• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Får kunstige sødemidler blodsukkeret til at stige?


Skrevet af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

Kunstige sødemidler er vor tids største massemorder, og et kemisk våben som den grådige industri forgifter forbrugerne med.

Det er i hvert fald det indtryk man får, når man læser de mest kritiske røster omkring kunstige sødestoffer. Og særligt aspartam – det nok mest gennemtestede tilsætningsstof i verden – står for skud. Tager vi for eksempel udgangspunkt i information fra en aspartam-kritisk helseside som Alun.dk, så står der blandt andet at ”aspartam er aldrig blevet bevist sikkert som indtagelse for mennesker!”, ”mange mennesker bliver meget syge af at bruge aspartam”, og at aspartam blandt andet er skyld i kræft, hukommelsestab, sklerose og ”dødsfald”.

Jeg vil ikke bruge tid på at forklare hvorfor Alun er komplet inhabil i forhold til at udtale sig om noget som helst sundhedsfagligt, og hvorfor hans side er som ”Rokokoposten, bare med sundhed”, for det har Brian Henneberg allerede gjort til UG her: Aluns guide til mavetræning og fedttab

I stedet vil jeg blot lade ovenstående citater stå som eksempler på nogle af de postulater, der er omkring aspartam fra de mere rabiate kritikere. Men det er ikke kun blandt folk, der tror at Illuminati forgifter os med chemtrails fra flyvemaskiner, at holocaust aldrig fandt sted, eller at Barack Obama er et alien-firben (look it up – det er rent faktisk en gængs konspirationsteori!), at frygten for aspartam er tilstede. De uunderbyggede påstande om sødestoffet har nemlig spredt sig, og rigtig mange almindelige danskere er pr. automatik blevet mistroiske for aspartam. Hvis man hører noget nok gange, må der jo være noget om snakken?

Kunstig sødestof tabletter

Hvad med sucralose?

Denne skepsis mod aspartam har mange fødevareproducenter taget konsekvensen af, og erstattet aspartam med andre kunstige sødemidler, som acesulfam K eller sucralose. For eksempel anvender Bodylab sucralose som sødemiddel i deres proteinpulver, i stedet for aspartam.

Disse sødestoffer har selvfølgelig også været genstand for en del mistro – og for nogens vedkommende mere velbegrundet, end hvad der er tilfældet for aspartam. Man har nemlig spekuleret i om indtagelse af visse kaloriefri sødestoffer, for eksempel i light sodavand, kan medføre blodsukkerstigning ligesom man ser det ved indtagelse af almindeligt sukker.

Dette er baseret på en at man fundet receptorer i fordøjelseskanalen, som er sensitive over for søde smagsstoffer. Og i en række studier på cellulært niveau, og kortvarige studier i rotter, tyder det på at kunstige sødestoffer som sucralose muligvis kan påvirke blodsukkeret gennem disse receptorer (1).

At sødestoffer potentielt har denne effekt i studier i gnavere, er dog langt fra det samme, som at de påvirker blodsukkeret i mennesker. Men i 2013 udkom der et studie af Suez et al, som fik stor mediebevågenhed. Her havde forskerne nemlig vist at sødestoffet sakkarin kunne forværre glukosetolerancen i mus, gennem en ændring af tarmfloraen, således at de blev dårligere til at regulere blodsukkeret. Og samtidig fandt forskergruppen rent faktisk at sakkarin ændrede tarmfloraen og øgede blodsukkeret hos 4 ud 7 forsøgspersoner, i et mindre forsøg i mennesker (2).

Dette blev studie blev ganske forventeligt blæst op i medierne som om at alle sødestoffer øgede blodsukkeret, eller ligefrem var fedende – på trods af at en nedsat glukosetolerance slet ikke er det samme som en fedende effekt, og at effekten kun var påvist for sakkarin, et sødestof der stort set ikke anvendes længere.

Men lad os træde et skridt tilbage, og se bort fra sundhedsjournalisternes vanlige sensationslyst. For i det indledende eksperiment i mus, så det rent faktisk også ud som om sucralose påvirkede blodsukkeret, dog i mindre grad end sakkarin. Man kunne altså ud fra disse resultater spekulere i om sucralose også kan påvirke menneskers blodsukkerregulering ligesom sakkarin, på trods af det ikke indeholder sukker. For sakkarins vedkommende var effekten dog ikke relateret til smagsreceptorer, men stoffets interaktion med tarmfloraen, der skyldes sakkarins kemiske struktur, og ikke at det er et kunstigt sødemiddel.

Suez et al. inkluderede desværre ikke sucralose i det efterfølgende forsøg i mennesker, og de undersøgte altså ikke om sucralose kunne forårsage blodsukkerstigning i mennesker. Men det er der heldigvis andre som har gjort. Således har Grotz et al. netop udgivet et studie, som undersøger om sucralose påvirker blodsukkerreguleringen. Studiet inkluderer både et 12-ugers interventionsforsøg i mennesker, samt en gennemgang af den eksisterende videnskabelige litteratur om sucralose og blodsukker. Og det studie skal vi netop se nærmere på i det følgende.

Citat elementDe uunderbyggede påstande om sødestoffet har spredt sig, og rigtig mange almindelige danskere er pr. automatik blevet mistroiske for aspartam


Cola light

Påvirker sucralose blodsukkeret?

Grotz et al. satte 47 unge mænd til at indtage 333 mg sucralose, eller placebo (cellulose) i 3 daglige måltider – hvilket er en væsentlig større mængde end de fleste indtager i praksis. Der var tale om et double-blinded forsøg, hvilket vil sige at hverken forskere eller forsøgspersoner vidste hvem der fik placebo, og hvem der fik sucralose.

Inden selve forsøget der varede 12 uger, var der 4 ugers indledende screening, og efterfølgende 4 ugers follow-up. Under forsøgsperioden foretog man blodprøver og urinprøver på ugentlig basis, og udførte to tests af forsøgspersonernes glukosetolerance.

Man fandt ingen signifikante forskelle mellem placebo og sucralose for blodsukker, insulin, HbA1c, eller C-peptid, hverken når man sammenlignede mellem de enkelte tests, eller over hele perioden. HbA1c er et mål for blodsukkeret set over en længere periode, og anvendes i diagnosticering af diabetes, og C-peptid måles i forbindelse med at man vil kende insulinsekretionen.

Så kort sagt viste studiet at sucralose ikke påvirkede blodsukkeret. Udover den åbenlyse fordel ved at studiet er udført i mennesker og ikke gnavere, er der tale om et veludført forsøg, der har målt på adskillige biomarkører for blodsukkerregulering, og der som nævnt har blændet forskere og forsøgspersoner. Alligevel skal man være forsigtig med at tilskrive et enkelt studie for megen værdi, i hvert fald når der er yderligere litteratur tilgængelig.

Derfor har Grotz et al. også udført en gennemgang af de eksisterende videnskabelige studier omkring sucralose og blodsukker. Og deres konklusion er ganske klar: Ud fra evidensen at dømme, har sucralose ikke har nogen effekt på blodsukkeret.

Denne konklusion når de frem til, efter en gennemgang af 16 humane studier, der har undersøgt sucraloses effekt på enten blodsukker, insulin og/eller C-peptid. Ud af de i alt 16 studier er det kun ét enkelt studie, der viser nogen påvirkning af blodsukkerreguleringen. Dette crossover-studie (Pepino et al., 2013) var udført i meget overvægtige kvinder, og viste at indtag af sucralose forud for en test af glukosetolerance medførte en lille stigning i den højeste blodsukkerværdi (peak), og i insulinfrigivelsen. Øgningen i blodsukker-peak var dog så lille at den ikke resulterede i nogen forskel i det totale blodsukker, og Grotz et al. spekulerer i, at ændringen skyldes naturlige forskelle i responset på en glukosetolerancetest, da man i forvejen havde at gøre med præ-diabetiske individer (3).

Citat elementSå lad os endnu engang slå fast: Sucralose er ikke farligt, og påvirker med al sandsynlighed ikke blodsukkeret


Sødestoffer

Opsummering og afrunding

Sucralose ser altså ikke ud til at påvirke blodsukkeret.

Som nævnt ovenfor, er der kun ét af de humane studier, der finder en påvirkning af blodsukkerniveauet, og denne effekt var så lav at det er tvivlsomt at den er relevant – eller om den overhovedet skyldes indtaget af sucralose. Således modsiges dette studie af de øvrige 15 humane studier, samt det nyligt publicerede studie af Grotz et al. (2).

Og selvom visse (men ikke alle) studier i gnavere har vist at nogle sødestoffer kan påvirke receptorer i fordøjelseskanalen, og derved øge optagelsen af glukose gennem tarmvæggen, så ser det ikke ud til at betyde noget i mennesker. Således er der to nyere reviews der vurderer at kunstige sødestoffer hverken påvirker appetit eller fordøjelseskanalen som sukker gør det, og at kunstige sødemidler måske slet ikke har noget virkning på de førnævnte ”smagsreceptorer” i mennesker (4,5).

Så lad os endnu engang slå fast: Sucralose (og for den sags skyld aspartam(6)) er ikke farligt, og påvirker med al sandsynlighed ikke blodsukkeret. Kunstige sødemidler kan fint udgøre et alternativ til sukkerfyldte produkter, for dem der vil skære ned på kalorieindtaget eller spise mindre sukker. Og hvis du eksempelvis undgår light sodavand, fordi du frygter at kaloriefri sødestoffer er fedende (hvilket i sig selv ville være paradoksalt) og i stedet indtager sukkersødet sodavand, så skyder du i den grad dig selv i foden (7).

PS: Og inden de vanlige anklager mod aspartam bliver sendt afsted - ja, aspartam indeholder både træsprit og formaldehyd. Det gør frugtjuice, æble, banan, blomkål og pære også, og i højere mængder end fx light sodavand. The dose makes the poison, sagde Paracelsus, og det gælder altså også for kunstige sødemidler.

Citat elementKunstige sødemidler kan fint udgøre et alternativ til sukkerfyldte produkter, for dem der vil skære ned på kalorieindtaget eller spise mindre sukker
 
 

Kilder:

(1) Grotz VL, Pi-Sunyer X, Porte D Jr, Roberts A, Richard Trout J. A 12-week randomized clinical trial investigating the potential for sucralose to affect glucose homeostasis. Regul Toxicol Pharmacol. 2017 May 11;88:22-33. doi: 10.1016/j.yrtph.2017.05.011.
(2) J. Suez, T. Korem, D. Zeevi, et al. Artificial sweeteners induce glucose intolerance by altering the gut microbiota Nature, 514 (7521) (2014), pp. 181–186
https://doi.org/10.1038/nature13793
(3) M.Y. Pepino, C.D. Tiemann, B.W. Patterson, B.M. Wice, S. Klein. Sucralose affects glycemic and hormonal responses to an oral glucose load. Diabetes Care, 36 (9) (2013), pp. 2530–2535. https://doi.org/10.2337/dc12-2221
(4) C. Bryant, J. Mclaughlin. Low calorie sweeteners: evidence remains lacking for effects on human gut function. Physiol. Behav., 164 (Pt B) (2016), pp. 482–485. https://doi.org/10.1016/j.physbeh.2016.04.026
(5) R.L. Young Sensing via intestinal sweet taste pathways Front. Neurosci. (2011), p. 5 Article 23
(6)
www.efsa.europa.eu/en/press/news/131210
(7) Peters JC, Beck J. Low Calorie Sweetener (LCS) use and energy balance. Physiol Behav. 2016 Oct 1;164(Pt B):524-8. doi: 10.1016/j.physbeh.2016.03.024.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt