• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-Dag levering
  • Fri fragt over 299,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 299,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Proteinpulver test? Hvordan laver man test af proteinpulver?

Proteinpulver Bodylab Whey 100 Banner

Proteinpulver test - Når man køber proteinpulver og andre kosttilskud, især på nettet, bør man sikre sig at det proteinpulver man vælger er testet for renhed. Igennem årerne har der været mange eksempler på at proteinpulver har været testet positiv for forurening med fx rester af doping. Dette kan enten være sket ved en fejl under produktionen af proteinpulver eller være en følge af mangelfuld rengøring. Mange producenter af proteinpulver fremstiller nemlig også produkter på doping listen. Og der skal kun meget få milligram i proteinpulveret for at slå ud i en doping test.

En tysk test af proteinpulver afslørede, at 15% (!!) af de undersøgte proteinpulvere indeholdt metabolitter af nandrolon eller testosteron (anabolske steroider).  Læs også om BST og proteinpulver her.

Som forbruger bør man også sikre sig at ens proteinpulver er testet mht. næringsværdien. Typiske parametre for test af den ernæringsmæssige kvalitet er NPU (Net Protein Utilization), BV (biologiske værdi), PER (Protein Efficiency Ratio) samt den mest anvendte PDCAAS (Protein Digestibility Corrected Amino Acid Score). Med den ernæringsmæssige kvalitet menes der, hvor effektivt kroppen kan optage nitrogenet fra en proteinkilde.

Udfaldet af disse proteinpulver tests afhænger i høj grad af proteinets aminosyreprofil. Især de essentielle og forgrenede aminosyrer er i den forbindelse afgørende for proteinkvaliteten. Essentielle aminosyrer betyder i ernæringssammenhæng, at kroppen ikke selv kan danne dem fra andre kilder og den derfor må forsynes udefra.

Mere info protein test parametre

Biological value (BV)

BV siger noget om hvor meget af det protein man indtager der bliver inkorporeret i kroppens egne proteinstrukturer. Man ser simpelthen på hvor meget kvælstof der udskilles, sammenlignet med den mængde protein som indtages. Forskellen mellem disse 2 tal angiver den andel som må være indgået i kroppens egne proteinstrukturer. Jo højere det tal er, jo højere er den biologiske værdi. Man ser også tit at proteinkilders BV sættes i forhold til en fastsat velkendt værdi for et fuldgyldigt protein, som fx værdien for æggehvider.

Protein Efficiency Ratio (PER)

PER er defineret som ændringen af kropsvægt, divideret med indtaget af en given proteinkilde. Det siger derfor ikke noget om hvor meget protein der skal til for at vedligeholde kropsvæv, men kun hvor meget der skal til for at skabe en ændring i kropsvægten.

Net Protein Utilization (NPU)

NPU er forholdet mellem mængden af aminosyrer der indbygges i proteiner i kroppen, i forhold til mængden af aminosyrer der indtages.

- Protein digestibility corrected amino acid score (PDCAAS)

- PDCAAS er nok den protein test som bruges mest i dag.

- PDCAAS scoren er udregnet ud fra indholdet af de enkelte aminosyrer og deres fordøjelighed. Man sammenligner så med nogle referenceværdier for hvor meget man skal have af de forskellige aminosyrer. Selve PDCAAS scoren er et udtryk for hvor komplet aminosyrestrukturen er. Hvis der helt mangler en essentiel aminosyre i et protein, vil dette protein have PDCAAS scoren 0. En proteinkilde som har en optimal sammensætning af aminosyrer vil have scoren 1. De fleste kilder vil derfor ligge et sted mellem 0 og 1. Det skal dog siges, at 2 proteinkilder med scoren 0, godt kan have en meget højere værdi, når de indtages sammen. Det er det man kalder proteinkomplementering, og det er det som bla. vegetarer gør brug af, for at sikre sig at de får nok fuldgyldigt protein.

Bodylabs test af proteinpulver

Bodylabs proteinpulver testes både for indhold af dopingstoffer samt den ernæringsmæssige kvalitet. Bodylab tester hvert batch af proteinpulver for at sikre maksimal forbrugersikkerhed samt kvalitet.

Spørgsmål:

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: