• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

De største fitnesstrends i 2019

Skrevet af Brian Henneberg, Fysioterapeut

Hvert år laver ACSM (American College of Sports Medicine) en stor undersøgelse omkring hvad der rører sig inden for fitnessverdenen. Undersøgelsen er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor man spørger folk, der arbejder professionelt med fitness rundt om i verdenen, hvilke trends de tror der kommer til at tage fart i det kommende år. Undersøgelsen er blevet lavet hvert år de sidste 13 år.

De største fitnesstrends i 2019

Den måde ACSM laver deres undersøgelse på, er ved at tage de 25 største trends fra sidste år, plus 14-15 potentielle nye trends, som findes af ansatte og redaktører hos ACSM (forslag modtages også gerne fra dem, der deltager i undersøgelsen). Disse 39-40 trends bliver så listet op og sendt ud til en lang række sundhedsprofessionelle, som bliver bedt om at vurdere dem på en skala fra 1-10. Hvis de slet ikke tror at et emne bliver et hit i det kommende år scorer emnet 1, og hvis de kan se at et emne er på vej til at blive et gigahit, får det 10. Deltagerne i undersøgelsen bliver bedt om at skelne skarpt mellem trends (en generel og vedvarende udvikling i den måde folk dyrker fitness på) og så diller (f.eks. et eller andet nyt stykke udstyr eller en ny træningsform som er glemt igen om få måneder).

For at lave 2019-udgaven udsendte man spørgeskemaet til 37.075 sundhedsprofessionelle, og man fik 2.038 svar tilbage. Heraf var 18 % personlige trænere. Resten bestod af en blanding bl.a. af fysioterapeuter, professorer, coaches, folk, der havde læst træningsfysiologi, ernæring, idræt og ting i den dur. Deltagerne i undersøgelsen kom fra en lang række forskellige lande som Storbritannien, Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Japan, Indien, Italien, Rusland, Singapore, Taiwan, USA og mange andre. 

En ting man har beskæftiget sig meget med i 2019 udgaven er at blive skarpere på definitionerne af de enkelte trends. Styrketræning, som ellers har været en fast bestanddel af undersøgelsen siden man begyndte at lave den i 2006, er f.eks. blevet droppet som begreb i 2019-udgaven, fordi man følte at ordet ‘styrketræning’ var for uspecifikt. Både styrkeløft, bodybuilding, crossfit og stærkmandstræning kan jo defineres som ‘styrketræning’, og derfor har man valgt at fjerne styrketræning fra listen.

Sjovt nok ser det ikke ud som om man har erstattet det med noget, så ifølge den nye liste er det at løfte tunge ting op og ned, hvadenten formålet er at blive stor, stærk eller ripped, totalt yt lige pludselig.

Sammenligner vi med 2018-udgaven, så er der én ny trend med i top 10 i år, og derudover tre nye trends i top 20. Lad os gennemgå listen, som består af de 20 fitnesstrends som man forventer vil ligge i top i 2019.

Teknologi du kan have på

Teknologi du kan have på

Sidste års tredjeplads har i år generobret førstepladsen. Fitnesstrackere, smart watches, pulsmålere og GPS lå nr. 1 i 2016 og 2017, og er nu tilbage på førstepladsen. Man har dog valgt at ekskludere ‘interaktive tekstiler’ fra denne definition, hvilket ellers var en del af definitionen for nogle år siden. Især markedet for fitnesstrackere er gået helt bananas de senere år, og 2017s store julegavehit i Danmark var da også trackere til børn, så forældre nu kan holde øje med om poderne får bevæget sig nok, sovet nok osv. osv. Det bliver interessant at se de næste par år, om folk er ved at være trætte af denne optagethed af egne data, eller om fremgangen for disse produkter er vedvarende. Ifølge undersøgelsen er vi stadig på vej opad.

Holdtræning

På andenpladsen har vi sidste års højdespringer, holdtræning. Mens holdtræning (spinning, aerobic, step, bike, combat osv.) i Danmark  er umådeligt populært og har været det i mange mange år, så var det først forrige år at holdtræning formåede at komme i top 20 på ACSMs liste. Fra at ligge uden for top 20 indtil 2017, så hoppede holdtræning op på 6. pladsen i 2017, og holder i år altså fast i samme placering som sidste år, nemlig andenpladsen.

HIIT (High intensity interval training)

HIIT indtog førstepladsen sidste år i 2018, og lå også på førstepladsen i 2014. I årene derimellem har HIIT, som inkluderer crossfit og derivater heraf, ligger solidt i top 5. HIIT er en effektiv, tidsøkonomisk træningform, og selvom mange gennem årene har været efter HIIT/crossfit for at være mere skadesinducerende end andre træningsformer, så viser forskningen faktisk at crossfit ikke kun er en meget effektiv form for træning, men også er en træningsform, hvor skadespotentialet er på niveau med traditionel styrketræning.

Træningsprogrammer til ældre

Er man personlig træner, og føler man at der er mange om budet, når det kommer til at arbejde med unge mænd, der gerne vil have store muskler, og kvinder, som gerne vil tabe sig, så bør man måske rette sit blik mod 68’er generationen, som går på pension i disse år. Mange af dem har en godt foret pengepung, og en stor lyst til at holde sig unge, stærke og aktive, og træning af ældre, ser derfor ud til at være et voksende marked.

Træningsprogrammer til ældre

I 2017 lå ældretræning på 11. pladsen, og sidste år lå det nr. 9. Dette års flotte placering som nr. 4 er kun overgået af 2007, hvor det lå på 2. pladsen.  Det perfekte tidsrum til ældretræning er mellem 9-11 om formiddagen og 14-16 om eftermiddagen. Her er de fleste andre aldersgrupper i skole eller på job, så ind med de gamle og få udnyttet personale og udstyr i ‘the low hours’.

Træning med kropsvægt

Træning med kropsvægt er faldet en enkelt plads tilbage fra sidste års 4. plads. Det kom første gang på listen i 2013, hvor det buldrede ind på en flot tredjeplads. I 2015 lå det faktisk på førstepladsen, mens det i 2016 og 2017 blev fortrængt fra førstepladsen af teknologi. Træning med kropsvægt inkluderer bl.a. TRX og diverse crossfit-agtige øvelser som pullups, burpees, jump squat, box jumps, muscle ups osv., som udføres i ‘det funktionelle crossfit-agtige område’, som ethvert center med respekt for sig selv efterhånden har.

Sundhedsprofessionelle

Personlige trænere, kostvejledere, fysioterapeuter osv. lå i mange år på 1. pladsen på listen (fra 2008-2013). I 2015 rykkede de dog ned på 4. pladsen; i 2016 lå de nr. 5, og i 2017 rykkede de op på 4. pladsen igen.

Sundhedsprofessionelle

Her i 2019-undersøgelsen ligger de på præcis samme plads som sidste år, nemlig 6. pladsen. I en verden hvor der er vanvittig fokus på krop og sundhed, er folk der ved noget om disse emner ret efterspurgte.

Yoga

Også yoga holder placeringen fra sidste år, nemlig syvendepladsen. Yoga har ellers levet et yo-yo-agtigt liv, hvor det er rykket op og ned på listen, men de sidste 5 år har det bidt sig solidt fast i top 10. Den dårligste placering var i 2009, hvor det var helt ude af top 20.

Det virker måske lidt underligt at man har valgt at kyle styrketræning ud af listen fordi det er for uspecifikt et begreb, mens man holder fast i yoga som en samlet betegnelse for den kaskade af yogainspirerede træningsformer der findes, som f.eks. Power Yoga, Yogalates, Bikram Yoga, Iyengar Yoga, Ashtanga, Vinyasa Yoga, Kripalu Yoga, Anuara Yoga, Kundalini Yoga og Sivananda Yoga. Hvis man besluttede sig for at alle disse yogaformer skulle være individuelle items på listen, ville yoga sandsynligvis ryge ud med et brag.  

Personlig træning

Sidste års 8. plads er også den samme som sidste år, nemlig personlig træning. Personlig træning har ligget solidt i top 10 siden den første undersøgelse i 2006. I 2016 lå personlig træning på 6. pladsen og i 2017 lå det på 9. pladsen. Selvom personlig træning altså virker ret statisk, så vidner nogle af punkterne på listen om at personlige trænere måske ikke er det samme som det var for 12 år siden. Vi kommer nærmere ind på dette når vi når til listens plads nr. 18.

Funktionel fitness træning

Funktionel træning er i år kommet til at hedde funktionel fitness træning, men er det samme, som det har været de tidligere år. Det er styrketræning, der laves med det formål at forbedre balance, koordination, kraft, effekt og udholdenhed, og ofte vil der være elementer af hverdagshandlinger indbygget i træningen.

Funktionel fitness træning

Mange trænere, måske især fysioterapeuter, kombinerer ofte trend nr. 4 (træningsprogrammer til ældre) med funktionel træning. Funktionel træning har rykket op og ned på listen mange gange. Højeste placering var en fjerdeplads i 2007, mens den hidtil dårligste placering var en 12. plads i 2017.

Exercise is medicine®

Exercise is medicine (EIM) var helt ny på listen i 2017, hvor det lidt overraskende sprang direkte ind på en 7. plads. EIM er et slags motion på recept-agtigt koncept (bare langt bredere), hvor sundhedsprofessionelle opfordres til at tænke træning ind i forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme. Der arbejdes også med disse tanker i Danmark, hvor der bliver afholdt en Exercise as medicine kongres i København hvert år i november, så det er altså også en trend man arbejder med i Danmark. Nogle af de danskere, der er involveret i Exercise as medicine gennem Trygfondens Center for Aktiv Sundhed er f.eks. Bente Klarlund og Pernille Højman. EIM indtog 12. pladsen på listen sidste år, men er altså nu tilbage i top 10.

Sundheds og wellness coaching

Tidligere år har denne trend blot heddet wellness coaching, men i år har man ændret navnet til sundheds (health) og wellness coaching. Det lyder måske lidt mystisk, men det er en intervention, hvor man som coach arbejder én til én med en klient, eller evt. i en mindre gruppe. Man arbejder med at opsætte både kortsigtede og langsigtede mål omkring sundhed og velvære for den enkelte, og man arbejder med adfærdsændringer, i håbet om at hjælpe klienten med at få et godt, sundt liv og nå sine mål. Skal vi se på nogle danskere, der arbejer på denne måde er Morten Elsøe og Anne Gaardmand måske nogle af dem der kommer tættest på. Wellness coaching har været i top 20 siden 2010. I 2015 og 2016 lå det på 13. pladsen, mens det i 2017 lå på 15. pladsen. Sidste år var det lige ved at rykke ud af top 20, mens årets placering som nr. 11 er den højeste hidtil.

Træning med vægttab for øje

I et stillesiddende samfund, der flyder over med fastfood og sukkerholdige produkter, vil der altid være masser af folk, der gerne vil tabe sig. Vægttab er rykket langsomt men sikkert op af rangstigen gennem årene, fra en 18. plads i 2009 til en 4. plads i 2012. Derefter er vægttab rykket en smule ned igen. I 2016 lå det på 9. pladsen, i 2017 lå det på 10. pladsen, sidste år var det nr. 11, og i år altså nr. 12 på listen.

Guide: Vægttab

Trænings apps

Trænings apps var ny på listen i 2016, hvor de kom ind på 17. pladsen under navnet ‘smartphone apps’. Denne plads blev fastholdt i 2017, mens de smarte fitness apps røg helt ned på 26. pladsen sidste år.

Træningsapps

Apps gør comeback i år med en 13. plads. Trænings apps kan være apps med små videoer og billeder af øvelsesbeskrivelser, eller apps som Endomondo, hvor man kan registrere sin træning, lave statistik over træningen, dele sine resultater med andre osv. Nogle af de mest populære er Garmin Connect, Endomondo, Nike+ run club, Google fit, Runkeeper, Map my fitness, Runtastic og Strava.

Foamrolling

I ACSMs undersøgelse var foamrolling ny på top 20 listen i 2016, og i 2017 lå det på en 20. plads. Sidste år rykkede det op på 15. pladsen og i år et det så rykket endnu en plads op. I Danmark vil jeg mene at foamrolling har fundet et stabilt niveau, hvor der måske nok ligger foamrollere og flyder i krogene i de fleste fitnesscentre, men det er begrænset, hvor mange der egentlig bruger dem. Der er heller ikke så mange personlige trænere, der er hysteriske omkring foamrolling mere, som der var for 5-6 år siden, hvor foamrolling nærmest blev en religion.

Sundhedsordninger på arbejdspladsen

En ordning så ansatte kan træne billigt i det lokale fitnesscenter; en rabatordning på fysioterapi på den lokale klinik; cykelkampagner og løbeture med kollegerne er bare nogle af de ting vi kan komme i denne kasse. Arbejdsgiverne vil gerne mindske sygefraværet og de ansatte vil gerne have frynsegoder, der kan forsøde livet og gøre det sjovere. Sundhedsfremme på arbejdspladserne er nok kommet for at blive. I 2017 lå det på 16. pladsen, mens det rykkede ud af top 20 sidste år. I 2019 ser der ud til at komme lidt mere vind i sejlene for sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Effektmål

Har den træning man laver den ønskede indvirkning på kroppen? Det kan måles med en fedttang, en vægt, et målebånd, et spejl osv. Med fremkomsten af fitnesstrackere og trænings apps, skulle man nok tro at effekmål ville ligge højere på listen, da vi ser ud til at være helt absurd vilde med at producere og følge med i vores egne data, men nej. Dog er der fremgang for effektmål i år med en 16. plads. Ellers har effektmål ligget og rodet omkring 20. pladsen de sidste tre år. I 2018 var det på  21. pladsen, i 2017 var det på 18. pladsen og i 2016 var det på 20. pladsen.

Læs også: Sådan holder du styr på dine fremskridt

Udendørsaktiviteter

Dette punkt inkluderer vandreture, hiking, kajak, kano, mountainbiking, paragliding, bjergbestigning osv. Det er en meget bred kategori, og de fleste kan godt lide at lave ting udenfor, enten alene eller sammen med venner og familie, så helt ud af listen ryger den nok aldrig.

Udendørsaktiviteter

Gennem tiden har udendørsaktiviteter ligget mellem en 12. og en 27. plads og i år rykker det tre pladser ned ift. sidste års 14. plads.

Certificering af sundhedsprofessionelle

Årets 18. plads er en lidt teknisk trend, som var ny på listen sidste år, hvor den lå som nr. 16. Certificering af sundhedsprofessionelle dækker over en øget efterspørgsel efter en eller anden form for certificeringsstandard inden for fitnessområdet. Du må jo ikke kalde dig læge, sygeplejerske eller fysioterapeut, hvis du ikke har autorisation, mens du gerne må slå dig op på at være ernærings- eller træningsekspert, da dette er ubeskyttede titler som enhver selv kan definere. Nogle personlige trænere har lange uddannelser og lang erfaring bag sig, mens andre blot har en stærk personlighed, en succesfuld Instagramprofil, og er gode til at promovere sig selv.

Det kan være rigtig svært for folk der gerne vil i gang med et træningsforløb at vide hvad man får for pengene, når der ikke er nogle standarder for f.eks. personlig træning og ernæringsvejledning. Skal vi tage denne undersøgelse for gode varer, så vil kunderne fremover i højere grad efterspørge nogle standarder eller certificeringer, så man ved at den personlige træner man vælger, har en relevant uddannelse og lever op til nogle officielle standarder, og ikke bare er en pumpeJohnny der fylder dig med broscience, tager dine penge, og efterlader dig i rendestenen med en skade hans “træningsprogram” har forårsaget.

Personlig træning i små grupper

Hvis man som klient gerne vil have en billigere pris på personlig træning, samtidig med at man får noget socialt samvær, og hvis man som personlig træner gerne vil have en noget højere timeløn, så er personlig træning i små grupper en måde at gøre det på. Rundt om på de danske fysioterapiklinikker er det meget brugt med personlig træning i mindre grupper, mens det mig bekendt ikke er så udbredt i de danske fitnesscentre. Personlig træning i grupper fik sin højeste placering i 2012 med en 8. plads. I 2016 lå det på 11. pladsen; i 2017 lå det på 14. pladsen, sidste år lå det som nr. 13, mens det i år er rykket ned som nr. 19.

Personlig træning i små grupper

Tidligere hed denne trend blot personlig træning i grupper, men i år har man forsøgt at gøre definitionen endnu skarpere, og man definerer nu personlig træning i små grupper, som noget der foregår med <5 klienter. Har man >5 i sin gruppe, defineres det som holdtræning (dette års 2. plads på listen).

Rehabilitering

Rehabilitering er ny på listen og dækker over træning, som fysioterapeuter og ergoterapeuter normalt vil tage sig af, nemlig træning af patienter som har været gennem et kræftforløb, har haft et slagtilfælde (apopleksi), parkinsonpatienter, sclerosepatienter, folk med hjerteproblemer osv. Denne trend lå helt nede som nr. 27 sidste år, og det er første år den er klatret op i top 20.

Hvilke trends klarede ikke cuttet?

Noget af det, der er rykket ud af top 20 i 2019 er cirkeltræning, som har ligget i bunden af top 20 de sidste 4 år. Dette fald i interesse for cirkeltræning har vi ikke oplevet i Danmark, da kongerne af dansk cirkeltræning, Loop, stadig udvider. Kigger vi uden for top 20, så ligger cirkeltræning imidlertid lige uden for, på en 21. plads.

Også de to bundskrabere fra 2018-udgaven er i år rykket ud af top 20, nemlig sportsspecifik træning og coretræning. Pilates klarede heller ikke cuttet, og Zumba er der vist heller ingen der savner. Interessen for boot-camps ser også ud til at være faldende, og det samme er tilfældet med billige skrabede budget-centre, boksning, træning i vand og danse-baseret træning. Man spurgte også deltagerne i undersøgelsen, om 2019 blev året, hvor virtual reality træning ville slå igennem for alvor, men det var der ikke de store forventninger til.

Det mest mærkværdige ved årets liste er nok det komplette fravær af næsten alt hvad der har med tunge vægte at gøre (bortset fra crossfit), efter man valgte at sløjfe styrketræning som begreb, og undlod at erstatte det med noget andet. Styrketræning har ellers ligget ret konsekvent i top 5 gennem alle de år man har lavet undersøgelsen, så det giver et noget misvisende billede at det er totalt fraværende lige pludselig. Vi må se om de finder en løsning på dette problem næste år, når vi kommer til 2020-udgaven af listen.

Kunne du tænke dig et overblik over de sidste 13 års top 10, kan du hente en fin lille word fil her.

 

Kilder:

WORLDWIDE SURVEY OF FITNESS TRENDS FOR 2019. Thompson, Walter R., Ph.D., FACSM. ACSM's Health & Fitness Journal: November/December 2018 - Volume 22 - Issue 6 - p 10–17
https://journals.lww.com/acsm-healthfitness/Fulltext/2018/11000/WORLDWIDE_SURVEY_OF_FITNESS_TRENDS_FOR_2019.6.aspx

Smith MM1, Sommer AJ, Starkoff BE, Devor ST. Crossfit-based high-intensity power training improves maximal aerobic fitness and body composition. J Strength Cond Res. 2013 Nov;27(11):3159-72
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23439334

Swinton PA, Shitanshi D, Dolan E, Burgess K, Singh B, et al. (2016) Kinetic and Kinematic Changes during a 30-Repetition Bout of the Barbell Clean. J Athl Enhancement 5:1.

https://www.scitechnol.com/peer-review/kinetic-and-kinematic-changes-during-a-30repetition-bout-of-the-barbell-clean-C5Kd.php?article_id=4523 

 

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: