Artikler / Lægen flytter ind – og det samme gør madmyterne om sukker

Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

Er vi danskere sukkerafhængige?

Lægen flytter ind – og det samme gør madmyterne om sukker

Det kunne man godt få fornemmelsen af, når man ser første afsnit af programmet ”Lægen flytter ind: Afhængig”. En programserie om afhængighed blandt danskerne, hvor første afsnit handler om sukker.

I programmets indledning fortæller læge Charlotte Bøving at danskernes sukkerindtag har store konsekvenser for både sundhed og familieliv. Hun er på vej til en familie, der efter eget udsagn er sukkerafhængige.

I de næste 6 uger skal hun hjælpe de to forældre, Mike og Lisette, med at kvitte sukkerafhængigheden, og blive sundere.

Men passer det at sukker er afhængighedsskabende? Er sukker årsagen til nutidens fedmeepidemi, og dennes effekt på folkesundheden – eller er der noget andet, der stikker bag?

Jeg har set hele udsendelsen, og jeg må sige at selvom Charlotte Bøving agerer med virkelig gode intentioner, så er der dele af programmet der efter min bedste overbevisning puster til unødvendige madmyter om sukker, og fjerner fokus fra det der i virkeligheden betyder noget for sundhed.

Derfor har jeg skrevet denne artikel, hvor jeg kommenterer på første afsnit af ”Lægen flytter ind”.

Er sukker årsag til fedmeepidemien?

Mange tror at sukker (og i nogle tilfælde bare kulhydrater) er årsagen til fedmeepidemien i den vestlige verden.

Men det er langt fra hele sandheden. Faktisk er sukkerindtaget i lande i den vestlige verden enten stabilt, eller ligefrem faldende, hvorimod fedmekurven er stigende (jævnfør denne oversigtsartikel fra Wittekind & Walton) (1).

Hvad hænger så sammen med udviklingen i overvægt? Det gør tilgængeligheden af kalorier fra samtlige makronæringsstoffer, der tilsammen passer fint overens med stigningen i fedmekurven (se denne videnskabelige artikel) – der er bare mere kalorietæt mad tilgængeligt, hvorfor man i stigende grad snakker om det fedmefremmende samfund (2).

Lægen flytter ind – og det samme gør madmyterne om sukker

Og det giver jo god mening. Vi tager nemlig ikke på af at spise sukker, men af at indtage for mange kalorier. Ja, man kan faktisk tabe sig lige så godt, selvom man får 43 % (!) af sine daglige kalorier fra sukker, så længe det ikke ændrer på det samlede kalorieindtag (se dette studie) (3).

Og så er det klart at tilsat sukker til diverse færdigvarer, kan være med til at øge kalorietætheden af den mad man indtager.

Men dette fokus på tilsat sukker, kommer i programmet helt ud af proportioner. Således snakkes der om alt det tilsatte sukker i ketchup og dressinger, mens kameraet panorerer hen over familiens aftensmad: Hot dogs med kæmpestore frankfurtere, der er fyldt med ost – og slik/snacks efterfølgende.

Det kræver ikke særlig meget udregning på sammensætningen af dette aftensmåltid, for at regne ud at det ikke er det tilsatte sukker i ketchuppen eller remouladen, ja ikke engang i det hvide brød, der er kalorie-synderen i dette måltid.

På trods af dette nævnes ordet ”overspisning” ikke én eneste gang i udsendelsen.

Dette ordvalg kunne ellers være en passende erstatning, for hver gang der tales om sukkerafhængighed.

Er sukker afhængighedsskabende?

I programmet nævner Charlotte Bøving at formålet med den ”sukkerdetox” som Mike og Lisette skal gennemgå (jeg kan ikke lade være med at krumme tæer, når en sundhedsfaglig bruger buzzword'et ”detox”), er at afvænne dem fra den afhængighed, som sukker har tilfælles med vanedannende substanser som alkohol og cigaretter. Begge dele er nemlig forbundet med udskillelse af dopamin i hjernen.

Det er dog en logisk fejlslutning at sukker er afhængighedsskabende, fordi det hænger sammen med udskillelse af dopamin. Det er spisning i det hele taget, gode oplevelser, og følelsen af kærlighed også. Når vi nyder noget udskiller vi dopamin, men det er ikke det samme som om at det skaber afhængighed. Således påvirker sukker slet ikke dopaminsystemet på samme måde som det ses under substansafhængighed, af fx kokain (se dette studie).
Og dertil er det ikke engang sukkermolekylet, men den søde smag i sig selv, der medfører dopaminudskillelse (4).

Er sukker afhængighedsskabende?

Vi spiser nemlig ikke sukker for at få tilfredsstillet en substansafhængighed, men vores smagsindtryk. Og her er det påfaldende at salte og fede smage, eventuelt (men ikke nødvendigvis) i kombination med noget sødt, er forbundet med større cravings, nydelse og overspisning, end ting der udelukkende smager sødt (se dette studie, dette studie og dette studie) (4,5,6).

Og sjovt nok er det jo ikke rent bordsukker, som de to personer i udsendelsen kaster sig over (hvilket ville være mest oplagt, hvis de rent faktisk havde en substansafhængighed for sukker). Det er kage, is, McDonalds, slik, müslibarer og saltede/søde nøddesnacks.

Altså madvarer der både indeholder sukker OG fedt (slik undtaget) – og først og fremmest mange kalorier. Det er altså ikke sukkeret, men overspisningen, de er afhængige af.

At man selv tror man er sukkerafhængig kan dog hurtigt blive en selvopfyldende profeti, særligt hvis man har fået det at vide af en autoritet. ”Jeg SKAL have mit sukkerfix, for jeg er jo afhængighed”. Ganske som forældre, der bilder sig selv ind at deres børn bliver hyperaktive af sukker – selvom den videnskabelige evidens tydeligt viser at det IKKE er tilfældet (se denne metaanalyse, og dette glimrende blogpost).

Forkert fokus

De ændringer som familien skal følge i de 6 uger, opsummeres som:

Tre hovedmåltider og tre mellemmåltider
Grøn og fiberrig kost uden tilsat sukker
Ingen slik i hverdagen
Max. 50 gram slik i weekenden

En kost som der bestemt kan medføre et vægttab, hvis man kan holde den, og ikke overspiser.

For manden Mike går det strålende. Han har meldt sig ind i et træningscenter, og træner sammen med sin bror op til 4 gange om ugen. Han fortæller at han faktisk godt kan lide at lave hjemmelavet mad, og elsker den ekstra energi han får fra sin nye livsstil. Et glimrende eksempel på at det at elske processen, og at være motiveret indefra, ofte gør det meget lettere at komme i mål (se dette studie) (7).

Og han ender da også med at have smidt næsten 10 kg fedt på de 6 uger.

For Lisette går det lidt anderledes. Hun har svært ved at leve sukkerfrit, falder i ad flere omgange, og da hun endelig har lov at spise slik i weekenden, har hun lyst til at tømme hele slikskabet, og er enormt frustreret over at hun kun må spise 50 g.
Hun er presset, og fortæller at hun er bekymret for at hun falder tilbage i sine gamle vaner, og ikke kan bevare det moderate vægttab på 2,6 kg.

Forkert fokus

Hun forklarer at årsagen til hendes ”sukkerafhængighed” (som jeg i stedet mener burde kaldes overspisning eller trøstespisning) skyldes stress over de mange krav, som hun skal leve op til i en travl hverdag. Stå tidligt op, arbejde, lave mad, gøre rent, deltage i alverdens arrangementer, og være en god mor og kone midt i det hele (fra 30:00 i udsendelsen).

Hun fortæller at den dårlige samvittighed over ikke at kunne leve op til en endeløs række krav, ”æder hende op”.

Så hvorfor er det at man gang på gang forsøger at løse overspisning, der i rigtig mange tilfælde har baggrund i stress, dårlig samvittighed, og følelsen af utilstrækkelighed, ved at tilføje endnu flere regler og restriktioner?

Hvorfor skal hun leve komplet sukkerfrit, i stedet for at fokusere på madvanerne om at skabe mere mæthed, og derigennem et lavere kalorieindtag?

Hvorfor SKAL hun spise morgenmad, når hun ikke er sulten om morgenen? At det ”altid hævner sig” at springe morgenmaden over, som det hævdes i programmet, er en myte som jeg allerede har debunket i denne artikel:

Læs også 6 dårlige vægttabsråd

Hvorfor ikke droppe forbuddene, og i stedet fokusere på det, der virkelig betyder noget? Nemlig mængder, mæthed, og det samlede kalorieindtag. Når man indser at alle madvarer, inklusiv sukker, nemlig kan være en del af en sund kost (også for vægttab), så har de fleste det nemlig med at spise mindre af de ting, som man skal have mindre af – fx sukker.

Omvendt er forbud netop forbundet med overspisning, madstress, spiseforstyrrelse og dårligere vægttabssucces (7,8,9,10).

Det kan du lære meget mere om, i denne artikel:

Læs også Drop madforbud – myten om 'clean eating'

Få afklaret endnu flere myter om sukker, i denne artikel:

Læs også Sandheden om sukker

Kilder:

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Lægen flytter ind – og det samme gør madmyterne om sukker