• Dansk produceret
  • Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 DKK
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt - 000T 00M 00Stilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Kampen mod krudtet


Skrevet af Anders Nedergaard, PhD i muskelbiologi

I disse dage har folketinget en lov til behandling, som strafferetsligt vil sidestille anabole steroider med narkotika, hvilket betyder at diverse dopingforseelser i det civilrestslige system – altså vedrørende import, handel og opbevaring af anabole steroider – kan medføre op til 6 års fængsel, hvor de tidligere kun kunne give 2 år.
 

Intro

Den egentlig intention bag denne manøvre er at forbrydelser, der kun kan give 2 års fængsel, ikke må gøres til genstand for flere typer overvågningsteknikker – såsom telefonaflytning, hvilket har gjort efterforskningsarbejde besværligt.

Derfor har politiet i længere tid ønsket en skærpelse, da det ville lette deres kamp imod organiseret kriminalitet, der som bekendt ofte er involveret i handel med anabole steroider. I samme ombæring har Politiken erklæret at de vil lancere en artikelserie omhandlende doping og de har vel i praksis stort set offentligt erklæret at det handler om ”doping-svøben”, altså underforstået med en meget negativ vinkel. Hvad er det egentlig der sker?

Storioder

Det subjektive

Før jeg går til biddet, vil jeg gerne fortælle lige om mit eget helt subjektive syn på doping. For det første synes jeg det er rigtigt ærgerligt at der er folk der kommer galt af sted med doping, for det er der. Jeg ville ønske man kunne gøre noget for at der samlet set var færre der gjorde skade på sig selv med doping.

For det andet, så holder jeg meget af styrketræning som fænomen og kultur, og tilstedeværelsen af steroider har gjort en enorm skade på hele styrketræningskulturen. Man kan ikke diskutere resultater af træning, hvordan programmer virker eller hvem der er gode eller dårlige trænere, uden at der hele tiden skal være et lille mente; nemlig om der er krudt involveret.

Jeg er helt på det rene med at begge punkter nok ikke er noget der lader sig rette, men jeg tror og håber at man kan arbejde med dem på en mere konstruktiv måde end man har gjort hidtil.

Hvorfor er doping ulovligt?

I selve debatten om doping har Antidoping Danmark (ADD) fået mange, mange hug på diverse motionssider. Et aspekt der ofte går tabt er dog at i vid udstrækning er ADD kun et organ for en politisk beslutning, nemlig dopingloven. At ADD så har haft et vis person- og kulturoverlap med DIF og Team Danmark , hvilket har påvirket deres kommunikationsstrategi er en anden historie, som jeg vil lade hvile indtil videre. Dem, der står bag det hele, er politikerne, for det er dem, som har sat doping på loven. Det gode spørgsmål er nok, ”hvorfor satan har de det?”

Citat elementDet er stort set umuligt at dokumentere hvor mange der bruger doping og hvor mange der tager skade af det


Steroider

Forekomst og farlighed

Den officielle forklaring er helt sikkert at det vurderes sundhedsskadeligt at bruge steroider. Problemet er bare at det er stort set umuligt at dokumentere hvor mange der bruger doping og hvor mange der tager skade af det. Til dels fordi selve brugen af doping, specielt steroider, er tabuiseret og man derfor ikke kan regne med at folk nødvendigvis er ærlige omkring det, hvis man spørger om de bruger doping, selv i anonymiserede spørgeskemaundersøgelser. Og til dels fordi mange af bivirkningerne kommer forsinket i form af slid på kredsløbet, og derfor først viser sig mange år efter det ”sidste skud”. De voldsomme, akutte skader der kommer i Ekstrabladet og Politiken er sandsynligvis meget sjældne. Så objektivt set er argumentet om den sundhedsskadelige effekt ikke særligt stærkt, for at sige det pænt. Almindelige nydelsesmidler som tobak, alkohol og sodavand dræber med næsten 100% sandsynlighed hver især langt flere mennesker end steroider gør.

Almindelige nydelsesmidler som tobak, alkohol og sodavand dræber med næsten 100% sandsynlighed hver især langt flere mennesker end steroider gør.
 

Hvor mange bruger steroider?

Det er rigtigt at det er potentielt farligt at bruge steroider, desværre er det meget, meget svært at gennemskue hvor mange der bruger steroider, og hvor mange af dem der så udvikler bivirkninger. Den europæiske brancheorganisation for fitness branchen, European Health and Fitness association (EHFA), har tilbage i 2010-2012 lavet en stor undersøgelse, også i Danmark, hvor man fandt at 1.2-1.3 % af godt 3000 respondenter fra de største danske motionscenterkæder brugte eller på et tidspunkt havde brugt anabole steroider (550,000 medlemmer på landsplan i alt). Hvis man ekstrapolerer de 1.2-1.3 % til 550,000 motionscentermedlemmer, står vi altså med cirka 6,000 nuværende eller tidligere dopingbrugere. Hvis man så tager højde fra at mange tidligere brugere ikke længere er i centrene og derfor ikke figurerer i undersøgelsen, og at visse centre der ikke er med i undersøgelsen har flere ”krudtere”, så er der nok flere end det, men selv hvis man ganger med 2 på grund af denne bias, så lander man på ca 12,000, hvilket bestemt må siges at være i den lave ende af de 10,000-50,000 som Anti Doping Danmark ofte taler om.

Kampen mod krudtet figur

Billede fra: A summary of the results from Nutt’s 2010 paper in The Lancet

Hvor farligt er det?

Hvis man skal gå ind i farlighedsargumentet kan man sige at der er blevet afviklet videnskabelige studier, hvor man har administreret op til 600 mg testosteron i ugen i op til 20 uger uden at have kunnet påvise rigtige bivirkninger. Det må altså antages at være sikkert at bruge 600 mg testosteron/ugen i 20 uger. På den anden side kan man ikke ignorere observationerne der findes fra case studies, hvor der er masser af eksempler på voldsomme skader som er kommet i forbindelse med brug af steroider. I disse studier beskrives ofte meget, meget voldsomme forbrug af steroider i ret lang tid, f.eks. over 2000 mg i ugen i 5+ år i træk. Så hvad er effekten af den ”almindelige” steroidebruger? Et enkelt studie sammenlignede dødeligheden imellem baggrundsbefolkningen og en række finske styrkeløftere, hvor man fandt at styrkeløfterne havde væsentlig (4-fold) forøget dødelighed (Pärssinen, Kujala, Vartiainen, Sarna, & Seppälä, 2000). Det er dog svært at vurdere i hvilket omfang disse styrkeløfteres forbrug af steroider var repræsentativt for steroidebrugere. Samtidig med kan man heller ikke ignorere at der går rigtig mange mennesker rundt, som har brugt eller bruger steroider, som for alle praktiske formål er sunde (pæne blodtryk og kolesterol værdier, osv.).

Der tegner sig altså et billede af at intensiteten af brugen og graden af bivirkninger der viser sig er meget heterogen. Der er altså ingen tvivl om at man kan tage så lidt steroider at det ingen negativ sundhedsmæssig konsekvens har (men stadig gror nogle muskler) og der er heller ingen tvivl om at man kan tage så mange at man med altoverskyggende sandsynlighed vil dø af det. Det interessante er nok i virkeligheden hvordan de virkelige brugere er fordelt imellem disse ekstremer.

Dette syn på steroidebrugets forskelligartethed bliver også bekræftet i et rigtigt fedt studie begået af Gen Kanayama, hvor de undersøgte afhængighed blandt steroide misbrugere. Den amerikanske psykiater forening har en manual for psykiatriske diagnoser, DSM-IV, hvor man har beskrevet diagnosekriterier for alle psykiatriske sygdomme (Kanayama, Brower, Wood, Hudson, & Pope, 2009a). I DSM-IV har man defineret en afhængighedssygdom og hvis man trækker denne ned over brugen af steroider, har Kanayama og co. fundet at en del af dem der bruger steroider har et afhængighedspræget forbrug, en observation jeg godt tør sige stemmer godt overens med mine egne helt subjektive erfaringer fra ”miljøet” (Kanayama, Hudson, & Pope, 2009b). De har så undersøgt hvordan dem der havde afhængighedspræget forbrug, adskilte sig fra dem med et mere kontrolleret forbrug og her fandt de at kort uddannelse, at være opvokset hos en skilt forælder, samt at have misbrugshistorier i familien, alle var meget stærke disponerende faktorer. Det interessant ved det er at det er præcis den samme slags mønstre man ser med cannabis og kokain og andre former for recreational drugs. Jeg vil også gerne vove at påstå at det er meget sandsynligt, at langt majoriteten af dem der udvikler alvorlige bivirkninger er dem der har afhængighedsprægede forbrug af dopingstoffer. Med mit kendskab til dopingmiljøet kan jeg sige at det billede, som dette studie tegner, stemmer ret godt overens med mine personlige, subjektive observationer fra dopingmiljøet.

Så brugen af steroider er præget af en enorm heterogenitet. På samme måde som man ser med hash eller kokain, hvor et moderat forbrug har ingen eller meget få bivirkninger, mens for en del af brugerne bliver brugen til misbrug og så begynder der at komme risiko for bivirkninger.

Langt det vigtigste issue, når man taler om farligheden af steroider er altså hvordan forbruget ude i virkeligheden er fordelt imellem de to ekstremer og hvordan bivirkninger er fordelt på dem.
 

Smagsdommeri

Så når man ikke praktisk kan stable et særligt stærkt argument om skadelighed på benene for at ulovliggøre, hvad er baggrunden så? Man kan ikke lade være med at tænke på om der bagved ligger en mere obskur forklaring, som er at ”man” ikke kan lide doping, rent moralsk og som udtryksform. Nogen vil sågar mene at det er en del af en kulturelitær dagsorden om at stigmatisere og ulovliggøre maskuline udtryksformer. Så at bekæmpe nogen ”vi ikke kan lide” med lov, fordi befolkningen så vil kaste flere stemmer efter politikerne, kan sagtens være et reelt motiv i beslutningsprocessen bag dopingloven. Jeg mistænker altså at der er tale om såkaldt ”Ekstrablads-politik”.

Citat elementProblemet med steroider er ikke steroiderne, men menneskene, der bruger dem og risikoen for at udvikle afhængighed


Steorider styrketræning

Mere subjektivt bavl

Man kan vælge at tolke ovenstående som at problemet med steroider ikke er steroiderne, men menneskene, der bruger dem og risikoen for at udvikle afhængighed. Med disse briller på bliver doping i virkeligheden til en slags socialt problem, i højere grad end det er et moralsk eller sportsretsligt problem. Dette synspunkt forstærkes af at vi ved, at brug af doping har en social slagside, så forekomsten er langt større blandt folk med kortere uddannelser og lavere indkomster – igen fuldstændig i parallel med cannabis, coke, osv.

De erfaringer der findes med andre typer misbrug, viser at man sandsynligvis får den bedste effekt på samfundsniveau ved at anvende an harm reduction policy, hvor man altså arbejder for at informere og reducere skadevirkninger – f.eks. ved at bruge fikserum til junkier. På samme måde tror jeg at man ville kunne få færre steroidemisbrugere og færre alvorlige bivirkninger, hvis man lovliggjorde det og gjorde det muligt for brugere at få en form for sundhedsfaglig rådgivning. I modsætning til at presse brugerne ud i mere og mere obskure miljøer, hvor de og deres adfærd stigmatiseres tiltagende, som det sker i dagens Danmark. Men det er jo en politisk beslutning og så længe Hr. og Fru Danmark synes at bodybuildere er nogle pumpede egosvin, kommer det nok desværre ikke til at ændre sig.

Konklusion (og disclaimer)

Før artiklen løber helt ud, vil jeg gerne sige et par sidste ord. Sportsdoping er et helt andet problem, som jeg ikke har været inde på. For det første rummer sportsdoping ikke på samme måde det her sociale aspekt og dopede elitesportsfolk doper sig mindre, og har ikke den samme tilbøjelighed til afhængighed (sandsynligvis qua det her manglende sociale aspekt). De fleste elitesportsdopere beskriver det som en slags kalkuleret erhvervsrisiko, måske på samme måde som en børsmægler ville tage amfetamin for at holde sig skarp i længere tid og dermed kunne ”mere”. Men det er et moralsk problem, som sporten faktisk har godt styr på selv med WADA, IOC og CAS (sportens egen domstol). Jeg er ikke så blåøjet at jeg nogensinde tror, at man enten kan vælge doping til eller fra. Det vil altid være en form for ligevægt, der balancerer imellem gevinsten ved at vinde i forhold til risikoen for at blive fanget og den sanktion, man så ville blive udsat for.

Når vi snakker motionsdoping, så synes jeg personligt og aldeles subjektivt at steroider er noget bras. Jeg elsker styrketræning, den kultur der er omkring det, den fysiologi der er i de fortællinger der gemmer sig i det. Der findes ikke nogen ting der har gjort større skade på styrketræning og kulturen om det, end steroider. Det har udvandet enorme mængder viden om træning og givet enormt mange mennesker kredit for noget, som de ikke har tilegnet sig på ærlig vis, store muskler er nemlig noget man gør sig fortjent til over års arbejde. Men det er en ren subjektiv betragtning som man kan dele eller ej. Men faktum er nogle mennesker ikke kan tåle steroider og så bliver disse personer og steroiderne sammen en farlig blanding, (primært for dem selv). Jeg ville ønske at vi levede i en verden hvor steroider ikke skadede folk og der er altså bare en masse ting der tyder på at den måde vi gør det på, ikke er den rigtige, eller i hvert fald ikke den bedste. Når alt nu tyder på at metadonudlevering til junkier er en overvældende succes i kraft af reduceret kriminalitet og minder sygelighed, hvorfor er det så så fjern en tanke at forsøge sig med en lignende model med anabole steroider? Hvorfor er steroider ikke en kæmpe problem i de lande, hvor det er lovligt at købe på apoteket? Fordi tilgængeligheden ikke dikterer udbredelsen.

Der vil altid være unge mænd, for hvilke større muskler er en del af deres maskuline selvrealisering og for en fraktion af dem bliver steroider en rigtig uheldig løsning på deres problemer. Det går ikke over. Hvis man nu brugte pengene på at hjælpe dem i stedet for at marginalisere og stigmatisere dem, kunne det være at man kunne undgå nogle af de her dumme dødsfald og følgeskader.

Citat elementDer vil altid være unge mænd, for hvilke større muskler er en del af deres maskuline selvrealisering og for dem bliver steroider en rigtig uheldig løsning på deres problemer
 
 

Referencer

Kanayama, G., Brower, K. J., Wood, R. I., Hudson, J. I., & Pope, H. G. (2009a). Anabolic-androgenic steroid dependence: an emerging disorder. Addiction, 104(12), 1966–1978. doi:10.1111/j.1360-0443.2009.02734.x

Kanayama, G., Hudson, J. I., & Pope, H. G. (2009b). Features of men with anabolic-androgenic steroid dependence: A comparison with nondependent AAS users and with AAS nonusers. Drug and Alcohol Dependence, 102(1-3), 130–137. doi:10.1016/j.drugalcdep.2009.02.008

Pärssinen, M., Kujala, U., Vartiainen, E., Sarna, S., & Seppälä, T. (2000). Increased premature mortality of competitive powerlifters suspected to have used anabolic agents. Int J Sports Med, 21(3), 225–227. doi:10.1055/s-2000-304

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

  • Bodylab Bodymin (240 stk)
    Bodylab Bodymin (240 stk)

    Vitamin/mineraltilskud med ekstra B6, Zink og Chrom

    109,00 DKK
    99,50 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)
    Bodylab Weight Gainer (1,5 kg)

    Weight gainer med højt indhold af kvalitetsprotein

    165,00 DKK
    149,50 DKK
    139,66 DKK
    137,25 DKK
    135,00 DKK
    131,50 DKK
    125,00 DKK
    122,38 DKK
    118,78 DKK
    112,50 DKK
    106,28 DKK
    99,91 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    Bodylab Whey 100 (1 kg)

    Mix af valleprotein-koncentrat og valleprotein-isolat

    169,00 DKK
    149,50 DKK
    146,33 DKK
    144,75 DKK
    143,80 DKK
    141,50 DKK
    138,43 DKK
    136,13 DKK
    133,23 DKK
    131,90 DKK
    127,18 DKK
    124,93 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Carbs (1 kg)
    Bodylab Carbs (1 kg)

    Energipulver med de meget letoptagelige maltodextriner

    69,00 DKK
    62,50 DKK
    49,66 DKK
    44,75 DKK
    43,80 DKK
    41,50 DKK
    KøbVælg variant
    Info
  • Bodylab Kreatin pulver (400 g)
    Bodylab Kreatin pulver (400 g)

    100 % rent mikroniseret kreatin monohydrat pulver

    119,00 DKK
    99,50 DKK
    81,25 DKK
    KøbVælg variant
    Info

Facebook

92.800+

Kontakt

  • bodylab.dk
  • bodylab.fi
  • bodylab.no
  • bodylab.se