• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Er fuldkorn altid sundere end hvidt brød?

Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

Fuldkorn er sundt, og vi spiser ikke nok fuldkornsprodukter, som rugbrød, knækbrød og groft brød. Disse brødtyper har på grund af fuldkornsindholdet et højere indhold af vitaminer og mineraler, og mætter længere på grund af flere kostfibre. Til gengæld er det hvide brød fattigt på både vitaminer og kostfibre, og giver en stor blodsukkerstigning efter indtagelse, og derfor skal vi skære ned på det hvide brød.

Det har vi hørt i mange år. Men er det virkelig så simpelt?

Godt nok viser adskillige større meta-analyser at indtag af fuldkorn er forbundet med en lavere dødelighed og risiko for typiske livsstilssygdomme (1,2). Faktisk viste et ny meta-analyse at netop fuldkorn var den type fødevare, der var forbundet med den største reduktion i risiko for dødelighed (3).

At vælge fuldkorn er også et af de officielle kostråd. Heri rådes vi til at spise mindst 75 g fuldkorn om dagen, da fuldkorn er mættende og holder maven i gang – og fordi at spise fuldkorn er med til at ”forebygge blandt andet hjerte-kar-sygdomme, type-2 diabetes og forskellige former for kræft” (4).

Hvidt brød

Overordnet er det altså svært at anfægte at fuldkorn generelt gør noget godt for vores sundhed. Men i hvilket omfang fuldkornsprodukter er gavnligt for den enkelte person, kan måske variere mere end vi hidtil troede. Ifølge et nyt studie reagerer vi nemlig vidt forskelligt på fuldkornsbrød, alt efter sammensætningen af vores mikrobiom – altså de bakterier, der særligt findes i vores tarmsystem, også kaldet mikrobiotaen.

Den større sundhedseffekt af fuldkornsbrød frem for hvidt brød, har delvis været tilskrevet en gavnlig effekt på vores tarmflora – samt en mindre udtalt påvirkning af blodsukkeret. Et stabilt blodsukker er sundere end et blodsukkerniveau med store udsving, og holder os mætte i længere tid, hvorfor hvidt brød skulle være ”dårligere”.

Men det nye studie viser faktisk at hvidt brød, på trods af et højere glykæmisk index , faktisk kan medføre en lavere blodsukkerstigning end fuldkornsbrød, netop afhængig af den enkeltes tarmflora. Det er altså meget interessante resultater, som vi skal se nærmere på i det følgende.

Kort om studiet:

Bread Affects Clinical Parameters and Induces Gut Microbiome-Associated Personal Glycemic Responses af Korem et al. er netop blevet udgivet i Cell Metabolism (5). I dette randomiserede interventionsstudie fordelte man 20 raske mænd og kvinder i 2 grupper.

Den ene gruppe spiste hvidt brød i en uge, efterfulgt af en uge med fuldkorns-surdejsbrød, og den anden gruppe indtog samme typer brød, men blot i omvendt rækkefølge. Perioderne med kontrolleret brødindtag var adskildt af 2 uger.

Før og efter hver periode foretog man en lang række målinger, heriblandt måling af kropskomposition og blodprøver – samt sammensætningen af forsøgspersonernes mikrobiom, og påvirkningens af deres blodsukker, efter de indtog brød.

Rugbrød

Hvad fandt man ud af?

Der var ingen forskel i kliniske parametre mellem grupperne efter forsøget, og perioderne med ændret brødindtag medførte ingen ændringer i forsøgspersonernes mikrobiom.

Et overraskende fund var dog at forsøgspersonernes blodsukker reagerede vidt forskelligt på hvilken type brød de indtog. Således havde nogle en større stigning i blodsukker efter indtagelse af fuldkornsbrød end hvid brødt, hvor det forhold sig omvendt for andre. Ret interessant, i betragtning af man ud fra det glykæmiske index ville forvente at hvidt brød altid ville medføre den største blodsukkerstigning. Det var dog på ingen måde tilfældet.

Forskerne fandt desuden at hvorvidt forsøgspersonerne fik den største blodsukkerstigning af fuldkorn eller hvidt brød, kunne forklares udelukkende ud fra sammensætningen af forsøgspersonernes individuelle mikrobiom.

Hvad er interessant ved studiet?

Hvordan vores blodsukker reagerer på enkelte fødevarer hænger altså i høj grad sammen med hvilke bakteriekulturer der lever i vores krop, primært i tarmsystemet. Det betyder at den kostsammensætning af fødevaretyper, der er gavnlig for én person, ikke nødvendigvis vil være lige så gavnlig for en anden – i hvert fald når det kommer til blodsukkerregulering.

De nye resultater er i overensstemmelse med et studie fra 2015 af Zeevi et al., hvori man også undersøgte den individuelle blodsukkerpåvirkning, som respons på forskellige fødevarer. Og her så man ligeledes en stor variation i hvordan folk reagerede på de forskellige madvarer. Nogle oplevede for eksempel en meget kraftig blodsukkerstigning af at spise tomater eller sushi, mens is eller chokolade kun havde en beskeden indvirkning i blodsukkeret hos andre. Vi tolererer altså fødevarer forskelligt, alt efter individuelle faktorer som aktivitetsniveau, insulinfølsomhed, og vores mikrobiom. Jeg tror derfor at person-specifik ernæring bliver et koncept, der kommer til at fylde meget mere indenfor kostvejledning i fremtiden, ligesom personlig medicinering allerede er begyndt at gøre indenfor medicinsk behandling.

Og netop mikrobiomet, og tarmfloraens betydning for vores helbred, er en nyere videnskabelig opdagelse, der slet ikke er undersøgt til bunds. Det er dog efterhånden tydeligt at mikrobiomet spiller en meget betydningsfuld rolle indenfor vores sundhed, og ernæringsmæssige behov. Det kan du læse mere om i denne artikel: Sund mave og tarm.

Et andet take-away fra det nye studie, er at vi endnu engang bekræftes i at det glykæmiske index ikke er særligt anvendeligt. Der er en meget stor individuel variation i hvilke fødevarer, der påvirker vores blodsukkerniveau – og selvom hvidt brød ifølge det glykæmiske index giver større blodsukkerudsving end fuldkornsbrød, så er det altså ikke nødvendigvis tilfældet for dig.

En anden grund til at man ikke skal lægge for stor betydning i en enkelt fødevares potentielle blodsukkerpåvirkning, er at vi sjældent spiser fødevarer alene, men som en del af et større måltid. Tilstedeværelsen af blandet andet fedt og kostfibre fra andre fødeemner har nemlig en dæmpende effekt på blodsukkerudsving. Hvis vi eksempelvis spiser brød som en del af et komplet måltid vil blodsukkerstigningen altså være noget mindre, end hvis vi udelukkende spiser brød, uden tilbehør.

Og så skal man huske at selvom et højt blodsukker ikke er sundt, så påvirkes vores sundhed af mange andre ernæringsmæssige forhold end blodsukkerværdier, hvorfor man ikke ud fra undersøgelsen kan sige at hvidt brød er lige så sundt som fuldkorn. Fuldkorn indeholder trods alt flere vitaminer, mineraler og kostfibre.

Et af argumenterne for at vælge fuldkorn er netop at kostfibrene fra kim og skaldele (der er sorteret fra i almindeligt mel) gavner fordøjelsen, og nærer vores tarmflora (4). Alligevel fandt man ingen ændringer i tarmfloraen, på trods af en hel uge med et højt indtag af fuldkorn.

Men vi kan ikke udelukke at et højt fuldkornsindtag over en længerevarende periode ville gavne tarmfloraen, eller om det på den lange bane ville give udslag i sundere kliniske værdier. I forlængelse heraf ville det have været spændende at se om mere næringstætte fuldkornsprodukter som rugbrød eller havregryn havde haft en anden effekt på blodsukker og mikrobiom, end fuldkornsbrødet.

I alle tilfælde er det dog forkert at påstå at fuldkornsbrød er sundere end hvidt brød, fordi hvidt brød giver en større blodsukkerstigning. Det er nemlig helt individuelt.

Citat elementDet er forkert at påstå at fuldkornsbrød er sundere end hvidt brød, fordi hvidt brød giver en større blodsukkerstigning
 

Kilder:

(1) Aune D, Keum N, Giovannucci E, et al. Whole grain consumption and risk of cardiovascular disease, cancer, and all cause and cause specific mortality: systematic review and dose-response meta-analysis of prospective studies. BMJ2016;357:i2716. doi:10.1136/bmj.i2716 pmid:27301975.
(2) Wu H, Flint AJ, Qi Q, et al. Association between dietary whole grain intake and risk of mortality: two large prospective studies in US men and women. JAMA Intern Med2015;357:373-84. doi:10.1001/jamainternmed.2014.6283 pmid:25559238.
(3) Schwingshackl L1, Schwedhelm C2, Hoffmann G3, Lampousi AM2, Knüppel S2, Iqbal K2, Bechthold A4, Schlesinger S5,6, Boeing H2. Food groups and risk of all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr. 2017 Jun;105(6):1462-1473. doi: 10.3945/ajcn.117.153148.
(4) Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd.
(5) Korem T1, Zeevi D1, Zmora N2, Weissbrod O1, Bar N1, Lotan-Pompan M1, Avnit-Sagi T1, Kosower N1, Malka G1, Rein M1, Suez J3, Goldberg BZ4, Weinberger A1, Levy AA5, Elinav E6, Segal E7. Bread Affects Clinical Parameters and Induces Gut Microbiome-Associated Personal Glycemic Responses. Cell Metab. 2017 Jun 6;25(6):1243-1253.e5. doi: 10.1016/j.cmet.2017.05.002.
(6) David Zeevi, Tal Korem, Niv Zmora, David Israeli, Daphna Rothschild, Adina Weinberger, Orly Ben-Yacov, Dar Lador, Tali Avnit-Sagi, Maya Lotan-Pompan, Jotham Suez, Jemal Ali Mahdi, Elad Matot, Gal Malka, Noa Kosower, Michal Rein, Gili Zilberman-Schapira, Lenka Dohnalová, Meirav Pevsner-Fischer, Rony Bikovsky, Zamir Halpern, Eran Elina V, Eran Segal. Personalized Nutrition by Prediction of Glycemic Responses. Cell. 2015 Nov 19;163(5):1079-94. doi: 10.1016/j.cell.2015.11.001.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: