Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med.

”Sukker er lige så vanedannende som kokain!”
”Er du en sukkerjunkie? Slip sukkerafhængigheden og tab 10 kg”
”Jeg prøvede 14 dages sukkerdetox. Du gætter aldrig hvad der så skete!”

Sådanne overskrifter er meget almindelige at støde på i vægttabssektionen i ugebladene – du ved, den der altid kommer efter kageopskrifterne, og før sektionen om at man skal elske sig selv som man er. Også i nyheds/underholdningsmedier (det kan til tider være svært at kende forskel) bliver sukker ofte beskrevet som værende afhængighedsskabende, og nogen gange sammenlignes sukker ligefrem med euforiserende stoffer.

At det hvide bordsukker er afhængighedsskabende virker altså til at være en bredt accepteret sandhed. Men findes sukkerafhængighed i virkeligheden, og hvad er det i så fald ved lige præcis sukker, der skulle være afhængighedsskabende? Det spørgsmål skal vi dykke nærmere ned i, i denne artikel.

Baggrunden for hypotesen om sukkerafhængighed

Idéen om at sukker skulle have en afhængighedsskabende virkning, som ikke deles af andre næringsstoffer, er fagligt baseret på primært to observationer.

Dels kan man se at når man spiser sukker, så udskilles der dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof, der forbindes med en følelse af velvære og indgår som en del af hjernens belønningssystem. Man ser en kraftig udskillelse af dopamin i hjernen ved indtagelse af euforiserende stoffer, og derfor har nogen haft en formodning om at sukker, ligesom narkotika, skulle være afhængighedsskabende på grund af udskillelsen af dopamin.

Rotteforsøg har også dannet baggrund for hypotesen om at sukker skulle have en særlig vanedannende virkning. I disse forsøg har man nemlig observeret at rotter udviste en spiseadfærd med tegn på afhængighed, i form af overspisning af sukkker (sucrose) når det var tilgængeligt for dem. Derfor har man spekuleret i at det samme skulle være tilfældet for mennesker.

Indtil for nyligt har vi dog primært kun haft rottestudierne at støtte os opad, og rotter og mennesker har det altså engang i mellem med at opføre sig forskelligt. Heldigvis er der tidligere i år blevet publiceret et ret smart studie, der har undersøgt afhængighedsbetonet spiseadfærd i forhold til blandt andet sukkerindholdet i fødevarer. Og resultaterne taler et ganske klart sprog.

Den nyeste forskning

Markus et al. udførte en spørgeskemaundersøgelse blandt 1495 universitetsstuderende (1). Heri blev de unge mænd og kvinder adspurgt om deres adfærd i relation til mad, og om der var visse fødevarer der havde været ”problematiske” indenfor det seneste år. Spørgsmålene var opbygget efter den såkaldte YFAS-skala (Yale Food Addiction Scale), der er et diagnostisk værktøj til at måle om personer udviser et afhængigt forhold til visse fødevarer. Spørgsmålene drejede sig eksempelvis om den adspurgte havde tendens til at spise mere end intenderet (overspisning) af nogle madvarer, eller om vedkommende havde forsøgt at skære en madvare ud af sin kost, uden succes.

Derefter blev de adspurgte bedt om at kategorisere de problematiske fødevarer i én af fire grupper, baseret på næringsindholdet:

1: Lavt fedtindhold og krydret/salt: Fx riskager, kiks og grøntsager.
2: Højt sukkerindhold: Fx slik, sodavand og tørret frugt.
3: Højt fedtindhold (og evt. sukkerindhold): Fx kage, chokolade og butterdej.
4: Højt fedtindhold og krydret/salt: Fx chips, kød og ost.

Man spurgte også ind til de studerendes BMI samt symptomer på depression, for at undersøge hvorvidt spiseafhængighed hang sammen med overvægt, og om et dårligt psykisk velvære kunne føre til spiseafhængighed og overspisning.

Hvad fandt man ud af?

Det var kun en minimal andel af de adspurgte, der viste tegn på afhængighed overfor madvarer som primært indeholdt sukker. Til gengæld var der mange som havde mindst et symptom fra YFAS-skalaen (for langt størstedelens vedkommende en vedvarende trang til fødevaren, eller et fejlslagent forsøg på at udelade maden fra deres kost) overfor fede/søde eller fede/krydrede/salte madvarer.

Læs også: Gluten-frygt gør folk usunde

Således viste kun 2 % tegn på afhængighed overfor low-fat/ krydret/salt mad, 5 % overfor mad med højt sukkerindhold, 25 % overfor fede/søde madvarer, og 30 % overfor fede/krydrede/salte madvarer. Samlet viste 95 % af de adspurgte visse tegn på afhængighed overfor mad, men ”kun” 12,6 % kunne klassificeres som reelt afhængige.

Samtidig var fede/søde og fede/krydrede/salte madvarer mere tilbøjelige til at være forbundet med reel afhængighed, end de to andre fødevaregrupper – og kun symptomer på afhængighed overfor fede/søde og fede/krydrede/salte madvarer var associeret med en højere BMI og symptomer på depression.

Så sukkerindholdet i sig var på ingen måde forbundet med nogen særlig afhængighed.

Sammenligningen mellem sukker og euforiserende stoffer er simpelthen ikke holdbar
 

Sukker er ikke afhængighedsskabende

Sukker er altså ikke afhængighedsskabende som en hvid næsebajer fra Randers. Sammenligningen mellem sukker og euforiserende stoffer er simpelthen ikke holdbar.

Faktisk er der meget dårlig evidens for at sukker skulle have nogen afhængighedsskabende virkning. Sukkerindtaget, og den påståede sukkerafhængighed, får dog ofte en stor del af skylden for det globale problem med overvægt, der af WHO er blevet beskrevet som en fedmeepidemi. Men faktisk har sukkerindtaget de senere år været faldende på verdensplan, og overvægten har trods det været stigende (2).

Tænk desuden over dette: Hvis sukkerafhængighed rent faktisk var en ting, så ville dine ”sukker-cravings” være en glubende lyst til at spise bordsukker direkte fra posen. Men det er der sjovt nok aldrig nogen der har lyst til. I stedet er ens søde tand ude efter donuts, kage, is eller lignende – altså søde madvarer, der først og fremmest er velsmagende.

Palatabilitet og spiseafhængighed

”Velsmag” er et begreb, der blandt andet knytter sig til smagen, duften, og konsistensen af mad – altså de sensoriske indtryk vi får, når vi spiser. Dette beskrives mere fagligt med udtrykket ”palatabilitet” (af det latinske palatum – ganen). Fødevarer som er velsmagende, velduftende, energitætte, og lette at tygge har en høj palatabilitet. Det vil ofte være forarbejdet mad som fast food og desserter, og hvor der er tilsat smagstoffer for at øge indtaget. Det er altså appetitlig mad som ikke er særlig mættende, og derfor i højere grad inviterer til overspisning.

Og det er også hvad vi ser i studiet af Markus et al., hvor forsøgspersonerne primært viste ”afhængighed” overfor disse fødevarer. Fødevarer med en høj palatabilitet vil ofte indeholde fedt, salt eller sukker – men det er ikke en nødvendighed at sukker er en bestanddel, og der er altså ikke noget der tyder på at sucrose-molekylet har en afhængighedsskabende neurokemisk virkning. Det ville trods alt være mærkeligt hvis sukkeret i din sodavand skulle være rent kokain, men at det præcis samme sukker i din søde kartoffel skulle være opføre sig helt anderledes, på trods af samme kemiske struktur.

Læs også: Får kunstige sødemidler blodsukkeret til at stige?

Derfor giver det på mange måder bedre mening at snakke om spiseafhængighed frem for fødevareafhængighed – men også at være opmærksom på at visse madvarer inviterer mere til overspisning end andre (3). Ikke på grund af specifikke bestanddele som sukker, der skulle udøve en afhængighedsskabende effekt. Men snarere fordi vi rent subjektivt finder pizza, burgere og donuts særligt velsmagende, og derfor især falder på disse madvarer hvis vi bliver afhængige af den betryggende adfærd, som det er at spise – fx i forbindelse med man har det dårligt. Og i studiet af Markus et al. var overspisning og ”afhængighed” af fødevarer med en høj palatabilitet netop associeret med symptomer på depression (1).

Hvad så med dopamin og rottestudierne?

Hvis sukker ikke er afhængighedsskabende kan man undre sig over hvorfor sukkerindtagelse medfører en udskillelse af dopamin, ligesom kokain. Og ligesom når vi hører musik. Eller oplever kærlighed. Eller har sex. Eller hører noget sjovt.

Belønningssystemet i hjernen er nemlig involveret i alle situationer, hvor vi oplever noget som vi godt kan lide, hvad end det er at spise noget sødt eller at lave en PR i squat. Med andre ord: Bare fordi sukkerindtagelse og indtagelse af euforiserende stoffer begge medfører ændringer i det dopaminerge system i hjernen, så er det på ingen måde det samme som at begge dele er afhængighedsskabende.

Hvad så med de sukkerafhængige rotter?

