• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Effekten af seks uger ketogen diæt


Skrevet af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

Ketogene diæter er en type diæter, som har et meget lavt indhold af kulhydrat, typisk <10 %. Til gengæld har de et højt indhold af fedt (>60 %), og i visse tilfælde også et højt indhold af protein.

Der er flere forskellige grunde til at folk vælger at gå på en ketogen diæt. F.eks. har man set at man kan mindske frekvensen af epileptiske anfald ved at køre en ketogen diæt. Andre vælger en ketogen diæt for at forbrænde ekstra fedt og tabe sig, mens nogle mener man kan forbedre sin præstationsevne ved at køre en sådan diæt. I et nyt studie (1) forsøgte man at se på hvad der skete med deltagerne når man satte dem på en seks uger lang ketogen diæt.

Sunde fødevarer

Kort om studiet:

Der var 11 midaldrende mænd og 31 kvinder i studiet. Deres BMI var ~24. Der var ingen restriktioner på hvor mange kalorier deltagerne måtte indtage, men de blev bedt om at fravælge kulhydrat og spise meget fedt, således at deres fordeling af makronæringsstoffer ramte 75 % fedt, 15 – 20 % protein og 5 – 10 % kulhydrat. Deltagerne var næsten i stand til at ramme disse tal, da de endte med at indtage 71.6 % fedt, 20.9 % protein og 7.7 % kulhydrat. Deltagerne fik dagligt testet deres indhold af ketonstoffer i urinen, så man sikrede sig at diæten nu også var ketogen. Dette var tilfældet på 97 % af dagene.

Hvad fandt man ud af?

I løbet af de seks uger klagede flere deltagere over træthed, diarre og hovedpine, og 71.8 % af deltagerne rapporterede at diæten gav dem reduceret appetit. Selvom der ingen restriktioner var på mængden af kalorier deltagerne måtte indtage, tabte de sig alligevel i gennemsnit 2.0 ± 1.9 kg. Målinger viste at ét af disse kg var fedt, mens det andet kg var muskelmasse (gennemsnitligt set). Tabet af muskelmasse betød et lille fald i hvilestofskiftet. Når man testede deltagerne i en cykeltest fandt man at deres VO2max var faldet med 2.4 %, mens deres max power output faldt med 4.1 % (fra 241 ± 57 W til 231 ± 57 W). Man fandt også en stigning på 10.4 % i deltagernes LDL-kolesterol, mens HDL-kolesterol forblev på samme niveau.

Hvad er interessant ved studiet?

Studiet viste altså et lille fald i præstationsevnen efter seks ugers ketogen diæt. Forskerne konkluderede at dette fald sandsynligvis ikke ville påvirke den daglige livsførelse hos deltagerne, men at faldet kunne have negativ indflydelse på præstationsniveauet, såfremt højt-præsterende atleter havde fulgt samme type diæt. Denne konklusion er på linje med den man tidligere er kommet frem til, når man har set på ketogene diæter i sportssammenhæng. Du kan læse mere om dette her.

Citat elementStudiet viste altså et lille fald i præstationsevnen efter seks ugers ketogen diæt
 

Kilde:

(1) Urbain P1, Strom L1,2, Morawski L3, Wehrle A4, Deibert P4, Bertz H1,5. Impact of a 6-week non-energy-restricted ketogenic diet on physical fitness, body composition and biochemical parameters in healthy adults. Nutr Metab (Lond). 2017 Feb 20;14:17. doi: 10.1186/s12986-017-0175-5. eCollection 2017.


Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: