• Dansk produceret
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Kontroversielle kroppe


Skrevet af Brian Henneberg

Der findes en del mennesker, hvis kroppe på en eller anden måde er så grænseoverskridende, at de bliver kontroversielle. Deres kroppe passer ikke ind i flertallets opfattelse af, hvordan en menneskelig krop skal se ud.

Det kan være voldsomt overvægtige mennesker, kvinder med abnormt store silikonebryster, anorektiske mennesker, folk der er misdannede fra naturens side, eller folk med absurd store muskler. Mennesker har til alle tider fundet sådanne kroppe fascinerende. Nogle af de ovennævnte kroppe har folk ufrivilligt, men der findes også en del mennesker, som bruger store dele af deres liv på frivilligt, at modificere deres kroppe, f.eks. gennem tatoveringer og piercinger eller gennem kost og træning. Bodybuilderkroppe er f.eks. et resultat af diæt og træning (og ofte også dopingstoffer), ligesom sumobryderkroppe også er det. I denne artikel skal vi se på den grænseoverskridende bodybuilderkrop.

Bodybuilding kan dyrkes på mange niveauer, lige fra teenage-Justin Bieber niveauet, hvor målet bare er at blive markeret, få synlige abs, brystmuskler og lidt biceps. Tager man den up a notch, er idealet for mange, noget i stil med Greg Plitts krop, altså en meget veltrænet fitness/bodybuilderkrop, der ca. svarer til det niveau man kan nå uden medikamenter, hvis man er virkelig seriøs med sin træning. Kører man den hele vejen op til Markus Rühl niveau, handler det om at blive et fullblown monster. Det kræver tilskud af hård kemi, for at nå op på det niveau. Hvor Justin Bieber niveauet er accepteret og beundret af mange teenagepiger, og Greg Plitt er mange voksne kvinders (og mænds) forestilling om idealkroppen, så er Markus Rühl-kroppen helt ude i hampen for de fleste.

Kommentarerne herunder, er meget typiske når der f.eks. på Facebook postes billeder af bodybuildere over Greg Plitt niveau.

Facebook kommentarer til bodybuilder

Det er de færreste, der synes ekstreme bodybuilderkroppe er attraktive, og det er også de færreste der forstår, hvorfor nogen vælger at bruge størstedelen af deres liv på frivilligt at komme til at se sådan ud. Derfor ser man hyppigt kommentarer som de ovenstående, hvor folk har et stort behov for at udtrykke deres mening om andres kroppe i forholdsvis voldsomme vendinger. De hårde ord folk føler sig i deres gode ret til at bruge om andre menneskes udseende, udspringer nok af det faktum, at bodybuilderne selv har valgt at se ud som de gør. Jeg har svært ved at forestille mig folk bruge samme retorik ift. overvægtige, folk med misdannelser eller anorektiske personer. At bodybuildere ser store, stærke og skræmmende ud, gør nok også at ordvalget bliver mere krigerisk. Det er ikke okay at kaste sten efter en lille anorektisk pige, men en stor stærk mand burde kunne holde til et par kampesten lige i smasken.  Vælger man frivilligt, at se anderledes ud, som bodybuildere gør, så stiller man sig altså også på øretævernes holdeplads, og må tage de verbale tæv der kommer.

Citat elementDet er de færreste, der synes ekstreme bodybuilderkroppe er attraktive, og forstår hvorfor nogen vælger at bruge størstedelen af deres liv på at komme til at se sådan ud


Ekstrem bodybuilder

Freakshows

Ser vi historisk på det, vil mange mene, at der var engang, hvor bodybuildere var, hvad der kan betegnes som klassisk æstetiske, dvs. deres kroppe mindede i høj grad om græske statuer, som de fleste finder harmoniske. Mange bodybuilding fans drømmer sig stadig tilbage til denne uskyldige tid før det hele gik amok i kemi og groteske freaks blev normen. Hvad man glemmer, er, at det nok mest er i retrospekt, at bodybuilderne i den gyldne æra lige før og omkring Arnold Schwarzenegger ikke var freaks. Dengang var de så sandeligt freaks i manges øjne, da de var de mest muskuløse mennesker man nogensinde havde set på det tidspunkt. Det er kun med vores moderne øjne, med Markus Rühl’erne og Ronnie Coleman’erne in mente, at Arnie-æraens bodybuildere ikke var så groteske.  Og ser vi endnu længere tilbage i historien, udspringer bodybuildingen faktisk af en freakshow-tradition.

Eugen Sandow, som mange betragter som den første rigtige bodybuilder, fordi han ikke var berømt for hvad hans krop kunne, men for hvordan hans krop så ud, optrådte i traditionelle freakshows sammen med skæggede damer, dværge, stærkmænd og siamesiske tvillinger. Bodybuilding startede altså som et freakshow, og freakshowet er op gennem 70’erne, 80’erne og 90’erne og frem til vore dage, med hjælp fra kemi, kun eskaleret. Så når mange beklager sig over, at moderne bodybuilding er blevet til et freakshow, så er det ikke noget det er blevet til, men noget det altid har været, i større eller mindre grad. Hele freakfaktoren er en stor del af det der har gjort bodybuilding fascinerende gennem tiden.

Af samme grund, er der også altid blevet arbejdet hårdt på, at gøre bodybuildere larger than life, og mere freaky, ved at manipulere med deres fremtræden på billeder. Omkring år 1900, var det de færreste der rent faktisk havde set Sandow i virkeligheden, mens mange havde set billeder af ham, hvor der var gjort hvad der var muligt dengang, for at forbedre hans fysik. Det samme er tilfældet i dag, hvor det er de færreste der f.eks. har set Phil Heath eller Jay Cutler up-close. Og hvor Sandow i sin tid blev pudret til i hvid sminke, så han lignede en græsk statue, og billederne blev taget med den helt rigtige lyssætning, er der i dag en hel række yderligere virkemidler, der kan være med til at fremhæve musklerne og give den ønskede effekt. Ud over fysiske ting som cremer, olier, vanddrivende midler, carbloading osv. så er det mest fremtrædende hjælpemiddel nu til dags nok Photoshop, som har gjort det muligt at manipulere så formidabelt, med i forvejen groteske kroppe, at folks virkelighedsopfattelse har rykket sig. Den faktiske Markus Rühl, til venstre herunder, er såmænd voldsom nok i sig selv, men photoshop-udgaven til højre, har cirkuleret på internettet, og folk tror det er en krop der rent faktisk eksisterer i virkeligheden.

Citat elementDet er ikke okay at kaste sten efter en lille anorektisk pige, men en stor stærk mand burde kunne holde til et par kampesten lige i smasken


Bodybuilder Markus Rühl

Post-klassiske kroppe

Selvom bodybuildingen altid har været et freakshow, så skete der et helt tydeligt skifte lige omkring, eller lige efter, Arnold-æraen. Indtil da, var den ultimative bodybuilderkrop modelleret efter proportioner og symmetri der slægtede den græske æstetik på. Vi kan kalde disse kroppe for klassiske. Derefter begyndte der at ske et skred over mod en anden mere grotesk æstetik, som vi kan kalde post-klassisk. Hvorfor man gik over til det nye post-klassiske look som stadig er fremherskende den dag i dag, er der flere forklaringer på, men den mest åbenlyse forklaring er nok en kemisk forklaring. Der er simpelthen kommet bedre dopingpræparater, og bodybuildere, som altid gennem historien har afsøgt enhver afkrog efter substanser, der kunne øge deres muskelmasse, har kastet sig frådende over disse stoffer. Tidligere åd man f.eks. kyllingefostre og eksperimenterede med lægemidler og naturmedicin i håb om ekstra gains. Nu til dags er der et utal af veletablerede uhyre potente dopingpræparater, som har sendt kroppene op i en hidtil uhørt liga af freakiness, hvor scenevægten er gået fra +100 kg til +120 kg, vel at mærke uden at højden har ændret sig synderligt.

Selvfølgelig har man også fået større viden om kost, træning og de fysiologiske mekanismer bag muskelvækst og vægttab, men kemien er ikke til at komme udenom. Ligeledes begyndte kvinder også at dyrke bodybuilding, hvilket tvang de mandlige bodybuildere til, at blive endnu større, da kvindelige bodybuildere på steroider begyndte at blive større end clean mandlige bodybuildere.

Der er mange, som begræder denne udvikling, men der er nok lige så mange blandt de hardcore bodybuildingfans, som elsker den. Fremfor at hylde den komplette, velproportionerede klassiske fysik, så fik man mulighed for, at lade sig fascinere af en hel ny liga af groteske kroppe. Tom Platz med sine enorme lår, var en af de første i denne nye klasse af freaks, som måske aldrig vandt de store shows, men som fik deres 15 minutes of fame ved, at være vildt fascinerende, fordi de havde de største lår, overarme eller rygge nogensinde. Andre eksempler på disse one-hit wonders inden for kropsdele er Paul DeMayos triceps og lår, Mike Matarazzos lægge, og nyeste skud på stammen, Big Ramys lårbasser.

Citat elementSer vi endnu længere tilbage i historien, udspringer bodybuildingen faktisk af en freakshow-tradition


Bodybuilder konkurrence

Anti Men’s Health

Med fitnesseksplosionen op gennem 80’erne og 90’erne, hvor et utal af nye fitnessmagasiner begyndte at sprøjte ud, og Hr. og Fru Hakkebøf begyndte at dyrke fitness, havde bodybuildingen brug for at profilere sig på en måde, der adskilte den fra hele det hurtigt voksende moderate Men’s Health segment, som bevægede sig ind på deres territorium. Dette betød, at bodybuilderne måtte gå i en anden retning med deres kroppe end den retning prettyboys’ene fra Men’s Health bladene gik i. Men’s Health havde, og har stadig, udelukkende fokus på en let muskuløs, markeret torso og et kækt modelansigt. Bodybuilderne og bodybuildingblade som f.eks. Weiderimperiebladet FLEX prøver, at distancere sig fra Men’s Health tendensen, som primært handler om at være lækker og smuk i flertallets optik. For rigtige bodybuildere handler det ikke om, at blive lækker for kvinder og se godt ud, men om at blive fucking stor og freaky. Gerne så stor og freaky, at dem der elsker Men’s Health kroppene tænker ’What The Fuck?’ Derfor er bodybuilderne på billeder i f.eks. FLEX ofte anstrengte, bistre og voldsomt meget større end den bløde mellemvare der idealiseres i Men’s Health og lignende blade.

Citat element Vælger man frivilligt, at se anderledes ud, som bodybuildere gør, så stiller man sig altså også på øretævernes holdeplads, og må tage de verbale tæv der kommer
 
 

Tegnefilmificering og ’Fuck dig’ attituder

Selvom tegnefilmificering måske ikke er et rigtigt ord, så beskriver det nu alligevel meget godt, hvad det er moderne gigantbodybuildere gør ved vores skønhedsidealer. Phil Heath er jo faktisk en slags superhelte-tegneserieudgave af Men’s Health fyren. Alle idealerne er overdrevet på en måde, der gør Phil Heaths krop til en ironisk kommentar til vores normative skønhedsidealer. Brede skuldre siger I? Så skal I kraftedeme få brede skuldre. Markerede mavemuskler? Så se de her fucking lumps of prime beef. Stærke arme? Hvad siger I til de her 56 cm træstammer? Hva? Er det stadigvæk sexet? Er det stadigvæk det I vil have kvinder? Nå ikke. I fucking conquered your ideals and ate them for breakfast.

Denne fandenivoldske ironiske fuckfinger som bodybuilding giver til de mainstream kropsidealer, er godt eksemplificeret ved dette citat af Mike Matarazzo.

’Consensus has it that I’m a freak. To the general public, I’m an object of ridicule. But despite this, I love being a grotesque horrifying freak. I just love it. To me this is bodybuilding. What’s especially great is having freaky bodyparts. It makes me feel unique as though I’m out of this world. I have something very special to offer, even if it is a quality as weird as mutant muscularity.’

Bodybuilderen Troy Zuccolotto sagde det således: ‘I want to be big. I mean so huge, it’ll make you puke! I want to be gross!’ Om det lykkedes for ham kan I selv vurdere.

En anden bodybuilder der nyder at være et freak, er tyskeren Markus Rühl. I en episk supermarkedssekvens fra hans træningsvideo ’Made in Germany’, ser man ham handle ind, mens folk omkring ham knapt kan fatte hvad de ser.

Citat element Hvis man har overskredet den normative skønhedsgrænse, er man on the road to glory
 

Klippet illustrerer meget godt aspirationen som bodybuilding har, nemlig at være så grænseoverskridende og ekstrem, at dens udøvere ikke længere passer ind i det normale liv.

Det er en ekstremsport, og mange bodybuildere omfavner denne overskridelse af normaliteten. I en verden hvor de fleste gør alt hvad de kan for at være, og blive, så normale og så attraktive som muligt, er der noget foruroligende, stort og eksplosivt over, at gøre alt hvad man kan for at blive et uattraktivt udskud. Det store ligger i, at man gør det 100 % på sine egne præmisser. Folk generelt bruger uanede mængder tid og kræfter på, at tænke over, hvad andre mon tænker om dem, og bodybuildernes ligegyldighed over for, hvad andre mennesker tænker om dem, pisser mange af. Måske fordi mange selv ville ønske de ikke gik så meget op i hvad andre tænker om dem, eller også fordi det bare provokerer folk, når deres meninger om tingene bliver ignoreret eller negligeret.

De grænseoverskridende bodybuilderkroppe udfordrer normaliteten, og det er en stor del af det der gør bodybuilding fascinerende. Du kan ikke give en der dyrker bodybuilding en større kompliment, end at sige, at han er ved at være så stor, at det ikke er pænt længere. Bodybuilderen tænker bare: ‘Oh yeah, that’s right baby, I’m fuckin’ freaky’. Fuck pænt. Fuck attraktivt. Hvis man har overskredet den normative skønhedsgrænse, er man on the road to glory. Der er en enorm frihed i, at turde overskride denne grænse, og det gør bodybuildere ofte, med deres kontroversielle kroppe.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

  • Bodylab Bodymin (240 stk)
    Bodylab Bodymin (240 stk)

    Vitamin/mineraltilskud med ekstra B6, Zink og Chrom

    109,00  DKK
    99,50  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab CLA (120 stk)
    Bodylab CLA (120 stk)

    100 % ren konjugeret linolsyre

    129,00  DKK
    99,66  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Omega 3 (120 stk)
    Bodylab Omega 3 (120 stk)

    Glimrende kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer

    89,0059,00  DKK
    50,00  DKK
    45,00  DKK
    40,00  DKK
    Populær
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)
    Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)

    Weight gainer med højt indhold af kvalitetsprotein

    165,00  DKK
    149,50  DKK
    139,66  DKK
    137,25  DKK
    135,00  DKK
    131,50  DKK
    125,00  DKK
    122,38  DKK
    118,78  DKK
    112,50  DKK
    106,28  DKK
    99,91  DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    Bodylab Whey 100 (1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    169,00  DKK
    149,50  DKK
    146,33  DKK
    144,75  DKK
    143,80  DKK
    141,50  DKK
    138,43  DKK
    136,13  DKK
    133,23  DKK
    131,90  DKK
    127,18  DKK
    124,93  DKK
    KøbVælg variant
    Info

Facebook

92.800+

Kontakt

  • bodylab.dk
  • bodylab.fi
  • bodylab.no
  • bodylab.se