• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

20 års jubilæum som jernkriger - et eksempel på muskelvækst over tid

Skrevet af Brian Henneberg

I januar 1997 købte jeg et lille home-gym via postordre. Internettet var endnu ikke allemandseje, men man fik et lille hæfte ind af brevsprækken med jævne mellemrum kaldet Kuponnyhederne, og heri fandt jeg noget træningsudstyr med træktårn, leg extension/curl, bænk, 2 håndvægte, en lille vægtstang og ca. 100 kg vægte.

Jeg tror jeg gav i omegnen af 5000 kr. for det dengang, hvilket svarer til omkring 7500 kr. i dag. Nu skulle jeg i gang med at løfte vægte. Udstyret var lidt noget skrammel, men da jeg var langt fra at kunne løfte 100 kg af noget som helst, var det ganske ok til mit niveau. Jeg var på daværende tidspunkt 20 år (jeg kom ret sent i gang med at træne); 175 cm høj (det er jeg stadigvæk) og vejede vel i omegnen af 60 kg.

Der var flere ting omkring min krop jeg var utilfreds med. Min overkrop var lille og kort, mine arme var usandsynligt tynde, og mine albuer var skarpe at se på, da jeg var så tynd at det knoglefremspring, der hedder 'epicondylus medialis' stak markant frem. Mine ben var desuden så tynde at min egen stedmor kaldte mig for stankelben. Jeg erindrer også flere, der troede jeg havde kræft eller AIDS, fordi jeg var så sygt tynd, og når jeg skulle spille fodbold med min lillebror blev jeg forpustet af at løbe 25 m. Jeg vil sige, at jeg var forholdsvis motiveret til at træne der i starten af 1997.

I anledning af at det i år, 2017, er 20 år siden jeg startede med at træne, vil jeg tage jer med på en lille billedrejse gennem de forgangne 20 år. Formålet er at vise ungersvende og andre interesserede, hvordan mine fremskridt har været gennem årene. Hvis man er ung og tynd, hvor meget muskelmasse kan man så egentlig regne med at tage på efter 2 års træning? Efter 5 års træning? Efter 10 år? Der vil selvfølgelig være stor individuel variation, alt efter genetik, kost og indsats, men mit eksempel kan måske være med til at give en vis visuel indikation.

Jeg vil på forhånd undskylde de fjollede billeder fra mit personlige fotoalbum. Jeg fik mit første digitalkamera i 2004 og indtil da levede jeg i en præ-digitalkamera og smartphone tid. Det betyder at vi ikke kunne se de billeder vi tog inden de blev fremkaldt, og derfor endte man med forholdsvis mange dårlige billeder. Desuden tog man bare langt færre billeder dengang, fordi film, blitz og fremkaldelse var dyrt. Dengang tog vi for øvrigt mest billeder af ting omkring os, og ikke billeder af os selv, så det er ikke mange billeder der findes af mit smækre korpus fra den tid.

Men lad os starte med starten. I jan 1997, da jeg startede op med styrketræning, så jeg nogenlunde således ud:
Brian Henneberg

Inspirationen hænger på væggen bagved. Kurt Cobain. Ikke ligefrem den swole type. Det er måske ikke nemt at se hvor tynd jeg i virkeligheden var bag mit bevidst grimme 7-lags grungetøj, men der var ikke røget mange kilo på rammen, siden jeg var på Samsø i 7. klasse omkring 1990 (billedet herunder).
Brian Henneberg

Jeg startede med at dyrke styrketræning derhjemme i 1997, tre gange om ugen, og derudover løb jeg også 5 km, tre dage om ugen, for at hive mig selv ud af den sygt dårlige form som mine stillesiddende, grungefikserede teenage-år havde forårsaget. Styrketræningen bestod af et fullbodyprogram, med 1-2 øvelser til hver muskelgruppe, og 3 sæt á 10 reps. Efter 1 år og 8 mdr af den træning, i august 1998, så jeg ud som på billedet herunder. Armene og brystet er ved at tage form.
Brian Henneberg

På billedet herunder, som er fra 1999, kan man se noget af det udstyr jeg havde at gøre godt med. Desuden kan der skimtes en ny idolplakat bagved mig. Ikke den androgyne og spinkle Marilyn Manson, men den swole multikunstner Henry Rollins, som hjalp mig gennem mangt en svær stund sidst i 90’erne og starten af 00’erne.
Brian Henneberg

Der gik vel ~4 år, fra jeg startede med at træne, til jeg måtte sande at mit hjemmetræningsudstyr var blevet for let, og blev en begrænsende faktor for min videre udvikling. Jeg pakkede derfor udstyret ned og meldte mig ind i det lokale center, Form og Velvære i Ikast.

I 2002 faldt jeg over et bodybuildingblad i Superkiosken i Herning. Bladet hed FLEX og det var spækket til randen med gigantiske steroidepumpede bodybuildere. Om end FLEX er et af de mere idiotiske blade på markedet, så må jeg alligevel indrømme at det var de store steroidehanner i bladet, der fik mig til at fokusere 100% på bodybuildingen i starten af 00’erne og de næste 10-12 år frem. Jeg droppede min løbetræning og gik over til et 5-split, hvor jeg trænede efter arbejde alle hverdage og holdt pause i weekenden. Så vidt jeg erindrer kørte jeg stadig 3 x 10 reps, men nu kom der markant flere øvelser til hver muskelgruppe pr. træning.

Jeg var ret tidligt fuldt bevidst om hvad mit mål med træningen var: Hvor muskuløs, velproportioneret og veldefineret kan jeg blive, hvis jeg træner 5 dage om ugen, tilrettelægger min kost 100% efter min træning, er vedholdende, og IKKE tager steroider og andre forbudte substanser? Det var det spørgsmål jeg gerne ville have svar på. Jeg var sådan set ligeglad med hvor stærk jeg var, og hvor tunge vægte jeg kunne løfte. Vi vil selvfølgelig alle sammen gerne være stærke, og det ville jeg også, men jeg har aldrig trænet specifikt for at blive stærk med styrkecyklusser osv. Det var muskelmassen jeg var interesseret i. I sommeren 2002, efter 5½ års træning, så jeg således ud:
Brian Henneberg

Min morgenmad bestod af havregryn og tun. Min middagsmad bestod af tun og rugbrød. Min aftensmad bestod af kød og carbs (if it fits your macros) og så yndede jeg at drikke en liter mælk hver aften inden jeg gik i seng for them nightly gains. Hvis jeg skulle til fødselsdag havde jeg min egen dåse tun, dåseåbner og gaffel med, og jeg havde som regel et eller andet protein på mig, da det jo var herre vigtigt at jeg fik ca. 30 g protein hver 3. time.

Jeg erindrer at jeg til flere koncerter med f.eks. Marilyn Manson, Soulfly, Bush, Placebo, Rammstein, Red Hot Chili Peppers, Slayer, Metallica, Pearl Jam og Henry Rollins, stod og spiste proteinbarer, mens de andre hældte fadøl ned i skroget. Jeg rørte ikke alkohol fra 1997-2007, hvilket betød at jeg bl.a. var til tre Roskildefestivaller, i 1999, 2000 og 2002, uden at indtage én eneste genstand. Det var træningen der fyldte det meste.

I sommeren 2003, efter 6½ års træning var jeg oppe på dette niveau (billederne herunder). Jeg aner ikke hvad jeg laver på det øverste billede, men jeg går ud fra det var et af de første spæde forsøg med funktionel træning i Danmark. Jeg har sgu altid været forud for min tid.
Brian Henneberg

I sommeren 2004 var jeg i USA for at besøge noget familie, og en eller anden tog billedet herunder. Jeg trænede selvfølgelig på ferien, i noget der hed Hill Airforce Base, som var et rimelig hardcore militært træningscenter, som jeg allernådigst fik lov til at træne i, fordi en af dem vi besøgte arbejdede på basen. Det var vigtigt at træne på ferien da jeg jo nødigt skulle miste gains, nu hvor jeg efter 7½ års træning var ved at være oppe på et niveau, hvor jeg var tilfreds med det jeg havde nået. Jeg var dog langt fra mæt endnu.

Læs også: Den frygtede pause - mister du gains på ferien?

Brian Henneberg

Billedet herunder er fra sommeren 2005 og det er vist fra en periode, hvor jeg gik ret meget op i at gå i solarium fordi jeg dyrkede bodybuildinglivsstilen. Det var sandsynligvis ikke særlig sundt med alt det sol, men flot så det jo ud. Jeg var flyttet fra Ikast til Herning og havde skiftet Form og Velvære i Ikast ud med det mest hardcore center i Herning: Herning Styrke og Motion. Det var et fantastisk sted, men på et tidspunkt flyttede de lokaler fra midtbyen til langt ude i et industrikvarter, og da jeg ingen bil havde var det simpelthen for langt væk og jeg skiftede derfor til Fitnessdk, som lå lige nede af vejen.
Brian Henneberg

I 2006 flyttede jeg til et hus med kælder i Herning, og fik plads til at stille mit gamle home-gym op igen. Jeg trænede dog stadig også i Fitnessdk, som lå under 500 m fra huset. Da Fitness One åbnede et ret stort og ret veludrustet center, 800 m fra hvor jeg boede, skiftede jeg dog til det center og jeg solgte mit homegym til en polak for 1500,-

Billedet herunder, fra februar 2006, er det sidste med de gamle håndvægte fra mit homegym. Bemærk låget på bordet, som er fra den flaske olivenolie jeg havde brugt til at smøre min nu, ret swole arm, ind i. Ak ja. 'The Era of the Fitness Selfie' var startet.
Brian Henneberg

Billederne herunder er fra sommeren 2007. De er taget samme sted, som billedet herover, og der er vist også olivenolie på korpusset. Hvis jeg skal regne mig frem til hvor mange træningstimer det tog mig at nå op på det niveau, efter 10 års træning, så ender vi vel i omegnen af 2100 timer. Vægten var nu oppe på ca. 79 kg. 19 kg muskelmasse mere end da jeg startede tilbage i 1997.
Brian Henneberg

I 2007 var jeg startet på 'fys'-skolen i Holstebro, og da der ikke var noget Fitness One i Holstebro, skiftede jeg igen til Fitnessdk, da de havde centre i både Herning og Holstebro. Træningen fortsatte 5 dage om ugen og billedet herunder er fra sommeren 2008.


I 2008 var jeg efterhånden blevet 31 år, og overbelastningsskaderne begyndte langsomt at melde sig. Bl.a. fik jeg en langvarig skade i biceps og venstre AC-led (leddet mellem skulderbladet og kravebenet) og i en længere periode var jeg ude af stand til at træne venstre side af overkroppen.

Da jeg var ved at være ovenpå igen i løbet af sommeren 2009 gik jeg derfor i gang med et brutalt bulk-regime, for at få mine gains tilbage. Mit ekstrembulk endte med at jeg nåede op på 88 kg. Det meste jeg nogensinde har vejet. Min diæt på det her tidspunkt var ret ekstrem. Jeg tror jeg indtog 5 proteinshakes i løbet af dagen, og inden jeg gik i seng plejede jeg at æde en 500 g bøtte med tung, klæg fromage blanc med ca. 50 g protein (skyr var ikke blevet populært endnu). Heri kom jeg en ordentlig skefuld peanutbutter. Da jeg var blevet godt tyk tog jeg denne ‘før’ billedserie, som var inspireret af en billedserie med bodybuilderen Lee Priest.
Brian Henneberg

Læs også: Stop med at bulke som en fedling!

I marts 2010 cuttede jeg ned igen fra dette absurde bulk og på dette tidspunkt, marts 2010, var nok det år jeg stod i den bedste form nogensinde, og der jeg peakede rent muskelmassemæssigt (bortset fra venstre skulder som aldrig er blevet så god som den var indtil min skade i vinteren 2008).
Brian Henneberg

Når man således føler man har peaket, kan mærke alderen trykke, kan mærke kroppen brokker sig, hvis man forsøger at træne så meget som man gjorde engang, og ved at der ikke er ret meget mere muskelmasse at hente, ja hvad gør man så, når lysten til at træne er uforandret? Jo jeg begyndte af finjustere min fysik. I 2011 følte jeg at mit weakpoint var mine haser og jeg lavede derfor ekstremt mange excentriske nordic hamstrings det år og fik haserne godt med op, så de passede til mine quads. Det venstre lårbillede herunder er fra september 2010, mens det højre hasebillede er fra oktober 2011.
Brian Henneberg

Mens jeg meget konsekvent havde fastholdt en træningsfrekvens på 5 dage om ugen siden 2002, bortset fra nogle få måneder sidst i 2010 og starten af 2011, hvor jeg måtte kapitulere grundet bachelorskrivning, ja så faldt min træningsmængde til 4 dage om ugen i 2012. Dette skyldtes for det første, at skaderne blev hyppigere, og at jeg havde behov for mere restitution, og for det andet var jeg rimelig presset på tid. Jeg blev far i sommeren 2012, havde lige købt hus, fik job i Århus og havde 270 km frem og tilbage på arbejde hver dag. På den baggrund var 4 dage om ugen en rimelig træningsmængde. Billedet herunder er fra efteråret 2012.Brian Henneberg

270 km kørsel om dagen var uholdbart i længden, så jeg skiftede job efter ganske få måneder og skiftede i den forbindelse også center. Fitnessdk havde både et center i Holstebro og i Århus, men da jeg nu fik job i henholdsvis Thisted og Nykøbing, gav det ikke længere mening at træne i Fitnessdk, og jeg skiftede derfor til Herkules i Struer, som ligger 10 km fra hvor jeg bor, i retning af både Thisted og Nykøbing, så jeg kunne træne på vej hjem fra arbejde.

Jeg trænede også en del på mine jobs i Thisted (Thy Fitness) og Nykøbing (Morsø Motionscenter), men Herkules var mit primære, og fantastiske, center.

I 2014 blev jeg far for anden gang og det betød at der blev skåret yderligere ned på træningen til nu 3 dage om ugen. Jeg orkede og gad simpelthen ikke mere end det. Fra 2012 og frem må min træning siges at være rent vedligehold. Billedet herunder til venstre er fra 2014.
Brian Henneberg

Da jeg i 2015 fik arbejde i Holstebro, gav det egentlig ikke så meget mening at træne i Herkules mere, da Struer ligger 10 km i den modsatte retning ift. der hvor jeg bor. Jeg holdt dog så meget af Herkules at jeg var villig til at køre den lange omvej for at komme til at træne i et ordentligt center.

I løbet af de næste par år kom jeg dog helt ned på træning 2 dage om ugen, da familie, hus, have, bøger, skriverier, høns og andre interesser begyndte at fylde mere. Jeg følte jeg havde udtømt mit potentiale inden for kropsmodellering og mistede lysten til at tilbringe flere timer end strengt nødvendigt i et træningscenter. Det betød også at jeg vinkede farvel til Herkules og i stedet valgte at gå full circle og lave et gym derhjemme, ligesom jeg var startet med tilbage i 1997. Denne gang bare lidt mere veludrustet.

Problemet var at jeg kunne mærke at det at ‘skulle afsted’ begyndte at blive en begrænsende faktor for hvor meget jeg fik trænet. Jeg havde ikke lyst til at tage afsted, men var stadig interesseret i et vist vedligehold og i at holde mig sund og rask. Status anno 2017 er derfor at jeg vanligvis træner 2 dage om ugen. 1 dag inde på arbejdet, hvor der er noget udstyr jeg kan bruge, og 1 dag hjemme i weekenden. Billedet herover til højre er det sidste fra Herkules og er fra julen 2015.

Det er lang tid siden jeg sidst har taget formbilleder, og da min krop stort set ikke har fået sol de sidste 6 år, og bleghed er blevet det nye sort, er det også svært at tage billeder, hvor jeg tager mig så godt ud som jeg gjorde på de gamle billeder. Formen er egentlig ok, men mens jeg omkring 2008-2011, hvor jeg føler jeg peakede, lå på omkring 82 kg, forholdsvis ripped, så ligger jeg nu på omkring 78 kg, med en lidt højere fedtprocent. Der er altså røget måske 4-5 kg muskelmasse de sidste 7 år grundet skader og faldende træningsmængde.

I 2010 ville jeg være gået i panik over dette ‘forfald’ som svarer til 22, 200-grams bøffer, der er forsvundet rundt omkring på kroppen. Det er alligevel en hel del. Men det er ok. Jeg gav træningen fuld opmærksomhed i over 15 år og nåede at få svar på det spørgsmål jeg stillede mig selv tilbage i starten: Hvor muskuløs kan du blive uden steroider? Det fandt jeg ud af, og nu er det på tide at lade andre ting tage over. Hvor træning tidligere fyldte det meste af mit liv, er det nu blot en mindre del af mit liv.

Jeg håber denne gennemgang af mine fremskridt og min tilbagegang har givet dig en fornemmelse af, hvad der er realistisk at opnå gennem clean træning, eller, hvis du selv er oppe i årene, at der er noget du kan nikke genkendende til fra din egen træningshistorie.

Læs også: Lifters Blue

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som en udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt