• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Bivirkninger af anabole steroider – den nyeste forskning

Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

Da jeg skrev artiklen Du kan vokse af steroider, mens du dovner den på sofaen, så kom der en hel del respons – både i form af kommentarer der var positive overfor budskabet i artiklen, men også henvendelser fra folk der var forargede over budskabet.

Anabole Steroider

At artiklen ikke udelukkende ville blive mødt med positiv respons (hvilket er helt fint) havde jeg forventet. Doping er betændt emne, som der er mange forskellige holdninger og følelser omkring, og lige meget hvilket standpunkt man tager, så kommer man ikke udenom at stikke fingrene i hvepsereden.

Hvad jeg til gengæld ikke havde forventet, var den form som kritikken tog. Jeg regnede med at størstedelen af kritikken ville komme fra – i mangel af bedre ord – ”pro-juicere”. Altså overvejende brugere af steroider, eller folk der så op til professionelle bodybuildere, og som ville blive stødt af min negative omtalen af steroider, som noget der kunne give vilde resultater på trods af dårlig diæt og doven træning. For mange virker det jo uhørt at steroider kan give meget udtalt muskelvækst, selv uden træning.

Det skete bare ikke. Tværtimod kom kritikken primært fra folk, der syntes jeg ikke udtalte mig negativt nok om anabolske steroider.

Læs også: Tager Bodylab afstand fra steroider?

”Jeg undrer mig over at I jeres nyhedsbrev vælger at bringe en artikel der anlægger en, hvad jeg må formode er påtaget, videnskabelig tilgang til brugen af anabolske steorider. Derudover undrer det mig at I vælger at lægge navn til en artikel der ikke tager afstand fra samme og antyder at de skadelige virkninger ved brugen af anabolske steorider er udokumenterede.”

Det der primært forargede i min artikel, var altså at jeg ikke tog direkte afstand fra dopingbrug ved at fordømme det, og dels at jeg skrev at solid evidens for skadelige bivirkninger af anabole steroider er et nyere fund. Jeg tror særligt det var nedenstående citat, der sprang i øjnene på nogen:

"[…] men jeg vil alligevel gerne understrege, at min motivation for denne artikel altså ikke er misundelse. For jeg har faktisk ikke det fjerneste imod at folk vælger at bruge anabole steroider – så længe de ikke stiller op i testede sportsgrene, og desuden ikke påstår at være clean."

Godt nok er der som noget nyt begyndt at dukke forskning op, der rent faktisk kan vise at dopingbrug har helbredsmæssige konsekvenser (3,4,5) – og særligt den mere risikovillige form for dopinganvendelse (6). Ikke desto mindre mener jeg det bør være folks eget valg (forhåbentligt truffet på et oplyst grundlag), og ser intet formål med en stigmatisering – ligesom jeg personligt mener rygning, fysisk inaktivitet eller et stort alkoholindtag er dumt, men i sidste ende bør være folks egen sag.

Selv læst ude af den øvrige kontekst, har jeg svært ved at se hvordan ovenstående kan tolkes som værende positivt stemt overfor dopingbrug. Men for nogle er det tilsyneladende uforeneligt at man godt kan synes doping er et problem, men uden samtidig at mene at det skal være ulovligt – som jeg forøvrigt også har det med alkohol, rygning, og andre skadelige nydelsesmidler, som nævnt i ovenstående. Det er dog en politisk diskussion, som nok er interessant, men som ikke skal være emnet for denne artikel.

Læs også: Anabole steroider - struktur og virkning

Så var der delen om at jeg i min artikel forklarede at der som noget nyt er kommet videnskabelig evidens angående de helbredsmæssige konsekvenser af anabolske steroider. Denne forskning blev kun omtalt i mindre omfang, da emnet for artiklen ikke var de negative fysiologiske effekter ved dopingbrug – men derimod de negative effekter af at have et usandt narrativ om at krudt kun er ”prikken over i'et” for skabelsen af de kroppe vi eksponeres for på sociale medier, og hvordan nogle online coaches med mere kemi end kompetence i kroppen, driver en lukrativ forretning på denne baggrund.

Forskningen i bivirkningerne er dog bestemt værd at snakke om, for den er rigtig interessant, og viser at nogle af de bekymringer man har haft angående brug af anabolika rent faktisk har hold i virkeligheden.

Og hvor man tidligere overvejende kun har haft små studier at gå ud fra, der kun undersøgte virkninger og bivirkninger i aktive brugere, så er der ganske nyligt også dukket data op angående varige bivirkninger i tidligere brugere. Siden 2016 har en dansk forskergruppe faktisk udgivet adskillige studier, som har set på følgevirkningerne af anabolika i nuværende og forhenværende brugere (1,2,3).

Og denne forskning skal vi netop se nærmere på i denne artikel.

Anabole Steroider

Baggrunden for den nye forskning

Baggrunden for den nye forskning stammer fra den kliniske virkelighed. Således oplevede lægerne og forskerne at de oftere mødte unge mandlige patienter, der præsenterede sig med symptomer på hypogonadisme – altså et nedsat testosteronniveau. Blandt denne ”nye” type patienter, der ikke led af hormonelle sygdomme, viste det sig oftest at de havde brugt anabole steroider, der kan nedsætte den naturlige produktion af testosteron.

Det var dog ikke kun endokrinologerne, der mødte nye patienter. Således mødte hjertelægerne også flere unge mænd – altså bestemt ikke den typiske cardiologiske patient – med svær hjertesvigt. Fællesnævneren for disse atypiske patienter var den samme som for hypogonadisme – nemlig brug af anabole steroider (4).

I hvilket omfang lægernes praktiske observation af flere patienter med hypogonadale symptomer og hjertesygdom skyldes at der nu er flere brugere af steroider, et ændret brugsmønster, eller at man i højere grad er begyndt at søge læge ved formodede bivirkninger af doping, er svært at sige.

Man hører nemlig ofte at mange flere bruger anabole steroider end tidligere. Og omend det meget vel kan være sandt, så ved vi faktisk ikke om denne påstand passer (5).

I alle tilfælde var det på baggrund af det nye patientmønster, at de danske forskere besluttede sig for at undersøge bivirkningerne af steroider på en lang række sundhedsparametre - ikke kun mens forbruget stod på, men også efter et endt forbrug, for at få mere viden om hvorvidt bivirkninger ved steroider er varige. Derfor rekrutterede de i alt 100 styrketrænende, fordelt på 37 nuværende steroidebrugere, 33 tidligere brugere, og 30 clean trænende, der fungerede som kontrolgruppe.

Hvem undersøgte man?

I observationelle studier af denne art skal man altid være opmærksom på, at forsøgsdesignet ikke nødvendigvis kan afdække et årsag-virknings-forhold, da andre faktorer kan spille ind. Og brug af steroider kan i nogle tilfælde være koblet sammen med en socioøkonomisk slagside, og mere risikofyldt adfærd.

I en nyere dansk typologi beskrives stereotypen på denne bruger som YOLO-typen, der udviser enorm risikovillighed og kombinerer steroider med alkohol, tobak, og euforiserende stoffer. En sådan type vil næppe kun være usund fordi han bruger steroider.

Læs også: Hvem bruger steroider, og hvorfor? En nuancering af doping-debatten

Men i de nye studier af Rasmussen et al. var der altså kun få forskelle mellem kontrolgruppen og de tidligere brugere – som er mest interessante i forhold til at undersøge følgevirkninger af et steroideforbrug.

Således var forsøgspersonerne gennemsnitligt først i 30'erne, uden signifikante forskelle mellem grupper. Kontrolgruppen og de tidligere brugere dyrkede en ens mængde styrketræning og cardio, og hvor der ganske vist var en tendens til at alkoholindtag, rygning, og brug af narkotika var mere udbredt blandt tidligere brugere, så var ingen af delene i et omfang hvor forskellen var statistisk signifikant.

Overordnet har vi altså at gøre med forsøgspersoner, der er forholdsvis godt sammenlignelige.

Hvilke bivirkninger havde steroidebrugerne?

Både de nuværende og tidligere brugere præsenterede sig med markant ændrede kliniske markører for forskellige sundhedsparametre. Dem skal vi se på i det følgende.

Pumpet fyr

Nedsat testosteronniveau og symptomer på hypogonadisme

Hvor de nuværende brugere af anabole steroider selvfølgelig havde et skyhøjt niveau af testosteron i kroppen, så havde de tidligere brugere (der havde kvittet krudtet for gennemsnitligt 2,5 år siden) både en nedsat mængde frit testosteron og totalt testosteron.

Hvad værre var, så var symptomer på hypogonadisme også meget mere udbredt blandt de tidligere brugere. Således led 24 % af de tidligere brugere af symptomer på depression, 27 % af rejsningsproblemer, og 40 % af nedsat sexlyst.

Her er det interessant at der ikke var en klar sammenhæng mellem et klinisk nedsat testosteronniveau og symptomer på hypogonadisme. Således var det ikke nødvendigvis forbundet med symptomer når forsøgspersonerne lå under grænseværdier for et normalt testosteronniveau, og nogle af de forsøgspersoner der lå inden for normalværdierne, havde alligevel symptomer (1).

Dette vidner om, at det nok ikke er det absolutte testosteronniveau, der er afgørende for om man oplever symptomer, men faldet heri i forhold til ens biologiske ”set point”.

Derfor kan man også spekulere i om en lang periode med et suprafysiologisk testosteronniveau som følge af dopingbrug, kan medføre at ens set point ”rykkes op” - forstået på den måde at selvom man efter endt forbrug formår at komme op på samme naturlige testosteronproduktion som før, så vil man være mindre sensitiv over for den samme mængde kønshormon, og have større tendens til hypogonadale symptomer.

For de nuværende brugere var fertiliteten i de fleste tilfælde helt i bund. Dette er ikke overraskende da det kunstigt høje testosteronniveau udøver negativ feedback på produktionen af hormonerne LH og FSH, der i mænd regulerer henholdsvis produktionen af testosteron og dannelse af sædceller.

Læs også: En dopingbrugers historie - del 1

Nedsat insulinfølsomhed

Man undersøgte også forsøgspersonerne insulinfølsomhed – altså hvor godt blodsukkeret reguleres af hormonet insulin.

En glukosetolerance-test viste at de nuværende og tidligere brugere begge havde en nedsat insulinfølsomhed i forhold til kontrolgruppen. Insulinfølsomheden var henholdsvis 26 % og 39 % lavere, og flere af forsøgspersonerne blev beskrevet som værende præ-diabetiske – altså i risikozonen for på sigt at udvikle type II diabetes. Og jo længere forsøgspersonerne havde anvendt steroider, jo dårligere var deres insulinfølsomhed (også når man justerede for alder)(2).

For de tidligere brugere er en del af forklaringen på den dårligere metaboliske sundhed sandsynligvis at denne gruppe havde den højeste fedtprocent – hvilket kan være en konsekvens af deres lavere testosteronniveau, som har en negativ indflydelse på kropskompositionen (6,7).

Gruppen af nuværende brugere havde dog en kropssammensætning, som man normalt ville forvente ville hænge sammen med en fænomenal insulinfølsomhed. Denne gruppe havde nemlig gennemsnitligt en lavere fedtprocent, og omtrent 10 kg fedtfri masse mere end de øvrige forsøgspersoner.

Deres insulinfølsomhed var dog slet ikke derefter – hvilket sandsynligvis hænger sammen med et andet fænomen, som man observerede ved brug af steroider.

 

Fedtlagring omkring indre organer

På trods af at de nuværende brugere havde den laveste totale mængde kropsfedt (målt ved DEXA-scanning), så havde de nemlig en øget mængde fedt omkring de indre organer. Denne fedtlagring, også kaldet visceralt fedt, er særligt problematisk og kædet sammen med livsstilssygdomme og en dårlig metabolisk sundhed.

Det samme var også tilfældet i de tidligere brugere, men med en p-værdi på 0,06 nåede forskellen i visceral fedtmasse akkurat ikke statistisk signifikans (p-værdien skal i så fald være <0,05). Differencen er dog så marginal at den ikke er praktisk relevant, og vi kan med god sikkerhed sige at tidligere brug af steroider også hang sammen med en øget fedtlagring omkring organerne (2).

Hvilken vej kausaliten så går er svært at svare på – er det det viscerale fedt, der forværrer insulinfølsomheden, eller er det den dårligere insulinfølsomhed, som øger den viscerale fedtlagring?

I alle tilfælde må man blot konstatere at brug af anabole steroider ser ud til at ændre fedtstofskiftet og medføre en dårligere metabolisk sundhed.

Læs også: Forskellene på steroidebrugere og lifetime nattys

Forværrede kolesterolværdier, øget blodtryk og Aorta-stivhed

De nuværende brugere havde overordnet forværrede kolesterolværdier i blodet. Således var det ”sunde” HDL-kolesterol sænket i de nuværende brugere, men dog ikke i tidligere brugere.

Et lignende billede fandt man med hensyn til blodtryk. Her var det systoliske 24-timers blodtryk øget fra 124 til 134, når man sammenlignede kontrollerne med nuværende brugere – hvilket altså er en voldsom forskel! Heldigvis så det ud til at vende tilbage til udgangspunktet, når brugen af steroiderne stoppede.

Hvad der til gengæld ikke forsvandt, var den øgede karstivhed af hovedpulsåren Aorta, som afsløredes ved MR-scanning i både nuværende og tidligere brugere (3). Dette er et fund man normalt aldrig gør i raske unge mænd, og en markør for at udvikle hjertekarsygdom.

Nedsat pumpefunktion og dårligere kontraktilitet af hjertet

Man fandt desuden også at de nuværende steroidebrugere havde en nedsat pumpefunktion af hjertet. Således var den såkalte ”ejection fraction” af hjertets venstre ventrikel nedsat fra omkring 60 % til lige over 50 %.

Dette er endnu ikke publicerede data, men fund som er blevet omtalt i radioprogrammet Fitness M/K (4). De stemmer dog godt overens med et lignende nyt studie, som fandt at steroidebrugere havde en ejection fraction på gennemsnitligt 49 % mod 63 % hos de clean trænende (8).

Læs også: Steroiders effekt på hjerte og kredsløb

Samtidigt fandt man dog ved hjælp af ekkokardiografi også blivende ændringer på hjertets kontraktilitet. Med andre ord forkortedes hjertets muskelfibrene dårligere under pumpning i de tidligere brugere af steroider. En dårligere kontraktilitet er en stærk risikofaktor for at udvikle hjertesvigt, og det peger altså kraftigt i retning af at brug af steroider kan medføre tidlig død af hjertesygdom.

Som nævnt ovenfor er der tale om endnu ikke publicerede data, men det er bestemt spændende (og bekymrende) observationer, og det bliver interessant at se det publicerede studie.

Afrunding

Jeg mener stadig at det er op til folk selv, hvad de vælger at gøre med deres egen krop. Jeg vil dog kraftigt opfordre til at man træffer sit valg på et så oplyst grundlag som muligt. Og hvor der i høj grad tidligere har været videnskabelig uvished om hvordan anabole steroider påvirker vores helbred, så dukker der altså mere og mere forskning op, der viser at brugen potentielt kan være ganske farlig.

Som Caroline Kistorp, en af forskerne bag den nye forskning, udtalte i førnævnte radioprogram:

”[D]er har været en stor mangel på viden, på hvad de her anabole steroider i virkeligheden gør. Der har været små studier, som der ikke har været fantastisk godt designet, som der har givet en idé om at det nok ikke er så godt for hjertet. Men jeg synes det er vigtigt at man går ud nu og siger, at vi kan altså se på rigtig mange parametre, at der er nogle bivirkninger, som man bør tage alvorligt.”(4)

Denne opfordring er hermed givet videre.

 

Kilder:

(1) Rasmussen JJ, Selmer C, Østergren PB, Pedersen KB, Schou M, Gustafsson F, Faber J, Juul A, Kistorp C. Former Abusers of Anabolic Androgenic Steroids Exhibit Decreased Testosterone Levels and Hypogonadal Symptoms Years after Cessation: A Case-Control Study.PLoS One. 2016 Aug 17;11(8):e0161208. doi: 10.1371/journal.pone.0161208. ECollection 2016.

(2) Rasmussen, Jon J.; Schou, Morten; Madsen, Per L.; Selmer, Christian; Johansen, Marie L.; Hovind, Peter; Ulriksen, Peter S.; Faber, Jens; Gustafsson, Finn; Kistorp, Caroline. Increased blood pressure and aortic stiffness among abusers of anabolic androgenic steroids: potential effect of suppressed natriuretic peptides in plasma? Journal of Hypertension. 2017 doi: 10.1097/HJH.0000000000001546

(3) Jon Jarløv Rasmussen, Morten Schou, Christian Selmer, Marie Louise Johansen, Finn Gustafsson, Jan Frystyk, Flemming Dela, Jens Faber, Caroline Kistorp. Insulin sensitivity in relation to fat distribution and plasma adipocytokines among abusers of anabolic androgenic steroids. Clin Endocrinol (Oxf). 2017 Sep;87(3):249-256. doi: 10.1111/cen.13372

(4) Radio24syv. Fitness MK m/Anders Nedergaard. #102 Dansk forskning: bivirkninger efter motionsdoping. 2017.

(5) Anders Schmidt Vinther. The steroid ”epidemic” myth. INDR commentary. 2016.
(6) Trabert B, Graubard BI, Nyante SJ, et al. Relationship of sex steroid hormones with body size and with body composition measured by dual-energy X-ray absorptiometry in US men. Cancer causes & control : CCC. 2012;23(12):1881-1891. doi:10.1007/s10552-012-0024-9.

(7) Mouser JG1, Loprinzi PD2, Loenneke JP3. The association between physiologic testosterone levels, lean mass, and fat mass in a nationally representative sample of men in the United States. Steroids. 2016 Nov;115:62-66. doi: 10.1016/j.steroids.2016.08.009. Epub 2016 Aug 17.

(8) Aaron L. Baggish, Rory B. Weiner, Gen Kanayama, James I. Hudson, Michael T. Lu, Udo Hoffmann, Harrison G. Pope. Cardiovascular Toxicity of Illicit Anabolic-Androgenic Steroid Use.  

 

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt