• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt -000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

ATP og HMB - effektive kosttilskud eller problematisk forskning?

Af Brian Henneberg, fysioterapeut

HMB eller beta-hydroxy-beta-methylbutyrate er et stof som kroppen selv kan danne i små mængder ud fra aminosyren leucin.

kosttilskud, pulver, måleske


HMB sælges også som kosttilskud, og skulle efter sigende kunne medvirke til at øge proteinsyntesen, sænke graden af proteinnedbrydning i kroppen og øge den ’regenerative kapacitet’ dvs. booste genopretningen af muskelvæv, som er blevet påført mikroskader fra f.eks. træning.

ATP eller adenosintrifosfat er et molekyle, som leverer energi til stort set alle energikrævende processer i levende organismer. Disse processer omfatter muskelsammentrækninger og opbygning af proteinrigt væv som f.eks. muskelvæv.

Begge disse stoffer, HMB og ATP, ser altså på papiret ud til at være nogle som folk der styrketræner kunne have en hvis gavn af. Men hvad siger forskningen egentlig? Som vi skal se på i denne artikel, så ser det forholdsvis speget ud. Megen af den nyere forskning der ligger på de to stoffer ift. præstationsfremme, er nemlig lavet af en forskergruppe med Jacob M. Wilson i front.

Nogle læsere vil måske genkende Jacob Wilson som den ekspert, der optræder i bodybuildingdokumentaren ‘Generation Iron 2’, mens faste Bodylab læsere måske kan huske Wilson fra min artikel med titlen 'Phosphatidic acid - det nye wonderdrug eller problematisk forskning?', hvor jeg påpegede en række meget røde flag omkring megen af den forskning som Wilson og hans kumpaner som Ryan P. Lowery, Jordan M. Joy, Ralf Jäger, Martin Purpura, J. Rathmacher, J. Fuller og S. Baier, har lavet.

Denne forskergruppe står bl.a. for tre af de studier folk ofte hiver frem når de vil argumentere for HMB og ATPs velsignelser. Lad os lige hurtigt tage de tre studier:

Wilsongruppen

I et studie fra 2013 med titlen ‘Effects of 12 weeks of beta-hydroxy-beta-methylbutyrate free acid, adenosine triphosphate, or a combination on muscle mass, strength, and power in resistance trained individuals’ fandt Lowery et al. (Wilsongruppen) at 12 ugers træning, kombineret med HMB og ATP-indtag, øgede muskelmassen med 8.5 kg, ligesom styrken og hoppehøjden blev forbedret markant mere ved at indtage HMB og ATP i kombination med træning, end ved bare at træne.

I et studie fra 2014 med titlen ‘The effects of 12 weeks of beta-hydroxy-beta-methylbutyrate free acid supplementation on muscle mass, strength, and power in resistance-trained individuals: a randomized, double-blind, placebo-controlled study’ fandt Wilson et al. at indtag af HMB over en 12 ugers periode, i kombination med træning, øgede muskelmassen med 7.4 %, mens deltagernes squatstyrke (1RM) steg fra 143 kg til 180 kg; deres bænkpres max steg fra 112 kg til 125 kg og deres dødløft max gik fra 170 kg til 198 kg.

I et studie fra 2016 med titlen ‘Interaction of Beta-Hydroxy-Beta-Methylbutyrate Free Acid and Adenosine Triphosphate on Muscle Mass, Strength, and Power in Resistance Trained Individuals’ fandt Lowery et al. (Wilsongruppen) at muskelmassen steg med 12.7 % efter 12 ugers træning kombineret med et dagligt indtag af HMB og ATP, mens styrken steg med 23.5% og hoppehøjden steg med 21.5 %.

Ser vi samlet på disse tre studier ser det jo pisse hamrende godt ud for ATP og HMB, og du skulle da næsten tage at løbe ned til din lokale kosttilskudspusher og købe en 18-19 kg af det lort. Der er bare ét lille problem. Eller faktisk er der ret mange, ret graverende problemer.

Citat elementDer er bare ét lille problem. Eller faktisk er der ret mange, ret graverende problemer


Muskelopbygning, biceps

Hyde et al.

Den første kritik af studierne kom i 2016 i en kritisk artikel i Journal of Strength & Conditioning Research, hvor nogle forskere (Hyde et al.) kritiserede nogle tekniske ting omkring det første af studierne (det fra 2013). F.eks. manglede der oplysninger om hvor præcist på kroppen man havde målt muskelvæksten; der var ingen info omkring om volumen var ens i grupperne, og derudover undrede Hyde et al. sig noget over hvordan deltagerne, som var ekstremt veltrænede, kunne tage 8.5 kg muskelmasse på, på 12 uger. Det lød mildest talt utroligt.

I et svar fra Wilsongruppen i samme udgave af tidsskriftet, kom gruppen med et mere eller mindre kvalificeret svar på kritikken. For det første henviste Wilson og hans kumpaner til et studie af Kraemer et al. fra 2009, hvor Kraemer tilsyneladende havde presset lige så meget muskelmasse ud af sine deltagere over en 12 ugers periode, ved at træne deltagerne hårdt og give dem HMB, arginin og glutamin foruden en diæt med ret meget protein. Kraemers deltagere var dog ikke super veltrænede som i Wilsonstudiet, men var ‘recreationally active’ hvilket dækker over at de var sådan almindeligt aktive i deres fritid, men langt fra var vant til tung styrketræning.

Grunden til at Wilsongruppen kunne presse 8.5 kg muskelmasse ud af super veltrænede atleter på kun 12 uger var angiveligt at man for det første gav deltagerne 2.2 g protein pr. kg kropsvægt/dag, samtidig med at man kørte dem gennem et rimeligt heftigt træningsprogram med en overreaching periode (så megen træning at det begynder at have negativ effekt, hvis man fortsætter) og en efterfølgende taperingperiode (et gradvist fald i træningsmængde, som programlægges med det formål at hyperkompensere efter overreachingperioden). Ifølge Wilson et al. har man i andre studier set at en sådan taperingperiode, som kommer efter en periode med overreaching, kan øge muskeltværsnitsarealet med 11%.

Desuden havde Wilsongruppen specifikt udvalgt nogle deltagere, som de kunne se responderede godt på styrketræning, men som endnu ikke havde udnyttet deres potentiale fuldt ud. At denne måde at udvælge deltagere på er en smule kontroversiel/uredelig, hvis man vil forsøge at give et oprigtigt billede af et kosttilskuds effektivitet på den generelle befolkning, kommenterer Wilsongruppen ikke på. Endeligt skriver Wilson et al. at de målte muskeltykkelsen midt på låret og så indrømmer de at den samlede volumen var 7.5 % højere i interventionsgruppen, sammenlignet med placebogruppen, hvilket de dog ikke ser som et problem.

Aragon et al.

Næste gang der kom kritik af Wilsongruppens ATP og HMB-studier var så i marts 2017, hvor en lang række prominente herrer i form af Alan Aragon, Brad Schoenfeld, Jeremy P. Loenneke, Layne Norton, Eric R. Helms, Stuart M. Phillips, Darryn Willoughby samt 9 andre, kom med et kritisk indlæg i Journal of Strength & Conditioning Research, samt en udvidet kritik på Brad Schoenfelds hjemmeside Lookgreatnaked.com.

Denne gang gik kritikken på 2016-artiklen, og Aragon og hans venner kommenterede bl.a. på det faktum at den eneste forskel mellem grupperne i Wilsonstudiet var indtaget af HMB og ATP, da både placebogruppen og interventionsgruppen blev udsat for et såkaldt ’optimalt træningsprogram´ og en ’optimal diæt’, som var de samme som i 2013 studiet. Derfor virker det mildest talt utroligt at der var så stor forskel på muskelvæksten i grupperne, og at disse optimale trænings- og kostprogrammer tilsyneladende kun havde effekt på HMB og ATP-gruppen.

Desuden må en gennemsnitlig muskelvækst på 8.5 kg i interventionsgruppen have betydet at der var nogle i gruppen som tog mere end dette på! Og det var altså hos ekstremt veltrænede individer. På 12 uger. Aragongruppen beder venligst om at se data på de enkelte individer i undersøgelsen for at bekræfte disse utrolige tal. Jeg har ikke kunnet finde noget svar på denne kritik nogle steder fra Wilsongruppen, og i en mailkorrespondance med Brad Schoenfeld bekræfter han over for mig, at Wilsongruppen aldrig tog til genmæle ift. kritikken, og aldrig leverede den dokumentation der blev bedt om.

Aragongruppen beder i deres kritiske indlæg også om flere data om udvælgelsesprocessen, da det virker som en bizar måde at udvælge deltagere på at gå efter nogle med stor muskelmasse og uforløst potentiale. Der er også nogle problemer med fordelingen af deltagerne i interventionsgruppen og placebogruppen, som Aragon et al. gerne vil have afklaret. Dette er heller ikke sket endnu.

Ser man på andre studier, hvor man har givet deltagerne ATP, så har disse vist at udefrakommende ATP slet ikke kan optages i blodbanen og føres ud til muskelvævet. Selv gigantdoser, som er 10 gange så høje som dem Wilsongruppen har givet, resulterer ikke i andet end en stigning i urinsyre i tolvfingertarmen. Aragongruppen skriver derfor at de finder det ’biologisk usandsynligt’ at de 400 mg ATP, som man gav i Wilsonstudiet skulle fremme præstationsniveauet eller forårsage muskelvækst. Medmindre altså at urinsyre er et voldsomt anabolsk stof, og det er der i hvert fald indtil videre ikke ret meget, der bakker op omkring.

At den ekstreme muskelvækst skulle skyldes HMB virker også usandsynligt, da en metaanalyse fra 2009 omkring netop HMB, viste at effekten af HMB var lidt la la. Er der overhovedet en effekt, så ser den ud til at være meget lille. Især på veltrænede. Samme konklusion nåede Castell, Stear og Burke frem til i deres 2015 bog ’Nutritional supplements in sport, exercise and health’, hvor de gennemgik evidensen for stort set alle kosttilskud på markedet. I bogen fra 2015 skriver de: ’Based on the litterature currently available, the potential for HMB supplementation to enchance strength training adaptations appears to be small in previously untrained individuals and negligible (ubetydelig) in resistance-trained athletes.’

Læs også: Kosttilskud: Den ultimative guide fra A-Z

Sidst men ikke mindst spørger Aragongruppen, Wilsongruppen om nogle af dem nogensinde har modtaget midler fra Metabolic Technologies, Inc eller andre firmaer, der sælger ATP eller HMB, eller om de selv, eller deres koner/kærester har nogle kommercielle interesser i produkterne. Dette gør Aragongruppen fordi stort set alle de studier som Wilsongruppen har lavet omkring kosttilskud, er betalt af de firmaer som producerer de produkter, der testes i studierne. Noget jeg også påpegede i min artikel om phosphatidic acid. Metabolic Technologies Inc. producerer f.eks. HMB og ATP, og har sponsoreret alle de tre studier vi har set på indtil videre. Tre af forskerne fra studierne, J. Rathmacher, J. Fuller og S. Baier, er desuden ansat ved Metabolic Technologies Inc. Shawn Baier er f.eks. Chief Operating Officer, mens John A. Rathmacher er Laboratory Director.

Citat elementDet findes 'biologisk usandsynligt' at de 400 mg ATP skulle fremme præstationsniveauet eller forårsage muskelvækst

kosttilskud, træning, shaker, håndvægte

Gentles & Phillips

Det nyeste kritiske indlæg om Wilsongruppens forskning er fra juli 2017, hvor Jeremy Gentles og Stuart M. Phillips pointerer at de tre studier vi hidtil har set på, reelt set ikke er tre studier. Der er faktisk tale om ét studie, som så har fostret tre forskellige artikler. Det er Wilsongruppen, der står bag alle tre artikler, men de tre artikler er baseret på den samme undersøgelse.

Undersøgelsen, som har nr. NCT01508338 på den hjemmeside der hedder ClinicalTrials.gov (en hjemmeside, hvor man kan følge med i igangværende, kommende og afsluttede videnskabelige undersøgelser), blev egentlig afsluttet i okt. 2012, men har åbenbart fostret artikler i både 2013, 2014 og 2016, hvor de resultater man er kommet frem til er blevet præsenteret på tre forskellige måder.

Det er der i og for sig ikke noget problem med. Man ser nogle gange at den samme undersøgelse bruges på forskellige måder, men problemet i dette tilfælde er bare at der er en række uforklarlige forskelle på de informationer forskerne leverer i de tre artikler, på trods af at de skulle være baseret på den samme undersøgelse. F.eks. er tilskudsprotokollerne forskellige, antallet af deltagere og dropouts i kontrolgrupperne er forskellige, og så er der nogle statistiske ting omkring nogle meget ensartede grupper, der mildest talt virker bizarre.

Det kunne se ud som om forskerne bag undersøgelsen/undersøgelserne enten er ekstremt sløsede når de laver deres studier, eller også forsøger de at præsentere de tre artikler som tre forskellige undersøgelser, der alle har vist at ATP og HMB er da bomb, for at holde salget kørende, mens der i virkeligheden kun er tale om ét, meget tvivlsomt studie, som efterhånden er blevet pillet fra hinanden. Som vi skal se på om lidt overser forskere, der laver reviews af, eller metaanalyser omkring den tilgængelige forskning, nemlig ofte at flere af de studier de har med i deres litteraturgennemgange reelt set er gengangere/de samme.

Andre studier

Men ok, ser vi bort fra disse tre studier og vender os mod nogle andre, hvor man også har set på ATP og HMB, ja så ligger der bl.a. et studie fra 2014 med titlen ‘Oral adenosine-5'-triphosphate (ATP) administration increases blood flow following exercise in animals and humans’. Dette studie er godt nok lavet på rotter, men det viser at ATP kan øge blodgennemstrømningen. Dette kan, ifølge konklusionen i artiklen, være særligt brugbart i restitutionsfasen efter træning. Hvem er forskerne bag dette studie så? Jo, det er såmænd Wilsongruppen igen.

I 2013 kom der et studie med titlen ‘Effects of oral adenosine-5′-triphosphate supplementation on athletic performance, skeletal muscle hypertrophy and recovery in resistance-trained men’. Dette er også et Wilsonværk og er reelt set en fjerde artikel baseret på den samme HMB/ATP-undersøgelse som vi har brugt en del krudt på at gennemgå allerede.

Seneste skud på ATP-stammen er et studie fra mar/apr 2017 med titlen ‘Oral Adenosine-5'-triphosphate (ATP) Administration Increases Postexercise ATP Levels, Muscle Excitability, and Athletic Performance Following a Repeated Sprint Bout’. Her var konklusionen: ’Oral ATP administration prevents exercise-induced declines in ATP and its metabolite, and enhances peak power and muscular excitability, which may be beneficial for sports requiring repeated high-intensity sprinting bouts.’ Dette er selvfølgelig også et Wilsonstudie og dette studie er selvfølgelig også, ligesom alle andre Wilson-HMB-ATP-studier, finansieret af Metabolic Technologies, Inc, hvis primære produkter er netop ATP og HMB, og tre af forskerne er ansat af selvsamme firma.

I sep. 2017 kom der så et nyt systematisk review omkring HMB, hvor forskerne fandt frem til 9 studier, hvor man havde set på effekten af HMB. 3 af disse studier var dog Wilson og Lowerystudier (og rent teknisk faktisk kun ét studie, da alle tre ‘studier’ bestod af den samme undersøgelse), og disse studier var de eneste af de 9, hvor man så på effekten på muskelvækst og styrke (vi har efterhånden aflivet disse studier). I to af de resterende 6 studier så man på HMBs effekt på HIIT, altså aerob træning. Her fandt man faktisk en stigning i VO2max på 2 ml/kg/min efter 4 ugers aerob træning kombineret med indtag af HMB. Den lille hage ved disse to studier er dog at de også er finansieret af Metabolic Technologies, Inc.

I de sidste 4 studier i det systematiske review så man på nogle akutte mekanismer ved HMB-indtag, som tilsyneladende reducerede niveauerne af kreatinkinase og kortisol, ligesom HMB bedrede restitutionen og øgede niveauerne af væksthormon. Der var også en række andre positive effekter. Jeg har kigget alle studier i det systematiske review igennem, og hvert eneste af dem er finansieret af Metabolic Technologies, Inc, og er udført af enten Wilsongruppen (3 ud af 9 studier) eller en gruppe bestående af Gonzales, Townsend, Robinson, Stout og Miramonti (6 ud af 9 studier).

Alle studier fra det vi kan kalde Gonzalesgruppen ser i øvrigt ud til at være udført på samme måde som Wilsonstudierne, dvs. at man har lavet måske to undersøgelser og derefter har man skrevet 6 artikler om disse to studier, så det ser ud af mere og fylder godt op i et review. Dette baserer jeg på at der er et meget ens antal deltagere i alle 6 studier; at deltagernes alder stort set er den samme undersøgelserne imellem, og at protokollerne er fuldstændig ens. Nå ja, måske skal det også lige nævnes at selvsamme Gonzales har været med til at lave det systematiske review.

Fjerner vi alle de studier der er gengangere (3 artikler om samme undersøgelse), studier der er kompromitteret af suspekte forskere, dårlig udførelse eller som er finansieret af Metabolic Technologies, Inc, så er der stort set ingenting tilbage. BORTSET, fra et helt nyt studie som udkom undervejs i processen med at skrive denne artikel. Dette nye studie omhandler ATP og er ikke lavet af nogle af de føromtalte grupper og det er tilsyneladende heller ikke finansieret af Metabolic Technologies. Studiet findes dog kun online som et såkaldt ’Accepted’ studie, dvs. en slags 97 % færdig kladde, hvor figurer, tabeller osv. endnu ikke er placeret rigtigt, men blot findes som bilag, og hvor man nogle gange ser at interessekonlikter ikke er opgivet endnu. Det ATP-produkt der blev brugt i dette studie var fra producenten ProMera.

I dette studie fandt man at deltagere, som blev sat til at lave half-squats til failure med 80 % af deres 1RM, blev i stand til at øge deres samlede volumen fra 3995 kg til 4967 kg over 4 sæt, efter at have indtaget 400mg ATP. Der er ikke umiddelbart nogle problemer med dette studie, eller folkene bag det. Men altså, med den mængde tvivlsomme ATP-studier, der findes, så skal der en del af denne type studier til for at ændre på billedet af ATP som et uvirksomt kosttilskud.

Afrunding

Man kan spørge sig selv om hvad Metabolic Technologies får ud af at lave så mange kritisable undersøgelser og artikler, som ingen reelt set kan tage for gode varer, men her er svaret nok at Metabolic Technologies med ‘god’ samvittighed kan skrive på deres hjemmeside at: ‘Recognized experts at major universities have been conducting HMB research on animals and humans for over two decades. In these studies, HMB was found to have a number of beneficial effects, including producing better results faster from intense exercise. The list of HMB clinical studies is continually growing’.

Og det gør de så. Og så sælger lortet. Pubmed’er man lige hurtigt HMB og ATP og skimmer den tilgængelige forskning, ser det jo faktisk skide godt ud, og så deler man måske denne info på sin blog, på et træningsfora, i en artikel eller på de sociale medier, og langsomt men sikkert bliver flere og flere overbevist om at HMB og ATP er the good shit.

Men vi må altså bare sige at rigtig meget af den forskning der ligger er ekstrem problematisk, hvis man skraber lidt i overfladen. Og indtil videre er der ikke meget der bakker op omkring at HMB og ATP skulle være værd at kaste penge efter.

Læs også: De døde kosttilskud

Kilder:

Freitas MC1, Cholewa JM, Gerosa-Neto J, Gonçalves DC, Caperuto EC, Lira FS, Rossi FE. A Single Dose Of Oral Atp Supplementation Improves Performance And Physiological Response During Lower Body Resistance Exercise In Recreational Resistance Trained Males. J Strength Cond Res. 2017 Oct 16.

Jeremy A. Gentles and Stuart M. Phillips. Discrepancies in publications related to HMB-FA and ATP supplementationNutr Metab (Lond). 2017; 14: 42. Published online 2017 Jul 4. doi: 10.1186/s12986-017-0201-7

Ryan P Lowery, Jordan Joy, John A Rathmacher, Shawn M Baier, John C Fuller, Ralf Jäger, Stephanie M C Wilson, and Jacob M Wilson. Effects of 12 weeks of beta-hydroxy-beta-methylbutyrate free acid, adenosine triphosphate, or a combination on muscle mass, strength, and power in resistance trained individuals. J Int Soc Sports Nutr. 2013; 10(Suppl 1): P17. Published online 2013 Dec 6.

Jacob M. Wilson, Ryan P. Lowery, Jordan M. Joy, J. C. Andersen, Stephanie M. C. Wilson, Jeffrey R. Stout, Nevine Duncan, John C. Fuller, Shawn M. Baier, Marshall A. Naimo, and John Rathmacher. The effects of 12 weeks of beta-hydroxy-beta-methylbutyrate free acid supplementation on muscle mass, strength, and power in resistance-trained individuals: a randomized, double-blind, placebo-controlled studyEur J Appl Physiol. 2014; 114(6): 1217–1227.

Lowery RP1, Joy JM, Rathmacher JA, Baier SM, Fuller JC Jr, Shelley MC 2nd, Jäger R, Purpura M, Wilson SM, Wilson JM. Interaction of Beta-Hydroxy-Beta-Methylbutyrate Free Acid and Adenosine Triphosphate on Muscle Mass, Strength, and Power in Resistance Trained Individuals. J Strength Cond Res. 2016 Jul;30(7):1843-54.

Hyde, Parker N.; Kendall, Kristina L.; LaFountain, Richard A. Interaction of Beta-Hydroxy-Beta-Methylbutyrate Free Acid and Adenosine Triphosphate on Muscle Mass, Strength, and Power in Resistance-Trained Individuals. Journal of Strength & Conditioning Research: October 2016 - Volume 30 - Issue 10 - p e10–e11

Wilson, Jacob M.; Lowery, Ryan P.; Joy, Jordan; Rathmacher, John A. Response. Journal of Strength & Conditioning Research: October 2016 - Volume 30 - Issue 10 - p e11–e14
Wilson JM, Joy JM, Lowery RP, Roberts MD, Lockwood CM, Manninen AH, Fuller JC, De Souza EO, Baier SM, Wilson SM and Rathmacher JA. Effects of oral adenosine-5′-triphosphate supplementation on athletic performance, skeletal muscle hypertrophy and recovery in resistance-trained men. Nutr Metab (Lond) 10: 57, 2013

http://www.lookgreatnaked.com/blog/truth-in-science/

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Biokemi/ATP

Rowlands DS and Thomson JS. Effects of beta-hydroxy-beta-methylbutyrate supplementation during resistance training on strength, body composition, and muscle damage in trained and untrained young men: a meta-analysis. J Strength Cond Res 23: 836-846, 2009

Jäger R1, Roberts MD2, Lowery RP3, Joy JM3, Cruthirds CL4, Lockwood CM5, Rathmacher JA6, Purpura M1, Wilson JM3.Oral adenosine-5'-triphosphate (ATP) administration increases blood flow following exercise in animals and humans. J Int Soc Sports Nutr. 2014 Jun 13;11:28.

Purpura M1, Rathmacher JA2,3,4, Sharp MH5, Lowery RP2, Shields KA5, Partl JM5, Wilson JM2, Jäger R1. Oral Adenosine-5'-triphosphate (ATP) Administration Increases Postexercise ATP Levels, Muscle Excitability, and Athletic Performance Following a Repeated Sprint Bout. J Am Coll Nutr. 2017 Mar-Apr;36(3):177-183. doi: 10.1080/07315724.2016.1246989. Epub 2017 Jan 12.

Phillips, Stuart M.1; Aragon, Alan A.2; Arciero, Paul J.3; Arent, Shawn M.4; Close, Graeme L.5; Hamilton, D. Lee6; Helms, Eric R.7; Henselmans, Menno8; Loenneke, Jeremy P.9; Norton, Layne E.10; Ormsbee, Michael J.11; Sale, Craig12; Schoenfeld, Brad J.13; Smith‐Ryan, Abbie E.14; Tipton, Kevin D.6; Vukovich, Matthew D.15; Wilborn, Colin16; Willoughby, Darryn S.17. Changes in Body Composition and Performance With Supplemental HMB‐FA+ATP. Journal of Strength & Conditioning Research: May 2017 - Volume 31 - Issue 5 - p e71–e72

Silva VR1, Belozo FL1, Micheletti TO1, Conrado M2, Stout JR3, Pimentel GD4, Gonzalez AM5. β-hydroxy-β-methylbutyrate free acid supplementation may improve recovery and muscle adaptations after resistance training: a systematic review. Nutr Res. 2017 Sep;45:1-9. doi: 10.1016/j.nutres.2017.07.008. Epub 2017 Jul 26.

Edward H Robinson, IV,#1,2 Jeffrey R Stout,corresponding author#1,2 Amelia A Miramonti,#1,2 David H Fukuda,#1,2 Ran Wang,#1,2 Jeremy R Townsend,#1,2 Gerald T Mangine,#1,2 Maren S Fragala,#1,2 and Jay R Hoffman#1,2 High-intensity interval training and β-hydroxy-β-methylbutyric free acid improves aerobic power and metabolic thresholdsJ Int Soc Sports Nutr. 2014; 11: 16.

Miramonti AA, Stout JR, Fukuda DH, Robinson IV EH, Wang R, La Monica MB, et al. Effects of 4 Weeks of High-Intensity Interval Training and β-Hydroxy-β-Methylbutyric Free. Acid Supplementation on the Onset of Neuromuscular Fatigue. J Strength Cond Res. 2016;30:626-34

Ilja CW Arts, Erik JCM Coolen,1,2 Martijn JL Bours,1 Nathalie Huyghebaert,3 Martien A Cohen Stuart,4 Aalt Bast,2 and Pieter C Dagnelie1. Adenosine 5′-triphosphate (ATP) supplements are not orally bioavailable: a randomized, placebo-controlled cross-over trial in healthy humans J Int Soc Sports Nutr. 2012; 9: 16.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

98.500+

Kontakt