• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Myter og misforståelser indenfor stenalderkost


Af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

De fleste kender efterhånden til stenalderkost, også kendt under den mere poppede betegnelse Paleo-diæten. Det har været populært at spise paleo så længe at stenalderkosten ikke længere er nogen nyhed, og man kan nok roligt sige at det er en kosttrend, der er kommet for at blive et stykke tid endnu.

Med tiden er der kommet en hel del forskellige fortolkninger og tilgange til at spise som man gjorde i stenalderen, men de har alle sammen nogle fællesnævnere, som eksklusion af visse typer fødevarer. Og hvor det overordnet set kan være ganske sundt at spise paleo – blandt andet kommer folk ofte til at indtage mere grønt – så giver udelukkelsen af mange af disse fødevarer bare ikke mening. Omvendt er der andre fødevarer, der i nogle paleo-kredse forherliges som superfoods, og indtages i mængder der ikke er hensigtsmæssige. Begge dele bunder i nogle myter om fødevaregrupper, og om kosten generelt, som ikke bringer andet med sig end et dogmatisk forhold til at spise.

I denne artikel vil jeg altså forsøge at bringe nogle af de største myter til huggeblokken, og give dem en velfortjent aflivning. Jeg er ikke ude på at pege fingre efter folk der spiser paleo-kost, og er glade for denne tilgang (måske lige med undtagelse af de mest rabiate tosser, men dem finder  man jo inden for de fleste kosttilgange), men der er simpelthen dele af grundprincipperne i paleo, som skulle have været fjernet med en glødende strikkepind. Og lad os starte med den nok allerstørste myte.

Citat elementMan kan nok roligt sige at paleo er en kosttrend, der er kommet for at blive et stykke tid endnu


Gluten

1. Korn og gluten er usundt

… Gluten! Store, stygge gluten. Kornprodukter er i bad standing i stenalderkosten, og den hovedmistænkte for alle dårligdommene som brød og pasta medfører, er gluten. De mest religiøse modstandere af gluten, beskriver det nærmest som værende en gift, der slår dig ihjel med en cocktail af overvægt og cancer. Det er dog ikke kun indenfor paleo, at gluten har et dårligt ry. Se blot på interessen for glutenfri produkter indenfor fitness- og helseverdenen. ”Gluten-fri” klistres som et varemærke på fødevarer, såvel som opskrifter på diverse fitness-blogge, på trods af det hverken gør dem mere eller mindre sunde.

Men lad os se på argumentet for at holde sig fra hvidt brød og gluten. Gluten er et protein som findes i forskellige mængder i kornsorter. I folk med glutenintollerance, også kaldet cøliaki, vil dette protein skabe en allergisk reaktion i tarmvæggen, som ødelægges, og medføre inflammation i kroppen og massivt fysisk ubehag. Heldigvis er det kun et fåtal af befolkningen, der lider af cøliaki. Ikke desto mindre hævder mange paleo-tilhængere at gluten medfører et lignende, men mindre kraftigt autoimmunt respons i tarmen, der bliver utæt og tillader små mængder fødeemner at ”lække” ud i kroppen, hvor der opstår en lav grad af kronisk inflammation. Hvis hvedebrød er den Store Stygge Ulv, så er din tarmvæg det stråtækte hus, som pustes fra hinanden og lader alskens ondskab komme ind. Og derfor må du ikke spise brød.

Gudskelov er det ikke sådan det forholder sig i virkeligheden. Man er efterhånden ved at anerkende at nogle folk faktisk er følsomme overfor gluten, selvom de ikke lider af cøliaki – såkaldt non-celiac gluten sensitivity. Men selvom man ikke har et præcist tal på hvor mange glutensensitive der findes, så er det stadig en meget lille del af befolkningen. Således er det et klart mindretal af dem som tror at gluten giver dem maveproblemer, der i virkeligheden reagerer på gluten; studier finder tal mellem 0 – 34 % (1-4). Og det er vel og mælke blandt dem, som selv mener at være glutensensitive.

Så når størstedelen af de selvrapporterede glutensensitive i virkeligheden godt kan tåle gluten, så er det bestemt ikke noget problem at indtage gluten i den bedre befolkning. Brød og pasta er altså ikke usundt fordi det indeholder gluten. Ganske vist er der nok mange danskere, der kunne have gavn af at spise mindre hvidt brød og flere grøntsager, men det berettiger ikke at udelukke kornprodukter fra en sund kost. Tværtimod. Et nyt systematisk review og meta-analyse, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition, viser faktisk at indtag af fuldkorn er forbundet med en lavere dødelighed generelt, og en lavere dødelighed som følge af cancer eller hjertekarsygdom (5).

Så det giver simpelthen ikke mening at man udelukker brød og kornprodukter i paleo. Langt størstedelen af alle mennesker kan sagtens tåle gluten, og indtag af fuldkorn er forbundet med markante sundhedseffekter. Frankenwheat 1 – Paleo 0.

Citat elementDe mest religiøse modstandere af gluten, beskriver det nærmest som værende en gift, der slår dig ihjel med en cocktail af overvægt og cancer


Mælk

2. Mælkeprodukter er usunde

Vi kommer ikke udenom at snakke om mælkeprodukter. Mælkeprodukter er ikke en del af paleo-kosten, da det ikke er ”naturligt” for mennesker at drikke mælk. Et ret besynderligt postulat, da mennesker netop udviklede evnen til at omdanne laktose (mælkesukker) gennem en evolutionær tilpasning. At kunne drikke mælk gav nordeuropæerne en helt ”naturlig” fordel, og var afgørende i disse menneskers overlevelse.

”Naturligt”-argumentet vender vi tilbage til senere. Men lad os lige se på hvad videnskaben egentlig siger om at indtage mælkeprodukter.

Overordnet set ser indtag af mælk ud til at være forbundet med væsentlige sundhedseffekter. Blandt andet har man fundet en sammenhæng mellem indtag af mælkeprodukter og en mindsket risiko for at udvikle diabetes, og metabolske sygdomme (6-8). Og interessant nok ser det muligvis ud til at fede, syrnede, eller fermenterede mejeriprodukter kan være særligt vigtige i den henseende (7). Ligeledes har man observeret en beskyttende effekt af at indtage mejeriprodukter i forhold til hjertekarsygdomme (9,10). Der er ganske vist ikke tale om interventionsstudier, så man kan ikke konkludere om de gavnlige effekter er en direkte konsekvens af at indtage mælkeprodukter. Ikke desto virker det noget besynderligt at hævde at mejeriprodukter skulle være usunde, når mælkeindtag tilsyneladende er forbundet med en forebyggende effekt på meget udbredte livsstilssygdomme.

Men hvordan forholder det sig med mælk og dødelighed? Måske kan du huske det svenske epidemiologiske studie fra 2014, der dannede baggrund for overskrifter som ”3 glas mælk om dagen kan koste dig livet” (tak for lort, Ekstra Bladet). I dette fandt man at det var forbundet med en højere dødelighed at drikke 3 glas mælk om dagen, frem for ét glas mælk (11). Studiet er dog siden blevet udsat for massiv kritik. For det første var effekten meget mere udtalt i kvinder, hvilket sår tvivl om tallenes rigtighed. For det andet var der problemer med selvrapporteringen af madindtaget. Således ser det ud til at personerne med et højt mælkeindtag indtog markant flere kalorier, uden at dette afspejledes i deres BMI eller vægt. Dette synes meget usandsynligt, og mange fagfolk har argumenteret for at den øgede mortalitet i virkeligheden skyldtes et for stort kalorieindtag og vægtøgning. Dødsårsagen var primært hjertekarsygdomme, hvilket mejeriprodukter, som tidligere nævnt, potentielt har en forebyggende virkning overfor (9,10)

Og ganske i tråd med denne kritik viste et nyt systematisk review og meta-analyse at indtag af mælk ikke øgede mortaliteten. Man har altså lavet en gennemgang af den tilgængelige litteratur angående mælk og mortalitet, og samlet viser dataene ikke at indtag af mælk øger dødeligheden generelt, eller dødelighed som følge af hjertekarsygdom eller cancer (12). Faktisk viste en anden meta-analyse af hele 22 kohorte-studier og 5 case-control-studier (1,6 million deltagere!) at kvinder som indtager mejeriprodukter har en sænket risiko for at udvikle brystkræft (13). Denne effekt var desuden dosis-afhængig, så der er tale om en stærk sammenhæng. Og inden mælkehaderne tager den vante sølvpapirshat på, og erklærer at mejeriindustrien har betalt korrupte forskere for at fremtrylle disse resultater, så skal man måske nævne at hovedforfatteren på det enkelte studie, som fandt en højere mortalitet ved et højt mælkeindtag (11), er medforfatter på den nye meta-analyse, som ikke fandt nogen effekt på tværs af en lang række studier (12). En anden påstand er at mælk medfører knogleskørhed, omend denne anklage allerede blev afkræftet af en større meta-analyse i 2005 (14).

Så dokumentationen for at påstå at man bør undgå mejeriprodukter er altså rigtig skidt. Hvis noget er det modsatte tilfældet, i og med indtag af mælkeprodukter tilsyneladende er forbundet med flere gavnlige effekter. Dermed ikke sagt at man behøver drikke mælk, eller at der ikke findes folk, som ikke kan tåle mælkeprodukter. Men det giver ikke mening at kalde mælk usundt, på baggrund af at der findes laktoseintollerante og mælkeallergikere. Nødder er heller ikke usunde, fordi nogle mennesker er allergiske overfor nødder. Når alt kommer til alt, så er størstedelen af argumenterne for at mælkeprodukter skulle være usunde, i samme kategori som at Peter Falktofts glasankler ikke længere vrikkede om til fodbold, da han holdt op med at drikke mælk. Og (spoiler alert!) dette er naturligvis bevisbyrde for akkurat ingenting.

Citat elementOverordnet set ser mælk ud til at have væsentlige sundhedseffekter. Blandt andet en forebyggende effekt på udviklingen af diabetes, og metabolske sygdomme


Kokosolie og smør

3. Anprisningen af kokosolie og smør som superfoods

Nu har vi haft fat i to af de største madmyter indenfor paleo, nemlig at korn- og mælkeprodukter er usunde. Men der er stadig nogle andre, der er relevante at fremhæve.

For udover at visse typer fødevarer udelukkes i paleo-kosten, så er der nogen der indtager en meget fremtrædende plads, og hyldes som såkaldte superfoods. At kalde en fødevare for en superfood er ikke altid hensigtsmæssigt, og kan føre til at noget der egentlig kan være sundt i de rette mængder, indtages i så store mængder at det er usundt. Blandt hardcore paleo-spisere anbefales det fx at drikke ”bulletproof” kaffe – altså kaffe med store mængder smør og kokosolie. Vel og mærke for at forbrænde fedt. Oh dear.

Det er paradoksalt at det eneste mælkeprodukt der anbefales i paleo, nemlig smør, nok er det eneste mælkeprodukt, der måske har en negativ effekt på vores sundhed. Der er ganske vist tale om klaret smør, hvor mælkeproteinerne er skummet fra (”ghee”), men smør ikke desto mindre. Således ser et højt indtag af smør ud til at øge mængden af LDL-kolesterol i blodet (15, 16), i modsætning til andre mælkeprodukter. Heldigvis ser det ikke ud til at have nogen negativ effekt på sundheden i de mængder smør generelt indtages i (17), men ikke desto mindre er det et godt argument for ikke at indtage smør i store mængder, og hvorfor anprisningen af smør som en superfood er tåbelig.

Historien er lidt den samme for kokosolie. Man har spekuleret i om kokosolie, og de mellemlange fedtsyrer (MCT'er) den indeholder, har en gavnlig effekt på blandt andet vægttab, men det er ikke noget der er evidens for. Tværtimod viser et nyt review at indtag af kokosolie er forbundet med en øgning i LDL-kolesteroltallet, hvorimod vegetabilske planteolier (der ofte er udskældte i paleokredse) sænker det (18).

Så kokosolie og smør bør bestemt ikke være de primære kilder til fedt i ens kost, omend man sagtens kan indtage begge dele i moderate mængder. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det en rigtig dårlig idé at drikke smør og kokosolie for at tabe sig. De ekstra kalorier er direkte ødelæggende for et vægttab, uanset hvilken lille effekt koffeinen og MCT'erne måske har på fedtforbrændingen. At kalde bulletproof kaffe for en fatburner svarer til at kalde en flammekaster for en brandslukker.

Citat elementDet er paradoksalt at det eneste mælkeprodukt der anbefales i paleo, nemlig smør, nok er det eneste mælkeprodukt, der måske har en negativ effekt på vores sundhed


Korn og kerner

4. Spis kun uforarbejdet mad

En anden grundsten i paleo er at man skal spise så uforarbejdede madvarer som muligt. Overordnet set er dette råd udmærket. Det er sundere at spise frisk kød end kødpålæg, og det er sundere at spise rodfrugter end pommes frites. Ikke desto mindre er det ikke altid at uforarbejdede fødevarer er et bedre valg. Lad os se på et par eksempler.

For at vende tilbage til mælkeprodukterne, så ser fermenterede mælkeprodukter som ost, ud til at være særligt sunde, set i forhold til almindelig mælk (7). Det til trods for at ost er en højt forarbejdet udgave af den oprindelige råvare, mælk. Dette er et fint eksempel på at forarbejdning ikke nødvendigvis går ud over næringsværdien.

Nogle gange ser man også at tilgængeligheden af forskellige næringsstoffer stiger ved forarbejdning. For eksempel har det gavnlige stof i tomater, lycopen, en meget højere biotilgængelighed i forarbejdet tomatsovs, end i friske tomater. Er der tilsat olivenolie til tomatsovsen vil optagelsen af stoffet være endnu bedre.

Det samme er gældende for nødder. Spiser man hele nødder kan næsten 40 % af de sunde fedtsyrer undgå at blive optaget i kroppen, i modsætning til hvis nødderne er forarbejdet til nøddesmør (19). Det er altså næsten halvdelen af fedtindholdet, der potentielt kan gå tabt – og en stor mængde kalorier, som kan være gavnlige hvis man bulker. Det er altså også afhængigt af konteksten, om forarbejdede fødevarer er uhensigtsmæssige. Er man en meget aktiv atlet med et højt kalorieforbrug, kan det nogen gange være gavnligt at spise noget forarbejdet mad, der ofte er mere næringstæt. Er ens mål vægttab, kan man til gengæld have mere gavn af en kost bestående af friske grøntsager og skært kød, da disse fødevarer har et højere mæthedsindex, og altså mætter meget i forhold til deres kalorieindhold.

Så selvom anvisningen om at spise uforarbejdet kan være en fin rettesnor, når den får folk til at indtage færre tilsætningsstoffer og flere mikronutrienter, så skal det ikke tolkes sort/hvidt. Nogle gange medfører en vis grad af forarbejdning netop en større tilgængelighed af sunde stoffer, hvorfor et dogmatisk forhold til at spise uforarbejdet ikke er gavnligt.

Citat element Med mindre du har planer om at spise rå kidney bønner, så er der ikke grund til at være påpasselig med bønnerne


Rodfrugter og bønner

5. Advarslen mod bønner og rodfrugter

Bælgfrugter og rodfrugter har også et dårlig ry i manges tilgang til paleo. Bælgfrugterne på grund af bønners indhold af lektiner, og rodfrugterne på grund af deres indhold af stivelse. At ekskludere dem på denne baggrund er dog i høj grad ubegrundet.

Lad os starte med bønnerne. For ganske vist indeholder bønner giftige lektiner. Dette er dog irrelevant, da bønner lægges i blød i vand og koges, hvilket ødelægger lektinerne. Så med mindre du har planer om at spise rå kidney bønner, så er der ikke grund til at være påpasselig med bønnerne på grund af lektiner. De skal blot tilberedes grundigt.

For rodfrugternes vedkommende så er det som sagt indholdet af stivelse, der er den udskældte komponent. På grund af stivelsen beskyldes rodfrugter ofte for at give store udsving i blodsukkeret. Sandheden er bare at det sjældent forholder sig sådan i praksis. For hvor flere rodfrugter, som gulerod, har et højt glykæmisk index, så tager denne værdi ikke højde for at indholdet af kulhydrat pr. 100 g er relativt beskedent, og at man skal spise en stor mængde rodfrugter for at få en tilsvarende indvirkning på blodsukkeret. Føj dertil at blodsukkerstigning er meget afhængig af hvilke andre fødevarer der indgår i måltidet (fx vil kostfibre og fedt have en dæmpende virkning på blodsukkeret), og at der er en enorm individuel variation i hvordan vores blodsukker reagerer på forskellige madvarer (20) – hvorfor det ganske enkelt ikke giver mening generelt at fraråde rodfrugter på baggrund af indvirkning på blodsukkeret. Det samme kan desuden siges for de fleste kulhydratrige madvarer, som nogle paleofolk ser skævt til.

Vigtigst af alt har bønner og rodfrugter det tilfælles at de indeholder en lang række sunde næringsstoffer og kostfibre, og man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at udelukke dem fra sin kost, i jagten på sundhed.

Citat element Tager man i stedet et evidensbaseret synspunkt, så kan alle fødevarer faktisk indgå i en sund kost - i de rette mængder


Stenalderkost fødevarer

6. Grundpræmissen og ”naturligt”-argumentet

Den mest problematiske misforståelse i paleokonceptet er måske grundpræmissen bag hele stenalderkosten. Nemlig at vi skal spise som mennesket gjorde i stenalderen. Det er nemlig ”naturligt”, og dermed sundt, at leve på denne måde. Sig mig, hvornår begyndte vi at sætte lighedstegn mellem at noget er naturligt, og at noget er sundt? Der er en masse naturlige ting som gør deres bedste for at slå os ihjel, og en masse unaturlige ting som vi har stor gavn af. Naturkatastofer, parasitter, og hjernetumorer er naturlige, hvorimod det er hamrende unaturligt at få antibiotika, at gå i træningscenter, eller at læse bøger.

Så desuagtet at paleokonceptet er en fuldstændig subjektiv forestilling om hvordan man levede i jægerstenalderen – hvor der var enorm geografisk variation i diæten, der fx kunne inkludere stivelse og menneskekød (21) (sidstnævnte blev åbenbart droppet til fordel for søde kartofler) – Så giver det simpelthen ikke mening at udelukke end lang række fødevarer, med udgangspunkt i om det var noget man spiste meget af i stenalderen. Skal vi endelig tage stenalderbrillerne på, så giver det enormt dårlig mening at menneskeracen kun skulle være evolutionært gearet til at spise et smalt spektrum af madvarer, i et miljø hvor tilgængeligheden af mad var knap, og det at kunne udnytte næring var nøglen til overlevelse.

Paleokosten har ført flere fine ting med sig, og har også været med til at gøre op med nogle madmyter. Blandt andet myten om at vi skal undgå alt mættet fedt, og at kulhydrat skal være hovedbestanddelen af kosten. Desuden medfører stenalderkost ofte at man indtager flere grøntsager og mere kød, hvilket kan give et større mæthedsindex i kosten, og være gavnligt i forhold til at forebygge overvægt – noget der bestemt kan være relevant i den vestlige verden. Og hvor det ganske vist er kontroversielt om et stort indtag af rødt kød er usundt (som beskrevet i denne artikel: Er bacon ligeså farlig som rygning?), så kan man jo bare vælge kød, der ikke er rødt. Til trods for disse fordele, så giver det simpelthen ikke mening at vælge fødevarer ud fra om (man tror) de blev spist i stenalderen – men som en konsekvens af denne tankegang udelukker paleo en masse madvarer, der har beviselige sundhedseffekter. Det er helt grundlæggende et problem. Hvis man er mere optaget af at maden man spiser ”er paleo”, i stedet for om den er sund, så har man et dogmatisk forhold til ernæring. Tager man i stedet et evidensbaseret synspunkt, så kan alle fødevarer faktisk indgå i en sund kost - i de rette mængder.

Med andre ord: Baser dit valg af fødevarer på ernæringsfaglig viden, og ikke om fødevarerne er paleo-approved. En sød kartoffel bliver hverken mere eller mindre sund af om en hulemand engang spiste den med kokosolie og himalayasalt.

Citat elementBaser dit valg af fødevarer på ernæringsfaglig viden, og ikke om fødevarerne er paleo-approved
 

Referencer

(1) Carroccio A, Mansueto P, Iacono G, Soresi M, D'Alcamo A, Cavataio F, Brusca I, Florena AM, Ambrosiano G, Seidita A, Pirrone G, Rini GB. Non-celiac wheat sensitivity diagnosed by double-blind placebo-controlled challenge: exploring a new clinical entity. Am J Gastroenterol. 2012 Dec;107(12):1898-906; quiz 1907. doi: 10.1038/ajg.2012.236.
(2) Biesiekierski JR, Peters SL, Newnham ED, Rosella O, Muir JG, Gibson PR. No effects of gluten in patients with self-reported non-celiac gluten sensitivity after dietary reduction of fermentable, poorly absorbed, short-chain carbohydrates. Gastroenterology. 2013 Aug;145(2):320-8.e1-3. doi: 10.1053/j.gastro.2013.04.051.

(3) Zanini B, Baschè R, Ferraresi A, Ricci C, Lanzarotto F, Marullo M, Villanacci V, Hidalgo A, Lanzini A. Randomised clinical study: gluten challenge induces symptom recurrence in only a minority of patients who meet clinical criteria for non-coeliac gluten sensitivity. Aliment Pharmacol Ther. 2015 Oct;42(8):968-76. doi: 10.1111/apt.13372.

(4) Elli L, Tomba C, Branchi F, Roncoroni L, Lombardo V, Bardella MT1, Ferretti F, Conte D, Valiante F, Fini L, Forti E, Cannizzaro R, Maiero S, Londoni C, Lauri A, Fornaciari G, Lenoci N, Spagnuolo R, Basilisco G, Somalvico F, Borgatta B, Leandro G, Segato S, Barisani D, Morreale G, Buscarini E. Evidence for the Presence of Non-Celiac Gluten Sensitivity in Patients with Functional Gastrointestinal Symptoms: Results from a Multicenter Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Gluten Challenge. Nutrients. 2016 Feb 8;8(2). pii: E84. doi: 10.3390/nu8020084.

(5) Chen GC, Tong X, Xu JY, Han SF, Wan ZX, Qin JB, Qin LQ. Whole-grain intake and total, cardiovascular, and cancer mortality: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr. 2016 Jul;104(1):164-72. doi: 10.3945/ajcn.115.122432.

(6) Gijsbers L, Ding EL, Malik VS, de Goede J, Geleijnse JM, Soedamah-Muthu SS.  Consumption of dairy foods and diabetes incidence: a dose-response meta-analysis of observational studies. Am J Clin Nutr. 2016 Apr;103(4):1111-24. doi: 10.3945/ajcn.115.123216.

(7) Ericson U, Hellstrand S, Brunkwall L, Schulz CA, Sonestedt E, Wallström P, Gullberg B, Wirfält E, Orho-Melander M. Food sources of fat may clarify the inconsistent role of dietary fat intake for incidence of type 2 diabetes. Am J Clin Nutr. 2015 May;101(5):1065-80. Doi: 10.3945/ajcn.114.103010

(8) Chen GC, Szeto IM, Chen LH, Han SF, Li YJ, van Hekezen R, Qin LQ.  Dairy products consumption and metabolic syndrome in adults: systematic review and meta-analysis of observational studies. Sci Rep. 2015 Sep 29;5:14606. doi: 10.1038/srep14606.

(9) Ballard KD, Bruno RS. Protective role of dairy and its constituents on vascular function independent of blood pressure-lowering activities. Nutr Rev. 2015 Jan;73(1):36-50. doi: 10.1093/nutrit/nuu013.

(10) Qin LQ, Xu JY, Han SF, Zhang ZL, Zhao YY, Szeto IM. Dairy consumption and risk of cardiovascular disease: an updated meta-analysis of prospective cohort studies. Asia Pac J Clin Nutr. 2015;24(1):90-100. doi: 10.6133/apjcn.2015.24.1.09.

(11) Karl Michaëlsson, Alicja Wolk, Sophie Langenskiöld, Samar Basu, Eva Warensjö Lemming, Håkan Melhus, Liisa Byberg. Milk intake and risk of mortality and fractures in women and men: cohort studies. BMJ 2014; 349 doi: http://dx.doi.org/10.1136/bmj.g6015

(12) Larsson SC, Crippa A, Orsini N, Wolk A, Michaëlsson K. Milk Consumption and Mortality from All Causes, Cardiovascular Disease, and Cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2015 Sep 11;7(9):7749-63. doi: 10.3390/nu7095363.

(13) Zang J, Shen M, Du S, Chen T, Zou S. The Association between Dairy Intake and Breast Cancer in Western and Asian Populations: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Breast Cancer. 2015 Dec;18(4):313-22. doi: 10.4048/jbc.2015.18.4.313.

(14) Kanis JA, Johansson H, Oden A, De Laet C, Johnell O, Eisman JA, Mc Closkey E, Mellstrom D, Pols H, Reeve J, Silman A, Tenenhouse A. A meta-analysis of milk intake and fracture risk: low utility for case finding. Osteoporos Int. 2005 Jul;16(7):799-804.

(15) Hjerpsted J, Leedo E, Tholstrup T. Cheese intake in large amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr. 2011 Dec;94(6):1479-84. doi: 10.3945/ajcn.111.022426.

(16) Rosqvist F, Smedman A, Lindmark-Månsson H, Paulsson M, Petrus P, Straniero S, Rudling M, Dahlman I, Risérus U. Potential role of milk fat globule membrane in modulating plasma lipoproteins, gene expression, and cholesterol metabolism in humans: a randomized study. Am J Clin Nutr. 2015 Jul;102(1):20-30. doi: 10.3945/ajcn.115.107045.

(17) Pimpin L, Wu JH, Haskelberg H, Del Gobbo L, Mozaffarian D. Is Butter Back? A Systematic Review and Meta-Analysis of Butter Consumption and Risk of Cardiovascular Disease, Diabetes, and Total Mortality. PLoS One. 2016 Jun 29;11(6):e0158118. doi: 10.1371/journal.pone.0158118.

(18) Eyres L, Eyres MF, Chisholm A, Brown RC. Coconut oil consumption and cardiovascular risk factors in humans. Nutr Rev. 2016 Apr;74(4):267-80. doi: 10.1093/nutrit/nuw002.

(19) Traoret CJ, Lokko P, Cruz AC, Oliveira CG, Costa NM, Bressan J, Alfenas RC, Mattes RD. Peanut digestion and energy balance. Int J Obes (Lond). 2008 Feb;32(2):322-8

(20) David Zeevi, Tal Korem, Niv Zmora, David Israeli, Daphna Rothschild, Adina Weinberger, Orly Ben-Yacov, Dar Lador, Tali Avnit-Sagi, Maya Lotan-Pompan, Jotham Suez, Jemal Ali Mahdi, Elad Matot, Gal Malka, Noa Kosower, Michal Rein, Gili Zilberman-Schapira, Lenka Dohnalová, Meirav Pevsner-Fischer, Rony Bikovsky, Zamir Halpern, Eran Elina V, Eran Segal. Personalized Nutrition by Prediction of Glycemic Responses. Cell. 2015 Nov 19;163(5):1079-94. doi: 10.1016/j.cell.2015.11.001.

(21) Rougier H, Crevecoeur I, Beauval C, Posth C, Flas D, Wißing C, Furtwängler A, Germonpré M, Gómez-Olivencia A, Semal P, van der Plicht J, Bocherens H, Krause J. Neandertal cannibalism and Neandertal bones used as tools in Northern Europe. Sci Rep. 2016 Jul 6;6:29005. doi: 10.1038/srep29005.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt