• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Danskernes motions- og sportsvaner 2016


Skrevet af Brian Henneberg

I efteråret 2016 udgav Idan (Idrættens analyseinstitut) en stor undersøgelse, hvor man så på danskernes motions- og sportsvaner.

Rapporten er en lidt tung sag på 146 sider, så i denne artikel vil jeg i noget kortere form præsentere rapportens væsentligste pointer.

De data der findes i undersøgelsen stammer fra en online spørgeskemaundersøgelse, som også blev gennemført i 2007 og 2011. Undersøgelsen har dog rødder helt tilbage til 1964 hvor man gennemførte den første såkaldte ‘kulturvaneundersøgelse’. Dengang, tilbage i 1964, var der kun 15 pct. af danskerne der svarede ’ja’ på spørgsmålet ’Dyrker De sport?’. Siden da er det gået pænt meget fremad for sport og motion som fritidssyssel.

Lad os se på resultaterne af 2016-undersøgelsen. Vi starter med børnene og rykker derefter over til de voksne.

Træning barn

Børn

83 pct. af de 7-15-årige børn i undersøgelsen svarer, at de normalt dyrker motion eller sport. I forhold til den samme undersøgelse fra 2011, er det en tilbagegang på 3%.

Organisering

Børn har traditionelt set dyrket sport og motion i foreninger og det gør de stadig i høj grad. Gennem de senere år er der dog sket en forskydning i retning af mere selvorganiseret og kommerciel idrætsdeltagelse. Dvs. at flere børn end tidligere har droppet foreningsidrætten og i stedet er rykket over i kommercielle fitnesscentre eller laver aktiviteter derhjemme eller udenfor ‘officielt’ regi. Det kan f.eks. være trampolin, løbehjul eller løb. Mange børn kombinerer dog tingene, så de f.eks. går til fodbold i en forening, samtidig med at de går til fitness og hopper på trampolin hjemme i haven.

Børns motionsvaner 2016

Hvilket regi foregår børns idrætsdeltagelse i? Figur fra: (1)

Ser vi mere specifikt på nogle tal, så viser figuren herover, at det for børn stadig er foreningsidrætten der er størst. Faktisk er det hele 83% af de idrætsaktive børn som stadig dyrker en eller anden form for idræt i en forening. 47% dyrker aktiviteter på egen hånd. Især blandt de ældre børn er styrketræning i fitnesscentre blevet mere populært. Blandt de 13-15-årige angiver hele 29 pct. f.eks. at de dyrker styrketræning.

De mest populære motionsformer

De mest populære motionsformer for børn er meget traditionelle: fodbold (1), svømning (2) og gymnastik (3). Løb er nr. 4 på listen, mens trampoliner og løbehjul indtager 5. og 6. pladsen. Resten af top 10 ser således ud: (7) håndbold, (8) styrketræning, (9) dans og (10) spejder.

Top 3 på listen, fodbold, svømning og gymnastik har alle oplevet et fald i deltagelse siden 2007. Det hænger ifølge undersøgelsens forfattere sammen med at børn genererelt set dyrker færre sportsgrene. Tidligere lå gennemsnittet i nærheden af 4 aktiviteter, mens det i dag er rykket ned i nærheden af 3. Til gengæld ser børnene ud til at bruge mere tid på den enkelte aktivitet.

Hvorfor stopper børn med at dyrke idræt?

Ser vi på hvorfor børn dropper idræt, så angiver de selv følgende grunde til deres stop:

- Jeg prioriterede en anden idrætsaktivitet (41%). Hermed er de egentlig ikke stoppet helt med sport, men har bare f.eks. valgt at prioritere at bruge mere tid på fodbold, fremfor at fordele deres tid på fodbold og svømning.
- Jeg fik andre fritidsinteresser (30%)
- Jeg blev træt af det jeg dyrkede (23%)
- Jeg kunne ikke lide at være der (12%)
- Jeg kunne ikke nå det som en følge af en længere skoledag (12%).
- Træningstiderne passede dårligt ift. min hverdag (12%)
- Min ven/venner stoppede (11%)
- Træneren var for optaget af de dygtigste (8%)
- Jeg fik en ny træner jeg ikke var så glad for (8%)
De vægtigste grunde til at børn slet ikke dyrker motion er:
- Jeg er ved at finde ud af hvad jeg godt kunne tænke mig at dyrke (32%)
- Jeg har for travlt med skolearbejde (24%)
- Jeg bruger tiden på andre typer fritidsinteresser (22%)
- Jeg overvejer at starte, men har ikke fået det gjort endnu (21 %)
- Jeg rører mig på anden vis, gennem f.eks. leg (20%)

Citat elementFlere børn end tidligere har droppet foreningsidrætten og i stedet er rykket over i kommercielle fitnesscentre


Motion mand og kvinde

Social skævhed

Ser vi på sådan noget som etnicitet, så er der langt færre piger der dyrker sport og motion, hvis forældrene er født uden for Europa. Hvis begge forældre arbejder er der som oftest en høj grad af deltagelse i sport og motion hos børnene, mens deltagelsen falder hvis kun én eller ingen af forældrene arbejder. Ligeledes ser der ud til at være en stærk tendens til at børn dyrker mere motion, hvis deres forældre selv dyrker motion, mens inaktiviteten ser ud til at ‘gå i arv’ fra inaktive forældre til inaktive børn.

Voksne

Rykker vi videre til de voksne, så er der en del flere voksne end børn der ikke dyrker sport eller motion. Mens det hos børnene var 83% der var aktive, så er det kun 61 pct. af de voksne der er aktive på regelmæssig basis. Hver fjerde dansker svarer faktisk, at de aldrig dyrker sport eller motion.

Organisering

Ser vi på organiseringen af de voksnes sport og motion, så viser de to figurer herunder at de selvorganiserede aktiviteter er klart de mest populære, mens foreningsidrætten oplever en lille smule tilbagegang. Ligeledes er der fremgang at spore hos de kommercielle centre.

Motionsoversigt figur 2


sport og motionsvaner figur

Hvilket regi foregår voksnes idrætsdeltagelse i? Figurer fra: (1)

62 pct. af de aktive giver udtryk for at de dyrker deres aktiviteter på egen hånd. Derudover dyrker 39 pct. deres aktiviteter i en forening, mens 25 pct. dyrker aktiviteterne i privat eller kommercielt regi. 27 pct. af de voksne dyrker udelukkende deres idræts- og sportsaktiviteter på egen hånd. 30 pct. dyrker idræt på egen hånd, samtidig med at de går i enten privat center eller til foreningsidræt.

Læs også: Den danske fitnesshistorie

De mest populære motionsformer

På top 10 listen over populære aktiviteter for voksne ligger styrketræning på førstepladsen. Styrketræning dyrkes af 30 pct. af dem der giver udtryk for at de dyrker sport og motion. På de næste pladser ligger løb (29 pct.) og vandreture (25 pct.). Nr. 4-10 på listen ser således ud: (4) svømning, (5) spinning, (6) yoga, (7) landevejscykling, (8) gymnastik, (9) skiløb og (10) fodbold. 0,3% angiver forøvrigt at deres yndlingsmotionsform er rollespil ;-)

I 2007 var vandreture den mest populære aktivitet, mens løb var mest populært i 2011. Nu er tronen altså blevet overtaget af styrketræning. Fælles for de tre øverste på listen er at de alle kan laves når det passer den enkelte. Det virker især til at være de midaldrende med børn som er fan af den fleksibilitet de selvorganiserede motionsformer giver. Det passer ikke dem så godt med noget der ligger fast torsdag kl 19. De 16-19 åriger derimod er ret glade for aktiviteter der ligger på faste tidspunkter. Måske fordi det passer godt ind i en dagligdag der i forvejen er skemalagt på uddannelsesinstitutionerne. Dem over 60 ligger et sted midt imellem. De er glade for faste tider, men ikke så glade som de unge, og de har det også fint med fleksibilitet, men det er ikke så vigtigt for dem som det er for de midaldrende.

Hvor meget tid bruger danskerne på at dyrke sport og motion?

Ser vi på hvor meget tid danskerne bruger på at træne, så er den største gruppe på 26 pct., dem der træner tre gange om ugen. Faktisk angiver hele 35 pct. af de aktive voksne at de træner mindst fire gange om ugen. Blandt de idrætsaktive ser man dermed en øget træningshyppighed i forhold til tidligere undersøgelsesår. Ser man på tidsforbruget, træner de fleste aktive danskere mellem to og fire timer om ugen. Relativt mange angiver dog mindst seks timers ugentligt forbrug på sport og motion.

Som det fremgår af figuren herunder så er det især de unge der bruger meget tid på sport og motion, efterfulgt af de ældre, mens de midaldrende bruger mindst tid.

Figur over sport og motionsvaner 2016

Ugentligt tidsforbrug på sport og motion. Figur fra: (1)

Uddannelse og geografi

Tager vi et hurtigt blik på idrætsdeltagelse på tværs af uddannelseslængde, så tegner der sig et tydeligt billede af en sammenhæng mellem uddannelseslængde og aktivitetsniveau, med færrest idrætsaktive blandt dem med en kort uddannelse.

figur 6

Uddannelsesniveauets indflydelse på aktivitetsniveauet. Svar på spørgsmålet: ”Dyrker du normalt motion/sport? Figur fra: (1)

Ligeledes er der mange selvstændige og funktionærer der dyrker motion, mens der er en del færre på kontanthjælp der er aktive. Ser vi geografisk på det er der mange idrætsaktive i de store byer (topscorerne er Odense, Ålborg og Århus), mens færre dyrker motion på landet og i de små byer.

Hvorfor dyrke sport og motion?

Ser vi på de elementer folk finder vigtige for at deltage i sport og motion, så angiver rigtig mange at det vigtigste er at de kan dyrke aktiviteten når det passer dem, og at det desuden bare er vigtigt for dem at få trænet deres krop. Det er også forholdsvis vigtigt at det sted træningen foregår ligger tæt på hvor man bor. I foreningsregi er det sociale samvær vigtigt, mens det for de selvorganiserede aktiveteter er vigtigt for mange at de foregår udendørs. At det er billigt er heller ikke dumt.

Citat elementPå top 10 listen over populære aktiviteter for voksne ligger styrketræning på førstepladsen


Boxjumps kvinde

Hvorfor ikke dyrke sport og motion?

De som ikke dyrker sport og motion angiver f.eks. følgende grunde til deres mangel på fysisk aktivitet:

- Jeg prioriterer andre ting i min hverdag lige nu (41%)
- Jeg har dårligt helbred for tiden (17%)
- Jeg har en idrætsskade (11%)
- Jeg er gravid/har lige fået barn (10%)
- Jeg overvejer at starte, men har ikke fået det gjort endnu (6%)
- Jeg har ikke nogen at følges med for tiden (5%)
- Jeg har ikke råd for tiden (5%)
- Jeg er lige flyttet/skal flytte (4%)

Vedholdenhed

Ift.  hvor lang tid folk har dyrket de sportsgrene og motionsformer de dyrker, så er fodbold, sejlsport, håndbold, skiløb, fiskeri, jagt, spejder, ridning, gymastisk og rulleskøjter de ting folk har dyrket i flest år (mellem 5-10 år). Mange af disse aktiviteter er typisk nogle man begynder med mens man er barn og så holder fast ved når man bliver ældre. Ser vi på en aktivitet som styrketræning, så har folk i gennemsnit kun dyrket det i 3-4 år. Nogle af de aktiviteter danskerne som oftest starter på relativt sent i livet er ting som mountainbike, yoga og pilates, mens de absolutte topscorere her er ting som stavgang og petanque.

Afsluttende

Generelt set ser det ifølge 2016-undersøgelsen ud til at danskernes idrætsdeltagelse har peaket. Som figuren herunder viser, så er der i hvert fald sket et lille fald i antallet af aktive fra 2011 til 2016, både hos børn og voksne. Faldet er dog kun på beskedne tre procentpoint, fra 86 til 83% hos børnene, og fra 64 til 61% hos de voksne. Set over hele perioden fra den første kulturvaneundersøgelse fra 1964 til den nye undersøgelse fra 2016, ser det dog ud til at 2011 stikker ud som et lidt ‘hyperaktivt’ år, mens 2016 egentlig passer udemærket ind, hvis vi har en forestilling om at stigningen skal være lineær.
Oversigt over motionsvaner 2016
Danskernes idrætsdeltagelse gennem årene. Figur fra: (1)

Det er der dog ikke noget der siger at den absolut skal være, og på et tidspunkt der jo komme et fald eller en stagnering. Enten foranlediget af faldende fokus på idræt og motion (det er der ikke noget der tyder på lige pt, nærmest det modsatte) eller en mætning hos befolkningen som ikke orker mere fysisk aktivitet. På et tidspunkt er alle der formår at være aktive vel også aktive, så der ikke er flere inaktive at tage af, og så vil vi selvfølgelig se en stagnering.

Umiddelbart ser det ud som om tilbagegangen mellem 2011 og 2016 udelukkende har fundet sted i befolkningsgruppen under 50 år. Allerede i 2011 så man en tendens til, at færre 16-19-årige dyrkede sport eller motion, end samme aldersgruppe gjorde i 2007. Tilbagegangen er altså udvidet til flere aldersgrupper de seneste fem år. Omvendt stiger andelen af idrætsaktive udøvere over 50 år stadig.

Der er meget mere statistik jeg kunne grave frem, men dette er de væsentligste pointer fra undersøgelsen, som forøvrigt kan læses kvit og frit i sin helhed her, hvis du skulle være interesseret i at komme et spadestik dybere i alle tallene.

Citat elementHele  35 pct. af de aktive voksne angiver, at de træner mindst fire gange om ugen
 
 

Kilde:

(1) Maja Pilgaard & Steffen Rask - Danskernes motions- og sportsvaner 2016. Idrættens analyseinstitut, Sep 2016

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: