• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Bodylab - en dopingundersøgelse

Af Anders Nedergaard, PhD i muskelbiologi

Intro

Doping er på alle måder en varm kartoffel. På trods af en aktiv politisk indsats for at bekæmpe motionsdoping, er der ikke rigtig dokumentation for at brugen af doping er faldet. Der er så heller ikke lavet rigtige undersøgelser der kunne besvare dette spørgsmål og selv hvis der var er det så problematisk og tabuiseret at der kunne være store grunde til at stille spørgsmålstegn ved dem selv hvis der var undersøgelser.

Kosttilskudsproducenten Bodylab har haft et engagement i fitnessmiljøet i mange år eftersom det er deres primære forretningssegment og blandt andet som en del af dette engagement været med til at starte danmarks største fitness diskussionsforum, bodybuilding.dk, op. Doping er om man synes om det eller ej, en del af fitnessmiljøet og som en del af deres interesse  i fitness miljøet har de for nyligt lavet en online undersøgelse, der havde til formål at kortlægge holdningerne til doping i fitnessmiljøet. De har bedt mig om at kigge den efter i sømmene med de videnskabelige briller.

citat elementDoping er om man synes om det eller ej, en del af fitnessmiljøet
 

Doping
 

Spørgeskemaundersøgelser

Når man laver spørgeskema undersøgelser er det fordi man gerne vil have svar på nogle bestemte spørgsmål vedrørende eller i nogle bestemte populationer. Dén problemstilling er forbundet med nogle bestemte udfordringer.

Repræsentativitet - hvem har svaret i undersøgelsen?

Den første er repræsentativitet. Hvis man gerne vil have besvaret et spørgsmål i forhold til en bestemt gruppe, vil man gerne have at den gruppe man spørger er repræsentativ i forhold til den overordnede gruppe. Hvis dén gruppe man måler i, ikke er repræsentativ for den overordnede gruppe risikerer man at introducere en bias, eller forudindtagethed. Hvis man f.eks. gerne vil vide hvem dansker stemmer på til folketingsvalg, men man kun spørger folk fra Kalundborg har man dermed introduceret en bias, da mange andre valg har vist at kalundborgensere meget bedre kan lide Dansk Folkeparti end gennemsnittet.
 
Bodylab har distribueret undersøgelsen via deres nyhedsbrev og deres facebook side og ikke promoveret den via sponsorerede opslag og deltagelse i undersøgelsen har været frivillig (eller selvmotiveret). Det vil praksis sige at der har været to lag af selektion for deltagerne i undersøgelsen. For det første skal man have set opslaget og for det andet skal man selv have været motiveret nok for at deltage.

citat elementPå trods af en aktiv politisk indsats for at bekæmpe motionsdoping, er der ikke rigtig dokumentation for at brugen af doping er faldet

De fleste, der deltog i undersøgelsen kom fra et facebook opslag, der blev lavet d. 25 oktober fra bodylabs facebook profil. Bodylab har oplyst at facebook opslaget har haft et reach på 42.000, så der er altså 42.000 mennesker der har set det. Men hvem er de så, de 42,100?

Facebook virker således at når man slår indhold op, så vil kun en stikprøve af abonnenterne, altså folk der har liket personen eller organisationen der har slået indholdet op, få vist indholdet. Afhængig af hvordan denne stikprøve pulje interagerer med opslaget, bliver det så vist til en selektion af resten af abonnenterne. Facebook har en kompliceret (og hemmelig) algoritme som bestemmer hvem der bliver valgt til denne stikprøvepulje og hvordan deres interaktion sørger for at resten af abonnenterne ser indholdet. Lige meget hvad, må man antage at langt de fleste af de 42.100 der har set opslaget, er personer der har liket Bodylabs facebook side, hvilket i skrivende stund er 78,000 mennesker.
 
De resterende 400 der deltog i undersøgelsen, kom fra en invitation i Bodylabs nyhedsbrev. Modtagerne af nyhedsbrevet er næsten udelukkende personer som på et tidspunkt har købt kosttilskud fra bodylab. I skrivende stund er der 85.000 abonnenter på nyhedsbrevet. Eftersom Bodylab først og fremmest sælger proteinprodukter og kosttilskud til fitnessidræt, må man antage at folk der har liket Bodylab eller som abonnerer på deres nyhedsbrev, er personer, som er interesseret i fitness og særligt fitness i en form, der handler om at få større muskler og dermed primært yngre mænd. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN) viste i 2008 at 8% af mændene og 1% af kvinderne udelukkende laver styrketræning, mens 30% af mændene og 12 % af kvinderne primært laver styrketræning (Tabel 1). Da der er cirka 500,000 aktive motionscentermedlemmer må man regne med at Bodylab’s facebook og nyhedsbrevs abonnenter udgør en betragtelig andel af de cirka 30% af de aktive motionscentergængere som primært bruger styrketræning i motionscentrene i danmark.
 
Andre undersøgelser har tidligere vist at positive holdninger overfor og brug af flere typer kosttilskud er forbundet med mere positive holdninger overfor doping (1, 2). Da man må antage at der er en vis sammenhæng imellem at have liket bodylab og at have en positiv attitude overfor kosttilskud er der altså god grund til at forvente at holdningen til doping vil være mere positiv blandt bodylabs facebook abonnenter end blandt folk i almindelighed.
 
Tilsvarende har en tidligere dansk undersøgelse vist at personer, der er mere integrerede i motionsmiljøet, dvs. træner mere og har gjort det i længere tid, overordnet set har både en større forekomst af dopingbrug og generelt mere positive holdninger til doping end personer der træner mindre og har gjort det i kortere tid.

diagram over styrketæning
Tabel 1 - reproduktion af Figur 7 fra IDAN's rapport "Portraet af de aktive fitnesskunder"

Dernæst skal folk som sagt have været selvstændigt motiveret for at gennemgå undersøgelsen. Tidligere undersøgelser har vist at dette har en tilbøjelighed til at inkludere folk med mere ekstreme holdninger til spørgsmålet. Eftersom undersøgelsen var slået op med titlen ”undersøgelse af steroidebrug og holdninger”, må man derfor forvente at der er en god sandsynlighed for at undersøgelsen er skævvredet i den forstand at svarene reflekterer lidt mere ekstreme holdninger end gennemsnittet for alle dem der har set undersøgelsen og haft mulighed for at deltage.
 
Holdningerne til doping i undersøgelsen er altså ikke er repræsentative for den danske befolkning, eller for motionscenterbrugere som sådan. Den reflekterer sandsynligvis primært holdningerne blandt segmentet af dedikerede fitnessbrugere, som primært er interesseret i styrketræning og at få større muskler.
 

Hvordan var undersøgelsen struktureret?

Den første del af undersøgelsen skulle kortlægge deltagerens demografi i form af køn, alder, civilstand, indkomstgruppe, og type af træningscenter, trænignsfrekvens, træningsmotivation, postnummer.

Den næste del af undersøgelsen stillede det centrale spørgsmål ”bruger du eller har du brugt steroider?” med svarmulighederne:
 
1.   Ja (enten bruger eller har brugt steroider)
2.   Nej, men jeg har overvejet det
3.   Nej, jeg har aldrig overvejet at bruge steroider
 
Afhængigt af hvilket svar der blev givet her, blev respondenten så sendt videre til enten en gruppe spørgsmål som lidt groft enten klarlægger respondenternes brug (ved svar 1), deres årsager til at overveje det, men ikke at gøre (ved svar 2) det eller deres grunde til aldrig at overveje det (ved svar 3).

diagram over steoide forbrug
Figur 1 - oversigt over undersøgelsens forløb
 

Hvad viste undersøgelsen så?

I undersøgelsen var der mange svar og svarmuligheder og jeg har valgt at kommentere på de mest interessante fund herunder.
 
Af de 42,100 der fik vist facebook opslaget med undersøgelsen, klikkede cirka 1500 på det og af dem gennemførte lidt under 1,300 undersøgelsen. 88% af respondenterne var mænd og 12 % var kvinder, hvilket ikke er overraskende qua de tidligere overvejelser om hvem der var udsat for opslaget. Aldersfordelingen af de deltagende, viste at de fleste respondenter (57%) var imellem 20 og 29 med faldende deltagelse for hvert ekstra årtis levealder, samt for yngre respondenter.

doping diagram alder

Figur 2 - Respondeternes alder

Adspurgt om deres indkomstforhold svarede over 50% af respondenterne at de tjente under 200,000 DKK/år, hvilket indikerer at de sandsynligvis er studerende på mellemlange eller lange videregående uddannelser. Det er i øvrigt en væsentligt lavere indkomst end man fandt gennemsnitligt i den tidligere omtalte IDAN undersøgelse hvor man fandt at den største indtægtsgruppe der var 300.000-399.999 DKK/år. Man må forvente at erhvervsuddannede har højere indkomster tidligere i livet og man kan måske undres over at de ikke er repræsenteret i højere i undersøgelsen her.
 
Adspurgt til hvor meget de trænede, svarede langt de fleste at de trænede 3-6 gange i ugen med 43 % trænende 3-4 gange/uge og 42% trænende 5-6 gange i ugen. Det er altså tydeligt at selektionen af de adspurgte har ramt segmentet af de meget trænende.
 
Når respondenterne blev spurgt om deres motivation for at træne, svarede langt de fleste (44%), at de gør det for at få en flottere krop og cirka 22% mere i alt svarer at de enten gør det for at få større muskler eller for at tabe sig. Ikke mindre end 2/3 af respondenterne har altså et primært kosmetisk mål med deres træning. I den nævnte IDAN rapport svarede ca. 10% af de primært træner for større muskler eller  en flottere krop, mens ca. 15% træner for vægttab. Dette understreger igen at man med undersøgelsen særligt har fået fat i segmentet af de allermest trænende.

diagram doping årsag til træning
Figur 3 - Motivation for træning

Direkte spurgt til om respondenterne har brugt steroider eller overvejet det, resulterede undersøgelsen i det umiddelbart lidt dramatiske svar at 15% havde brugt, 29% havde ikke brugt, men overvejet det og 56% havde ikke brugt og aldrig overvejet det.
 
Antidoping Danmark (ADD) har i 2008 lavet en undersøgelse i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), hvor de belyste nogle af de samme spørgsmål. Det er efter alt at dømme en meget mere troværdig undersøgelse da den er lavet på baggrund af CPR nummer udtræk og med større videnskabelige grundighed. Her fandt man at 1.5% af befolkningen bruger eller havde brugt steroider (svarende til 44.000) og cirka 6% havde overvejet det.

Baseret på antal brugere i motionscentre fandt man at 3,3% dér var nuværende eller tidligere brugere (dengang svarende til 16.500 personer). I Danmark har der været tre andre undersøgelser, hvor to af dem er lavet af Capacent for ADD. DE blev lavet blandt brugere på motionssitet motion-online.dk og fandt at hhv. 6,0% og 0,7%  havde brugt steroider.
 
Desværre var disse to undersøgelser ikke sammenlignelige og man kan derfor ikke vide om den rapporterede forskel skyldes andre ting, Men det står fast at specielt undersøgelsen der resulterede i de 6,0% var lavet på en gruppe af ”meget trænende”. En senere undersøgelse blev udført af den europæiske brancheorganisation for fitnessbranchen, dengang European Health and Fitness Assocation, nu Europe Active, kaldet Fitness Against Doping (FAD). Her undersøgte man medlemmer fra de store fitnesskæder, samt de ansatte. I denne undersøgelse fandt man at 2,1% af de adspurgte havde brugt eller bruger doping stoffer.

doping diagram brug af steroider
Figur 4 - bruger du eller har du brugt steroider?
 
Forekomsten, som Bodylabs undersøgelse viser er altså meget, meget højere end i de videnskabelige studier, som normalt giver tal mellem 0,5 og 3%. Dette skyldes uden tvivl den stærke selektion der har ligget i administrationen af spørgeskemaet. Samtidig med kan man ikke udelukke risiko for underrapportering i de nævnte andre studier.

dopingundersøgelser i skandinavien
Tabel 2 - tilpasset figur med forekomst af dopingbrug i tidligere skandinaviske undersøgelser
 

Brugerne

Adspurgt til naturen af deres brug, (blandt brugerne),  tegner undersøgelsen et mønster af et heterogent forbrug, hvor de fleste (51%) har prøvet 2-4 ”kure” (steroidecyklusser), men hvor 8% svarer at de har taget mere end 10. Der tegner sig også et billede af brugere som indgår i et miljø hvor det er let at få fat i steroider og hvor de primært taler om dem med deres venner og træningspartnere, som givetvis i vid udstrækning er sammenfaldende (om end denne undersøgelse ikke siger noget om dette). Kun 31% deler viden om deres steroidebrug med deres læge.
 
De rapporterede negative bivirkninger stemmer godt overens med dem der er beskrevet i den videnskabelige litteratur, hvor de mest forekommende er vand i kroppen, øget aggression, øget hårvækst, acne og gynecomasti (populært kaldet bitch tits). Det er lidt overraskende, at lige så mange af respondenterne fortæller at de har oplevet depression i forbindelse med steroider, som de har oplevet gynecomasti.

citat elementDet er lidt overraskende, at lige så mange af respondenterne fortæller at de har oplevet depression i forbindelse med steroider

Der findes mig bekendt ikke studier der har forsøgt at kortlægge dette problem på befolkningsniveau, men et finsk studie, der sammenlignede dødeligheden blandt (underforstået steroidebrugende) styrkeløftere (fra 90’erne), fandt en væsentlig øget dødelighed blandt styrkeløfterne på grund af kredsløbssygdomme og selvmord (3). Set i dét lys tyder det på at depression nok er en undervurderet faktor i forbindelse med brug af anabole steroider. Det er dog svært at etablere kausalitet og udelukke muligheden for at deprimerede måske er mere tilbøjelige til at bruge steroider og sammenhængen stammer derfra.
 
Ikke overraskende beskriver brugerne også en lav tilfredshed med deres kropsstørrelse, hvilket bekræfter tidligere studier som finder sammenhæng med utilfredshed med kropsstørrelse og dopingbrug. Dette kan strækkes ud til at omfatte egentlig kropsdysmorfi, hvor afhængigheden af en stor krop kan blive den egentlige motor bag et (mis)brug af steroider (4).Interessant nok indgik spørgsmålet ”Hvis du kunne få din drømmekrop ved brug af steroider men med sikkerhed var død om 10 år - ville du så bruge en sådan kur?” til hvilket 89 % af respondenterne svarede ”nej” og 7% svarede ja. Dette er en henvisning til det såkaldte Goldman’s dilemma, der stammer fra lægerne Gabe Mirkin og Robert Goldman, som beskrev at de havde spurgt mange atleter om de ville tage en pille hvis de kunne gøre at de ville vinde ALT hvad de stillede op i, men ville dræbe dem enten 1 eller 5 år senere, til hvilket over halvdelen konsistent svarede ja. Senere forskning har dog fundet frem til helt anderledes tal og finder at kun 6% ville svare ja, hvilket stemmer godt overens med fundet her i undersøgelsen (5). Der har siden været en del spekulation i om de tal Goldman og Mirkinm rapporterede nu også kunne passe.

spørgeskema brug sterioder
Figur 5 - Goldman's dilemma
 

”Overvejerne”

Adspurgt til deres motivationer, svarede overvejerne at deres motivation for at overveje at bruge steroider var en forlængelse af deres træningsmotivation i den forstand at 60% overvejede det i forbindelse med at få en flottere krop og 72% overvejede det i forbindelse med at få større muskler.
 
Dét som afholdt dem fra at gøre det var bekymringer for bivirkninger (for 88% vedkommende), og ikke hvad familie, venner eller kæreste tænker om det, hvilket understreger at det er noget man i motionsmiljøet anser som en meget privat sag.
 
Interessant nok er det ikke bestemte bivirkninger som ”overvejerne” frygter mest. Impotens, acne, forstørret hjerte, leverskader, blodpropper og depression frygtes tilsyneladende lige meget i denne gruppe.

Doping overvejeren piller
 

”Aldrig overvejerne”

Adspurgt til deres holdning til dopingbrugere, svarede 69% af denne gruppe, at de ser skævt til dem. Dette står i stærk kontrast til at undersøgelsen ellers tegner et billede af et meget dopingpositivt segment. Dette skyldes muligvis at man her har fat i dem der har deltaget i undersøgelsen fordi de på forhånd har stærke negative holdninger til doping. Desværre var der ikke et tilsvarende spørgsmål til ”overvejerne”, som ville være været en interessant sammenligning. Desuden forbandt flere i denne gruppe forskellige bivirkninger med steroidebrug, end man så hos overvejerne.
 

Afslutning

Bodylab’s dopingundersøgelse har undersøgt holdningerne til doping i et afgrænset segment som har gennemført en spørgeskemaundersøgelse online efter at have set den på Facebook eller i Bodylabs nyhedsbrev. Måden, som respondenterne er blevet udsat for undersøgelsen på, samt demografien blandt deltagerne vidner om at undersøgelsen ikke er repræsentativ for befolkningen ej heller motionscentergængere. Dette bekræftes af den rapporterede forekomst af dopingbrug på ikke mindre end 15% samt de holdninger der gives udtryk for blandt brugere og dem, der har overvejet at bruge doping. Denne forekomst er væsentligt højere end man har fundet i tidligere undersøgelser i skandinavien.

citat elementMan kan på nuværende tidspunkt ikke sige om depression er udløst af steroider eller ej, men litteraturen antyder at det kan være tilfældet

Undersøgelsen viser også at det er primært er frygten for bivirkninger, der afholder ellers dopinginteresserede fra at bruge steroider. Når man spurgte deltagerne om deres kendskab til bivirkninger i forhold til brug af steroider, forbandt flere ”aldrig-overvejere” end overvejere” de foreslåede bivirkninger med steroidebrug. Hvorvidt dette skyldes et opnået mere realistisk syn på bivirkninger blandt overvejere eller om det er en konsekvens af en ubevidst gradvis negligering af bivirkninger, kan undersøgelsen dog ikke besvare.Endelig er det bekymrende at så mange som 14 % af brugerne har oplevet depression i forbindelse med brug af steroider. Man kan på nuværende tidspunkt ikke sige om depression er udløst af steroider eller ej, men litteraturen antyder at det kan være tilfældet. Når man tænker på hvordan bivirkningerne i øvrigt er italesat har der været stort fokus på de fysiologiske og stort set intet på de psykosociale, selv om det rent faktisk tyder på at de kan være lige så alvorlige.

Doping piller træningsvægte
 

Referencer

1. Yager Z, O’Dea JA. Relationships between body image, nutritional supplement use, and attitudes towards doping in sport among adolescent boys: implications for prevention programs. Journal of the International Society of Sports Nutrition 2014;11(1):13.

2. Backhouse SH, Whitaker L, Petroczi A. Gateway to doping? Supplement use in the context of preferred competitive situations, doping attitude, beliefs, and norms. Scand.J Med.Sci.Sports 2013;23(2):244–252.

3. Pärssinen M, Kujala U, Vartiainen E, Sarna S, Seppälä T. Increased premature mortality of competitive powerlifters suspected to have used anabolic agents. Int J Sports Med 2000;21(3):225–227.

4. Rohman L. The relationship between anabolic androgenic steroids and muscle dysmorphia: a review. Eat Disord 2009;17(3):187–199.

5. Connor J, Woolf J, Mazanov J. Would they dope? Revisiting the Goldman dilemma. British Journal of Sports Medicine 2013;47(11):697–700.

6.
Portræt af de aktive fitnesskunder Delrapport 2 i projektet ‘Sundhed for millioner’ – træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderet sundhed, Kasper Lund Kirkegaard, Idrættens analyseinstitut, ISBN: 978-87-92120-16-8

7. Capacent-Epinion. Anti Doping Danmark - Evaluering af antidoping-kampagne (motion-online) In: Danmark CEfAD, ed. Hellerup, DK, 2008;221. 3.
 
8. Capacent-Epinion. Anti Doping Danmark - Evaluering af antidoping kampagne (panel & userneeds) Hellerup, 2008;225
 
9.
Motionsdoping i Danmark – En kvantitativ undersøgelse om brug af og holdning til muskelopbyggende stoffer, John singhammer pg Bjarne Ibsen, ISBN 978-87-90923-87-7
 
10.
Fitness against doping, a EU-funded EHFA project
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: