Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

”Forskere fra USA og Frankrig gør i et nyt studie af 81.000 mennesker op med mange års myter om proteiner. Deres forskning viser, at hvis man indtager meget protein fra kød, øges risikoen for at man dør af en hjertesygdom med op til 60 %

Samtidig viser studiet, at hvis man spiser meget protein fra nødder og frø, mindskes risikoen med 40 %”

”Desuden har forskerne krydstjekket med en række andre mulige faktorer, men deres konklusion er klar: Protein fra kød er usundt for hjertet - og protein fra nødder og frø er sundt for hjertet”

Sådan skrev Dansk Vegetarisk Forening (DVF) forleden på Facebook.

Hvis man er glad for at spise kød, så kan denne udmelding jo lyde voldsom. Der er trods alt mange styrketrænende, der spiser masser af kød, for at få nok protein til at bygge større muskler. Læser man overstående citat, så kan man let få det indtryk at hvis man spiser kød, så er det den direkte vej til at omkomme af hjerteproblemer.

Så skal den kødspisende læser være bekymret? Ja, og nej.

Som altid er the devil in the details, og DVF's citerede konklusion at ”protein fra kød er usundt for hjertet - og protein fra nødder og frø er sundt for hjertet” er altså en kende unuanceret.

Legal disclaimer

Debatten omkring vegetarisk eller vegansk kost er ofte ret voldsom, fordi den involverer mange følelser. Derfor vil jeg indledningsvis understrege at jeg altså ikke har noget imod folk der vælger at leve vegetarisk.

Jeg synes derimod det er enormt sympatisk at man ad hensyn til miljøet og dyrevelfærd vil skære ned på sit kødforbrug. Mange af os spiser for meget kød, og store dele af kødindustrien er ikke særlig god ved kloden, eller de dyr der bor på den.

Men det berettiger ikke at fordreje fakta efter ens forgodtbefindende, lige meget hvor noble ens intentioner ellers er. Som Netflix-filmen What The Health, der sammenlignede æg med cigaretter. Eller som da Dansk Vegetarisk Forening forleden promoverede det svenske ”Uppsala”-studie om mælk og dødelighed – formentlig velvidende at det er et ældre studie, der siden er blevet kritiseret vidt og bredt, og tilbagevist af langt større og bedre undersøgelser.

Jeg synes dog de har været mere saglige i deres gennemgang af det nye studie. Alligevel er der nogle forbehold, som jeg mener der er vigtige at gøre opmærksomme på i forhold til resultaterne.
Derfor vil jeg i det følgende se nærmere på det nye studie, og hvad resultaterne viser om kødprotein og hjertekarsygdom.

Læs også 5 fødevarer der kun er sunde i små mængder

Kødprotein og hjertekarsygdom – Tharrey et. (2018)

I det nye studie har man undersøgt data fra 81.337 mænd og kvinder fra det amerikanske adventist-samfund, over en periode på gennemsnitligt 9,4 år (1). Adventisterne omtales ofte i forhold til effekterne af en plantebaseret kost, da mange af dem lever vegetarisk, eller i hvert har et lavt indtag af kød.

Man kan selvfølgelig argumentere for at det gør resultaterne mindre overførbare til den vestlige population, men omvendt kan det også være en fordel i den forstand at adventisterne lever forholdsvis ens, og er mindre tilbøjelige til at drikke alkohol eller ryge, hvilket kan betyde at andre risikofaktorer end kødspisning vil have mindre indflydelse på resultaterne.

Man har så sammenlignet indtag mellem protein fra forskellige fødevaregrupper med antal dødsfald fra hjertekarsygdom, og fundet at risikoen steg med et højere indtag af protein fra kød, og faldt med et højere indtag af protein fra nødder og frø. Man lavede statistisk justering for en række kostmæssige faktorer, inklusiv mættet fedt, såvel som risikofaktorer for hjertekarsygdom, såsom BMI, rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og socioøkonomiske faktorer – men uden at det ændrede væsentligt på resultaterne.

Således havde personerne i den femtedel med det højeste indtag af kødprotein 60 % større risiko for at dø af hjertekarsygdom, end femtedelen med det laveste indtag af kødprotein – men uden at risikoen steg voldsomt før man kom op i gruppen med det højeste indtag.

Men med en mængde kødprotein svarende til indholdet i ca. 100 g fersk kød pr. dag, er det stadig ikke et videre højt indtag. Kødprotein blev defineret som protein fra rød kødt (svin, lam og okse), forarbejdet kød, fjerkræ, og fisk og skalddyr. Lidt under halvdelen af kødproteinet kom fra rødt kød – og hvorfor det er relevant kommer vi ind på om lidt.