En vigtig detalje i størstedelen af disse studier er at rotterne kun havde periodisk adgang til mad/sukker, hvor de fx fastede i 12 timer ad gangen. Westwater et al. konkluderer i en ny gennemgang af tidligere studier at dette kan forklare deres afhængige adfærd; nemlig at rotterne spiste mere, når de havde mulighed for det, og således medførte overspisningen heller ikke nogen øgning af rotternes vægt. ”Sukkerafhængigheden” blev altså kun observeret i rotter, der kun havde midlertidig adgang til næring, og skyldes sandsynligvis ikke nogen kemisk effekt af sukker i rotternes hjerner (4).

Hvad med sukkerabstinenser?

Hvad så med de abstinenser som mange siger at de oplever i starten af en såkaldt sukker-detox?

Disse ”abstinenser” har faktisk en ganske simpel forklaring. Hvis man fra den ene dag til den anden skærer alle fødevarer med tilsat sukker ud af sin kost, så vil langt de fleste komme til reducere deres samlede kulhydratindtag ganske kraftigt. Hvis man pludselig går low-carb, så vil det oftest være forbundet med et midlertidigt ubehag, såsom hovedpine og lavt energiniveau – særligt hvis det er i kombination med et stort energiunderskud, hvilket let kan være konsekvensen af en sugar detox. Det er samme ubehag som man kan oplever når man begynder på en ketosediæt, og endnu ikke har tilpasset sig til et lavt kulhydratindhold i kosten.

Hvad er problemet med at snakke om sukkerafhængighed?

Først og fremmest er det forkert at påstå at sukkerafhængighed er veldokumenteret, og at sprede misinformation er et problem i sig selv – særligt på sundhedsområdet, hvor almindelige mennesker i den grad er forvirrede på grund af udokumenterede påstande.

Et andet problem er dog også at man har det med at overspise netop de fødevarer, som man forbyder sig selv. Således ser det ud til at det at tænke om mad i sort hvide termer, såsom sundt/usundt, rent faktisk kan forstærke overspisning og et forstyrret forhold til at spise (5,6). At opfatte sukker som skadeligt og vanedannende, vil for nogle betyde at de paradoksalt nok kommer til at overspise de sukkerholdige fødevarer. Og de madvarer kan så virke endnu mere tillokkende, hvis man samtidig har opbygget et narrativ for sig selv om at sukker er afhængighedsskabende, og at man pr. definition vil hungre efter kage, chokolade og is.

Man har det med at overspise netop de fødevarer, som man forbyder sig selv
 

Andre myter om sukker

I denne artikel har jeg valgt at gå i dybden med myten om sukkerafhængighed. Men det er blot én af mange myter om sukker, et næringsstof der af mange betragtes som enormt usundt. Sandheden er dog at man godt kan have et moderat sukkerindtag, og samtidig have en sund kost. I ovenstående figur har jeg opsummeret hvad der er facts og fiction omkring sukkerindtag. Du kan læse den uddybende forklaring bag punkterne i min artikel, "Sandheden om sukker" her.

Kilder

(1) Markus CR1, Rogers PJ2, Brouns F3, Schepers R4. Eating dependence and weight gain; no human evidence for a 'sugar-addiction' model of overweight. Appetite. 2017 Jul 1;114:64-72. doi: 10.1016/j.appet.2017.03.024.

(2) Wittekind, A., & Walton, J. (2014). Worldwide trends in dietary sugars intake. Nutrition Research Reviews, 27(2), 330-345. doi:10.1017/S0954422414000237

(3) Schulte EM1, Potenza MN2, Gearhardt AN3. A commentary on the "eating addiction" versus "food addiction" perspectives on addictive-like food consumption. Appetite. 2017 Aug 1;115:9-15. doi: 10.1016/j.appet.2016.10.033. Epub 2016 Oct 27.
(4) Westwater ML, Fletcher PC, Ziauddeen H. Sugar addiction: the state of the science. Eur J Nutr. 2016 Jul 2. doi: 10.1007/s00394-016-1229-6.

(5) Stewart TM, Williamson DA, White MA. Rigid vs. flexible dieting: association with eating disorder symptoms in nonobese women. Appetite. 2002 Feb;38(1):39-44.

(6) Palascha A, van Kleef E, van Trijp HC. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? J Health Psychol. 2015 May;20(5):638-48. Doi: 10.1177/1359105315573440.

(7) James M Rippe and Theodore J Angelopoulos. Sugars and Health Controversies: What Does the Science Say? Advances in Nutrition. July 2015. DOI: 10.3945/an.114.007195.

(8) Hebebrand J1, Albayrak Ö1, Adan R2, Antel J1, Dieguez C3, de Jong J2, Leng G4, Menzies J5, Mercer JG6, Murphy M6, van der Plasse G2, Dickson SL7. "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev. 2014 Nov;47:295-306. doi: 10.1016/j.neubiorev.2014.08.016.

(9) Ziauddeen, H. and Fletcher, P. C. (2013), Is food addiction a valid and useful concept?, Obes Rev.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.