Artikler / Danskernes motions- og sportsvaner 2016 |
Børn83 pct. af de 7-15-årige børn i undersøgelsen svarer, at de normalt dyrker motion eller sport. I forhold til den samme undersøgelse fra 2011, er det en tilbagegang på 3%. OrganiseringBørn har traditionelt set dyrket sport og motion i foreninger og det gør de stadig i høj grad. Gennem de senere år er der dog sket en forskydning i retning af mere selvorganiseret og kommerciel idrætsdeltagelse. Dvs. at flere børn end tidligere har droppet foreningsidrætten og i stedet er rykket over i kommercielle fitnesscentre eller laver aktiviteter derhjemme eller udenfor ‘officielt’ regi. Det kan f.eks. være trampolin, løbehjul eller løb. Mange børn kombinerer dog tingene, så de f.eks. går til fodbold i en forening, samtidig med at de går til fitness og hopper på trampolin hjemme i haven. Hvilket regi foregår børns idrætsdeltagelse i? Figur fra: (1) Ser vi mere specifikt på nogle tal, så viser figuren herover, at det for børn stadig er foreningsidrætten der er størst. Faktisk er det hele 83% af de idrætsaktive børn som stadig dyrker en eller anden form for idræt i en forening. 47% dyrker aktiviteter på egen hånd. Især blandt de ældre børn er styrketræning i fitnesscentre blevet mere populært. Blandt de 13-15-årige angiver hele 29 pct. f.eks. at de dyrker styrketræning. De mest populære motionsformerDe mest populære motionsformer for børn er meget traditionelle: fodbold (1), svømning (2) og gymnastik (3). Løb er nr. 4 på listen, mens trampoliner og løbehjul indtager 5. og 6. pladsen. Resten af top 10 ser således ud: (7) håndbold, (8) styrketræning, (9) dans og (10) spejder. Hvorfor stopper børn med at dyrke idræt?Ser vi på hvorfor børn dropper idræt, så angiver de selv følgende grunde til deres stop: Flere børn end tidligere har droppet foreningsidrætten og i stedet er rykket over i kommercielle fitnesscentre Social skævhedSer vi på sådan noget som etnicitet, så er der langt færre piger der dyrker sport og motion, hvis forældrene er født uden for Europa. Hvis begge forældre arbejder er der som oftest en høj grad af deltagelse i sport og motion hos børnene, mens deltagelsen falder hvis kun én eller ingen af forældrene arbejder. Ligeledes ser der ud til at være en stærk tendens til at børn dyrker mere motion, hvis deres forældre selv dyrker motion, mens inaktiviteten ser ud til at ‘gå i arv’ fra inaktive forældre til inaktive børn. VoksneRykker vi videre til de voksne, så er der en del flere voksne end børn der ikke dyrker sport eller motion. Mens det hos børnene var 83% der var aktive, så er det kun 61 pct. af de voksne der er aktive på regelmæssig basis. Hver fjerde dansker svarer faktisk, at de aldrig dyrker sport eller motion. OrganiseringSer vi på organiseringen af de voksnes sport og motion, så viser de to figurer herunder at de selvorganiserede aktiviteter er klart de mest populære, mens foreningsidrætten oplever en lille smule tilbagegang. Ligeledes er der fremgang at spore hos de kommercielle centre. Hvilket regi foregår voksnes idrætsdeltagelse i? Figurer fra: (1) 62 pct. af de aktive giver udtryk for at de dyrker deres aktiviteter på egen hånd. Derudover dyrker 39 pct. deres aktiviteter i en forening, mens 25 pct. dyrker aktiviteterne i privat eller kommercielt regi. 27 pct. af de voksne dyrker udelukkende deres idræts- og sportsaktiviteter på egen hånd. 30 pct. dyrker idræt på egen hånd, samtidig med at de går i enten privat center eller til foreningsidræt. Læs også: Den danske fitnesshistorie De mest populære motionsformerPå top 10 listen over populære aktiviteter for voksne ligger styrketræning på førstepladsen. Styrketræning dyrkes af 30 pct. af dem der giver udtryk for at de dyrker sport og motion. På de næste pladser ligger løb (29 pct.) og vandreture (25 pct.). Nr. 4-10 på listen ser således ud: (4) svømning, (5) spinning, (6) yoga, (7) landevejscykling, (8) gymnastik, (9) skiløb og (10) fodbold. 0,3% angiver forøvrigt at deres yndlingsmotionsform er rollespil ;-) Hvor meget tid bruger danskerne på at dyrke sport og motion?Ser vi på hvor meget tid danskerne bruger på at træne, så er den største gruppe på 26 pct., dem der træner tre gange om ugen. Faktisk angiver hele 35 pct. af de aktive voksne at de træner mindst fire gange om ugen. Blandt de idrætsaktive ser man dermed en øget træningshyppighed i forhold til tidligere undersøgelsesår. Ser man på tidsforbruget, træner de fleste aktive danskere mellem to og fire timer om ugen. Relativt mange angiver dog mindst seks timers ugentligt forbrug på sport og motion. Ugentligt tidsforbrug på sport og motion. Figur fra: (1) Uddannelse og geografiTager vi et hurtigt blik på idrætsdeltagelse på tværs af uddannelseslængde, så tegner der sig et tydeligt billede af en sammenhæng mellem uddannelseslængde og aktivitetsniveau, med færrest idrætsaktive blandt dem med en kort uddannelse. Uddannelsesniveauets indflydelse på aktivitetsniveauet. Svar på spørgsmålet: ”Dyrker du normalt motion/sport? Figur fra: (1) Ligeledes er der mange selvstændige og funktionærer der dyrker motion, mens der er en del færre på kontanthjælp der er aktive. Ser vi geografisk på det er der mange idrætsaktive i de store byer (topscorerne er Odense, Ålborg og Århus), mens færre dyrker motion på landet og i de små byer. Hvorfor dyrke sport og motion?Ser vi på de elementer folk finder vigtige for at deltage i sport og motion, så angiver rigtig mange at det vigtigste er at de kan dyrke aktiviteten når det passer dem, og at det desuden bare er vigtigt for dem at få trænet deres krop. Det er også forholdsvis vigtigt at det sted træningen foregår ligger tæt på hvor man bor. I foreningsregi er det sociale samvær vigtigt, mens det for de selvorganiserede aktiveteter er vigtigt for mange at de foregår udendørs. At det er billigt er heller ikke dumt. På top 10 listen over populære aktiviteter for voksne ligger styrketræning på førstepladsen Hvorfor ikke dyrke sport og motion?De som ikke dyrker sport og motion angiver f.eks. følgende grunde til deres mangel på fysisk aktivitet: VedholdenhedIft. hvor lang tid folk har dyrket de sportsgrene og motionsformer de dyrker, så er fodbold, sejlsport, håndbold, skiløb, fiskeri, jagt, spejder, ridning, gymastisk og rulleskøjter de ting folk har dyrket i flest år (mellem 5-10 år). Mange af disse aktiviteter er typisk nogle man begynder med mens man er barn og så holder fast ved når man bliver ældre. Ser vi på en aktivitet som styrketræning, så har folk i gennemsnit kun dyrket det i 3-4 år. Nogle af de aktiviteter danskerne som oftest starter på relativt sent i livet er ting som mountainbike, yoga og pilates, mens de absolutte topscorere her er ting som stavgang og petanque. AfsluttendeGenerelt set ser det ifølge 2016-undersøgelsen ud til at danskernes idrætsdeltagelse har peaket. Som figuren herunder viser, så er der i hvert fald sket et lille fald i antallet af aktive fra 2011 til 2016, både hos børn og voksne. Faldet er dog kun på beskedne tre procentpoint, fra 86 til 83% hos børnene, og fra 64 til 61% hos de voksne. Set over hele perioden fra den første kulturvaneundersøgelse fra 1964 til den nye undersøgelse fra 2016, ser det dog ud til at 2011 stikker ud som et lidt ‘hyperaktivt’ år, mens 2016 egentlig passer udemærket ind, hvis vi har en forestilling om at stigningen skal være lineær. Hele 35 pct. af de aktive voksne angiver, at de træner mindst fire gange om ugen Kilde:(1) Maja Pilgaard & Steffen Rask - Danskernes motions- og sportsvaner 2016. Idrættens analyseinstitut, Sep 2016 |