Kort om studiet:I studiet satte man 13 utrænede deltagere (7 kvinder og 6 mænd), til at træne 24 gange på 8 uger. Deltagerne kørte til hver træning ét sæt biceps curls med okklusion, til failure, med 70% af 1RM. Man valgte en så høj intensitet fordi man her er tæt på at have aktiveret alle motoriske enheder og dermed lukker man ned for muligheden for yderligere muskelaktivering som følge af et skifte til anaerobt arbejde og aktivering af type II fibre (de er allerede aktive og kan derfor ikke aktiveres yderligere). På den ene arm (kontrolarmen) pillede man okklusionsmanchetten af lige efter den sidste rep, mens man lod okklusionsmanchetten sidde på i 3 min efter den sidste rep, på interventionsarmen (for at fremme ophobningen af metabolitter). Hvis man nu så øget muskelvækst i interventionsarmen, ville man være et skridt nærmere i retning af at kunne konkludere at metabolitophobning i sig selv er anabolsk. Hvad fandt man så ud af?Efter de 8 ugers træning målte man muskelvæksten i biceps, tre forskellige steder på overarmen med ultralyd, og her fandt man, måske lidt overraskende, at der faktisk var en tendens til mindre muskelvækst i den arm, hvor man havde ladet okklusionsmanchetten sidde i 3 min efter sidste rep. Hvad kan vi bruge disse resultater til?Resultaterne af studiet peger i retning af at den øgede aktivering af type II fibre sandsynligvis spiller en større rolle for de positive resultater man ser ved lavintensitetsstyrketræning med okklusion end man hidtil har troet, mens metabolitophobning i sig selv måske ikke er så anabolsk som man har troet. Studiet indikerer at metabolitophobning kun har en anabolsk effekt, hvis der samtidig er muskelaktivitet til stede og at metabolitophobning altså ikke nødvendigvis er anabolsk i sig selv. Disse resultater korrelerer ikke helt med tidligere studier som har vist at okklusion uden samtidig træning, kan reducere muskeltab hos folk der er blevet immobiliserede. Forskerne i dette nye studie mener imidlertid at der findes et optimalt niveau af oxidativt stress, hvor okklusion uden samtidig træning giver et fint niveau og dermed positive resultater; hvor lav-intensitets træning med okklusion producerer en del oxidativt stress, men hvor muskelkontraktionerne er med til at føre nogle af metabolitterne væk og dermed får vi også positive resultater, men hvor høj-intensitets træning med okklusion, og en efterfølgende periode med okklusion uden muskelkontraktioner, giver et så voldsomt oxidativt stress at det bliver for meget, og dermed får vi negative resultater. Der ser altså ud til at være en grænse for okklusionsgalskaben, hvor mere okklusion ikke nødvendigvis er bedre. Studiet viste desuden at kvinder reagerede mere negativt på den overdrevne mængde frie iltradikaler end mænd. ![]() (1) Dankel SJ, Buckner SL, Jessee MB, Mattocks KT, Mouser JG, Counts BR, Laurentino GC, Abe T, Loenneke JP. Post-exercise blood flow restriction attenuates muscle hypertrophy. Eur J Appl Physiol. 2016 Oct;116(10):1955-63 |
Bodylab og vores partnere anvender cookies til at give dig den bedst mulige personlige oplevelse på vores hjemmeside, samt til annoncering og analyse.