• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Black Friday | 000T 00M 00S | Gratis Black Box MED ALLE ORDRER

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Test af proteinpulver

Hvordan tester man proteinpulver for snyd?

Intro

Både på internettet og i mere officielle medier dukker der af og til rapporter op omkring proteinpulver, navnlig om de rent faktisk indeholder den mængde protein der er deklareret af producenten. Men udover det ser man desværre også lejlighedsvis, at proteinet ikke er af den rigtige type eller i den mere grelle ende: at det er erstattet af eksempelvis plastik (plastik kan bruges til at snyde i visse tests af proteinpulver - mere om det senere).

Som forbruger har man naturligvis krav på det produkt man betaler for og derfor er der behov for proteinpulvertests udført af krediterede andenparter. Det er dog blevet tiltagende populært, at lave hjemmetest på proteinpulvere og deslige som offentliggøres online – det er dog et par forbehold der skal tages i den sammenhæng.

kemisk test af proteinpulver

Metoder til test af proteinpulver

I denne artikel vil jeg derfor komme med et par betragtninger over de forskellige metoder til proteinmåling og de faldgruber, som associeret med dem. På den måde kan du forhåbentlig bedre træffe et informeret valg, hvis du konfronteres med disse tests af proteinpulver online.


BCA-metoden

Bicinchoninsyre-metoden (engelsk bicinchoninic acid) eller BCA-metoden baserer sig på at de kemiske bindinger mellem aminosyrer i protein, såkaldte peptidbindinger, har en såkaldt reducerende kemisk egenskab.

Her opløser man proteinet fuldkomment i en base og hvis der er kobber tilstede, vil kobberet blive reduceret således at to molekyler BCA kan danne kompleks med proteinet hvis pH er høj nok – dette danner et violet farvestof som man kan måle ved at sende lys igennem. Jo mere violet en opløsning af protein er, jo mere protein er der i.Denne metode er rimelig hurtig og ret præcis hvis proteinet egner sig. Særligt skal proteinet være fuldkommen opløst – og vi kender vist alle sammen et par proteinpulvere der ikke er helt gode lige der – for peptidbindingen skal være direkte tilgængelig for kobberet. Derudover vil BCA metoden også bide på andre ting der har reducerende egenskaber, navnlig de fleste kulhydrater. Min egen erfaring er at frit sukker giver cirka 1/20 af signalet i forhold til protein, hvorfor proteinkoncentrationen vil være unaturligt høj hvis der er meget kulhydrat i. Diverse emulgatorer og andre tilsætningsstoffer, som man ofte finder i proteinpulver, vil også påvirke målingen.

Metoden er i øvrigt kemisk sammenlignelig med Lowry- og Biuret-metoderne.


Bradford-metoden

Bradford er en anden tilgang til proteinmåling. Her opløser man proteinet i vand, ligesom i BCA-metoden, og tilsætter et brunligt farvestof (Coomassie Brilliant Blue G-250), der derpå binder til proteinet og giver en blå farve. Jo mere blå opløsningen er, jo mere protein.

Denne metode er hurtigere end BCA, og er mindre påvirkelig af andre stoffer, men kræver også fuldkommen opløselighed. Til gengæld er den meget påvirket af sammensætningen af proteinet, fordi den binder stærkere til vise aminosyrer end andre. Hvis proteinet f.eks. er meget rigt på aminosyren arginin vil Bradford give for høje værdier, og det kræver derfor at man ved cirka hvilket protein man har.

kemisk testing protienpulver

HPLC

HPLC, eller high-performance liquid chromatography, er en noget mere indviklet metode til proteinmåling, og går mere ud på at finde ud af den eksakte sammensætning af proteinet end konkret hvor meget der er.

Her koger man proteinet i saltsyre i timevis for at splitte peptidbindingerne og få frie aminosyrer. Den resulterende væske putter man derefter på HPLC’en, en maskine der maser aminosyrerne gennem en slags filter, der adskiller dem på baggrund af hvor hurtigt de kommer gennem filtreret. Man måler så løbende på hvad der kommer ud, og derved kan man få se hvor meget af den enkelte aminosyre der er. Lægger man dem sammen, får man samtidig også den totale mængde af protein.

Denne metode er afgjort mere indviklet end de andre, men det er også den eneste måde at finde kompositionen af proteinet. Der er dog traditionelt problemer med at adskille visse aminosyrer, f.eks. bliver glutamin til glutaminsyre og asparagin til asparaginsyre når man koger det i saltsyre og derfor kan man ikke se forskel i sidste ende.


Kjeldahl

Kjeldahl-metoden er en krads kemisk test af proteinpulver, der adskiller sig fra de andre metoder ved at måle nitrogen fremfor protein eller aminosyrer.

Her koger man prøven voldsomt i svovlsyre for at lave ammoniumsulfat der derefter kan laves til ammoniak for tilsidst at bestemme mængden af af nitrogen via titrering. Det antages derefter at en et givent protein består af hvis mængde nitrogen og man derfor kan gange op – for mælk er denne værdi ~15.6 % og man ganger derfor med 6.38.

Det smarte ved denne metode er at det næsten ikke er til at forstyrre målingen med tilsætningsstoffer og at det er ligegyldigt om proteinet er vandopløseligt eller ej. På den anden side måler man ukritisk målingen af nitrogen, der principielt kan komme fra hestehår eller plastik i stedet. Det var faktisk præcis hvad der skete i 2008, hvor skrupelløse kinesiske mælkeproducenter hældte melamin, en nitrogenholdig plastik, i modermælkserstatning for at kunne få en bedre pris via højere proteinindhold.

test af proteinpulver

Konklusion

Alt i alt kræver det mere end én metode til at være helt sikker på hvad der er i ens proteinpulver. Alle metoderne svarer på forskellige spørgsmål og kan alle sammen narres, så man skal passe på med at lægge for meget i den enkelte test af proteinpulver.

På trods af at masser af producenter sikkert putter fyldstoffer i deres pulvere, skal man også passe på med internetmålinger lavet af ungersvende uden rigtig dyb baggrund i organisk kemi. Ideelt kombinerer man HPLC-metoden med f.eks. Kjeldahl for både at få kompositionen samt den totale mængde, fordi man derved også kan se om der er forsøgt snydt. Kjeldahl alene er for let at snyde via fuskerier og Bradford/BCA er for følsom over for opløselighed og til dels tilsætninger.

Der er, ligesom i alle fødevarer, derudover også en batch-til-batch variation, hvad der vil sige at man ideelt set bør teste et par forskellige batches for at kunne udtale sig om det generelle niveau. Certificerede analyser fra anden- og tredjepart-laboratorier burde dog være til at stole på.
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    Bodylab Whey 100 (1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    169,00DKK
    149,50DKK
    146,33DKK
    144,75DKK
    143,80DKK
    141,50DKK
    138,43DKK
    136,13DKK
    133,23DKK
    131,90DKK
    127,18DKK
    124,93DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 ISO Pure (750 g)
    Bodylab Whey 100 ISO Pure (750 g)

    100 % rent udenatureret valleprotein-isolat

    249,00DKK
    239,50DKK
    229,66DKK
    219,75DKK
    KøbVælg variant
    Info

Facebook

98.500+

Kontakt