Ud fra dette studie, ser det altså ikke fantastisk ud for kødspisning og sundhed. Inden vi erklærer alt kødprotein for den nye hjerteknuser, så er der dog et par ting man skal være opmærksom på.

Hvad skal man vide om epidemiologiske studier?

Når man normalt udfører videnskabelige studier, der skal undersøge årsagssammenhængen mellem to faktorer (i dette tilfælde om kødprotein giver hjertekarsygdom), så vil man helst lave et såkaldt randomiseret interventionsstudie, hvor man har to ens grupper, som man udsætter for en forskellig intervention (fx kødspisning eller ej) over en periode. Herefter kan man så bedømme om interventionen har haft nogen effekt.

Hvis man gerne vil måle på dødelighed fra hjertekarsygdom, vil det dog ikke være muligt. Dels fordi det kræver at man kører forsøget over en meget lang periode, og dels fordi det ikke er etisk forsvarligt at udsætte folk for en intervention, som man forventer vil lede til større risko for dødsfald.

Derfor er man (hvis man ikke vil se på risikofaktorer og biomarkører for hjertekarsygdom) nødsaget til at følge selvrapporterede data fra en population af mennesker (der altså ikke udsættes for nogen intervention), som man har gjort i det nye studie. Det kalder man for et epidemiologisk studie.
Fordelen er den store mængde data, og den lange tidshorisont, men ulempen er at man er nødt til at justere for kendte risikofaktorer (såsom at kødspisere også er mindre fysisk aktive, eller ryger mere).

Det har man gjort grundigt i det nye studie, men forsøgsdesignet indebærer altid en vis risiko for at der er ukendte variabler, som har indflydelse på resultaterne, og at man finder en sammenhæng, der i virkeligheden skyldes andre faktorer.

Et forbehold er at studiet er baseret på selvrapportering. Folk lyver nemlig så det driver. Således har de adspurgte det med at rapportere at de spiser mindre, end de i virkeligheden gør. Derfor skal mængden af kødprotein læses med en vis forsigtighed, og det er ikke urimeligt at tro at denne værdi nok har været lidt højere i virkeligheden.

Typen af kødprotein

Og nu vi snakker om kødprotein, så er det svært at sige noget om hvorvidt det gælder alt kød – eller måske kun rødt og forarbejdet kød? Ligesom det ikke er sikkert det specifikt er kødproteiner, der er problemet – den øgede risiko kunne også være på grund af bestanddele som hæm-jern eller tilsætningsstoffer i forarbejdet kød.
En metaanalyse fra sidste år, viste således at indtag af 200 g forarbejdet kød dagligt, var forbundet med en 60% øgning i dødelighed (2).

Interessant nok viser et nyt interventionsstudie også at det ikke medførte nogen forværring af risikofaktorer for hjertekarsygdom (blodtryk, kolesterol, eller triglycerid), når forsøgspersonerne indtog ~500 g uforarbejdet, magert rødt kød fra okse eller svin om ugen, sammenlignet med 150 g (3).
I overensstemmelse hermed, har en ny metaanalyse af 24 interventionsstudier fundet at et indtag på over 35 g rødt kød om dagen heller ikke var forbundet med en forværring af førnævnte risikofaktorer for hjertesygdom, sammenlignet med et lavere indtag (4).

Og hvad med økologisk eller græsfodret kød? Her ser græsfodring generelt ud til at forbedre næringsværdien en anelse, med et højere indhold af flerumættede fedtsyrer og omega-3 (5). Har det indflydelse på risikoen for hjertelidelser?

Fisk

Protein fra fisk hører også under den samlede betegnelse ”kødprotein” i studiet, men det er enormt tvivlsomt og kontroversielt at indtag af fisk skulle være problematisk. Tværtimod har folk der spiser fisk overordnet en lavere risiko for hjertekarsygdom, og et nyere studie fandt netop at kun de vegetarer der inkluderede fisk i deres kost havde en lavere dødelighed en kødspisere (2,6,7).

Læs også Er vegetarer sundere?

Tilberedningen

Der er heller ikke tage højde for hvordan kødet er tilberedt. Man ved at hård stegning af kød leder til dannelsen af såkaldte heterocykliske aminer (HCA'er), der kan være kræftfremkaldende (8).

Man kunne altså godt spekulere i at tilberedningsmetoden også har betydning i forhold til hjertekarsygdom, og at det særligt er det stegte kød med stegeskorpe, som er problematisk.

Hvad skal du være opmærksom på omkring kød og cancer? Læs mere her

Skær ned på det røde kød

Disse forbehold til trods, så står vi stadig tilbage med at det nok vil være en god idé for mange at skære ned på deres kødindtag – i hvert fald fra rødt og forarbejdet kød. Det er en del af de officielle kostråd at man bør indtage under 500 g okse, kalv, lam, eller svin om ugen – og det er der altså en del trænende, der nærmest spiser om dagen.
Sundhedsmæssigt er der god grund til at tro, at det er en dårlig idé.

Der er dog en grund til at bodybuildere spiser meget kød. Animalske proteinkilder har generelt et meget højere og mere komplet indhold af essentielle aminosyrer, så i forhold til optimal muskelopbygning er de altså særdeles velegnede (9).

Heldigvis findes der masser af animalske proteinkilder udover kød. Der er altså intet i vejen for at skære ned på kødet, og i stedet få flere proteiner fra mejeriprodukter, æg og fisk.

Det vil både være sundere, og give dig protein af mindst lige så høj kvalitet som kødet (9,10,11).

Læs også Hvilke fødevarer er sunde at spise?

Kilder:

(1) Marion Tharrey, François Mariotti, Andrew Mashchak, Pierre Barbillon, Maud Delattre, Gary E Fraser; Patterns of plant and animal protein intake are strongly associated with cardiovascular mortality: the Adventist Health Study-2 cohort, International Journal of Epidemiology, , dyy030, https://doi.org/10.1093/ije/dyy030

(2) Schwingshackl L1, Schwedhelm C2, Hoffmann G3, Lampousi AM2, Knüppel S2, Iqbal K2, Bechthold A4, Schlesinger S5,6, Boeing H2. Food groups and risk of all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr. 2017 Jun;105(6):1462-1473. doi: 10.3945/ajcn.117.153148.

(3) Lauren E O’Connor, Amy J Wright, Douglas Paddon-Jones, and Wayne W Campbell. Daily Red Meat Intake does not Affect Improvements in Cardiovascular Disease Risk Factors Induced by Consuming the USDA’s Healthy Mediterranean-Style Eating Pattern. 2017.

(4) Lauren E O’Connor, Jung Eun Kim, Wayne W Campbell; Total red meat intake of ≥0.5 servings/d does not negatively influence cardiovascular disease risk factors: a systemically searched meta-analysis of randomized controlled trials, The American Journal of Clinical Nutrition, Volume 105, Issue 1, 1 January 2017, Pages 57–69, https://doi.org/10.3945/ajcn.116.142521

(5) Średnicka-Tober D, Barański M, Seal C, Sanderson R, Benbrook C, Steinshamn H, Gromadzka-Ostrowska J, Rembiałkowska E, Skwarło-Sońta K, Eyre M, Cozzi G, Krogh Larsen M, Jordon T, Niggli U, Sakowski T, Calder PC, Burdge GC, Sotiraki S, Stefanakis A, Yolcu H, Stergiadis S, Chatzidimitriou E, Butler G, Stewart G, Leifert C. Composition differences between organic and conventional meat: a systematic literature review and meta-analysis. Br J Nutr. 2016 Mar;115(6):994-1011. doi: 10.1017/S0007114515005073

(6) Mihrshahi S, Ding D, Gale J, Allman-Farinelli M, Banks E, Bauman AE. Vegetarian diet and all-cause mortality: Evidence from a large population-based Australian cohort - the 45 and Up Study. Prev Med. 2017 Apr;97:1-7. doi: 10.1016/j.ypmed.2016.12.044. (7) Fødevarestyrelsen. De Officielle Kostråd.

(8) Turner ND1,2, Lloyd SK1. Association between red meat consumption and colon cancer: A systematic review of experimental results. Exp Biol Med (Maywood). 2017 Apr;242(8):813-839. Doi: 10.1177/1535370217693117.

(9) Phillips SM. The impact of protein quality on the promotion of resistance exercise-induced changes in muscle mass. Nutr Metab (Lond). 2016 Sep 29;13:64.

(10) DiMarco DM, Norris GH, Millar CL, Blesso CN, Fernandez ML. Intake of up to 3 Eggs per Day Is Associated with Changes in HDL Function and Increased Plasma Antioxidants in Healthy, Young

(11) Thorning TK, Raben A, Tholstrup T, Soedamah-Muthu SS, Givens I, Astrup A. Milk and dairy products: good or bad

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.