Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
| Artikler / Faktatjek: Kokosolie er IKKE det "rene gift" |
Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner Når man læser om kokosolie på nettet, så finder man masser af misinformation, og et hav af uunderbyggede påstande om kokosoliens magiske egenskaber.
Blandt andet at kokosolie helbreder cancer, at det booster dit immunforsvar, og at det gør dig til en fedtforbrændingsmaskine at hælde kokosolie i din morgenkaffe. Derfor er det kærkomment at nogen kigger disse påståede egenskaber under luppen, og maner kokosolies status som magisk superfood til jorden. Og netop nu går en Hardvard professors oplæg viralt i en lang række nyhedsartikler. I disse afviser hun, ganske i tråd med den ernæringsvidenskabelige evidens, at kokosolie besidder disse sundhedsfremmende egenskaber. Men hvis du godt kan lide saglig videnskabelig formidling, så glæder du dig for tidligt. Hun går nemlig så langt som at betegne kokosolie som ”det rene gift”, og ”én af de værste ting, man kan spise”. Og det tangerer faktisk at være lige så usandt, som alle de kvaksalveriske påstande om at kokosolie skulle være en helbredende superfood. Og det er virkelig ærgerligt. Lad os tage et faktatjek. Alt er en gift i de rette mængderHvad er en gift egentlig? Paracelsus, der betegnes som toksikologiens forfader, er kendt for citatet: ”Sola dosis facit venenum”. Eller på engelsk: ”The dose makes the poison”. I de rette mængder er alt en gift. Det er for eksempel det som aspartam-kritikerne glemmer, når de påstår at light sodavand er giftigt og kræftfremkaldende. Uden at tage højde for at man i så fald skal indtage så store mængder, at man forinden dør af vandforgiftning. Vand er nemlig også giftigt, hvis man drikker nok. I forlængelse af denne pointe, er det påfaldende hvordan Karin Michels i sit foredrag kalder fedtet fra kokosolie giftigt, men til gengæld fremhæver hørfrø som en af de bedste kilder til sundt fedt. Ikke kun fordi de vegetabilske omega 3 fedtsyrer er mindre anvendelige for menneskekroppen end omega 3 fra fede fisk. Men også fordi hørfrø har et højt indhold af tungmetallet cadmium, og findelte hørfrø indeholder blåsyre fra naturlige toksiner. Indtager man således 25 g hørfrø om dagen, i den tro at det er en superfood, så har man allerede indtaget en tredjedel af den tolerable mængde af cadmium fra hørfrø (1). Man kan altså ikke snakke om at en fødevare er sund eller usund (og da slet ikke giftig!) uden at tage højde for hvilke mængder man indtager fødevaren i. Det gælder også for kokosolie. Hvis vi ser bort fra det et øjeblik, hvad er det så som kokosolien ernæringsmæssigt kritiseres for? Professor Karin Michels advarer mod kokosolien, på grund af det høje indhold af mættet fedt, der angiveligt øger risikoen for hjertekarsygdom fordi det øger kolesteroltallet. Lad os først se nærmere på denne påstand. Hvad siger forskningen om mættet fedtOmend visse instanser (såsom American Heart Association) stadig har et konservativt syn på mættet fedt (2), så er det efter min bedste tolkning af evidensen forældet at snakke om mættet fedt, som værende universelt usundt. Det giver nemlig ikke mening at tale om mættet fedt alene, i stedet for at se på den komplette fødevare, hvori fedtet indgår. Vi spiser ikke mættet fedt isoleret, vi spiser hele madvarer, og to fødevarer kan påvirke kolesteroltallet vidt forskelligt, også selvom de begge indeholder mættet fedt. Et eksempel på dette er mælkeprodukter. Hvor det mættede fedt fra visse mælkeprodukter måske isoleret er problematiske for kolesteroltallet, så er syrnede og fermenterede mejeriprodukter som yoghurt faktisk associeret med en gavnlig effekt på sundheden (3,4,5).
For ost har man endda vist i et interventionsstudie at denne madvare påvirker kolesteroltallet positivt – sammenlignet med smør, der forværrer det (6). Måske på grund af indholdet af calcium i de komplette mejeriprodukter, såsom ost (7,8). Et andet eksempel er hele æg, der på trods af det mættede fedt i æggeblommen ikke påvirker kolesteroltallet negativt. Tværtimod fandt DiMarco et al. at 1-3 æg om dagen forbedrede kolesteroltallet i raske forsøgspersoner – hvor den positive effekt var stigende, for hvert æg de indtog (9). Det forværrer heller ikke kolesteroltallet i diabetikere (10,11). Det betyder naturligvis ikke at alt mættet fedt er sundt, eller at man ikke kan have gavn af at udskifte noget af det mættede fedt i kosten med umættet. Men det er en unuanceret at snakke om alt mættet fedt som usundt. Lad os så vende tilbage til kokosolien, der jo består af rent fedt - i modsætning til mælk, ost, kød, og andre komplette madvarer med mættet fedt. Hvad siger forskningen? Hvad så med kokosolie?I 2016 udkom en litteraturgennemgang af videnskabelige studier omkring indtag af kokosolie og risikofaktorer for hjertekarsygdom. Heri fandt man at indtag af kokosolie overordnet var forbundet med en forværring af kolesterolværdierne sammenlignet med umættede fedtsyrer, men ikke i samme omfang som smør. Samtidig så det ikke ud til at være tilfældet for hele kokosnødder (der var den igen, med at spise den komplette madvare) (12). Reviewet var dog overvejende baseret på observationelle studier, og dermed kan man ikke sige noget direkte om årsagssammenhænge. Der er udkom dog et randomiseret interventionsstudie tidligere i år, der sammenlignede kokosolie, smør og olivenolie. Heri indtog forsøgspersonerne dagligt 50 g ekstra jomfru kokosolie, ekstra jomfru olivenolie, eller usaltet smør i 4 uger (13).
Og her så man, at hvor smør øgede det ”dårlige” LDL-kolesterol, så var der ingen forskel på kokosolie og olivenolies effekt på LDL. Kokosolie øgede til gengæld det ”gode” HDL i forhold til smør og olivenolie, men det er stadig uvist præcis hvilken rolle HDL spiller i forhold til hjertekarsygdom. Med andre ord: Kokosolie er på ingen måde en superfood, og der er ingen evidens for at potentielt gavnlige effekter af MCT-fedtsyrer også gælder for kokosolie. Men det er på heller ingen måde det ”rene gift”, og lidt kokosolie kan sagtens indgå i en sund og varieret kost, uden at skade noget som helst. Sort/hvide madforestillinger og spiseforstyrrelseDet værste ved denne her retorik er at den puster liv til en forestilling om fødevarer som enten usunde eller sunde. En diktomi som der i forvejen lever i bedste velgående i ernæringsdebatten. Enten er en madvare en superfood, eller også er den skadelig. Der er ikke noget midt i mellem. I virkeligheden er mad bare mad, og så længe man spiser varieret og ikke indtager for mange kalorier, så har man meget vide rammer for at spise ”sundt”. Herregud, på min diæt op til sommer spiste jeg en pizza om dagen, og kom alligevel i form: Desværre er opfattelsen af fødevarer som enten sunde eller usunde (eller ”ren gift” i dette tilfælde) ikke kun forkert – den er også skadelig. Således er sort/hvide tanker omkring mad ikke kun forbundet med en større forekomst af spiseforstyrrelse og et dårligt forhold til mad – men også til at overspise. Og hvis der er noget, der ernæringsmæssigt er usundt, så er det at overspise. Om det så er af kokosolie eller ej. Misinformation skaber mistillidEt andet problem ved denne unuancerede retorik, er at den i dette tilfælde kommer fra fagfolk. På grund af kvaksalverne og deres konspiratoriske skræmmehistorier, så er der nemlig i forvejen rigelig mistillid til autoriteter og fagfolk indenfor ernæringsverdenen. Men når fagfolk, der burde vide bedre, griber til samme skræmmeretorik og misinformerer, så kommer vi et skridt nærmere på et skråplan, hvor befolkningen ikke har nogen chance for at vide hvem og hvad de kan stole på. Misinformation er den rene gift - ikke kokosolie. Kilder:(1) Fødevarestyrelsen. Vær opmærksom på cadmium i solsikkefrø, hørfrø, skaldyr, chokolade og kakao. 2016. Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger. |
