle have en neurokemisk afhængighedsskabende effekt i hjernen (ligesom euforiserende stoffer) ganske enkelt er forkert (2), så kan den tryghedsskabende adfærd som det er at spise bestemt være afhængighedsskabende (3). Særligt for mad der smager godt.

Læs også: Myte: Sukker er afhængighedsskabende

Selvom der er tale om forskellige typer afhængighed (afhængig af en adfærd vs. afhængighed af et stof), er spiseafhængighed dog sammenligneligt med stofmisbrug og alkoholisme i andre sammenhænge. Således er der en større forekomst af alkoholmisbrug, stofmisbrug, depression og selvmordsforsøg i personer, der har fået en gastric bypass operation, sammenlignet med andre svært overvægtige (4,5).

Hvordan kan det være? Forklaringen kunne være at svært overvægtige spiser på deres følelser, og bruger maden til at dæmpe at der er noget følelsesmæssigt i vejen. Når man så tager denne mulighed fra dem, søger nogle mod andre substanser, eller ender psykisk i et sort hul.

Med andre ord er de snarere svært overvægtige fordi de er ulykkelige, og ikke ulykkelige fordi de er overvægtige - og arbejder vi som sundhedsprofessionelle kun med at reducere kalorieindtaget, så laver vi symptombehandling, og løser ikke roden til problemet. At sige til en person med spiseafhængighed at de bare skal spise mindre (no shit, Sherlock), er det samme som at sige til en depressiv person at han bare skal være gladere.

Hvis man vejer 150 kg, så er det nemlig ikke fordi man ikke ved at man burde spise mindre junkfood og flere grøntsager, og bevæge sig mere. Det er altså tydeligt at for svær overvægt, så skal der mere til end bare viden om sund kost – evident ved at svær overvægt er stigende, på trods af tidens store fokus på sundhed.

Spiser

Når det så er sagt, så er der bestemt også brug for at rydde op i informationerne i sundhedssfæren, fordi en væsentlig del af dem er direkte usande, og potentielt skader folkesundheden.

Misinformation og madmyter

I 2018 er der en lang række personer i det alternative sundhedsmiljø (med deres ”alternative facts”), der udbreder populære sundhedstrends, som i virkeligheden er baseret på usandheder, og gør det sværere at leve sundt for den almindelige dansker.

Det kunne være low carb-bevægelsen, der hævder at kulhydrat feder, og at du skal komme smør i din kaffe hvis du vil tabe dig – på trods af at det er komplet ukontroversielt at det er det samlede kalorietag, der afgør om du tager vægt på, og at det faktisk virker marginalt bedre at skære på fedt end kulhydrat i vægttabssammenhæng (6).

Det kunne også være glutenfrygt, der promoveres af en lang række helsebloggere og alternative behandlere – på trods af at gluten ikke er skadeligt, hvis man som langt størstedelen ikke har cølliaki. Til gengæld kan glutenfrygt betyde at folk skærer ned på indtaget af fuldkorn, og måske derigennem øge risikoen for hjertekarsygdom (7).

Et andet eksempel er bevægelsen mod aspartam, og myterne om at light sodavand er fedende og sundhedsskadeligt – på trods af at ingen af delene er tilfældet. Denne myte er et problem fordi mange overvægtige har et højt indtag af sukkersødet sodavand, og den letteste måde de kunne opnå et vægttab på, ville være at skifte dette ud med kaloriefri sodavand (8,9).

Læs også: Det sker der, hvis du drikker 1 liter light-cola om dagen i et halvt år

Der er altså rigeligt med fake news på sundhedsområdet, og der er efter min mening brug for flere evidensbaserede stemmer i debatten til at imødegå misinformation med videnskabelige fakta.

Fysisk inaktivitet er værre end overvægt

Her afslutningsvis vil jeg gerne slå et slag for at vi fokuserer mere på fysisk aktivitet end overvægt. På sundhedseffekterne ved at bevæge sig, på træningsglæde, og på at være smertefri i hverdagen – i højere grad end på hvordan vi ser ud, og hvordan vi bliver tyndere.

Fysisk inaktivitet (og overspisning) er nemlig det virkelige problem, og man kan godt være overvægtig og være sund, men det er aldrig sundt at være fysisk inaktiv. Således er 59,5 % af den danske befolkning stillesiddende i mindst 8 timer om dagen, jævnfør den nye rapport – og 71 % af de fysisk inaktive vil netop gerne bevæge sig mere.

Så lad os hjælpe dem til netop dette, og gøre bevægelse mere tilgængeligt og sjovt. Næste sundhedsprofil er i 2021, så lad os få knækket den negative kurve inden da!

Læs også: 10 myter om vægttab

 

Kilder:

(1) Sundhedsstyrelsen 2018. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017

(2) Markus CR1, Rogers PJ2, Brouns F3, Schepers R4. Eating dependence and weight gain; no human evidence for a 'sugar-addiction' model of overweight. Appetite. 2017 Jul 1;114:64-72. doi: 10.1016/j.appet.2017.03.024.

(3) Hebebrand J1, Albayrak Ö1, Adan R2, Antel J1, Dieguez C3, de Jong J2, Leng G4, Menzies J5, Mercer JG6, Murphy M6, van der Plasse G2, Dickson SL7. "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev. 2014 Nov;47:295-306. doi: 10.1016/j.neubiorev.2014.08.016.

(4) Increased admission for alcohol dependence after gastric bypass surgery compared with restrictive bariatric surgery. Plecka Östlund M, Backman O, Marsk R, Stockeld D, Lagergren J, Rasmussen F, Näslund E. JAMA Surgery. 2013; 148(4):374-377.

(5) Alcohol and substance abuse, depression and suicide attempts after Roux-en-Y gastric bypass surgery. Backman O, Stockeld D, Rasmussen F, Näslund E, Marsk R. British Journal of Surgery 2016; 103:1336-1342.

(6) Gastroenterology. 2017 May;152(7):1718-1727.e3. doi: 10.1053/j.gastro.2017.01.052. Epub 2017 Feb 11. Obesity Energetics: Body Weight Regulation and the Effects of Diet Composition. Hall KD1, Guo J2.

(7) Lebwohl B1,2, Cao Y3,4,5, Zong G5, Hu FB5,6, Green PHR1, Neugut AI1,2, Rimm EB5,6,7, Sampson L5, Dougherty LW5, Giovannucci E5,6,7, Willett WC5,6,7, Sun Q5,6, Chan AT8,4,6. Long term gluten consumption in adults without celiac disease and risk of coronary heart disease: prospective cohort study. BMJ. 2017 May 2;357:j1892. doi: 10.1136/bmj.j1892.

(8) Engel S1, Tholstrup T2, Bruun JM2,3,4, Astrup A2, Richelsen B3, Raben A2. Effect of high milk and sugar-sweetened and non-caloric soft drink intake on insulin sensitivity after 6 months in overweight and obese adults: a randomized controlled trial. Eur J Clin Nutr. 2017 Nov 15. doi: 10.1038/s41430-017-0006-9.

(9) Peters JC, Beck J. Low Calorie Sweetener (LCS) use and energy balance. Physiol Behav. 2016 Oct 1;164(Pt B):524-8. doi: 10.1016/j.physbeh.2016.03.024.  

 

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt