Af Brian Henneberg, fysioterapeut

For nylig kunne man læse at 14 ud af 110 deltagere til en crossfitkonkurrence på dansk grund, havde haft kontakt til deres læge efter konkurrencen, fordi de havde symptomer, der gav mistanke om rhabdomyolyse.



Én af deltagerne blev ifølge de forskellige artikler om sagen, indlagt med akut nyresvigt. Efterfølgende vurderinger af stævnet har udnævnt øvelsen GHD-sit-ups som værende den skyldige, grundet den høje volumen man kørte denne øvelse med til konkurrencen, og det store stræk der kommer på maveregionen under GHD-sit-ups.

I denne artikel skal vi se lidt nærmere på fænomenet rhabdo. Hvad er det egentlig for en tilstand; hvor normalt er det at folk træner sig selv så meget i smadder at de risikerer at dø af det, og hvordan kan DU træne dig til en dejlig omgang rhabdo, så du også kan blive medlem af CLUB HARDCORE – klubben for folk der nær har trænet sig selv ihjel.

Hvad er rhabdo?

Rhabdomyolyse er en tilstand eller et symptom, som er karakteriseret ved nedbrydning af tværstribet skeletmuskulatur. Man har ikke 100% styr på fysiologien bag rhabdo, men man mener bl.a. det hænger sammen med en intracellulær stigning i mængden af calcium, som forårsages af flere faktorer som f.eks. mangel på ATP og dysfunktion af natrium/kaliumpumpen samt Ca2+ pumpen. De forhøjede niveauer af calcium i cellerne aktiverer såkaldte proteolytiske enzymer, som begynder at nedbryde proteiner. Denne nedbrydning forårsager frigivelse af intracellulære bestanddele som kreatinkinase, myoglobin, elektrolytter m.m. til blodbanen. Rhabdomyolyse kan opstå ved alvorlige fald, slag, trafikuheld, infektioner, sygdomme, giftstoffer eller ekstrem træning.

Læs også: Mekanismer for udtrætning og restitution efter hård træning

I ekstreme tilfælde kan der frigives så meget myoglobin at den cirkulerende mængde myoglobin overstiger proteinbindingskapaciteten i blodplasmaen. Hvis dette sker vil myoglobin blive udskilt i urinen, og denne tilstand kalder man myoglobinuri, og her kan man opleve at myoglobinen stopper filtreringssystemet i nyrerne til, hvilket kan føre til vævsdød i nyrerne og akut nyresvigt. En af advarselslamperne for rhabdo er brunligt urin, som du kan se et billede af her. I et studie fra 2002 konkluderede man at 10.5-35 % af alle dem der får træningsinduceret rhabdo ender med at få nyresvigt.

Behandlingen af rhabdo vil som regel være hvile, aggressiv hydrering og monitorering af elektrolytbalancen. Man har også set eksempler, hvor man er blevet nødt til at skære muskelloger/fascier op, for at begrænse myoglobinudslippet og lette trykket i arme eller ben.

Lad os se på nogle af de rhabdosager der har været de senere år, så du kan blive klogere på hvordan du skal træne for at få rhabdo.

Amerikansk fodbold

I 2010 var der en sag fra Oregon i USA, hvor 22 unge atleter fik rhabdo efter de havde deltaget i en pre-season bootcamp til den kommende sæson i amerikansk fodbold. Der var 43 spillere med på denne bootcamp og 51 % af disse deltagere endte i dagene efter på sygehuset med rhabdo. 22 ud af 22 havde massive DOMS i deres triceps, men ingen af dem fik dog nyreproblemer. 3 af dem fik kompartmentsyndrom i triceps, dvs. en tilstand, hvor der kommer så meget hævelse i et område at blodcirkulationen bliver kompromitteret. Dette giver iskæmiske smerter pga. manglende ilttilførsel til området.

Ser vi på deltagernes niveauer af kreatinkinase, (et enzym der bliver udskilt når der opstår skader på muskelfibrene), så betragtes et niveau <250 U/L som værende normalt. Hos de amerikanske fodboldspillere så man niveauer af kreatinkinase, som lå mellem 2434 og 42.000 U/L. 12 af atleterne havde niveauer på >10.000 U/L og disse 12 valgte man at indlægge til observation og behandling på sygehuset.

Læs også: Cardio før eller efter styrketræning – hvad er mest skånsomt for muskelmassen?

Den træning, der havde forårsaget rhabdoen, var en kombination af chair dips og armbøjninger/armstrækkere. Deltagerne havde som en teambuildingøvelse kørt 30 sek. chair dips efterfulgt af 30 sek. armbøjninger. Uden pause mellem. Herefter gik man tilbage til dips i 20 sek.; så armbøjninger i 20 sek.; dips i 10 sek.; armbøjninger i 10 sek.; dips i 7 sek.; armbøjninger i 7 sek. og endeligt de to samme øvelser i 5 sek. Hver deltager havde en makker, som assisterede og hjalp med at lave forced reps, når deres makker ikke længere selv kunne lave fulde reps. Hvis man lavede en dårlig rep, skulle man starte forfra. I gennemsnit kørte hver deltager disse triceps-straffende øvelser 4-5 min i træk.

I tillæg dertil var der 33-34 gr. varmt i lokalet, og der var ikke rigtigt nogen der drak noget væske i de 20-25 min teambuildingsessionen varede.

Behandlingen af rhabdo vil som regel være hvile, aggressiv hydrering og monitorering af elektrolytbalancen
 

Svømning

I en sag fra 2008 var der 7 amerikanske svømmere, som valgte at køre et supersæt bestående af 1 min armbøjninger efterfulgt af 1 min air squats, gentaget 5 gange = 10 min i alt. Dagen efter gik de så i gang med deres vanlige overkropstræning. 1-4 dage efter den hårde supersætsession, begyndte de 7 dog at få sygt ondt i deres triceps og brystmuskulatur. Musklerne var voldsomt hævede og svømmerne kunne knapt nok bøje deres arme. De fleste var også begyndt at få brun urin.

Ser vi på disse svømmeres niveauer af kreatinkinase så lå de mellem 14.417 U/L og 157.700 U/L. Riiimelig heftige niveauer. Hos 3 af atleterne fandt man også myoglobin i blodet.

Læs også: De bedste metoder til reduktion af DOMS

Bodybuilding

I 2006 henvendte en 22-årig amerikansk bodybuilder sig til sin læge, fordi han over en periode på flere dage havde haft brun urin og havde voldsomme smerter i sine lægge og lår. Lægen diagnosticerede ham med rhabdo og det viste sig at være et ret ekstremt tilfælde. Fyren havde nemlig indtaget intet mindre end 80 g kreatin hver dag de sidste 4 mdr. En normal dagsdosis er omkring 5 g, og selv hvis man kører en 5-7 dage lang loadingfase, er det kun meningen man skal indtage omkring 20 g/dag. Bodybuilderen var desuden begyndt at træne to gange om dagen op til at problemerne begyndte.

Lægen fandt at bodybuilderen havde kompartment syndrom i begge lår og lægge, hvorved den massive væskeophobning pressede på nogle nerver, og gav vores kære bodybuilder føleforstyrrelser og nervesmerter i benene. Trykket i benene var så massivt, at man ikke kunne finde nogen puls omkring anklerne, som ellers normalt er et ret let sted at mærke pulsen.

Bodybuilderens niveauer af kreatinkinase var på 39.900 U/L og man fandt også myoglobin og blod i hans urin. For at komme problemet til livs, måtte man lave en såkaldt fasciotomi, hvor man skærer fascierne op for at lette trykket. Du kan se et ganske ubehageligt billede af det indgreb man foretog her (advarsel: ubehageligt billede). Desværre for patienten havde han gået med problemet så mange dage at man fandt massiv vævsdød i hans lårmuskulatur, hvor store dele af vastus intermedius og vastus lateralis havde været uden ilt så længe at muskelvævet var dødt. Hvis I er into gore kan I se et endnu værre billede af hans lår her (advarsel: ubehageligt billede), hvor man har gravet ind i det døde væv.

Læs også: Fysiske forandringer hos en konkurrencebodybuilder

Okklusionstræning

I 2016 kom der to caserapporter omkring okklusionstræning og rhabdo, som gjorde at nogle blev lidt bange for at bruge okklusionstræning. De få caserapporter der ligger (3 i alt) skal dog ses i lyset af de mange mange mange studier der ligger, hvor tusindvis af individer har lavet okklusionstræning uden problemer. Hvis vi ser på det antal studiedeltagere, der har været igennem okklusionstræningssessioner, og som efterfølgende har fået rhabdo, så viser beregninger at risikoen for at få rhabdo som følge af okklusionstræning, ligger mellem 0.07 % og 0.2 %. Til sammenligning fik næsten 13 % af deltagerne i det danske crossfitstævne jeg nævnte i starten, rhabdolignende symptomer. Ikke at dette tal er normen for crossfit, men der er langt mere effektive ting end okklusionstræning du kan lave, hvis du gerne vil have rhabdo.

Trykket i benene var så massivt, at man ikke kunne finde nogen puls omkring anklerne, som ellers normalt er et ret let sted at mærke pulsen
 

Andre studier

Der ligger også et studie omkring en mand der fik rhabdo i sine inderlår, efter at have hiket i varme omgivelser (hårdt excentrisk arbejde da han gik nedad).

I et andet studie fik en 22-årig kvinde rhabdo efter hendes personlige træner havde kørt hende gennem en lower body session, der var så intens, at kvinden måtte have støtte til at gå fra den ene øvelse til den anden. I dette tilfælde var kvinden/klienten særdeles veltrænet; hun trænede i behageligt tempererede omgivelser, og drak rigeligt med væske.

I et lignende studie fik en 37-årig fyr høvlet sine trisser og sit bryst igennem af en personlig træner, hvorefter han fik en voldsom omgang rhabdo (farvet urin og kreatinkinase på >19.000 U/L).

Man har også set mildere tilfælde hos ultramaratonløbere, hvor 57% af en gruppe løbere (25 ud af 44) havde kreatinkinaseniveauer på >2400 U/L, 48 timer efter er ultraløb. Alle disse personer klarede sig dog igennem udelukkende ved at hvile i dagene efter.

Inden for militæret har man også set at den ekstreme træning som rekrutter kan blive udsat for, har ført til rhabdo.

Der ligger en del af sådanne studier, hvor individer har fået rhabdo efter de har trænet som gale.

Hvad kan DU gøre for at få rhabdo?

Hvis du har fået blod på tanden, og selv gerne vil være med i CLUB HARDCORE, så ser den udløsende faktor i langt de fleste af de studier der ligger, ud til at være ekstremt muskelarbejde. At gå helt bananas og lave ekstrem træning til få specifikke muskelgrupper, gerne med en voldsom excentrisk komponent, som man ikke er 100 % konditioneret til, ser altså ud til at være den primære vej til træningsinduceret rhabdo.

Deltag også gerne i en konkurrence, hvor du presser dig selv ud over alle grænser. Det kan være tricket til at få rhabdo, i det tilfælde hvor du faktisk er ret veltrænet og egentlig synes du har prøvet kræfter med en given øvelse før. Der er studier der viser at tilskuere + en konkurrencesituation + et miljø med fokus på hardcore præstation, kan få dig til at præstere på et niveau du sjældent når op på selv til den hårdeste træning.

Derudover er der en række faktorer som kan spille en rolle, men som ikke nødvendigvis gør det. Det kan være ting som dehydrering, varme omgivelser, forskellige sygdomme (som seglcelletræk og autoimmune sygdomme eller stofskiftesygdomme), diverse medicin man tager, eller som i tilfældet med bodybuilderen, ekstremt idiotisk misbrug af kosttilskud. Man har også set tilfælde ved brug af amfetaminlignende stoffer.

Læs også: Sammenhæng mellem malaria og hurtige løbere?

Kilder:

Tietze DC1, Borchers J2. Exertional rhabdomyolysis in the athlete: a clinical review. Sports Health. 2014 Jul;6(4):336-9. doi: 10.1177/1941738114523544.

Galvez R1, Stacy J, Howley A. Exertional rhabdomyolysis in seven division-1 swimming athletes. Clin J Sport Med. 2008 Jul;18(4):366-8. doi: 10.1097/JSM.0b013e31817dd506.

Thompson KMA1, Slysz JT, Burr JF. Risks of Exertional Rhabdomyolysis With Blood Flow-Restricted Training: Beyond the Case Report. Clin J Sport Med. 2017 Oct 26. doi: 10.1097/JSM.0000000000000488. [Epub ahead of print]

Clark BC, Manini TM. Can KAATSU exercise cause rhabdomyolysis? Clin J Sport Med. 2016;0:10–11.

Loenneke JP, Wilson JM, Wilson GJ, et al. Potential safety issues with blood flow restriction training. Scand J Med Sci Sport. 2011;21:510–518.

Clark BC, Manini TM, Hoffman RL, et al. Relative safety of 4 weeks of blood flow-restricted resistance exercise in young, healthy adults. Scand J Med Sci Sport. 2011;21:653–662.

Iversen E, Rstad V. Low-load ischemic exercise-induced rhabdomyolysis. Clin J Sport Med. 2010;20:218–219.

Tabata S, Suzuki Y, Azuma K. Rhabdomyolysis after performing blood flow restriction training: a case report. J Strength Cond Res. 2016;30: 2064–2068.

Oh JY, Laidler M, Fiala SC, Hedberg K. Acute exertional rhabdomyolysis and triceps compartment syndrome during a high school football camp. Sports Health. 2012;4:57-62
Do KD1, Bellabarba C, Bhananker SM. Exertional rhabdomyolysis in a bodybuilder following overexertion: a possible link to creatine overconsumption. Clin J Sport Med. 2007 Jan;17(1):78-9.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/nyrer-og-urinveje/tilstande-og-sygdomme/rabdomyolyse-og-myoglobinuri/

Sandhu RS, Como JJ, Scalea TS, et al. Renal failure and exercise-induced rhabdomyolysis in patients taking performance-enhancing compounds. J Trauma. 2002;53:761–764.

Springer BL1, Clarkson PM. Two cases of exertional rhabdomyolysis precipitated by personal trainers. Med Sci Sports Exerc. 2003 Sep;35(9):1499-502.

Bolgiano EB1. Acute rhabdomyolysis due to body building exercise. Report of a case.J Sports Med Phys Fitness. 1994 Mar;34(1):76-8.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.