• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

”The Natty Limit”. Er FFMI > 25 lig med man har taget steroider?

Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

Hvis du har planer om at blive rigtig stor og muskuløs naturligt, så skal du forberede dig på beskyldninger om at du har taget steroider.

The Natty Limit. Er FFMI > 25 lig med man har taget steroider?

Det er der flere grunde til.

For det første findes der jo masser af ”fake natties”.

Særligt efter online coaching er blevet big business, og at der er kommet penge i at markedsføre sig selv på sin fysik. Så er der selvfølgelig nogen, der har interesse i at påstå at de har opnået deres fysik gennem kompetence, fremmere end kemi.

Og så er det naturligt at folk bliver skeptiske overfor hvad der kan opnås naturligt, når det bliver evident at sådanne personer har brugt krudt. Enten ved at deres faglige kompetencer er så elendige, at det er tydeligt de ikke er kommet så langt naturligt, eller når, lad os kalde ham en prominent fitnessperson, viser indholdet i sit køleskab frem, hvor der står tren, testosteron og væksthormon på køl.

Eller nåh nej, var det hans fars vens køleskab?

For det andet, så findes der jo også adskillige folk, der har formået at krudte den, uden at blive hverken store eller stærke i processen. Det er sjovt nok ofte dem, som hurtigst peger fingre af andres fremgang, og kommer med beskyldninger om steroidebrug. Du ved, tyv tror hvermand stjæler.

”The natty limit”

Og for det tredje har vi selvfølgelig ”the natty limit”. Den videnskabeligt understøttede (og det skal læses med en kraftig sarkasme) grænse for hvor muskuløs man kan blive, uden at være på steroider.

Denne regel bliver ofte hevet frem i ”naturlig eller ej”-diskussioner på internettet, når man diskuterer om X person er clean eller krudtet.

Reglen siger at man ikke naturligt kan opnå et ”fedtfri masse index” (FFMI) på 25 eller højere. Hvis man har et højere FFMI end dette, så er man nødt til at være på krudt.

FFMI er et udtryk for hvor muskuløs man er, udtryk ved ens fedtfri masse i kg (vejer du 100 kg med en fedtprocent på 10 %, har du altså en fedtfri masse på 90 kg) delt med højden i meter i anden. Altså lige som BMI, men uden at inkludere fedtmasse:

FFMI = Fedtfri masse (kg) / Højde (m)2

Det er ikke godt når sovsen skiller, og skillelinjen for hvornår man er på sovs er altså FFMI = 25. Og den regel bliver håndhævet med hård hånd, i diverse debatter på internettet. Den er nemlig videnskabeligt bevist!

The natty limit

Problemet er bare at det pågældende studie for det første er tæt på ren nonsens, og for det andet var det ikke engang hvad studiet konkluderede (1).

Det er der efterhånden lavet flere glimrende skriv om på engelsk (2,3). Men siden der ikke findes nogen komplet dansk debunking af ”The Natty Limit”, og siden jeg stadig ser den bragt op i debatter, så tænkte jeg at det var på høje tide at give mit besyv med.

Derfor vil jeg i det følgende komme nærmere ind på om man virkelig ikke kan opnå et FFMI > 25, uden at have haft fingrene i kødsovsen aka anabolognesen.

Lad os først se nærmere på det studie, der startede det hele.

Hvem var med i studiet?

I studiet rekrutterede man unge mænd over 16 år, med mindst to års erfaring med styrketræning.

To år! Hvor mange er bare i nærheden af at have ramt deres genetiske maksimum, efter to års træning? Selv om nogle af forsøgspersonerne havde konkurreret i naturlige bodybuilding-konkurrencer, så står vi altså tilbage med at størstedelen af forsøgspersonerne bare var ganske almindelige trænende.

Giver det god mening at basere hvad der er fysiologisk muligt på den gennemsnitlige centergængers fysik? Det spørgsmål behøver jeg vist ikke besvare.

Hvor mange var med?

Man undersøgte 157 forsøgspersoner. Af dem var 74 naturligt trænende, og 83 havde anvendt anabole steroider.

