Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
Bodylab Bootcamp
| Artikler / Ursolsyre - nyt kosttilskud til de muskelglade? |
Skrevet af Brian Henneberg, Fysioterapeut Forleden sad jeg og kiggede på forskellige kosttilskud rundt om på nettet, for at se hvad der falbydes nu til dags. Der er jo mange, som er på udkig efter nye effektive kosttilskud, som kan assistere i muskelopbygning eller fedttab, og producenterne finder hele tiden på nye ting.
På en svensk hjemmeside faldt jeg over ursolsyre, som jeg skrev lidt om for nogle år siden, dengang det var noget man primært havde testet på mus. Jeg synes egentlig jeg har fulgt godt med i hvad der er kommet af forskning omkring ursolsyre de senere år, og jeg synes ikke der er kommet noget, der kan retfærdiggøre at det allerede kan købes som kosttilskud til mennesker. Jeg kastede mig derfor over forskningen for at se om der var noget jeg havde misset. Du får her min gennemgang af forskningen omkring det nye wonderdrug ursolsyre. Hvad er ursolsyre?Ursolsyre, eller på engelsk ursolic acid, er et stof, der bl.a. findes i skrællen på æbler og vindruer, i tranebær, basilikum, hyldeblomst, rosmarin, lavendel, oregano, timian og havtorn. Nogle af de ting man har fundet ud af i forbindelse med forskningen i ursolsyre er at det protein der hedder Activating Transcription Factor 4 eller ATF4, spiller en vigtig rolle ift. at skabe atrofi i muskulaturen. Hos unge raske mennesker er ATF4 forholdsvis inaktivt, mens aktiviteten stiger hvis man f.eks. sulter sig eller hvis man er meget inaktiv. Man har også set at aktiviteten stiger jo ældre man bliver. ATF4 er med til at hæmme proteinsyntesen i muskulaturen og man taler derfor om at ATF4 er et slags ‘muskelældningsprotein’ der er med til at nedbryde muskulaturen. Hos mus, hvor man har sat ATF4 ud af spil, har man set at musene kan bibeholde deres muskelmasse og ungdommelige styrke langt op i alderen. Det tager nok lige noget tid inden vi har fuldt overblik over hvordan det hele fungerer, da ATF4 er med til at regulere omkring 250 forskellige gener der har med muskulaturen at gøre. Indtil videre ved vi dog at nogle af de gener som ATF4 regulerer, spiller vigtige roller ift. proteinsyntese og atrofi. Nogle af disse gener har fantastiske navne som Gadd45a, p21/Cdkn1a og og det mundrette 4E-BP1/Eif4ebp1.
Ursolsyre bliver interessant i denne sammenhæng fordi man har set at det kan hæmme aktiviteten af ATF4 i mus. Dette fører til mindre atrofi og mindre tab af muskelstyrke hos ældre mus. Dette har man f.eks. observeret hos Ebert et al. 2015. Nu er der selvfølgelig langt fra studier på mus til studier på mennesker, men musestudierne har vist så interessante resultater at det ville være dumt at afskrive ursolsyre bare fordi vi endnu ikke har eksperimenteret specielt meget med det på mennesker. Der var også engang hvor kreatin var på musestadiet, så lad os først kigge på musestudierne, og derefter på de studier der er lavet på mennesker. Studier på musHos Kunkel et al. 2011 fandt man at ursolsyre stimulerede til muskelvækst ved at opregulere insulin/IGF-1 signallering, ligesom man fandt at signalveje, der har med atrofi at gøre blev hæmmet. I dette studie fandt man oven i købet at ursolsyre var med til at mindske fedtdepoter, reducere blodsukkerniveauerne under faste, samt mindske niveauerne af kolesterol og fedt i blodet. I et andet musestudie af Kunkel et al. fandt man at ursolsyre ikke kun øgede muskelmassen og præstationsevnen (musene var i stand til at løbe længere), men også mængden af brunt fedt. Det unikke ved brune fedtceller er at de kan forbrænde fedt og glukose uden at generere ATP. De brune fedtceller omdanner i stedet fedt og glukose til varme. Flere forskere mener at disse specielle egenskaber giver de brune fedtceller en unik rolle som regulator af kropstemperaturen og kropsvægten. I Kunkelstudiet fandt man da også at ursolsyre kunne øge energiforbruget, hvilket førte til en reduktion af mængden af kropsfedt hos en gruppe overvægtige mus. Ligeledes fandt man at glukoseintolerancen hos de overvægtige mus blev mindsket. Se det tegner jo faktisk skide godt. Jeg vil faktisk sige, at hvis man har en gammel overvægtig mus, som man holder meget af, så er det bare med at få hældt noget ursolsyre i dyret. Studier på menneskerHvis vi så vender os mod de studier, der er lavet på mennesker, så ligger der f.eks. Church et al. 2016, hvor man satte ni veltrænede mænd til at træne tre gange. Deltagerne lavede fire sæt á 8-10 reps ved 75-80 % af deres 1RM og kørte øvelserne benpres og leg extensions. Efter én af sessionerne indtog deltagerne et placebo kosttilskud; efter én af sessionerne indtog de 3 g leucin, og efter én af sessionerne indtog de 3 g ursolsyre. Man tog blodprøver og muskelbiopsier før og efter træning. Prøverne viste at der ikke var nogen stigninger i nogle af de ting der kan indikere at muskelvækst er igangsat (Akt, mTOR, IGF-1, p70S6K og insulin), når deltagerne indtog ursolsyre. Til gengæld så man en stigning i IGF-1 i muskulaturen når deltagerne indtog leucin. Ser vi på et andet studie lavet på mennesker (Young Hye Cho et al. 2016), så brugte man her ekstrakt af japanmistel (på engelsk loquat leaf), som også indeholder ursolsyre. Deltagerne (54 voksne) indtog 50.94 mg ursolsyre dagligt i 12 uger og et hav af målinger blev foretaget før og efter de 12 uger. Deltagerne i dette studie trænede ikke i de 12 uger, men indtog kun ursolsyren. Efter de 12 uger var der ingen forskelle at spore mellem placebogruppen og den gruppe der havde indtaget ursolsyren, hverken ift. muskelmasse, muskelstyrke, præstationsevne eller andre ting. Den eneste forskel man fandt var at grebsstyrken var signifikant større i højre hånd hos de kvindelige deltagere der havde indtaget ursolsyre. Dog så ursolsyre ud til at være sikkert at indtage, da den eneste bivirkning man fandt var at én af deltagerne fik noget udslæt. Forskerne bag studiet mener selv at de muligvis har brugt en for lille dosis ursolsyre til at de kunne observere nogle forandringer, og at de måske havde set bedre resultater, hvis deltagerne samtidig havde trænet. Dette forbliver dog spekulationer. Lad os øge dosis og tilføje træningDet med den måske for lille dosis og den manglende træning, blev der så rettet op på i to studier af en koreansk forskergruppe med HS Bang i spidsen. I begge studier satte man 16 mænd til at træne 6 gange om ugen i 8 uger. Deltagerne kørte nogle rimeligt solide styrkeprogrammer, og indtog enten 150 mg ursolsyre 3 gange om dagen i hele perioden (450 mg/dag), eller placebo. Altså næsten 10 gange så meget ursolsyre som i Young Hye Cho-studiet. I disse studier fandt man at ursolsyren var med til at reducere mængden af de stoffer i musklerne, som plejer at stige, når man træner og muskelvævet bliver påført mikroskader, f.eks. kreatinkinase, hvilket forskerne tolker som at ursolsyre er med til at forbedre restitutionen en smule. I det ene af studierne fandt man også en tendens til at de deltagere, der havde indtaget ursolsyre, havde lidt mere fedtfri masse, og en lidt lavere fedtprocent og kropsvægt, end deltagerne i placebogruppen. Disse forskelle grupperne imellem var dog ikke statistisk signifikante.
Ser vi nærmere på tallene, så havde ursolsyregruppen f.eks. reduceret deres fedtprocent fra 10.87 % til 9.21 %, mens placebogruppen havde reduceret deres fra 13.86 % til 11.16 %. Den fedtfri masse i ursolsyregruppen var steget fra 69.52 kg til 70.76 kg, mens den var steget fra 70.48 kg til 70.88 kg i placebogruppen. I det andet studie var resultaterne en smule bedre. Her steg fedtprocenten fra 11.95 % til 12.78 % i placebogruppen, mens den faldt fra 11.7 % til 8.7 % i ursolsyregruppen. Og mens den fedtfri masse faldt fra 68.55 kg til 68.22 kg i placebogruppen, så steg den fra 67.75 kg til 68.92 kg i ursolsyregruppen. Disse forskelle var statistisk signifikante. Hvordan deltagerne formåede at få så dårlige resultater ud af så megen træning er mig en gåde. Der står i studierne at deltagernes diæt blev overvåget via deres telefon eller gennem besøg i laboratoriet. Det fremgår dog ikke hvilken diæt de fulgte, hvor mange kalorier eller hvor meget protein de indtog. Det må ikke have været en særlig optimal diæt, når de kunne træne 6 dage om ugen i 8 uger og ende med at tabe 300 g muskelmasse, og lade deres fedtprocenten stige med 1%, som de f.eks. gjorde i placebogruppen. KonklusionSamler vi sammen på studierne er der reelt set kun ét studie der taler for at ursolsyre kan være en god idé at indtage for mennesker der træner. At gå i gang med et brutalt ursolsyre-kosttilskudsregime baseret på det der foreligger pt kan derfor ikke anbefales. Det er muligt der er en effekt, men vi har virkelig brug for mere og bedre forskning inden vi kan sige noget afgørende. Der er derfor nok ikke andet for end at afvente nye studier og se om ursolsyre med tiden ender med at slutte sig til flokken af kosttilskud med god virkning eller flokken af døde kosttilskud.  Læs også Øger chili forbrændingen? Kilder:Katashima CK1, Silva VR1, Gomes TL2, Pichard C3, Pimentel GD2. Ursolic acid and mechanisms of actions on adipose and muscle tissue: a systematic review. Obes Rev. 2017 Jun;18(6):700-711. doi: 10.1111/obr.12523. Epub 2017 Mar 23. Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger. |
