• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Er vegetarer sundere?


Skrevet af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

Det bliver mere og mere normalt at fravælge kødspisning, og at spise plantebaseret. Og særligt i de mere sundhedsbevidste dele af befolkningen, såsom indenfor fitnesskulturen, er det blevet mere udbredt at leve vegetarisk eller vegansk.

Motivationen for dette er ofte miljøhensyn, dyrevelfærd, eller en kombination. Det er et argument, der er svært at anfægte. Kødproduktionen er generelt meget tung hvad angår CO2-udledning, og store dele af fødevareindustrien er heller ikke videre dyrevenlig. I det hele taget er det nok ikke så venligt at spise andre, men lad det være en anden diskussion.

For et andet argument, der ofte fremføres af vegetarer og veganere, er at det er sundere at undgå at spise kød og animalske produkter. Og flere undersøgelser viser faktisk at vegetarer generelt er sundere end kødspisere.

Problemet er bare at det ikke nødvendigvis skyldes deres kost. Vegetarer har en tendens til at være sundere end kødspisere, men de har også en større tendens til at være kvinder. Skulle man følge rationalet om at man bliver sundere af at spise vegetarisk, fordi vegetarer er sundere end kødspisere, så kunne man ud fra samme logik konkludere at man bliver kvinde af at spise vegetarisk...

Grøntsager

Med andre ord er en korrelation mellem to faktorer ikke det samme, som at der er et årsags-virkningsforhold. Der kan nemlig være en masse andre faktorer, der har indvirkning på resultaterne i befolkningsstudier.

Vegetarer ser nemlig generelt ud til at være mere sundhedsbevidste, mere fysisk aktive, og mindre tilbøjelige til at ryge eller drikke alkohol (1,2). Justerer man ikke statistisk for sådanne faktorer, så vil det at spise vegetarisk fremstå som at være sundere – hvor sundhedseffekten i virkeligheden helt eller delvist skyldes andre livsstilvalg hos vegetarer.
Ikke desto mindre findes der faktisk adskillige undersøgelser, der har forsøgt at justere for faktorer som alder, køn, uddannelse, fysisk aktivitet, alkoholindtag og rygning, som finder en gavnlig effekt af vegetarisme i forhold til forhøjet blodtryk (3,4), diabetes (5,6) og overvægt (7,8) – ligesom man i førnævnte studiers befolkninger har fundet en lavere dødelighed hos vegetarer i nogle studier (9, 10), men ikke alle (11).

Udover at det er svært at justere for andre variabler der kan have indvirkning på sundheden, lider forskningen angående hvorvidt det er sundt at leve vegetarisk dog også under, at man i mange af studierne specifikt har efterlyst vegetarer, i stedet for efterfølgende at identificere kostvanerne i studiepopulationen. Det kan have indflydelse på selektionen af hvilke vegetarer der indgår i undersøgelsen, og de vil ikke nødvendigvis være repræsentative for vegetarer generelt.

De førnævnte studier og deres begrænsninger, har dog været baggrunden for et nyt og meget omfattende studie i sundhedseffekten af at spise vegetarisk. Studiet af Mihrshahi et al har titlen Vegetarian diet and all-cause mortality: Evidence from a large population-based Australian cohort - the 45 and Up Study, og det skal vi se nærmere på i denne artikel.

Citat elementVegetarer ser nemlig generelt ud til at være mere sundhedsbevidste, mere fysisk aktive, og mindre tilbøjelige til at ryge eller drikke alkohol


Sunde snacks

Mihrshahi et al (12) – er vegetarer sundere?

I det nye studie har man fulgt hele 243,096 australske mænd og kvinder af en alder over 45 år, i en periode på gennemsnitlig 6,1 år (i tidsrummet år 2006 til 2014). Over denne periode har man indsamlet data angående forsøgspersonernes kostvaner og sammenholdt disse med udviklingen i dødelighed, der er en stærk biomarkør for sundhed.

Samtidig har man indsamlet en omfattende mængde information omkring andre variabler, der kan have indflydelse på menneskers sundhedstilstand, og brugt disse til at justere for ”støj”, således at man i så bedst muligt omfang kun ser på effekten af at spise vegetarisk. For at tage højde for usikkerheden omkring hvor meget disse variabler influerer, har man desuden lavet fire forskellige statistiske modeller, med en gradvis stigende justering for andre faktorer.

Hvad fandt man ud af?

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen om forsøgspersonernes kostvaner kunne man konkludere at 98,1 % af populationen regelmæssigt spiste kød, 0,63 % var vegetarer, 0,46 % var pesco-vegetarer (der udover vegetarisk kost indtager fisk), og 0,82 % blev betegnet som semi-vegetarer, der spiste kød sjældnere end én gang om ugen.

Vegetarerne var gennemsnitligt set yngre, og var i højere grad af hunkøn. De var mindre tilbøjelige til at være overvægtige eller have hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, eller metaboliske lidelser som diabetes, ligesom de var mindre tilbøjelige til at være rygere, eller have et højt alkoholindtag. De var også mere veludannede end kødspisere, hvilket er relevant information, da man konsekvent ser en væsentlig social slagside i sundhed. Med andre ord, var der altså adskillige andre variabler end kostvaner, der kunne have indflydelse på vegetarernes sundhedsstatus.

Over perioden på 6,1 år døde 6,9% af kødspiserne, hvor dødeligheden blandt vegetarer kun var på 5,3 %. Men selv i den minimalt justerede statistiske model, der kun justerede for køn og alder, var der ingen statistisk signifikant forskel på dødeligheden.

Man fandt heller ingen forskelle i dødelighed mellem vegetarer, pesco-vegetarer, og semi-vegetarer. Til gengæld var der en lavere dødelighed blandt de fiskespisende pesco-vegetarer, sammenlignet med kødspisere, når man kun justerede for køn, alder, og socioøkonomiske faktorer.

Citat element Vegetarisk - og i endnu højere grad vegan - er i disse tider blevet et buzzword der er synonym med sundhed, og ikke kun dyrevelfærd


Salat

Konklusion

Så isoleret set er det tilsyneladende ikke sundere at spise vegetarisk – heller ikke når man kun justerer for et minimum af andre variabler med indflydelse på sundheden. Det kunne til gengæld godt se ud som om en pesco-vegetatisk kost er sundere, målt på dødelighed, hvilket er ret interessant, og igen understreger at det er sundt at spise fisk.

Men det nye studie, der altså har målt på en meget stor population, indikerer altså ikke at det skulle være usundt at spise kød eller animalske produkter, hvilket måske egentlig ikke er så overraskende, i forhold til hvad vi ved om sund ernæring. Ganske vist er det en god idé at skære ned på det stærkt forarbejdede kød, som kødpålæg, pølser og bacon, men hvis man af hensyn til sin sundhed helt vælger at ekskludere mejeriprodukter, æg og særligt fisk, gør man sandsynligvis sig selv en bjørnetjeneste (13,14,15).

Hvad der til gengæld er sundt ved den vegetariske kost er indtaget af frugt og grønt, ikke at kosten pr. definition er vegetarisk, eller ekskluderer animalske fødevarer. Og den manglende forståelse for dette er netop et problem. For ”vegetarisk” - og i endnu højere grad ”vegan” - er i disse tider blevet et buzzword der er synonym med sundhed, og ikke kun dyrevelfærd. Således er der kommet en tilvækst i veganske fødevarealternativer, der markedsføres som sunde og naturlige, men som i virkeligheden indeholder væsentlige mængder fyldstoffer, sukker mm.

Og forfatterne på det nye studie peger netop på denne udvikling som en af grundene til at man, i modsætning til visse ældre studier, ikke finder nogen sundhedseffekt af at spise vegetarisk. Således har den gennemsnitlige vegetariske diæt over de seneste år fået et lavere indhold af grøntsager og fuldkorn, der er blevet erstattet med sojaprodukter, sukker, og forarbejdede snacks og fast food (16).

Opsummering

Det er altså rigtig sundt at spise frugt og grøntsager, og et dagligt indtag på op mod 600-800 g frugt og grønt er netop forbundet med en lavere dødelig, og er med til at forebygge diabetes, hjertekarsygdomme, og visse former for kræft (beskrevet nærmere i denne artikel: Hvor meget frugt og grønt bør man egentlgi spise?) (17). Men et indtag i den størrelsesorden tillader fint plads til også at spise animalske fødevarer, hvis man ønsker det. Det er altså ikke usundt at spise kød, æg, eller mejeriprodukter – og det er desuden en rigtig god idé at inkludere fisk i sin kost.

… Og et produkt bliver altså ikke automatisk sundere af at der står ”vegan” på det.

Citat elementDet er altså ikke usundt at spise kød, æg, eller mejeriprodukter
 

Kilder:

(1) T.J. Key, P.N. Appleby, E.A. Spencer, R.C. Travis, A.W. Roddam, N.E. Allen Mortality in British vegetarians: results from the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC-Oxford) Am. J. Clin. Nutr., 89 (5) (2009).
(2) J.L. Bedford, S.I. Barr Diets and selected lifestyle practices of self-defined adult vegetarians from a population-based sample suggest they are more ‘health conscious’ Int. J. Behav. Nutr. Phys. Act., 2 (1) (2005)
(3) Y. Yokoyama, K. Nishimura, N.D. Barnard, et al. Vegetarian diets and blood pressure: a meta-analysis JAMA Intern. Med., 174 (4) (2014)
(4) P.N. Appleby, G.K. Davey, T.J. Key Hypertension and blood pressure among meat eaters, fish eaters, vegetarians and vegans in EPIC-Oxford Public Health Nutr., 5 (5) (2002)
(5) S. Tonstad, K. Stewart, K. Oda, M. Batech, R.P. Herring, G.E. Fraser Vegetarian diets and incidence of diabetes in the Adventist Health Study-2 Nutr. Metab. Cardiovasc. Dis., 23 (4) (2013)
(6) A. Vang, P.N. Singh, J.W. Lee, E.H. Haddad, C.H. Brinegar Meats, processed meats, obesity, weight gain and occurrence of diabetes among adults: findings from Adventist Health Studies Ann. Nutr. Metab., 52 (2) (2008)
(7) A. Vang, P.N. Singh, J.W. Lee, E.H. Haddad, C.H. Brinegar Meats, processed meats, obesity, weight gain and occurrence of diabetes among adults: findings from Adventist Health Studies Ann. Nutr. Metab., 52 (2) (2008)
(8) M. Rosell, P. Appleby, E. Spencer, T. Key Weight gain over 5 years in 21,966 meat-eating, fish-eating, vegetarian, and vegan men and women in EPIC-Oxford Int. J. Obes., 30 (9) (2006)
(9) C.S. Kwok, S. Umar, P.K. Myint, M.A. Mamas, Y.K. Loke Vegetarian diet, Seventh Day Adventists and risk of cardiovascular mortality: a systematic review and meta-analysis Int. J. Cardiol., 176 (3) (2014), pp. 680–686
(10) M.J. Orlich, P.N. Singh, J. Sabate, et al. Vegetarian dietary patterns and mortality in Adventist Health Study 2 JAMA Intern. Med., 173 (13) (2013)
(11) T.J. Key, P.N. Appleby, E.A. Spencer, R.C. Travis, A.W. Roddam, N.E. Allen Mortality in British vegetarians: results from the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC-Oxford) Am. J. Clin. Nutr., 89 (5) (2009)
(12)  Mihrshahi S, Ding D, Gale J, Allman-Farinelli M, Banks E, Bauman AE.  Vegetarian diet and all-cause mortality: Evidence from a large population-based Australian cohort - the 45 and Up Study. Prev Med. 2017 Apr;97:1-7. doi: 10.1016/j.ypmed.2016.12.044.
(13) Thorning TK, Raben A, Tholstrup T, Soedamah-Muthu SS, Givens I, Astrup A. Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food Nutr Res. 2016 Nov 22;60:32527. doi: 10.3402/fnr.v60.32527.
(14) Diana M DiMarco, Gregory H Norris, Courtney L Millar, Christopher N Blesso, and Maria Luz Fernandez. Intake of up to 3 Eggs per Day Is Associated with Changes in HDL Function and Increased Plasma Antioxidants in Healthy, Young Adults. 2017, doi: 10.3945/​jn.116.241877
(15) J. Zheng, T. Huang, Y. Yu, X. Hu, B. Yang, D. Li Fish consumption and CHD mortality: an updated meta-analysis of seventeen cohort studies Public Health Nutr., 15 (4) (2012)
(16) P. Clarys, T. Deliens, I. Huybrechts, et al. Comparison of nutritional quality of the vegan, vegetarian, semi-vegetarian, pesco-vegetarian and omnivorous diet Nutrients, 6 (3) (2014)
(17) Aune et al. Fruit and vegetable intake and the risk of cardiovascular disease, total cancer and all-cause mortality–a systematic review and dose-response meta-analysis of prospective studies. Int J Epidemiol DOI: https://doi.org/10.1093/ije/dyw319 Published: 22 February 2017

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

  • Bodylab Rice Protein (500 g)
    Bodylab Rice Protein (500 g)

    Letfordøjeligt proteintilskud udvundet af brune ris

    129,00DKK
    99,66DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Vegan Protein Blend (500 g)
    Bodylab Vegan Protein Blend (500 g)

    Velsmagende og 100% vegansk proteinpulver

    129,00DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Eggs & Oats (500 g)
    Bodylab Eggs & Oats (500 g)

    Æggeproteinpulveret med komplet aminosyreprofil.

    129,00DKK
    126,33DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    Bodylab Whey 100 (1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    169,00DKK
    149,50DKK
    146,33DKK
    144,75DKK
    143,80DKK
    141,50DKK
    138,43DKK
    136,13DKK
    133,23DKK
    131,90DKK
    127,18DKK
    124,93DKK
    KøbVælg variant
    Info

Facebook

92.800+

Kontakt