Skrevet af Brian Henneberg, Fysioterapeut

Vi ved alle sammen godt at rygning er usundt, og hvis vi bliver vækket kl. 2 om natten, og bliver bedt om at fortælle hvorfor, så kan de fleste af os nok berette vidt og bredt om hvordan rygning ødelægger lungerne, øger risikoen for en lang række kræftformer, forårsager åreforkalkning osv. osv. Vi ved det godt.

Men hvad nu hvis nogen spørger os om hvordan rygning påvirker musklerne? Om man f.eks. taber muskelmasse og styrke ved at ryge, eller om man får mindre ud af sin styrketræning, hvis man ryger. Det er der ikke så mange af os der ved ret meget om. I denne artikel vil jeg prøve at se på hvad der egentlig ligger af viden om rygnings effekt på muskulaturen.

Påvirker rygning muskelstyrken?

Et studie fra 2012 indikerer at rygere måske generelt set er slappere end ikke-rygere, uafhængigt at deres fysiske aktivitetsniveau. Man fandt i hvert fald at de deltagere (unge raske mennesker), der røg 100 g tobak om ugen, mistede mere muskelstyrke over årene end ikke-rygere. Nærmere bestemt mistede mændene 2.9 %, og kvinderne 5 % af deres muskelstyrke over en 15 års periode. Dette var uafhængigt af livsstilsfaktorer som fysisk aktivitetsniveau, alkoholindtag, vitaminindtag osv. osv.

Ser vi samlet på de studier der ligger omkring muskelstyrke og rygning, ser det dog ikke ud til at det er her rygere skal være mest bekymrede. De forskelle man ser i muskelstyrke mellem rygere og ikke rygere, er så små, at det virker ubetydeligt. Faktisk har man i nogle studier set at rygerne, selv med mindre muskelmasse, er i stand til at generere lige så meget kraft som ikke-rygere. En forklaring på dette kan være at nikotinet i cigaretterne øger den sympatiske nerveaktivitet, som spiller en rolle ift. effektiv muskelaktivering.  

Læs også Neurale adaptationer

Påvirker rygning muskelmassen?

I studier på mus, hvor man har udsat musene for cigaretrøg dagligt i 6 mdr., har man set et skifte i muskelfibertyper fra type IIa til type IIx, hvilket betød et fald i kraftudvikling på 20 %. Et sådant fibertypeskift fra type IIa til type IIx ser man typisk hos mennesker, når de stopper med at træne, mens man ved konsekvent tung træning, i en vis udstrækning ser det modsatte, nemlig en ændring fra type IIx til type IIa.

I et studie fra 2008 så man på den del af lårmuskulaturen der hedder vastus lateralis, hos rygere og ikke-rygere. Her fandt man tegn på strukturelle skader i lårmuskulaturen hos rygerne, og atrofi af type I muskelfibre. Faktisk fandt man at nogle af type I fibrene var hele 25 % mindre end hos ikke-rygerne. 

I et studie fra 2007 så man en reduceret muskelproteinsyntese hos rygere samt en øget proteolytisk (proteinnedbrydende) aktivitet.

Det system der står for nedbrydning af muskelprotein i kroppen kalder man UPP (ubiquitin-proteasome pathway). Skal vi gøre det lidt billedligt, for forståelsens skyld, så medfører aktiveringen af UPP, at der bliver sat en slags ’ødelæg mig’-mærkater på muskelproteiner, hvorefter de bliver ført ind i en tøndeformet struktur, og bliver hakket i småstykker og spyttet ud som aminosyrer. To af hovedsynderne bag dette bodybuildermareridt, ser ud til, at være generne atrogin1 og muRF1. Man har lavet forsøg på rotter, hvor man har sat disse gener ud af spil, og her så man en reduktion i mængden af atrofi.

I 2007-studiet, som jeg lige har nævnt, så man netop at genekspressionen for atrogin-1 var højere hos rygere. Genekspression er et udtryk for hvor meget et gen bliver udtrykt eller hvor aktivt et gen er. Og det ser altså ud som om muskelnedbrydende gener er mere aktive hos rygere.

Læs også Findes der sportsgener?

I skemaet herunder har jeg samlet resultaterne fra en række af de studier, hvor man har set på rygnings effekt på muskulaturen.

Hvorfor påvirkes muskulaturen negativt?

Man ved ikke helt hvad det er ved cigaretrøg der forårsager disse ændringer, da der er tusindvis af forskellige stoffer som kan være synderen. Hos både rotter og mennesker har man imidlertid set at stoffet acetaldehyd får proteinsyntesen til at falde. I rotter var dette fald f.eks. på 15 % når det blev sprøjtet ind i lægmuskulaturen. Stoffet acrolein, som også findes i cigaretrøg, har man set kan medføre atrofi gennem nedbrydning af myosin.

Mere overordnet set arbejder man med teorier om at cigaretrøg forringer forbrændingen i muskulaturen og øger inflammation og oxidativt stress, og at disse ting spiller en stor rolle i den negative effekt man ser på muskelfunktionen, som følge af rygning. Oxidativt stress påvirker f.eks. muskelsammentrækninger i negativ retning, og cigaretrøg indeholder en del frie iltradikaler, som forårsager oxidativt stress. Ligeledes er dysfunktionelle mitokondrier notoriske producenter af frie iltradikaler, og rygning har netop en negativ indflydelse på mitokondriernes evne til at arbejde effektivt.

Læs også Antioxidanter

Mindre effektiv træning?

I flere studier har man set nedsat muskulær udholdenhed hos rygere, og man mener dette hænger sammen med en reduceret ilttilførsel til mitokondrierne, som derved bliver dårligere til at producere det altafgørende ATP-energi, som musklerne skal bruge for effektivt at trække sig sammen. Dette sker både i den mere akutte fase, hvor rygning lige inden træning vil resultere i en reduceret mængde tilgængelig ilt, mens rygning over tid, ofte vil resultere i et lavere kondital og en ringere evne til at transportere ilt rundt i kroppen.

Man har også set at rygning forringer kroppens evne til anaerob energiproduktion, dvs. den type energi man typisk bruger når man løfter tunge vægte, hvor man syrer til. Denne forringede energitilførsel kan resultere i en reduceret træningsindsats og dermed mindre stimuli til muskelvækst.

Vi ved at kulilte fra cigaretrøg binder sig 200 gange bedre til kroppens røde blodlegemer end den ilt, som egentlig burde optage disse pladser. Da kroppen skal bruge den samme mængde ilt, uanset om du ryger eller ej, så vil pulsen blive nødt til at stige, hvis der skal den samme mængde blod rundt i systemet. Typisk ser man også at rygere har en lidt højere hvilepuls end ikke-rygere. Det betyder at hård vægttræning, som f.eks. et udmarvende sæt squat, hvor pulsen og åndedrættet udfordres, vil føles hårdere for en ryger, fordi pulsen til at starte med, allerede er høj. Denne følelse af hårdhed forstærkes af at rygere sædvanligvis har dårligere lungefunktion og en lavere maxpuls.

Da det er ret ubehageligt at træne helt oppe på 8-10 RPE kan der være en tendens til at man som ryger afbryder sine sæt tidligere, fordi det føles hårdere end det ville gøre for en ikke-ryger.

Læs også 20 rep breathing squats

Der ligger også studier der viser at folk der er afhængige af nikotin generelt set er mindre fysisk aktive end folk der ikke er afhængige af nikotin. Dette kan selvfølgelig skyldes at folk der ryger måske ikke går så meget op i sundhed, og derfor heller ikke interesserer sig for at dyrke motion, men det kan også skyldes at fysisk aktivitet bliver hårdere at lave, og derfor får man mindre lyst til at bevæge sig.

Vi ved også at rygning har en negativ indflydelse på knogletætheden. Faktisk har man set at rygere har 20mg kalcium mindre til rådighed pr. dag end ikke-rygere, muligvis fordi røgen forårsager skader på de små villi i tarmen, som spiller en vigtig rolle i fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer. Især ældre kvindelige rygere, bliver ofte ramt af knogleskørhed, og falder man og brækker f.eks. lårbenet, vil det efterfølgende betyde et betragteligt fald i fysisk aktivitet. Måske endda så meget at man aldrig kommer op at gå igen.

Godt nyt

Den gode nyhed oven på denne tirade af nederen, er at mange af de negative effekter man ser på skeletmuskulaturen som følge af rygning, er reversible. Stopper man med at ryge kan man altså, modsat de uoprettelige skader man ser på lungerne, komme tilbage til en tilstand som før man begyndte at ryge.

Rygning er altså ikke kun en af de mest usunde ting du kan gøre ved din krop, det kan også være med til at mindske din fremgang til træning og forhindre dig i at blive så stor og stærk, som du ellers har potentiale til. Der er dog lys for enden af tunnelen, hvis du formår at lægge cigaretterne på hylden.

Kilder:

Papathanasiou G, Georgakopoulos D, Papageorgiou E, Zerva E, Michalis L, Kalfakakou V, et al. Effects of smoking on heart rate at rest and during exercise, and on heart rate recovery, in young adults. Hellenic J Cardiol 2013;54:168-77.

Barreiro E, Peinado VI, Galdiz JB, Ferrer E, Marin-Corral J, Sanchez F, et al. Cigarette smoking-induced oxidative stress: A role in chronic obstructive pulmonary disease skeletal muscle dysfunction. Am J Resp Crit Care Med 2010;182:477-88.

Flouris AD, Metsios GS, Carrillo AE, Jamurtas AZ, Stivaktakis PD, Tzatzarakis MN, et al. Respiratory and immune response to maximal physical exertion following exposure to secondhand smoke in healthy adults. Plos One. 2012;7(2):e31880-e.

Flouris AD, Metsios GS, Jamurtas AZ, Koutedakis Y. Cardiorespiratory and immune response to physical activity following exposure to a typical smoking environment. Heart. 2010 June 1, 2010;96(11):860-4.

Rom O, Kaisari S, Aizenbud D, Reznick A. Identification of possible cigarette smoke constituents responsible for muscle catabolism. J Muscle R and Cell Motility 2012;33(3):199-208. doi:10.1007/s10974-012-9299-4

Takeshi Saito, Nobuyuki Miyatake, Noriko Sakano, Kanae Oda, Akihiko Katayama, Kenji Nishii and Takeyuki Numata. Relationship Between Cigarette Smoking and Muscle Strength in Japanese Men J Prev Med Public Health. 2012 Nov; 45(6): 381–386.

Hans Degens 1, Ghislaine Gayan-Ramirez 2, and Hieronymus W. H. van Hees. Smoking-induced Skeletal Muscle Dysfunction. From Evidence to Mechanisms American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. Vol. 191, No. 6 | Mar 15, 2015

Montes de Oca M1, Loeb E, Torres SH, De Sanctis J, Hernández N, Tálamo C. Peripheral muscle alterations in non-COPD smokers.Chest. 2008 Jan;133(1):13-8.

Kok MO, Hoekstra T, Twisk JW. The longitudinal relation between smoking and muscle strength in healthy adults. Eur Addict Res 2012;18:70–75. 

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.