• Status
  • Dag-til-Dag
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Hvor dannes proteiner?


Proteiner er molekyler, som består af en bestemt kombination af aminosyrer. Hvert protein har sin helt egen aminosyrestruktur. Når vi taler om kost, så er protein et makronæringsstof, som er livsvigtigt for os mennesker. Der findes 20 forskellige aminosyrer, hvoraf de 8 er essentielle. Når de er essentielle, så betyder det, at de skal tilføres via kosten. Kroppen kan ikke selv syntetisere de essentielle aminosyrer. Af de 8 essentielle aminosyrer er 3 af dem forgrenede aminosyrer, eller det man populært kalder BCAA (Branched Chain Amino Acids). Men hvor i kroppen dannes de proteiner, vi selv bruger? Lad os se nærmere på dette.
 

Hvor dannes proteinerne i kroppen?

Når vi indtager en proteinrig fødevarekilde, spaltes proteinet ned i frie aminosyrer. Det man populært kalder ”byggeklodser”. De kaldes byggeklodser, fordi de bruges til at producere specifikke proteiner, som kroppen har brug for. Proteinsyntesen er faktisk en ekstremt kompliceret proces, som involverer mange led, men for overskuelighedens skyld vil vi prøve at simplificere det ene smule.
 
Helt grundlæggende er proteinsyntesen den fysiologiske proces, hvor specifikke proteiner bliver dannet ud fra aminosyrer. Koden, eller opskriften om man vil, for alle de proteiner, kroppen har brug for, gemmer sig i vores gener. Selve processen foregår i den specifikke celle. Når proteinsyntesen foregår i en celle, kaldes den for proteinbiosyntese eller translation. Kroppen kan også fremstille proteiner ved det, man kalder kemisk syntese. Denne proces kaldes peptidsyntese.
 
I forhold til styrketræning, så sker der det, at der sendes signal om, at der er brug for ekstra muskelmasse. Hvis en given muskelcelle har brug for mere muskelvæv, så sender den besked ind i cellekernen til det specifikke kromosom, som rummer opskriften på det protein, som cellen har brug for. I dette tilfælde muskelprotein. Selve proteinsyntesen er en proces, som foregår i mange trin, før man når frem til det endelige produkt.
 
Proteinsyntesen beskæftiger sig selvfølgelig ikke kun med produktion af nyt muskelvæv. Proteiner indgår i mange forskellige processer i kroppen (i dannelsen af hud, hår, muskelvæv, hormoner, enzymer osv.), og det er processer, som forløber hele tiden.
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: