• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Er proteinbarer spild af penge?

Af Rasmus Thorup

Proteinbarer er spild af penge! De er fyldt med sukker og tomme kalorier. Du kan lige så godt spise en almindelig chokoladebar.

proteinbar, superior, high protein

 
Sådan har det lydt i talrige artikler det seneste års tid. Men passer det?
 
Svaret er både ja og nej.
 
Lad os se på kritikpunkterne som de forskellige artikler har til fælles:

Påstand 1: Proteinbarer er fyldt med sukker

Det er nogle proteinbarer ganske rigtigt. Vi har endda selv nogle hvor sukkerindholdet er i den højere ende (og de smager fantastisk som resultat). Og det er lige netop denne type proteinbarer som stort set alle artiklerne vælger at fokusere på.
 
Udviklingen af proteinbarer har for alvor taget fart de seneste to år og det har også betydet, at en helt ny kaliber af barer har set dagens lys - som ikke er sammenlignelige med de sukkerholdige af slagsen.

Læs også: Sådan fremstilles valleprotein
 
Her kan fx nævnes Bodylab Minimum eller Supreme Taste bar med et sukkerindhold på 2,4 gram i en hel bar.
 
Kritikken er berettiget, da der findes rigtig mange sukkerholdige proteinbarer på markedet, men samtidig er den også unuanceret, da der også findes en hel del, som ikke indeholder sukker. Dem fokuseres der bare aldrig på, da man ikke kan bygge en klikvenlig artikel op omkring den nuancering.

Citat elementEn helt ny kaliber af barer har set dagens lys
superior go coconuts

Påstand 2: Proteinbarer er usunde

Det kommer an på mængden. Sola dosis facit venenum – det betyder: det er dosis der afgør om noget er giftigt. Eller usundt. Én burger er ikke usund. Ligesom én broccolistang heller ikke er sund. Det er mængderne der afgør hvorvidt der er talt om en usund adfærd eller ej. Selv hvis der er tale om de sukkerholdige proteinbarer gælder samme princip stadig. En af disse barer i ny og næ kan og bør ikke kategoriseres som usundt.

Vi har personligt aldrig lagt op til, at proteinbarer skal indtages dagligt i store mængder og denne kritik beror derfor på en subjektiv fortolkning af hvordan disse proteinbarer skal bruges.

Kritikken om, at proteinbarer er usunde er blandt andet baseret på en test forbrugerrådet Tænk har foretaget af proteinbarer. Denne test er dog stærkt underlødig. Tænk har rangeret de proteinbarer de har testet ud fra én ting; energiindhold. Som de selv skriver:
 
”Bedømmelsen i testen er udelukkende baseret på energiindholdet i en bar som snack til en voksen.”
 
De har ikke kigget det mindste på barens sammensætning (eller smag for den sags skyld), men udelukkende bedømt ud fra hvor mange kalorier barerne indeholder.
 
Ud fra dette bedømmelseskriterium ville nødder i samme mængde som proteinbarerne blive dømt som ekstremt usunde.

Læs også: Den ultimative guide til proteinpulver
 
Den test tangerer derfor også til at være decideret useriøs.
 
Mens de har helt ret i at proteinbarer kan være usunde (så er vi tilbage til det med mængderne), så giver det næsten sig selv at deres bedømmelseskriterium er alt for ensidigt. Særligt med den nyere type af proteinbarer på markedet, som har højt protein- og fiberindhold og lavt sukkerindhold.

Citat elementBedømmelsen i testen er udelukkende baseret på energiindholdet i en bar som snack til en voksen

Minimum Protein bar

Påstand 3: Du kan ligeså godt spise en almindelige chokoladebar i stedet for

Her er igen taget udgangspunkt i sukker- og kalorieholdige proteinbarer og ikke proteinbarer som fx Bodylab Minimum, Bodylab Minimum Deluxe eller Bodylab Supreme Taste. Disse barer indeholder meget små mængder sukker samtidig med et højt protein- og fiberindhold.
 
I DR’s artikel om proteinbarer, med den klikvenlige titel: ’Proteinbarer er næsten lige så usunde om chokoladebarer’”,  skriver de, at proteinbarer: ”indeholder ofte næsten lige så meget sukker og mættet fedt som en almindelig Snickers chokoladebar.”.
 
Lad os tage en sammenligning mellem en Bodylab Minimum proteinbar og en Snickers for at se om denne påstand holder vand:

minimum proteinbar vs. Snickers

Som det ses er der markant forskel på næringsindholdet. Proteinindholdet er 4 gange højere og fiberindholdet 21 gange højere i Bodylab Minimum, samtidig med at sukkerindholdet er 9 gange lavere. Det vil alt andet lige have en anden effekt på mæthedsfornemmelsen og vidner også en ernæringsmæssig kvalitetsforskel. Kalorieindholdet er også højere i en Snickers.

Sammenligningen med chokoladebarer holder udelukkende kun, hvis man kigger på én bestemt type barer og bevidst vælger ikke at nuancere. Vi er igen tilbage til, at disse artikler i virkeligheden nok handler mere om hvad der skaber den mest klikvenlige overskrift.

Påstand 4: Proteinbarer er unødvendige

Her henvises der ofte til at det ikke er nødvendigt med proteintilskud. Og det er korrekt. Så vi er ikke uenige i, at proteinbarer er unødvendige. Det er proteinpulver også – under den forudsætning at man får dækket sit daglige proteinindtag. Her er den videnskabelige litteratur ganske klar; ønsker du optimale resultater ud af din styrketræning, understøttes det bedst af 1,4-1,8 gram protein pr. kg kropsvægt pr. dag. Vi har aldrig lagt skjul på, at fx proteinbarer eller proteinpulver er unødvendigt med den rette kost. Vi har altid betonet det som tilskud – og som noget der kan gøre nemmere, mere bekvemmeligt og billigere (proteinpulver er billigere pr. gram protein end kød) måde at få dækket sit proteinbehov.

Kritikken er derfor rigtig, men det er en kritik de baserer på deres egen forståelse af, at folk tror det er en nødvendighed. Det kan ske nogle gør det – men vi har som virksomhed altid sørget for at gøre det klart, at det først og fremmest er kosten der skal være i orden.
 
For langt de fleste er en god proteinbar et ganske udmærket mellemmåltid. For lad os huske på hvor proteinbarer har sin største berettigelse: når der ikke er andet mad i nærheden. Det er det der er hele den primære ide med proteinbarer der ikke kræver køl; en nem, proteinrig snack når der enten ikke er noget mad eller alternativerne ikke er gode.
 
Kritikken tager aldrig denne faktor med; de forskellige brugssituationener en proteinbar er designet til. De stiller det altid op, som der var et alternativ lige i nærheden. Men det er som oftest ikke i de tilfælde man spiser en proteinbar.

Citat elementFor langt de fleste er en god proteinbar et ganske udmærket mellemmåltid

Bodylab Minimum Protein Bar

Påstand 5: Skal man så overhovedet spise proteinbarer?

Det afhænger af flere ting. Vi er som sagt enige i, at proteinbarer ikke er nødvendige. Men de kan være enormt bekvemmelige og nemme at have med på job, i skole eller på farten. Og mens man ganske rigtigt kan få al sin protein gennem et ordentligt tilrettelagt kost, kan de bidrage til at gøre det nemmere at nå det daglige mål. For ikke at snakke om det er væsentligt nemmere at have en proteinbar med i lommen end fx den banan og ½ liter skummet-/minimælk som Tænk anbefaler som alternativ til en proteinbar.
 
Det handler egentlig blot om at bruge sin sunde fornuft og ikke spise en kasse om dagen og sørger for at have styr på sin kost.
 
Mediernes klapjagt på proteinbarer bærer mest af alt præg af, at det giver godt med kliks at skrive om at noget populært er unødvendigt. Proteinpulver har været den samme tur igennem det sidste stykke tid.

citat elementDe kan være enormt bekvemmelige og nemme at have med på job, i skole eller på farten
 

superior oh-my-cookies

Men det skal I jo sige?

Man kan med rette stille os kritikken, at vi jo skal sige det vi gør i denne artikel. Og den er skam berettiget. Men vi mener stadig det er problematisk at Tænk fx baserer deres test udelukkende på energiindhold og slet ikke kigger på andre faktorer overhovedet. Det er der ikke meget lødig test over – noget man endda skal betale for at få adgang til. Betaler man for den salgs, burde man som forbruger få en gennemarbejdet test.

Dernæst bliver det høje sukkerindhold igen og igen fremhævet i disse artikler, fordi de alle sammen tager udgangspunkt i én bestemt type af proteinbarer og ikke dem, som stort set intet sukker indeholder.
 
Kritikken bliver derfor ikke retvisende. Når de så endelig forholder sig til disse barer, bliver kritikken så i stedet rettet mod, at de indeholder sødemidler. En underlig kritik, eftersom den videnskabelige litteratur ikke har påvist at dette i moderate mængder skulle skabe noget problem, hverken i forhold til sundhed, vægttab eller muskelopbygning.
 
Og så skal vi naturligvis igen og igen høre om proteintilskud er unødvendige. Det sjove er, at vi som virksomhed aldrig har påstået andet. Vi er opmærksomme på, at visse virksomheder gerne vil få eksempelvis proteinbarer og proteinpulver til at fremstå som uundværlige, men det er en æressag for os at være ærlige omkring vores produkter, hvorfor vi også publicerer artikler der stiller sig kritisk overfor dem.
 
Vi tænker i vores stille sind at vores kunder faktisk godt ved det er unødvendigt med proteintilskud – og det faktisk slet ikke er fordi de tror det er, men fordi det er en nem og bekvem (og kan være billig) måde at sørge for at få dækket det optimale proteinindtag i forbindelse med styrketræning.

Læs også: Proteinpulver er spild af penge

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: