• Dansk produceret
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Ligevægtsindtag og energiforbrug?

Alle mennesker har et individuelt, dagligt energiforbrug. Størrelsen af dette energiforbrug afhænger af flere forskellige faktorer, herunder køn, højde, vægt, alder og aktivitetsniveau. Energiforbruget dækkes af de kalorier vi indtager via kosten. Hvis vi indtager flere kalorier end vi har brug for, så lagres de ekstra kalorier i kroppen. Hvis der ikke er incitament til at investere i ekstra muskelmasse, så lagres de ekstra kalorier typisk som fedt. Hvis man indtager færre kalorier end man har brug for, så nedbrydes fedt og muskelmasse, for at dække det aktuelle underskud.

Størrelsen af kalorieunderskuddet er afgørende

Det er størrelsen af kalorieunderskuddet som afgør hvor godt man holder på muskelmassen. Ved små kalorieunderskud, vil det primært være fedtmassen som nedbrydes, mens et stort kalorieunderskud ofte har den konsekvens, at man mister muskelmasse. Det er derfor altid klogest at køre med et minimalt kalorieunderskud, når man ønsker at tabe sig, da man så lettest holder på muskelmassen. Når man indtager lige nøjagtigt den mængde kalorier der skal til for at opretholde status quo, så ligger man på det man kalder ligevægtsindtaget eller vedligeholdelsesindtaget.

Beregn dit ligevægtsindtag med Benedict-Harris-ligningen

Som nævnt, er der flere forskellige faktorer som spiller ind, når man skal finde frem til ens ligevægtsindtag. Man kan dog forholdsvist præcist forudsige kroppens hvileenergiforbrug ud fra køn, højde, vægt, alder og aktivitetsniveau, fx via Benedict-Harris-ligningen.

kg.
cm.
år

Det praktiske eksperiment giver det mest nøjagtige tal

Jo flere faktorer man inkluderer i sin beregning, jo mere nøjagtig bliver tallet. Men hvis man vil finde frem til det reelle ligevægtsindtag, så er det ikke nok at lave en teoretisk beregning. Så er man nødt til at lave et praktisk eksperiment, hvor man vejer al sin mad, og laver en kalorieberegning på alle de fødevareemner man indtager i løbet af en dag. Hvis man indtager 3000 kalorier hver dag, og efter 14 dage stadigvæk vejer nøjagtigt det samme, så kan man med rimelig sikkerhed antage, at ens ligevægtsindtag ligger omkring 3000 kalorier. Hvis man har taget på, så er ens ligevægtsindtag mindre, og så er man nødt til at gentage forsøget med et lavere antal kalorier, indtil man rammer et kalorieindtag, hvor kropsvægten ikke rykker på sig. Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis man har tabt sig. Så er man nødt til at øge antallet af kalorier, indtil man finder det antal kalorier som gør, at vægten holdes konstant. Når man rammer dette, så har man fundet sit ligevægtsindtag.

Det er meget vigtigt, at de uger man kører eksperimentet, er repræsentative. Man skal ikke forsøge at finde ens ligevægtsindtag mens man holder ferie og slapper af, hvis man til dagligt har et hårdt fysisk arbejde.

Ligevægtsindtaget er udgangspunktet i en god kostplan

Når man så kender sit ligevægtsindtag, er det let at manipulere med kalorieindtaget, alt efter hvilke målsætninger man har. Hvis man gerne vil øge muskelmassen, så øger man kalorieindtaget, så man får skabt det nødvendige kalorieoverskud. Hvis man gerne vil mindske fedtprocenten, så skærer man i kalorierne, for at skabe et kalorieunderskud. Mere simpel kostplan findes ikke! Normalt kører man med 500 kalorier i enten overskud eller underskud. Hvis man kører med større underskud end 500 kalorier, så stiger risikoen for tab af muskelmasse. Ligesom risikoen for fedtakkumulering stiger, hvis man kører med større overskud end 500 kalorier.

Alternativt kan man også veje alt sin mad, finde indholdet af makronæringsstoffer (kigge på varedeklarationen) og regne ud hvor meget energi man spiser henover en periode på et par uger. Hvis ens vægt i samme periode har været uændret, betyder det at indtaget i denne periode har svaret til ens ligevægtsindtag.

 

Andre spørgsmål:

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

  • Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)
    Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)

    Weight gainer med højt indhold af kvalitetsprotein

    165,00 DKK
    149,50 DKK
    139,66 DKK
    137,25 DKK
    135,00 DKK
    131,50 DKK
    125,00 DKK
    122,38 DKK
    118,78 DKK
    112,50 DKK
    106,28 DKK
    99,91 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    Bodylab Whey 100 (1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    169,00 DKK
    149,50 DKK
    146,33 DKK
    144,75 DKK
    143,80 DKK
    141,50 DKK
    138,43 DKK
    136,13 DKK
    133,23 DKK
    131,90 DKK
    127,18 DKK
    124,93 DKK
    KøbVælg variant
    Info

Facebook

92.800+

Kontakt

  • bodylab.dk
  • bodylab.fi
  • bodylab.no
  • bodylab.se