• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Virker de der næseringe og næseplastre de bruger i Tour de France?

Af Brian Henneberg, fysioterapeut

Hvis du fulgte med i Tour de France 2017 lagde du måske mærke til at vinderen af løbet, Chris Froome, på nogle etaper, havde en lille gul ring siddende i næsen. Enkelte andre ryttere havde også de der næseplastre på, som Bjarne Riis og andre af de store ryttere fra 90’erne hyppigt anvendte.

Næseplastre - Tour De France

Omkring 7. etape af 2017-udgaven, kom der også en historie frem i medierne om at en af toprytterne, italieneren Fabio Aru, som havde vundet 5. etape ved at køre fra alle de andre favoritter, klarede sig så godt, fordi han var blevet opereret i næsen. Aru havde, ifølge den læge, der havde opereret ham, haft et problem med muslingebenet i næsen, som gjorde at han kun kunne trække vejret gennem munden. Operationen havde bevirket at Aru nu kunne trække vejret gennem næsen igen, og det havde givet ham nogle ekstra procents luft og overskud.

Der er altså et eller andet med cykelryttere og luft gennem næsen som fortjener lidt opmærksomhed. Kan det passe at ekstra luft gennem næsen, eller det at det bliver lettere at trække vejret gennem næsen, kan øge præstationsniveauet?

De næseringe som bl.a. Chris Froome bruger hedder Rhinomed Turbine Nasal Dilator og koster lige omkring 100 kr. stykket. Chris Froome reklamerer for dem og lægger bl.a. navn til udtalelsen: ‘Great piece of equipment. Less energy and distraction with breathing means I can use more energy in other important parts of my riding, like focussing on power, cadence and keeping my head in the game.’

På Turbines hjemmeside skriver de desuden: ‘Proven in a clinical trial to increase air flow through the nose by an average of 38% and now used by elite athletes in the heat of competition. This next generation technology is proven to outperform nasal strips. It’s a difference you’ll instantly recognise. Turbine is also continuing trials in elite universities to demonstrate performance benefits using metrics such as time, heart rate variability, respiratory rate, oxygen saturations and lactate.’

Du kan se en video omkring næseringene herunder:

Hvis vi genlæser Turbines tekst fra deres hjemmeside, så påstår de faktisk ikke at næseringene har en præstationsfremmende effekt. De skriver bare at ét studie har vist at du kan trække 38% mere luft gennem næsen; at ringene er bedre end næseplastre, og at de derudover har gang i studier, hvor man vil undersøge om næseringene har en effekt på puls, mælkesyre, iltmætning, osv. Det er smart formuleret, da de ikke påstår at næseringene har en præstationsfremmende effekt, men alligevel får nogle plusord flettet ind, som peger i retning af præstationsforbedringer.

At næseringene skulle ‘outperforme’ næseplastre leverer de ikke dokumentation for, da det eneste studie de henviser til på deres hjemmeside under fanen ‘Research’, er det ene studie, der viser at man kan trække 38% mere luft gennem næsen ved at anvende ringene. Det er angiveligt et studie fra 2003, men jeg har ikke været i stand til at finde frem til det studie. Jeg har heller ikke kunnet finde studier der bakker op om påstanden om at ringene skulle være bedre end plastrene.

Men hvad viser forskningen egentlig? Ja der er faktisk forsket en hel del i de mulige præstationsfremmende effekter af næseplastre, og en lille smule i næseringe. Lad os se lidt på noget af den forskning der ligger.

Læs også: Sådan går du fra at være elitecyklist til super elitecyklist

Hvad viser studierne?

I et gammelt studie fra 1997 fandt man at Breathe Right næseplastre øgede arealet betragteligt inde i næsen hvor luften skulle passere, hvilket betød at 27 % mere luft kunne passere. Der var dog ingen forsøg med præstationsforbedringer i dette studie.

I et andet studie fra 1998 undersøgte man om Breathe Right plastre kunne forbedre faktorer som iltoptag, pulsfrekvens, tider osv., når man satte en række deltagere til at løbe intervalløb. Her fandt man at plastrene absolut ingen effekt havde på præstationsevnen.

I et studie fra 2004 satte man en række deltagere til at løbe på tre forskellige måder. 40 m sprint (anaerob), nogle hårde interval sprint (anaerob), og en længerevarende, mere aerob takserende omgang løb. Alle tre typer løb blev løbet med og uden Breathe Right næseplastre. I dette studie fandt man ingen forbedringer i de anaerobe løb, når deltagerne anvendte næseplastre, men i det aerobe løb fandt man en lille forbedring (effect size 0.2) når deltagerne brugte næseplastre.

Deltagerne i dette studie var dog kinesiske drenge, og forskerne nævner selv at asiatere ofte har en tendens til at trække vejret meget gennem næsen, sammenlignet med f.eks. den kaukasiske befolkning. Dette skyldes efter sigende genetisk betingende forskelle i næsens strukturelle opbygning. Det betyder at kinesere teoretisk set kan have større fordel af næseplastre fordi meget af deres ventilation foregår gennem næsen.

Skal vi lige hurtigt gennemgå resultaterne fra nogle af de andre studier der ligger så viste et studie fra 2001 f.eks. ingen effekt af næseplastre. Det samme var tilfældet med et studie fra 2002, to studier fra 1998, et studie fra 1999, et studie fra 2000 og et studie fra 2008.

I nogle studier fra 2001, 1999, 2011, 2000, 2016 og 1997 fandt man at næseplastre måske nok øgede luftgennemstrømningen gennem næsen, men der var ingen forbedringer i præstationsevnen.

I et studie fra 2001 fandt man at deltagerne var i stand til at udholde moderat aerob træning i længere tid, når de bar næseplastre. Dette studie var imidlertid lidt specielt, da man tvang deltagerne til kun at trække vejret med næsen. Har man ikke mulighed for at trække vejret optimalt med munden, f.eks. hvis man anvender tandbeskytter, så kan næseplastre altså måske være en god idé.

I et studie fra 2013 fandt man at en række 11-15 årige børn forbedrede deres VO2max fra 51.2 ± 5.5 mL/kg min til 53.0 ± 4.2 mL/kg min under et 1 km løb, hvor de bar næseplastre.

Der findes kun ét studie, hvor man har testet om Turbine-næseringen som Chris Froome reklamerer for, forbedrer præstationsevnen. I studiet satte man 15 veltrænede cykelryttere til at køre en 20 km enkeltstart med enten Breathe Right plastre, Turbine næseringe eller uden næseudvidelsesaggregater. I dette studie fandt man ingen forbedringer ved brugen af Turbine eller Breathe Right, hverken ift. antal watt som deltagerne var i stand til at træde (~270 W i gennemsnit), puls eller RPE.

Det sjove er at dette sidste studie rent faktisk er finansieret af RhinoMed, som fremstiller Turbine næseringene. Meningen var nok at studiet ikke bare skulle vise at Turbine var effektiv, men også at Turbine var overlegen sammenlignet med deres konkurrent Breathe Right næseplastre.

Satsningen gav dog bagslag, da studiet som nævnt viste at hverken næseplastrene eller Turbine havde nogen effekt på præstationsevnen i en 20 km cykeltest. Forskerne skriver endda: ‘The efficacy of such devices in a competitive sports setting should be questioned’
Oh well, i det mindste tror rytterne selv på at ringene og plastrene virker, og de kan på den måde måske opnå en form for placebo effekt. Bortset fra at forskerne også skriver: ‘Furthermore, individual responses to both the Turbine end the Breathe Right nasal dilators do not indicate the presence of a placebo effect’.

Medio sep 2017 har Turbine endnu ikke opdateret deres hjemmeside med resultaterne af dette studie, på trods af at studiet udkom officielt i april 2017, og desuden har været tilgængeligt online siden sep 2016.

Konklusion

Der er altså ret mange studier som viser at næseplastre og næseringe bevirker at mere luft kan passere gennem næsen. Der er imidlertid en stor overvægt af studier som viser at denne øgede luftstrøm ikke har nogen positiv indflydelse på præstationsevnen. Der er dog måske racemæssige eller individuelle forskelle som gør at visse individer, som har tendens til at trække vejret meget med næsen, kan opnå en lille fordel ved at bruge plastre eller næseringe.

Ligeledes kan plastrene og næseringene anvendes i sportsgrene som boksning, amerikansk fodbold og andre sportsgrene, hvor man anvender tandbeskyttere. Ikke nødvendigvis fordi plastre og næseringe virker præstationsfremmende, men fordi de gør det lettere at trække vejret, når munden nu er fyldt op med tandbeskytter.

Skal vi svare på, om der er belæg for, at cykelryttere på topplan anvender næseplastre og næseringe, så må vi nok sige at de sidste 20 års forskning peger mest i retning af et nej. Og selvom der skulle være noget at hente ved at anvende dem, så er det sandsynligvis ikke ret meget. Men er man professionel cykelrytter, så skider man nok hul i denne forskning, da selv den mindste teoretiske mulighed for en mikroskopisk præstationsforbedring er værd at tage med i det game.

Der er forskning der viser at individuelle forskelle kan betyde at man måske alligevel kan hive ganske få procents effektivitet ud af plastrene eller ringene, og når ingen af delene er ulovlige, eller har negativ indflydelse på præstationsevnen, så er der næsten ingen grund til ikke at anvende dem.

Læs også: Virker kompressionsstrømper?

Kilder

Adams CM1, Peiffer JJ2. Neither internal nor external nasal dilation improves cycling 20-km time trial performance. J Sci Med Sport. 2017 Apr;20(4):415-419.

Gosepath J1, Mann WJ, Amedee RG. Effects of the Breathe Right nasal strips on nasal ventilation. Am J Rhinol. 1997 Sep-Oct;11(5):399-402.

Case, Samuel; Redmond, Thomas; Currey, Scott; Wachter, Matthew; Resh, Jerry. The Effects of the Breathe Right(R) Nasal Strip on Interval Running Performance. Journal of Strength & Conditioning Research: February 1998

Macfarlane DJ1, Fong SK. Effects of an external nasal dilator on athletic performance of male adolescents. Can J Appl Physiol. 2004 Oct;29(5):579-89.

Dinardi RR1, de Andrade CR1, Ibiapina Cda C1. External nasal dilators: definition, background, and current uses. Int J Gen Med. 2014 Nov 11;7:491-504. doi: 10.2147/IJGM.S67543. eCollection 2014.

O'Kroy JA1, James T, Miller JM, Torok D, Campbell K. Effects of an external nasal dilator on the work of breathing during exercise. Med Sci Sports Exerc. 2001 Mar;33(3):454-8.

Kiyohara N1, Badger C1, Tjoa T2, Wong B3. A Comparison of Over-the-Counter Mechanical Nasal Dilators: A Systematic Review. JAMA Facial Plast Surg. 2016 Sep 1;18(5):385-9. doi: 10.1001/jamafacial.2016.0291.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: