Søg
Indkøbskurv Kurv

Intro

Soyaprotein har fået mange hug for at være en inferiør proteinkilde og for at kunne skade mænds testosteronniveau på grund af indholdet af bioaktive stoffer der kan efterligne østrogen og østrogen; dét kan vi fyre ikke lide - eller hvad?

Her gennemgår vi den seneste videnskab om hvor godt soyaprotein ”virker” og om det påvirker egenproduktionen af testosteron.

Soya bønner
 

Hvordan er proteinkvaliteten af Soya protein?

Soya har som sagt fået mange tæsk for at være af dårligere ernæringsmæssig kvalitet end animalske proteiner, men faktisk er soyaprotein ikke så dårligt, som mange tror.
Historisk set har der været mange måder at kvantificere proteinkvalitet på, f.eks. biological value (BV), Protein efficiency ratio (PER) og net protein utilization (NPU), men de mest moderne mål for proteinkvalitet er protein-digestion corrected amino acid score (PD-CAAS) og Digestible indispensable amino acid score (DIAAS).
 
Disse scorers fordel over de gamle modeller er at de i et vist omfang kan beregnes ud fra indholdet af essentielle aminosyrer og tabulerede fordøjelsesværdier, hvor de gamle metoder kun kunne bestemmes eksperimentelt. Med PD-CAAS viser det sig, at de fleste vegetabilske proteiner har for lave niveauer af en eller flere essentielle aminosyrer.
 
Men når man finder PD-CAAS, scorer soya faktisk 1.00 (maksimale score), som er lige så godt som valleprotein og æg og faktisk bedre end kød, der oftest lander omkring 0.92-0.95 (1).
 
Men DIAAS, som er den nyeste og anbefalede måde at måle protein kvalitet giver et lidt andet billede for her ser man at soya faktisk scorer en smule dårligere end valleprotein, men stadig bedre end kød (2). Soya protein tænder protein syntesen bedre end kasein, men dårligere end valle. Det kan givetvis forklares ved at stigningen i leucin også ligger imellem den for kasein og den for valle (3)

Tabel over indhold i soya protein

Hvad er det med soya og testosteron?

Næsten alle fødevarer indeholder stoffer, som har en biologisk aktivitet, hvilket betyder at det har en effekt hvor det kan regulere biologiske processer. Soya indeholder en type af indholdsstoffer der kaldes isoflavoner, specifikt isoflavonerne daidzein og genistein.Disse stoffer har en lang række effekter, men har været genstand for særlig opmærksomhed fordi de kan tænde for østrogen receptoren – de er altås det der kaldes østrogen agonister.
 
Østrogen har fået et dårligt ry blandt os træningstosser, fordi man opfatter det som værende i opposition til testosteron og derfor antikatabolsk. Men virkeligheden er den, at østrogen ikke er katabolsk.
 
Et vist niveau af østrogen er ihvertfald nødvendigt for normale hypertrofi svar på samme måde som testosteron og dyreforsøg indikerer faktisk at suprafysiologiske doser af østrogen måske er vævsopbyggende på samme måde som testosteron.
 
Figur

 
Problemet, hvis man kan tale om et problem, er måske nærmere at man kan forestille sig at østrogen agonister, kan nedregulere egenproduktionen af testosteron. Det er nemlig sådan at testosteronproduktionen reguleres i en feedback cyklus, hvor det kan nedregulere sin egen produktion ved at nedregulere hormoner, der øger dets egen produktion igennem den såkaldte hypogonadale akse (Figur 2).
 
Østrogen udøver den samme feedback regulering som testosteron, bare stærkere. Derfor kan man godt forestille sig at en øgede niveauer af stoffer med østrogenlignende virkning kan forårsage en nedregulering af testosteronniveauerne.
 
Figur 2


 

Hvad ser man så i praksis?

Talrige studier har vist at i almindelige mænd er testosteronniveauer ikke forbundet med
indtaget af genistein og daidzein (4, 5). Man har også vist at højt indtag af soya ikke reducerer sædkvaliteten (6).
 
Der er også lavet et par træningsstudier med supplementering af soyaprotein ift valleprotein, hvor man har kigget både på træningsresultater og hormon svar. Soyaprotein ser som beskrevet tidligere ud til fint at ”virke” som protein, dog lidt dårligere end valleprotein, sandsynligvis i kraft af et lavere leucin-indhold (3, 7)Det eneste der egentlig indikerer en mulig negativ effekt er et amerikansk studie, hvor man har undersøgt den træningsinducerede ændring i hormonniveauer efter styrketræning, med soya-supplementering ift valleprotein. Normalt stiger testosteronniveauet efter træning og dette svar er ofte forstærket når man bruger proteintilskud. Ved soya-supplementering så man at hormonsvaret var lavere og mere kortvarigt end for supplering med valleprotein eller kulhydrat (8). Men testosteronsvaret efter træning er som bekendt kun en biomarkør for det ønskede træningsrespons (typisk ændring i muskelmasse) og ikke selve træningsresponset.
 
Når man kigger på ændringen i muskelmasse, så viser de fleste studier at leucin forstærker muskelvækst-svaret sammenlignet med ingenting, men dårligere end valleprotein, mens et enkelt nyt studie med styrketræning i ældre faktisk viser at det er dårligere end intet protein supplement. Det sidste må dog siges at være en outlier i forhold til de andre studier. Derfor er det mest sandsynlige svar på spørgsmålet på om soya er skidt for testosteronen og træningen indtil videre ”nej”. Så hvis du alligevel er vegetar, så er soya i hvert fald med den største sandsynlighed bedre end ingenting.

Citat elementDet eneste der egentlig indikerer en mulig negativ effekt er et amerikansk studie, hvor man har undersøgt den træningsinducerede ændring i hormonniveauer efter styrketræning, med soya-supplementering ift valleprotein
 
 

Referencer

1. Hoffman JR, Falvo MJ. Protein - Which is Best? Journal of Sports Science & Medicine 2004;3(3):118–130.

2. Rutherfurd SM, Fanning AC, Miller BJ, Moughan PJ. Protein Digestibility-Corrected Amino Acid Scores and Digestible Indispensable Amino Acid Scores Differentially Describe Protein Quality in Growing Male Rats. Journal of Nutrition 2015;145(2):372–379.

3. Tang JE, Moore DR, Kujbida GW, Tarnopolsky MA, Phillips SM. Ingestion of whey hydrolysate, casein, or soy protein isolate: effects on mixed muscle protein synthesis at rest and following resistance exercise in young men. J Appl Physiol 2009;107(3):987–992.

4. van Die MD, Bone KM, Williams SG, Pirotta MV. Soy and soy isoflavones in prostate cancer: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. BJU Int 2014;113(5b):E119–30.

5. Hamilton-Reeves JM et al. Clinical studies show no effects of soy protein or isoflavones on reproductive hormones in men: results of a meta-analysis. Fertil Steril 2010;94(3):997–1007.

6. Mitchell JH et al. Effect of a phytoestrogen food supplement on reproductive health in normal males. Clin Sci 2001;100(6):613–618.

7. Deibert P et al. Soy protein based supplementation supports metabolic effects of resistance training in previously untrained middle aged males. Aging Male 2011;14(4):273–279.

8. Kraemer WJ et al. The Effects of Soy and Whey Protein Supplementation on Acute Hormonal Responses to Resistance Exercise in Men. Journal of the American College of Nutrition 2013;32(1):66–74.

 
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    8866 anmeldelser
    • Optimal kilde til ekstra protein
    • Udvundet af frisk mælk fra køer
    • Uden tilsat sukker
    259,00DKK
    259,00DKK
    Vælg variant
  • 8866 anmeldelser
    • Optimal kilde til ekstra protein
    • Udvundet af frisk mælk fra køer
    • Uden tilsat sukker
    179,00DKK259,00
    179,00DKK259,00
    Udsolgt
    Få besked

Det skal du vide om det udskældte soyaprotein

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler