Artikler / Jagten på sixpack – 3 dos and don'ts |
Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner Markeret bryst, veltrænede arme og en veldefineret sixpack – når alt kommer til alt, er det det, de fleste træner for. Og selvom det ikke er raketvidenskab at få en veltrænet sixpack, er der mange, der griber denne målsætning helt forkert an.
Så er du klar til at høre, hvad du burde gøre, hvis du er interesseret i seks skårne pakker på bugen? Her er tre helt konkrete råd til, hvordan du bedst opnår den famøse sixpack uden samtidig at sabotere din øvrige træningsfremgang. Det hurtige overblik:
1. Start med at bygge et fundamentUden en vis muskelmasse kommer du aldrig til at se imponerende ud, sixpack eller ej. Ikke mindst fordi det er meget sundere at være langt nede i fedtprocent, hvis man til gengæld render rundt med en vis portion muskelmasse. Så hvis du er nybegynder til styrketræning og går med aspirationer om sixpack, så er det måske en god idé at slå koldt vand i blodet og få opbygget et godt fundament af muskelmasse, inden du cutter ned. Ikke mindst fordi du risikerer at gå glip af en masse lettilgængelig fremgang i starten. Nybegynderne har nemlig utroligt let ved at bygge muskelmasse sammenlignet med mere erfarne løftere. Som nybegynder kan du altså på få måneder opnå samme fremgang i muskelmasse og styrke, som det måske senere hen vil tage dig et år at opbygge.
2. Fokuser på en lav fedtprocent Når du så er blevet stærkere og har opbygget et solidt fundament, så er det tid til at finde abs'ene frem. Her begår mange den fejl, at de bruger al for meget tid på mavetræning i troen på, at det gør deres sixpack mere synlig. Det er en fejltagelse af primært tre grunde. 3. Træn maven som dine andre muskler Så begræns din mavetræning til 1-2 øvelser pr. træningspas. Eventuelt en øvelse til de lige mavemuskler (såsom cable crunches eller reverse crunches) og en øvelse til de skrå mavemuskler (såsom sidebens eller woodchoppers).
3 ting du skal undgå i jagten på six pack:1. Træn ikke hoftebøjerne frem for mavemusklerne Ikke nok med at folk ofte træner mavemusklerne med et obskurt højt antal gentagelser, så udfører mange også øvelserne forkert, hvis målet er at træne sixpacken. 2. Tro ikke, at du kan være helt shredded og bygge muskelmasse optimalt Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Eller oversat til bodybuildingsk: ”Man kan ikke være helt nede i fedtprocent og være maksimalt muskuløs samtidig”. Hvis du vil opbygge muskelmasse, er du nødt til at være i kalorieoverskud – og så er det altså svært at holde sig nede på en lav fedtprocent.
3. Lad være med at bygge din identitet op omkring din sixpack Det er let at stirre sig blind på billederne af hakkede mennesker på Instagram og tro, at du bliver gladere af at få et skåret vaskebræt. I mange tilfælde kræver en sådan fysik en lang række ofringer. Du er hele tiden sulten. Du må sige nej til en masse sociale arrangementer. Du er indskrænket på hvilken mad, du kan spise, og dit energiniveau og libido er højst sandsynligt nedsat.
Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger. |