74 clean forsøgspersoner. Selv hvis de alle sammen havde trænet i mange år, og ramt deres genetiske maksimum (og som nævnt ovenfor var det ikke tilfældet), ville 74 forsøgspersoner ikke være bare i nærheden af nok til at tage højde for genetisk variation i træningsrespons mellem individer.

Det vender jeg tilbage til senere.

Hvordan målte man dem?

For at kunne udregne forsøgspersonernes FFMI målte man deres fedtfri masse – ved hjælp af fedttang.

Hvis du har læst min artikel ”Målemetoder for fedtprocent”, så ved du at en fedttang er et decideret elendigt værktøj til at bestemme en reel fedtprocent. Den kan bruges som en meget grov indikator for udviklingen i fedt- og muskelmasse, men til at måle den reelle fedtprocent, er den tæt på ubrugelig, og kan ramme forkert med 10-15 procentpoint i hver retning:

Dertil er det interessant at mindst en af de clean forsøgspersoner rent faktisk havde en FFMI på lidt over 25.

Hvad konkluderede forskerne?

Det mest tragikomiske, når der henvises til at man ikke kan opnå en FFMI > 25 uden at være på doping, er at det ikke engang var hvad forskerne konkluderede.

Således skriver de i konklusionen:

Thus, although these findings must be regarded as preliminary, it appears that FFMI may represent a useful initial measure to screen for possible steroid abuse, especially in athletic, medical, or forensic situations in which individuals may attempt to deny such behavior.

De konkluderer altså ikke at et FFMI = 25 er det genetiske loft for hvad man kan opbygge af muskelmasse naturligt – blot at der er større chance for at man har anvendt steroider, hvis man ligger over denne arbitrære grænse, og at det kan bruges som en indikator for om det er relevant at dopingteste en person.

Eller sagt med andre ord: Hvis man har meget store muskler, er der større chance for at man har brugt anabole steroider, end hvis man har mindre muskler.

No shit, Sherlock.

Men det stopper ikke her

Forskerne argumenterer yderligere for den specifikke grænse på FFMI = 25, ved at inkludere en oversigt over vindere af Mr. America, inden steroider blev tilgængelige i bodybuilding-sporten. Der har muligvis været steroider indblandet i de seneste år i tabellen, men før slutningen af 2. Verdenskrig (og sandsynligvis et godt stykke tid frem) kan vi være så godt som sikre på at anabole steroider ikke var tilgængelige (3).

Normalized FFMI's

Forskerne har så vurderet fedtfri masse ud fra øjemål, og ubekræftede stats omkring deltagerne. Det er altså værdier, der skal læses med stor forsigtighed. ”Øjemål” er sjovt nok ikke en målemetode for fedtprocent, der plejer at blive godkendt i videnskabelige studier.

Ikke desto mindre er det interessant at flere af de naturlige bodybuildere på listen ligger på et FFMI på mellem 25-30.

Heriblandt John Grimek. En meget muskuløs og stærk mand, der estimeres til at have haft et FFMI på op mod 30!

John Grimek

Men også lang tid før Grimek, og endnu længere tid før steroiderne, har der været masser af massive trænende. Eric Helms har på sin Instagram lavet rigtig mange spændende portrætter af muskelmænd fra omkring år 1900.

Såsom George Hackenschmidt, manden der opfandt barbell hack squats (ikke maskinen, men ”dødløftet” med stangen bag ved kroppen) og floor presses – forfaderen til nutidens mest elskede overkropsøvelse, bænkpres:

George Hackenschmidt

Og han var bestemt ikke den eneste muskuløse mand anno 1900:

muskuløse mænd anno 1900

Hvis det var naturligt muligt dengang, så er det naturligt muligt i dag.

Og tænk så lige på hvor lidt man vidste om træning og ernæring dengang. Træningsvidenskab og sportsernæring har stadig mange ubesvarede spørgsmål, men den viden vi har i dag er alligevel lysår foran hvad man vidste dengang.

Træningsudstyr var også enormt begrænset. Ja, bare det at ligge på en bænk og bænkpresse er en relativt ny opfindelse.

For ikke at snakke om at bodybuilding-sporten dengang var en meget lille niche, en kuriositet, der blev dyrket af ganske få stærkmænd og vægtløftere, der ville vise lidt ekstra showmanship.

Spol frem til i dag, hvor det er blevet allemandseje at løfte tunge ting op og ned, og træne efter større muskler. Talentmassen – og dermed muligheden for at folk med særligt favorabel genetik dukker op – er uendeligt større.

Hvis man vil vide hvor stor den genetiske variation i respons på vægttræning er, så skal man blot se på hvordan styrkesport har udviklet sig de seneste år. Med rå styrkeløfts (det vil sige uden udstyr) nyfundne popularitet er der kommet langt flere potentielle talenter til. Og det kan ses på tallene.

Da Carl Yngvar squattede 490 for 3 år siden, var det en sensation. Man havde tvivlet på om det overhovedet var muligt. Nu squatter Ray Williams næsten det samme – uden udstyr! Der er også en svensk pige, der squatter 200+ kg, på lige over 63 kg kropsvægt...

Og det er samme udvikling inden for Crossfit og strongman. Præstationerne er eksploderet, med den ene rekord efter den anden.

Jeg påstår selvfølgelig ikke at alle indenfor disse sportsgrene er clean. Men det er heller ikke pointen. Pointen er at vi har set en kæmpe udvikling i præstationerne i styrkesportsgrene, efter der er kommet en større talentmasse, og dermed en større genpulje.

Og med tanke på hvor stor genetisk forskel der kan være i responset på vægttræning, så er der altså et fåtal af personer, der kan blive meget muskuløse, clean. På samme måde som der findes folk, der responderer virkelig dårligt på styrketræning, og knap nok vokser af at løfte vægte.

Legal disclaimer

Vi har altså at gøre med et studie der med objektive briller har haft et ret elendigt forsøgsdesign, og som ikke engang konkluderer hvad folk bruger det som argument for.

Ikke desto mindre er der en tendens på internettet, til at folk går ud fra man har en agenda, når man er uenige med dem. Den påstand vil jeg gerne komme i forkøbet.

Som en træner der selv har klienter, ville det absolut letteste for mig nemlig være at hævde at samtlige trænere, der er blevet mere muskuløse end undertegnede, er det fordi de har taget krudt – frem for bare at anerkende at nogen af dem har dedikeret sig mere til deres egen kost og træning end jeg selv.

Jeg har absolut intet til overs for folk, der hævder at være clean, men tager steroider (specielt ikke hvis man tjener penge på det). Og det er der mange der gør. Men betyder altså ikke at alle der er blevet store og stærke, har taget doping.

Så lad mig afslutte med at besvare to spørgsmål:

Er FFMI = 25 grænsen for hvad der kan opnås uden anaboliske steroider?

  • Nej, der findes adskillige eksempler på folk fra før steroidernes tid, der havde et FFMI over 25.
  • Føj dertil at man i dag har langt større viden om træning og ernæring, og langt bedre træningsmuligheder.
  • I dag er der desuden langt flere personer der træner, og dermed en langt større genpulje med folk der responderer favorabelt på styrketræning.

Giver det mening at snakke om en universel ”Natty Limit”?

  • Nej, den genetiske variation i hvor godt man bygger muskelmasse er enorm. Nogle vil sandsynligvis ikke kunne komme i nærheden af FFMI = 25, hvor andre fysiologisk vil kunne komme over, med optimale forhold omkring træning og ernæring.
  • ”Grænsen” er baseret på et studie med et elendigt forsøgsdesign, i en lille gruppe almindelige trænende, der ikke var i nærheden af deres genetiske maksimum. At snakke om en arbitrær grænseværdi på FFMI = 25 giver ikke meget mere mening, end at bruge nedenstående figur til at bestemme om nogen har brugt steroider:

Guide to determine Nattyness

 

Kilder:

(1) Clin J Sport Med. 1995 Oct;5(4):223-8. Fat-free mass index in users and nonusers of anabolic-androgenic steroids. Kouri EM1, Pope HG Jr, Katz DL, Oliva P.

(2) Greg Nuckols. WHAT EVERYONE GETS WRONG ABOUT FFMI AND THE “NATTY LIMIT”. 2016. 

 

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: