• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

SARMs? Krudtens new kid on the block

Intro

Stort set uden undtagelser blev alle moderne anabole steroider opfundet i slutningen af 50’erne i det der kaldes steroidbiokemiens gyldne æra. Så alle de stoffer vi er vant til at høre om i forbindelse med doping, i.e. methandienon (dianabol), stanozolol (winstrol), nandrolon (deca), trenbolon (parabolan) osv. har efterhånden 50-60 år på bagen. I praksis er der ikke opfundet andre typer medicin med en tilsvarende effekt på muskulaturen siden. Men i de seneste år har flere store medicinalvirksomheder brugt kræfter på at forske i en gruppe af stoffer der kaldes Selektive androgen receptor modulatorer, som forkortet bliver til SARMer. Det er et forsøg på at lave lægemidler som kun har de gunstige effekter fra androgener og ingen af bivirkningerne. Det lyder jo som en bodybuilders våde drøm, så læs med engang hvordan det er fat med dem.

citat elementStort set uden undtagelser blev alle moderne anabole steroider opfundet i slutningen af 50’erne i det der kaldes steroidbiokemiens gyldne æra

Bodybuilder muskler mand

Hvad  er SARMer?

Begrebet SARM er opstået i forlængelse af SERMer, altså Selektive Østrogen Receptor Modulatorer. Der har været forsket intenst i SERMer dels for at forebygge osteoporose og dels for at behandle brystkræft.
 
De fleste tilfælde af brystkræft er østrogen følsomme. Det vil sige at østrogen stimulerer canceren til at dele sig. Derfor er det en god ide at hæmme østrogenen i kroppen, hvis man har brystkræft. MEN, østrogener er vigtigt for knoglerne. Så når kvinder går i overgangsalder og stopper med at lave østrogen, taber de en ret stor del af deres knoglemasse meget hurtigt. Det kan let føre til osteoporose, som generelt set bare er en ret træls sygdom. Så man kan ikke tillade sig bare at give patienter generelle østrogen hæmmere, for så ville man godt nok bekæmpe canceren, men til gengæld efterlade dem med gummiknogler.Derfor begyndte man at forske i om det kunne lade sig gøre at lave molekyler der virkede som agonister i knoglerne, men som antagonister i brystvæv (se boksen). Og det lykkedes faktisk! Stofferne raloxifen og tamoxifen, som der ironisk nok også bruges i bodybuildingkredse til at bekæmpe gynecomasti, eller de såkaldte ”bitch tits”, virker præcis sådan og bruges i behandlingen af brystkræft (og til forebyggelse af osteoporose i kinder, der har risiko for brystkræft). Med udgangspunkt i denne succes begyndte man i slutningen af 90’erne at kigge på om man mon kunne opfinde molekyler, der virkede som agonister på androgen receptoren i muskler og knogler, men som antagonist i testikler, prostata og hypofyse og måske også i kredsløbet. Et sådant molekyle ville nemlig kunne bruges til at give muskelvækst i patienter, hvor det er et problem, f.eks. ved organsvigt, brandsår eller efter store operationer, men uden de bivirkninger som almindelige anabole steroider, herunder testosteron kan have i højere doser. En målsætninger som i praksis er sammenfaldende med de fleste dopede bodybuildere.
 
Men udover at SARM er et navn for et stof, der skulle have forskellige virkninger i forskellige væv, er navnet SARM også blevet brugt af de farmaceutiske virksomheder til at distancere sig fra stoffer, der kan forbindes med doping. ”Androgene, anabole steroider” eller måske endda ”designersteroider” har en umiskendelig smag af doping og dét er noget som de store medicinal koncerner ikke så gerne vil forbindes med. Derfor er navnet SARM’er lidt lækrere for dem at bruge. Og der er faktisk eksempler på at de også bruger betegnelsen SARM om stoffer, der i praksis ”bare” er anabole steroider. Det er f.eks. tilfældet med Merck’s MK-0773, som umiskendeligt ligner et hvilket som helst andet anabolsk steroid.

Citat elementDer har været forsket intenst i SERMer dels for at forebygge osteoporose og dels for at behandle brystkræft

Diagram molekyler

Figur 1 - MK-0773
 

Hvad kan de så?

Som det er nu, er ingen SARMer godkendt til klinisk brug, men 10-15 forskellige stoffer er i klinisk afprøvning. Det mest avancerede program er stoffet kendt som GTX-024/Enobosarm/Ostarine. Dette lægemiddel har været under udvikling af GTX Pharma og har været i phase III klinisk afprøvning som behandling for (1). Følgelig blev lægemidlet altså afvist af den amerikanske lægemiddelstyrelse. Et tidligere phase II forsøg i raske, ældre mænd havde ellers vist at 3 mg gav 3 kg muskler OG en stigning i fysisk funktion på 86 dage.
 

Molekyle diagram SARM

Figur 2 - GTX-024/Enobosarm/Ostarine

Det næstmest avancerede program vist faktisk det samme. Det var Merck med deres stof MK-0773 i ældre kvinder (50 mg hver anden dag i 6 måneder) med alderdomssvækkelse (teknisk kaldet sarcopeni) vist at de godt nok øgede muskelmassen (med ca 1 kg), men ikke øgede styrken (2). Det tyder altså på at syge eller svækkede patienter ikke uden videre kan omsætte muskler til ekstra styrke og forbedret funktion og det er et problem i forhold til godkendelsen af lægemidlerne for FDA er ligeglade med hvor store guns patienterne har, så længe de bliver bedre til at bevæge sig.

Det tredjemest avancerede program er Viking Pharma’s VK5211, som for nyligt har startet et fase II forsøg. Dette stof har tidligere været udviklet af Ligand Pharma under navnet LGD-4033. Der er tidligere publiceret data fra et fase I forsøg med dette stof, hvor man har vist at det virker vævsopbyggende i doser omkring 1 mg/dag i samme størrelsesorden som de tidligere nævnte stoffer(3).

Det ser altså udtil at SARMerne er vævsopbyggende og dét endda i meget lave doser i forhold til oral anabole steroder.

Diagram molekyler

Figur 3 - VK5211/LGD-4033/"ligandrol"
 

Hvad så med bivirkninger?

Enobosarm/ostarin har i vid udstrækning de samme bivirkninger som almindelige anabole steroider. Ved en dosis på 3 mg/dag, sænker det HDL kolesterol (det ”gode” kolesterol), sex hormone binding globulin (SHBG), total testosteron og øger i nogle individer leverenzymerne AST og ALT, der er markører for lever stress (4).

For VK5211/LGD-4033 har man også vist fald i total testosteron, SHBG, HDL og FSH, men ikke noget fald i LH. Alle disse fund er i samme størrelseorden som en mængde testosteron, der ville give samme mængde muskelvækst, ville producere. Det eneste sted, hvor Enobosarm og VK5211/LGD-4033 adskiller sig, er ved at de ikke trykker hormonerne LH (og til dels FSH), som normalt regulerer egenproduktionen af testosteron og sædceller og som begge bliver trykket ned af anabole steroider i varierende grad. Umiddelbart ser det altså ud til at bivirkningsprofilen af SARMer er stort set identisk med almindelige anabole steroider, men muligvis med en lidt mindre påvirkning af egenproduktionen.

Til gengæld kan SARM stoffer vise sig at have en række bivirkninger, som normale anabole steroider ikke har, da de har en helt anden struktur. Der findes ingen viden overhovedet om den form for suprafysiologisk forbrug man må forvente fra disse stoffer og det er en meget reel risiko at der kan dukke bivirkninger op, som ikke er knyttet til androgener.

Da SARMer ikke er steroider, betyder det også at de ikke kan omdannes til østrogen lignende stoffer og dermed give de bivirkninger der er forbundet med dét, særligt gynecomasti (de såkaldte ”bitch tits”)

Citat elementTil gengæld kan SARM stoffer vise sig at have en række bivirkninger, som normale anabole steroider ikke har, da de har en helt anden struktur


Doping sarm
 

Konklusion - SARMer som dopingstoffer?

Både Enobosarm/Ostarine og VK5211/LGD-4033 findes som dopingstoffer. Strukturerne af disse molekyler er kendte og har vist sig til at kopiere for syntese kemikere og der har således allerede været 2 kendte positive dopingtests for forseelser med ostarin. VK5211/LGD-4033 har i dopingkredse vundet navnet ligandrol hvor det er tilgængeligt allerede.Blandt dopede bodybuildere har SARMer været udråbet som krudtet for enden af regnbuen, men i praksis ser det ud til at bivirkningsprofilen er stort set identisk med normale anabole steroider og derudover er der en reel risiko for nye bivirkninger som ikke ses i forbindelse med anabole androgene steroider (5). Det ser fra undertegnedes side ud som om at SARM’er ikke rigtigt ændrer noget fundamentalt ved motionsdoping, da de for næsten alle praktiske formål virker ligesom anabole steroider.
 
Anders Nedergaard er PhD i muskelbiologi, personlig træner, forfatter og bona fide muskelnørd. Han skriver til daglig på sin blog KropBlog.dk, og er partner i Candidlab.com.  
 
 

Boks 1

Disclaimer
Artiklen skal på ingen måde læses som en anprisning af brugen af præstationsfremmende stoffer i motionsmiljøet, men derimod som en saglig gennemgang af de objektive forhold og den viden, der findes om nogle af de stoffer der bruges i forbindelse med motionsdoping.
 

Boks 2

Lidt farmakologi 101
Hormoner virker ved at tænde for receptorer. Et stof, der bindes til en receptor, kaldes generelt set receptorens ligand. Hvis stoffet tænder receptoren effektivt, kaldes den en agonist, hvis den tænder den mindre effektivt kaldes det en partiel agonist og hvis det ikke tænder receptoren eller gør det utroligt dårligt, kaldes det en antagonist. Hvor meget en ligand kan tænde en receptor afhænger altså både af hvor stærkt den binder til receptoren og hvor god den så er til at tænde for den, når den først er der. En ligand, der binder stærkt til en receptor, men ikke kan tænde den, eller i hvert fald tænder den dårligere end de naturlige ligander, virker derfor i praksis som en hæmmer, da den forhindrer de naturlige ligander i at få adgang til receptoren og tænde den.
 

Boks 3

Lægemiddeludvikling 101
Når lægemidler skal udvikles til medicinsk brug skal de igennem et udviklingsprogram der går fra præklinisk til fase I, fase II og til sidst fase III. I den prækliniske fase skal man finde ud af om det er giftigt og om det ser ud til at gøre nogenlunde det som man tror i dyremodeller. I fase I skal man finde ud af hvordan raske mennesker tåler og omsætter lægemidlet. I fase II skal man i en mindre gruppe patienter undersøge effekt og sikkerhed og i fase III skal man fastslå effekt og sikkerhed i en større gruppe patienter. Når man indleder en fase III afprøvning aftaler man med lægemiddelmyndighederne FDA eller EMA hvor godt det skal virke for at lægemidlet kan godkendes som behandling. Såfremt disse mål nås, kan lægemidlet godkendes til behandling mod den sygdom, fase III forsøgt skulle dokumentere en effekt i.

Citat elementNår lægemidler skal udvikles til medicinsk brug skal de igennem et udviklingsprogram der går fra præklinisk til fase I, fase II og til sidst fase III

Doping læge
 

Referencer

Dalton JT, Taylor RP, Mohler ML, Steiner MS. Selective androgen receptor modulators for the prevention and treatment of muscle wasting associated with cancer. Curr Opin Support Palliat Care 2013;7(4):345–351.

Papanicolaou DA et al. A phase IIA randomized, placebo-controlled clinical trial to study the efficacy and safety of the selective androgen receptor modulator (SARM), MK-0773 in female participants with sarcopenia. J Nutr Health Aging 2013;17(6):533–543.

Basaria S et al. The safety, pharmacokinetics, and effects of LGD-4033, a novel nonsteroidal oral, selective androgen receptor modulator, in healthy young men. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2013;68(1):87–95.

Dalton JT et al. The selective androgen receptor modulator GTx-024 (enobosarm) improves lean body mass and physical function in healthy elderly men and postmenopausal women: results of a double-blind, placebo-controlled phase II trial. J Cachexia Sarcopenia Muscle 2011;2(3):153–161.

Choi SM, Lee B-M. Comparative safety evaluation of selective androgen receptor modulators and anabolic androgenic steroids. Expert Opin Drug Saf 2015;:1–13.


 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt