• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Gentagelsen og den evige genkomst


Af Brian Henneberg

I 1882 udkom en bog kaldet ’Den muntre videnskab’, hvori en meget mærkelig tanke blev præsenteret. Forfatteren bag bogen, den tyske filosof Friedrich Nietzsche, kaldte denne tanke for ’Den evige genkomst’. 39 år tidligere havde den danske filosof Søren Kierkegaard udgivet et par andre bøger kaldet ’Enten – Eller’ og ’Gjentagelsen’. Men hvordan i alverden vedkommer alt dette dig? Og hvad har det at gøre med styrketræning?
 

Den evige genkomst

Forestil dig, at du er lidt småsyg. Ondt i halsen. Der er problemer med kæresten. Du har lige fået 00 til en vigtig eksamen, og nu er dit gennemsnit pludselig så lavt, at drømmeuddannelsen er i fare. Du har desuden lige knoklet dig igennem en rigtig hård træning, og nu er din gamle skulderskade begyndt at drille igen. Det hele er rent ud sagt noget lort. Nu ville være et godt tidspunkt at teste dig selv i forhold til Nietzsches ’evige genkomst’.

Forestil dig, at det liv, du lever, skal du leve endnu engang og utallige gange mere. Der vil intet nyt være i det. Hver eneste smerte, hvert eneste nederlag, hvert eneste suk, hver eneste sveddråbe, hver eneste gentagelse vil vende tilbage til dig. Alt sammen i samme rækkefølge og i al uendelighed. Ville du kaste dig til jorden og forbande din skæbne? Eller ville du omfavne tanken?

Nietzsche foreslår, at vi stiller dette retoriske og metafysiske spørgsmål til os selv, for at teste, om vi lever, som vi burde leve. Prioriterer vi rigtigt? Bruger vi tid nok på de vigtigste ting? Behandler vi os selv, livet og andre mennesker, som vi burde? Lever vi på en måde, der gør, at vi har lyst til at gentage dette liv millioner af gange til trods for smerte, sygdom, sorg, skade og modgang? Eller er der nogle ting, vi ville lave om, hvis vi ikke kun var her én gang, men i al evighed?

Vi lader lige tanken stå et øjeblik, og vender for en stund blikket mod Kierkegaard.

citat elementPrioriterer vi rigtigt? Bruger vi tid nok på de vigtigste ting? Behandler vi os selv, livet og andre mennesker, som vi burde?

Gentagelse træning mand
 

Gentagelsen

Har du nogensinde tænkt over, hvor mange ting du egentlig gentager i løbet af en dag, en uge, en måned eller et år? Du børster tænder, spiser, træner og sover igen og igen. Du kysser din kæreste, spiser en hovedpinepille og tager til stranden utallige gange i løbet af et liv. Der er nogle få ting vi kun gør én eller få gange, som at blive gift eller se ballet, men de fleste ting, vi laver, er gentagelser.

Nogle af de ting, vi gentager, er af positiv karakter, mens andre er mere negative. De gode kan være regelmæssig træning, indtag af god mad, en god nats søvn eller en afstressende tur i sommerhus. De negative ting er, når vi bliver ved med at begå de samme fejl. Vælge forkerte partnere, bruge for mange penge eller tilbringe for meget af vores liv foran fjernsynet med en pose chips.

Citat elmentHar du nogensinde tænkt over, hvor mange ting du egentlig gentager i løbet af en dag, en uge, en måned eller et år?

Børn elsker gentagelser – det forudsigelige i en kendt handling. De kan se det samme afsnit af Byggemand Bob 37 gange om dagen. Senere, efterhånden som vores hjerner udvikler sig, begynder gentagelser at kede os. Vi vil gerne se en ny film, frem for at se ’De grønne slagtere’ for 23. gang på TV2 Film.

På et tidspunkt begynder vi dog igen at indse værdien af gentagelsen. Hvad det er, der er så fantastisk ved gentagelsen, kan Kierkegaard lede os på sporet af.

I sin bog ’Enten - Eller’ opstiller Kierkegaard to forskellige fiktive karakterer med hver deres syn på gentagelsen: Æstetikeren og Etikeren. De er begge drevet af lidenskab, men på hver deres måde.

Æstetikeren er bestemt ikke fan af gentagelser, og hans lidenskab stikker ikke særligt dybt. Han foretrækker nye og spændende ting hele tiden. Tre måneder med bodybuilding. Fire måneder med crossfit. Nye programmer hele tiden. Cut og bulk i flæng. Et halvt års pause når træningen bliver for kedelig. De kvindelige æstetikere praktiserer fitnessudgaven af pubcrawl og hopper fra hold til hold i det lokale fitnesscenter. Afro Power Dance, Hatha Yoga, Thai-Bo, Kettlecross, så længe det føles nyt og spændende. Efter seks-syv gange på det samme hold begynder kedsomheden at melde sig, og de kræver fornyelse. Det er hårdt hele tiden at søge nye, spændende ting, der kan stimulere sanserne. Æstetikeren kommer derfor hurtigt til at kede sig og blive træt af sig selv og livet. Derfor opnår æstetikeren aldrig den ro, som etikeren har.I modsætning til Æstetikeren er Etikeren ultrafan af gentagelsen, som får ham til at falde til ro. Hans lidenskaber er tunge og rodfaste. Solide og langvarige. De fleste mennesker har en trang til at finde en fast partner i livet. Det er fint med ungdommens kæresteri med forskellige partnere. Men antallet af mennesker på online datingsites, der leder efter den eneste ene, er skyhøjt. Alle vil gerne finde én, de kan bygge noget solidt op sammen med. Det føles godt at kanalisere al sin kærlighed og al sin energi og alle sine lidenskaber i én retning og bygge noget solidt. Det er den samme drift, der driver etikeren i sin træning. Og det er dette sted, han forsøger at nå frem til. Dér ,hvor han kan gentage nogle få ting, han holder af. Gentagelsen er det etiske valg. Det voksne valg.

Etikeren er ham, med den beundringsværdige fysik, vi betragter i centret. Ham der har trænet regelmæssigt og konsekvent de sidste 10 år. Hans lidenskab er kanaliseret i én retning. Han er en etiker, der har fundet roen. Han har opdaget værdien af gentagelsen. Gentagelsen af den daglige træning, gentagelsen ved at elske den samme kvinde dag ind og dag ud. Gentagelsen giver livet værdi og mening, fordi gentagelsen skaber kontinuitet i et liv, som ellers let bliver en omgang æstetisk, fragmenteret og meningsløst rod. Etikeren samler trådene. Han tager sig sammen, tager ansvar og gør det, der er svært. Etikeren bliver voksen. Og det gør ham som regel langt lykkeligere end æstetikeren.

Styrketræning er perfekt som ’etiker-lidenskab’, fordi det er så rendyrket en form for gentagelse. Vi gør det samme igen og igen. Dag ud og dag ind. Med bittesmå variationer, men grundlæggende er det det samme, vi laver hver evig eneste dag. Vi løfter tunge byrder. Selvpålagte byrder. Der er ingen, der tvinger os til det. Alligevel vælger vi at løfte dem hver dag, frem for at lade dem ligge.

Æstetikeren vil for så vidt også gerne have drømmekroppen. Men han løfter kun så længe, det et nyt og spændende. Og så holder han pause eller finder på noget andet. Enhver med bare en smule forstand på træning ved, at dette ikke giver nævneværdige resultater. Og dermed skyder æstetikeren forbi målet. Etikeren derimod ved, at gentagelsen er den eneste måde, hvorpå han kan opnå det, han vil.
 
Styrketræning lærer os at elske det, der er svært, fordi det giver os det, vi ønsker. Når squatstangen ligger klar med en vægt, vi lige netop kan tage 15 gange, og vi ved, hvordan vi allerede efter 10. gentagelse vil føle vores lunger brænde, vores lår syre til, vores lænd i smerte, vores arme summe og vores nakke gøre ondt, så er det svært at tage sig sammen til at tage byrden på nakken. Det er lettere at lade være.
Det er sværere at gøre det. Men vi vælger det, der er svært, fordi det giver os mere end det, der er let.

Gentagelsens værdi ligger blandt andet i, at man lægger et stykke arbejde i noget og høster frugterne af det arbejde. Om det så er i forhold til træning, studie, parforhold eller andre ting. Som Arnold Schwarzenegger ofte har påpeget, så er den daglige udøvelse af styrketræning med til at styrke andet end kroppen. Også viljestyrke, mod, selvsikkerhed, selvdisciplin og beslutsomhed styrkes. Evner der alle kan bruges uden for centeret.

Citat elementGentagelsens værdi ligger blandt andet i, at man lægger et stykke arbejde i noget og høster frugterne af det arbejde

Gentagelse træning
 

Kærlighed

Det er sjældent, at kærlighed bliver nævnt i fitnessartikler. I dag bliver en undtagelse. Parallellerne mellem styrketræning og kærlighedslivet er nemlig mange. I hvert fald i denne sammenhæng. For let’s face it: Et forhold er én lang gentagelse. Man knalder med den samme. Man tager til julefrokost hos den samme svigerfamilie. Man følger de samme rutiner i hverdagen. Holder fast i de samme traditioner ved højtider og fødselsdage. Det er gentagelse på gentagelse på gentagelse. Gentagelsen gentages og bliver hermed selv en gentagelse, som Johannes Møllehave ville sige. Det kan blive ulideligt. Uudholdeligt. Man kan få lyst til at bryde op. Kaste det hele over bord og starte forfra. Så sker der i det mindste noget nyt.Men af Kierkegaards etiker kan vi lære, at gentagelsen har en værdi, der overstråler den konstante higen efter noget nyt. Når man dyrker styrketræning, lærer man hurtigt, at en lind strøm af nye, smarte programmer, påfund eller idiotiske kosttilskud med hyperpotente navne ikke er særlig frugtbare. De giver os ikke det, vi stræber efter. Løsningen ligger i gentagelsen. I den hårde, nådesløse kamp mod vægtene dag ind og dag ud.

Efterhånden lærer man at elske kampen, fordi den i bund og grund giver det, man har brug for. Også selvom man somme tider forbander det hele langt væk og får lyst til at kaste sig over noget nyt og mere spændende. Men det er sjældent, vi får det, vi virkelig ønsker os, hvis vi pubcrawler rundt i livet.
 
Det samme gælder kærligheden. Grundlæggende handler det jo om samhørighed. Det man opbygger sammen. De oplevelser man har haft sammen; både gode og dårlige. Det at man kan holde den anden ud, selv når han/hun er urimelig eller morgengrim. Når man er der for hinanden anden uanset hvad. Følelsen af, at der er brug for én. Kærligheden til den anden. Det er de ting, som er det værdifulde ved et forhold. Det er det, de fleste ønsker og leder efter her i verden. Og det får man ikke ved at smutte, så snart nyhedsværdien aftager, eller det hele bliver lidt svært og hverdagsagtigt. Det får man kun igennem gentagelsen. Ved at vælge det samme. Ved at vælge, at man vil være en person, som er tro og holder fast og kæmper gennem ild og vand.

Vi, som dyrker styrketræning, vælger at bære vores byrder, fordi vi kender værdien af disse byrder i det lange løb. Tilværelsen kan blive ulidelig let, men den kan ikke blive ulideligt svær, når man kender værdien af de byrder, man har pålagt sig selv. Vi ved, at lykken findes i det, der ikke er let. Vi ved, at lykken findes i gentagelsen.

Ciatet elementVi, som dyrker styrketræning, vælger at bære vores byrder, fordi vi kender værdien af disse byrder i det lange løb
 
 

Én gang til

Vi vender afslutningsvis tilbage til Nietzsche og hans brutale tanke om altings evige genkomst. Så står du nemlig godt rustet til udfordringen, hvis du har fundet nogle gode ting i dit liv, som du med glæde gentager i det daglige. Megen sygdom, modgang og nedtur kan udholdes, så længe man har et solidt meningsfuldt hverdagsfundament i sit liv. Knækker Nietzsches tanke dig derimod, og har du lyst til at takke nej til den evige genkomst, fordi livet er en forpulet gang rod fyldt med hjertesorger, svære eksaminer og usandsynligt hårdt arbejde, indtil vi på meningsløs vis kradser af og mister alt, vi nogensinde har kæmpet for? Så har Nietzsche såmænd endnu en stegepande, han har tænkt sig at slå dig oven i hovedet med. For formår du ikke at nå frem til det punkt, hvor du kan sige fuldt ud ja til at gentage hele gøgemøget, så er det ikke livet, den er galt med. Det er dig selv. Du er for svag til at magte dit eget liv og skabe mening med det. Du er en dekadent og pessimistisk nej-siger, der forpester livet med din mangel på vilje og styrke. Og ærligt talt, så kan livet ikke bruge dig eller den holdning til noget som helst.

Ja, det er hårde vilkår at leve op til Nietzsches livsbekræftende krav. Ud fra hans perspektiv er livet det eneste, der findes. Vi må derfor elske det mere end noget andet; elske det på trods. Et nej til livets evige genkomst er derfor, ifølge Nietzsche, et nej til al eksistens. Vælger man at stille sig på den side, så kan man lige så godt tage plads i køen blandt livstrætte kristne, der sidder og venter på udfrielsen og paradisets komme.

Så uanset om vi taler om Kierkegaards gentagelse eller Nietzsches evige genkomst, så kan de bruges, som pejlemærker for, om vi er på rette vej med vores træning og i livet generelt. Kan vi sige helhjertet ja til det hele? Lykkes vores livsprojekt, så kan vi forhåbentlig ved livets afslutning sige som Nietzsches karakter Zarathustra: ’Var det livet? Velan! Så én gang til!’

Citat element
Ud fra hans perspektiv er livet det eneste, der findes. Vi må derfor elske det mere end noget andet; elske det på trods

Gentagelse træning kvinde
 

Kilder:

Peter Thielst - Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. Gyldendal 1994

Peter Thielst – Jeg er ikke noget menneske – jeg er dynamit! Gyldendal 1997

 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt