Søg
Indkøbskurv Kurv

Af Thomas Jagd
 
Der er mange interessante profiler inden for jernsporten. Uanset om det måtte være bodybuilding, fitness, styrkeløft, olympisk vægtløftning, crossfit eller stærkmand, så har hver sin kategori en bunke interessante og højt profilerede forbilleder, som folk verden over ser op til.
 
Det mest normale er, at man ser op til personer, som dyrker den sport man selv dyrker, men der er faktisk atleter som formår at tiltrække sig et større publikum. Og en af dem er den tidligere olympiske vægtløfter Dmitry Klokov.
 
Hans fanskare steg mangefold, da han besluttede sig for at trække sig tilbage fra olympisk vægtløftning, og begyndte at rejse rundt i verden, og holde seminarer og opvisninger i Crossfit klubber i alverdens lande. Via hans meget besøgte youtube-kanal, hvor der i skrivende stund ligger 555 videoer, til trods for at kanalen er relativt ny. Jeg gætter på, at han var ganske godt betalt som russisk topatlet indenfor olympisk vægtløftning, men jeg tror han spinder guld på hans nye karriere valg.
 
Dmitry Klokov er den komplette pakke. Han er overmenneskelig stærk, super atletisk, og har en fysik de fleste beundrer. Og så har han valgt en voksende sport som Crossfit som sit promoveringscentrum. Det er et klogt valg, hvilket hans massivt voksende fanskare også bevidner.
 
Men hvem er Dmitry Klokov egentlig? Det ser vi nærmere på i denne artikel, hvor vi man også kan finde et udsnit af nogle af hans bedste videoer fra youtube.

Citat elementDet mest normale er, at man ser op til personer, som dyrker den sport man selv dyrker, men der er faktisk atleter som formår at tiltrække sig et større publikum

Karrieren inden for olympisk vægtløftning

Dmitry Klokov blev født d. 18 februar 1983, og er derfor i skrivende stund 32 år gammel. Han er 182 cm høj, og på toppen af hans olympiske vægtløftningskarriere konkurrerede han i 105 kg klassen (den klasse hvor man maksimalt må veje 105 kg). Klokov blev født i Balashikha, Moscow Oblast. Hans far var vægtløfter, og sikkert en væsentlig årsag til at Dmitry Klokov, selv blev olympisk vægtløfter. Hans far, Vyacheslav Klokov, er tidligere verdensmester, og konkurrerede i den tunge vægtklasse. Man kan se hans far i aktion i nedenstående video.
 
  Dmitry Klokov startede hans olympiske vægtløftnings karriere i midt 90’erne, og nogen vil måske mene, at det er usundt at starte en karriere inden for styrkesport i så ung en alder, men Klokov var faktisk meget ældre end atleterne er i mange andre lande. I lande som Kina starter de langt tidligere. Uanset hvad, så havde den unge Klokov tydeligvis arvet sin fars gode gener for styrkesport, for hans udviklede sig med lynets hast. På hans youtube-kanal kan man faktisk finde en meget interessant 4 dels videoserie, hvor man kan følge ham i hans unge år. Klippene kan ses her.
 
 
 
 
Dmitry Klokov har igennem hans karriere vundet mange konkurrencer, men han cementerede sin status som top vægtløfter, da han blev verdensmester i 105 kg klassen i 2005, med en total på 419 kg. Han lavede 192 kg i træk, og 227 kg i stød.

Ved verdensmesterskaberne i 2006 og 2007 blev han nummer 3. Ved de olympiske lege i 2008 fik han en sølvmedalje med en total på 423 kg. Her lavede han 193 kg i træk, og 230 kg i stød. Ved verdensmesterskaberne i 2011 fik han en sølvmedalje med en total på 428 kg, kun 2 kg fra landsmanden Akkayev, som tog førstepladsen.
 
Det var meningen at Klokov skulle deltage ved de olympiske lege i 2012, men han måtte trække sig pga. udokumenterede helbredsproblemer. Rygterne løb hurtigt på daværende tidspunkt, og mange mente at det handlede om doping. Men landstræneren for de russiske vægtløftere David Rigert, meldte kort tid efter ud, at Klokov aldrig nogensinde nåede til London. En gammel knæskade var brudt op, og han blev opereret i knæet kort tid efter.
 
Dmitry Klokov trak sig officielt tilbage fra olympisk vægtløftning i maj 2015.

citat elementDet var meningen at Klokov skulle deltage ved de olympiske lege i 2012, men han måtte trække sig pga. udokumenterede helbredsproblemer

Bodybuilder Dmitry Klokoc artikel
 

Internetfænomenet Klokov

Når man ser på det styrkeniveau Klokov fremviser i hans videoer, så kan man undre sig over, at han trak sig tilbage fra olympisk vægtløftning. Han havde tydeligvis ikke nået hans top endnu. Med mindre hans efterfølgende styrkeudvikling skal forklares ud fra det faktum, at han som internetfænomen kan krudte den ligeså meget han vil, og at hans fremgang delvist skal forklares ud fra dette. Det må være op til folk selv at vurdere.

I store træk tror jeg det handler om penge. Godt nok bliver russiske topatleter inden for vægtløftning betalt ganske godt, men med alt det han har gang i nu med youtube, Instagram, rejsen rundet i verden, seminarer, opvisninger osv., så tror jeg han spinder guld, sammenlignet med hans gamle vægtløftningsdage. Der er penge i at være en højt profileret medieperson. Og man må sige, at han har været vidt omkring, siden han stoppede med at konkurrere inden for vægtløftning. Han har deltaget i den russiske version af det program vi i Danmark kaldte ”Stjerner på vippen”. Han har sågar deltaget i en bodybuildingkonkurrence i Rusland, som man følge i klippet nedenfor.
 
  Og det giver god mening at gøre den slags. Jeg tror ikke det er fordi Dmitry Klokov er specielt interesseret i en karriere inden for bodybuilding. Men han er en af de olympiske vægtløftere som har den flotteste fysik, og det kan han ligeså godt udnytte. Der er mange fans at hente blandt unge knægte, når man ser ud som Klokov.
 
De fleste motionister og hobby bodybuildere vil langt hellere ligne Klokov, end Jay Cutler og Ronnie Coleman. Og det tror jeg godt han ved. Han forekommer mig som en meget business minded person. Det var helt klart derfor han sprang på Crossfit.
 
For det var Crossfit som startede hele hans nye karriere, da han stoppede med vægtløftning. Han ville bruge hans ekspertise inden for olympisk vægtløftning, til at vise hvad et solidt fundament inden for vægtløftning kan bruges til, når man dyrker Crossfit. Han brugte måned efter måned på at rejse rundt til alverdens Crossfit klubber over hele kloden, og holdte seminarer og opvisninger. Og så uploadede han også videoer, hvor han viste, hvad en så overmenneskelig styrke kan bruges til i forhold til diverse WOD’s (Workout of the Day) inden for Crossfit. Uden at han egentlig havde dyrket Crossfit på et specialiseret plan. Se blandt andet hans version af træningspasset ”King Kong” nedenfor. Han gennemfører i tiden 1 minut og 56 sekunder. Og til sammenligning har en af verdens bedste Crossfittere, Rich Froning, en video liggende, hvor han gør det i 2 minutter og 36 sekunder.
 
  Nu skal det selvfølgelig nævnes at ”King Kong” nok er den tungeste Crossfit WOD der findes. Så det er klart, at Klokov har en massiv fordel her, med hans overmenneskelige styrke. I en mere traditionel og udholdenhedspræget WOD ville Froning med sikkerhed vinde stort. Men det viser alligevel, at et solidt fundament inden for olympisk vægtløftning har en super god overførlighed til Crossfit. Ikke mindst i forhold til teknikken. Mange Crossfittere har elendig teknik i de olympiske løft. Specielt på motionistplan.

Citat elementHan er en af de olympiske vægtløftere som har den flotteste fysik

Styrkemonsteret Dmitry Klokov

Nu har jeg fulgt jernsporten i mange år. Jeg har altid været interesseret i alt som handlede om styrke og muskler. Bodybuilding, styrkeløft, olympisk vægtløftning, stærkmand, crossfit, armlægning osv. Alle disse sportsgrene er langt mere fascinerende end traditionelle sportsgrene som fodbold og tennis i min optik. Og med alle de atleter jeg er stødt på i løbet i årene, så er der ikke nogen tvivl om at Dmitry Klokov er en ener. Det er indiskutabelt.
 
Hans løft er fænomenale for en mand som ikke vejer meget over de 100 kg. Og så render han samtidig rundt med en fysik, som vækker misundelse hos mænd, og som får kvinder til at savle. Oveni dette er han ekstremt karismatisk og underholdende. Og enormt målrettet og disciplineret. Det kræver sin mand, at kunne rejse rundt i verden, deltage i en bodybuilding konkurrence, inkorporere crossfit og bodybuilding i sit overordnede træningsprogram, og så stadigvæk være i stand til at præstere verdensklasse løft i en lang række olympisk vægtløftningsrelevante løft.

Og det er måske det mest imponerende ved Dmitry Klokov. Med alt det han har gang i, så præsterer han gang på gang løft, som ikke burde være muligt for andre end topatleter indenfor olympisk vægtløftning, som udelukkende træner målrettet for deres sport.
 
Hans PR liste taler for sig selv. Det er totalt ”out of this world” for en mand på Dmitry Klokovs størrelse. Godt nok er mange af løftene lavet dengang han trænede specifikt for olympisk vægtløftning, men ikke desto mindre, så har han alligevel formået at holde et højt niveau, under hans rejse rundt omkring i verden.

Citat elementHans løft er fænomenale for en mand som ikke vejer meget over de 100 kg
 
 

PR liste i forskellige løft

Dødløft 335 kg / 280 kg x 10 reps
Snatch-grip dødløft 305 kg / 260 kg x 10 reps
Squat 325 kg
Front squat 285 kg
Træk med straps 206 kg
Træk 202,5 kg
Overhead squat 240 kg
Stød med vend 242 kg
Stød fra rack 262 kg
Military press 162 kg
Bænkpres 230 kg / 200 kg x 5 reps
 
Se bare denne pushpress video. 225 kg i pushpress er voldsomt imponerende for en mand på hans vægt.
 
  Ovenstående video er godt nok ikke fra hans egen kanal, men hans egen kanal er spækket med fede videoer. Der ligger så mange sygt inspirerende løft på den kanal, og en ny seer vil kunne finde mange måneders inspiration og læring der.
 
Eneste kritikpunkt er måske, at han godt kunne få smidt engelske undertekster på nogle af de videoer hvor han taler mest. Der går helt sikkert meget interessant information tabt, for dem som ikke forstår russisk.
 
Uanset hvad, så er Klokov helt sikkert en mand som er værd at følge. Han bliver ved med at udvikle sig, og sætte PR’s i diverse løft, til trods for at han er en travl herre.
 
I nedenstående video sætter hans pause snatch rekord med hele 200 kg.
 
  Så hvis i ikke allerede følger Dmitry Klokov, så vil jeg på det varmeste anbefale det. Han er en stor inspiration for alle som træner med vægte.
 
  • - 25 % nedsat
    Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)
    364 anmeldelser
    • Højt indhold af protein
    • Produceret i Danmark
    • Fri for aspartam
    169,00DKK229,00
    169,00DKK229,00
    Vælg variant
  • - 30 % nedsat
    Bodylab Omega 3 (120 stk)
    670 anmeldelser
    • God kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer
    • 3 kapsler indeholder 990 mg EPA og 660 mg DHA
    • 120 kapsler á 1000 mg ren fiskeolie
    69,00DKK99,00
    69,00DKK99,00
  • - 30 % nedsat
    Bodylab Bodymin (240 stk)
    122 anmeldelser
    • Vores populære multivitamin
    • Med B6, magnesium, zink og chrom
    • Bidrager til at mindske træthed og udmattelse
    109,00DKK159,00
    109,00DKK159,00

Legenden Dmitry Klokov

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler