• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Proteinpulver er spild af penge


Skrevet af Rasmus Thorup Andersen

“Eksperter: Proteinpulver er spild af penge” – sådan lød overskriften på en artikel hos MetroXpress forleden. Titlen kunne dog lige så vel have været: ‘Kød er spild af penge’ eller ‘bananer er spild af penge’. Begge dele kan bidrage positivt til ens træning, men der er absolut intet magisk over det. Akkurat ligesom proteinpulver.

proteinpulver, træning, mand, muskelvækst

Artikler med samme budskab har været skrevet mange gange før, stort set uden variation og nu begynder det at blive tydeligt, at de udelukkende skrives, fordi det genererer nogle kliks, da mange netop anvender disse tilskud. Det giver altid godt med kliks at skrive noget som mange bruger penge på enten er farligt eller spild af penge. Det får en lynhurtig og umiddelbart reaktion. Senest fik skyr samme tur.

Lad os gå igennem nogle af artiklens argumenter:

“Producenterne bag proteindrikke, pulver og barer har mange argumenter for, at du hvert år skal bruge tusindvis af kroner på deres produkter, og det virker. Salget af sportsernæring i Danmark vokser stabilt med 1 % om året”

Læs også: Sådan undgår du at blive snydt når du køber proteinpulver

Det er nu ikke så meget markedsføringen, der er grunden til denne stigning, men i højere grad, at en større del af befolkningen har taget fitness til sig og dermed også er begyndt at interessere sig for kosttilskud. Se blot interessen for at stille op til faktiske fitnesskonkurrencer, som er steget massivt de sidste par år. Eller salget af skyr som er steget med 400% – en anden proteinrig vare. Det er ikke kun proteintilskud, men generelt proteinrige varer. Hele fitnesskulturen har oplevet et kæmpe boom og det er den absolut bedste forklaring på, hvorfor vi har set så stor en stigning i forbruget på kosttilskud. Med et minimum af research ville dette stå klart som årsagen.

“men de dyre proteintilskud er spild af penge, og du risikerer at ende med ekstra kilo på maven frem for større overarme”

Citat elementEn større del af befolkningen har taget fitness til sig og dermed også er begyndt at interessere sig for kosttilskud

Proteinpulver

Sund kost er fundamentet

Én ting som Bodylab aldrig nogensinde har markedsført sig på er, at fx proteinpulver er nødvendigt for at opbygge en flot eller stærk krop. Vi sørger hele tiden for at gøre det klart, at ‘rigtig’ mad skal udgøre fundamentet og at proteintilskud netop er et tilskud. Det vi siger er, at proteinpulver kan være både nemt, bekvemt og også ofte ganske billigt at have med at gøre i modsætning til fx kød eller mejeriprodukter. Det er bare nemmere at tage en proteinshake med til træning end 200 gram kød. Dét kommer man ikke uden om og det har også været vores ’sellingpoint’; det handler i høj grad om convenience og det økonomiske aspekt.

Læs også: Den ultimative guide til proteinpulver

Risikerer man at ende med ekstra kilo på maven frem for større overarme? Ja – hvis man altså spiser flere kalorier end man forbrænder og i øvrigt ikke træner, så kan man – ligesom med alt andet mad – risikere at tage fedt på. Men det er en håbløs udtalelse, som er gældende for alt mad. Det er sådan en sætning som afslører, at vedkommende der har skrevet artiklen ikke har lavet sin research og ikke forstår basale fysiologiske funktioner. Der kunne lige så godt have stået: “Kød er spild af penge og du riskerer at ende med ekstra kilo på maven frem for større overarme”. Eller indsæt også ‘bananer’. Alt mad kan risikere at give ekstra kg på maven, hvis det bidrager til flere kalorier end man forbrænder. Det er simpel termodynamik og det er bestemt ikke betinget proteintilskud.

Citat element Proteinpulver- og barer er ikke nødvendige, men de kan være overordentlige rare og nemme at have med på farten

proteinpulver, muskelvækst, sund livsstil, kost

Nemt i en travl hverdag

“Vi får rigeligt med protein gennem vores normale kost, også når vi træner, og der er ikke grund til at indtage proteindrikke og – barer oven i, siger lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Mette Hansen”

Vi er enige – og vi har aldrig påstået andet. Proteinpulver- og barer er ikke nødvendige, men de kan være overordentlige rare og nemme at have med på farten og implementere i sin hverdag samt spare én for penge i det lange løb, hvis man er fokuseret på en proteinrig kost.

“Et indtag af ekstra proteintilskud giver dig altså ikke større muskler, hvis du spiser almindeligt og varieret, og der findes ikke nogle undersøgelser, som viser, at proteinpulver er en bedre kilde til protein end almindelig mad, forklarer Mette Hansen.”

Man kan måske godt argumentere for, at en del danskere ligger lidt rigeligt højt på kulhydratindtaget og generelt ville have godt af et øget fokus på protein, da det ofte betyder et øget fokus på generel sundhed. Men vi er igen enige i, at der intet magisk er over proteintilskud; det handler, som vi altid har sagt, slet og ret om convenience og økonomi.

Og kan vi så ikke godt droppe de her ulidelige sensationalistiske og håbløst researchede artikler, som udelukkende har til formål at få en masse mennesker op af stolen på baggrund af en par brede og elementære udtalelser, som kunne gælde hvilken som helst fødevare.

Læs også: Sådan fremstilles valleprotein

 


Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: