• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Hvor meget frugt og grønt bør man egentlig spise?


Skrevet af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

”6 om dagen, holder doktoren fra bagen”

… Eller hvordan er det nu talemåden er? I hvert fald anbefaler Fødevarestyrelsen i de officielle kostråd, at man får ”6 om dagen” - 6 stykker frugt og grønt, svarende til 600 g, hvoraf mindst halvdelen skal være grøntsager. Blandt andet fordi det at spise frugt og mange grøntsager er med til at ”forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft” (1).

Men hvordan er evidensen egentlig for at frugt og grønt har en positiv virkning på vores sundhed, og hvor meget skal man i så fald indtage for at få en optimal effekt? Det har man undersøgt i et nyt systematisk review og meta-analyse af Aune et al.

Og der er tale om et meget omfattende studie. Således inkluderer litteraturgennemgangen og meta-analysen hele 95 tidligere studier, der har undersøgt sammenhængen mellem indtag af frugt og grønt, og forekomsten af en række sygdomme. Den videnskabelige artikel har fået titlen Fruit and vegetable intake and the risk of cardiovascular disease, total cancer and all-cause mortality–a systematic review and dose-response meta-analysis of prospective studies, og er netop blevet publiceret i International Journal of Epidemiology (2).

Frugter og grøntsager

Kort om studiet:

Som sagt har man analyseret i alt 95 studier, der har set på sammenhængen mellem indtaget af frugt og grønt i forskellige populationer (størstedelen fra Europa), og risikoen for koronar hjertesygdom, hjerte-kar-sygdom i det hele taget, cancer, og dødelighed i det hele taget.

Man sammenlignede både risikoen for ovenstående over et spektrum fra laveste til højeste indtag, samt udviklingen i den relative risiko for hver yderligere 200 g frugt og grønt man indtog. Samtidig så man også på effekten af frugt og grønt hver for sig, samt om der var en stærkere forbindelse mellem visse typer af frugt og grønt, og reduktioner i risikoen for sygdom eller dødelighed.

Hvad fandt man ud af?

Man fandt at for hver 200 g frugt og grønt der blev indtaget i studierne, var der overordnet en reduktion i risikoen på 8-16% for koronar hjertesygdom, 13-18% for slagtilfælde, 8-13% for hjerte-kar-sygdom, 3-4% for cancer, og 10-15% for dødelighed overall.

For cancer så man ikke yderligere reduktion i risikoen ved et indtag over 600 g, der medførte en 13% lavere risiko, end et indtag på 0-400 g frugt og grønt om dagen.

Et indtag på omkring 800 g frugt og grønt, der var omkring den øvre grænse for hvad folk indtog i de fleste af studierne, medførte dog den største reduktion i koronar hjertesygdom (24%), slagtilfælde (33%), hjerte-kar-sygdom (28%), og generel dødelighed (31%), i forhold til et indtag på 0-400 g frugt og grøntsager.

Man observerede generelt lignende sammenhænge for frugt og grønt hver for sig. Til gengæld var der en særligt stærk sammenhæng mellem en lavere risiko for både hjerte-kar-sygdom og lavere mortalitet, og indtaget af æbler/pærer, citrusfrugter, bladgrønt/salat, og korsblomstrede grøntsager som broccoli og kål. Gule og grønne grøntsager, samt korsblomstrede grøntsager var stærkest forbundet med reduktioner i risikoen for cancer.

Frugter

Hvad er interessant ved studiet?

Der er altså god grund til at følge anbefalingen i de officielle kostråd om 600 g frugt og grønt om dagen. Og det er tilsyneladende heller ikke en dårlig idé at spise lidt mere, såfremt det er realistisk for en. Dog skal det siges at reduktionerne i sygdom og dødelighed i meta-analysen generelt aftog i takt med at mængderne af frugt og grønt øgedes – hvorfor man godt kunne formode at der ikke er voldsomt meget at hente på sundhedskontoen ved mængder over 600-800 g grønt.

Forfatterne vurderer ud fra de indsamlede data, at 5,6 og 7,8 millioner dødsfald årligt (pr. 2013) kan tilskrives et indtag af frugt og grøntsager på under henholdsvis 500 og 800 g, såfremt der er tale om et kausalt forhold.

Og netop pointen om kausalitet er ret vigtig. Ud fra befolkningsstudier kan man nemlig ikke være sikker på, at det er indtaget af frugt og grønt alene, der sænker risikoen. Folk der spiser meget frugt og grønt vil ofte have en sundere livsstil i det hele taget, og fx være mere fysisk aktive og mindre tilbøjelige til at ryge eller være overvægtige. Således var der generelt en lavere effekt af frugt og grønt i studier der justerede for energiindtag, BMI, rygning, indtag af rødt og forarbejdet kød, og lignende faktorer.

Forfatterne understreger dog, at mange studier netop justerede for sådanne faktorer, og vurderer at der ikke var en stor variation mellem justerede og ikke-justerede studier, hvorfor disse forhold måske ikke har stor indvirkning på meta-analysens resultater.

Et fund i meta-analysen, der desuden er værd at fremhæve, er at der ikke var nogen voldsom forskel på at indtage frugt eller grøntsager, og begge var forbundet med sammenlignelige sundhedseffekter. I fitness-miljøet kan der godt være en tendens til at mene at grøntsager er meget sundere end frugt, og at man bør være varsom med sit frugtindtag på grund af indholdet af frugtsukker. Men at spise frugter er altså sundt, og som fysisk aktivt individ gør man sig selv en bjørnetjeneste ved at skære ned på frugtindtaget, af frygt for fx frugtsukker. Bare husk grøntsagerne, også.

Citat elementAt spise frugter er altså sundt, og som fysisk aktivt individ gør man sig selv en bjørnetjeneste ved at skære ned på frugtindtaget, af frygt for frugtsukker

 

Kilder

(1) Fødevarestyrelsen. De Officielle Kostråd.
(2) Aune et al. Fruit and vegetable intake and the risk of cardiovascular disease, total cancer and all-cause mortality–a systematic review and dose-response meta-analysis of prospective studies. Int J Epidemiol DOI: https://doi.org/10.1093/ije/dyw319 Published: 22 February 201

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: