• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Sælger sociale medier sex eller sundhed?



Af Anna Warrington


Hvis du åbner din Instagram og søger på hashtags, der indeholder ord som ‘fit’ eller ‘fitness’, går der sikkert ikke lang tid, før du ser billeder af muskuløse, halvnøgne kroppe. Det er nemt at tænke, at fitnessindustrien slet ikke handler om sport, sved og præstationer, men i virkeligheden handler mere om æstetik med seksuelle undertoner.
 

Bikinifitness over-seksualiserer en sport

Det er ikke noget nyt, at sundhedsbølgen I Danmark bliver beskyldt for pornoficere sundhed som koncept.
Husker du eksempelvis sidste års reklame fra Fitness World? TV-reklamen viste unge kvinder i små shorts og sports bh'er, der udførte træningsøvelser i slowmotion, mens sveden glinsede ned af deres spændstige kroppe. Var reklamen for meget? Solgte den sex i stedet for at sælge sundhed?
 


Den blev ivrigt diskuteret, og hurtigt bredte diskussionen sig fra at handle om den enkelte reklame til at handle om hele den abstrakte ‘fitness-verden’.
 
Især kvindelige atleter kan skrive under på, at de ofte får negative kommentarer på deres sociale medier, hvor de typisk viser deres kropslige præstationer frem i form af bikinibilleder.
 
Bikinifitness kritiseres her for (unødvendigt) at overseksualisere en sport, som fremstilles som et billede på lange øjenvipper og silikonebryster – frem for hård træning og kogt kylling.
 

Min personlige ’mormor-grænse’


 
Personligt har jeg også lagt billeder på sociale medier, hvor jeg ikke har mere tøj på, end et par shorts og en sport bh.  
 
Før jeg poster sådan et billede, tænker jeg meget over, hvilke såkaldte ’signaler’ det billeder sender. Jeg sørger for, at jeg ikke har ret meget makeup på, at mit hår ikke sidder alt for opstillet, og at jeg ikke står i vulgære poseringer.
 
I virkeligheden er det hele lidt fjollet, for uanset hvad jeg mener, er jeg er ikke herre over, hvordan andre opfatter mine billeder. Hvad jeg kan mene er et udtryk for sport og sundhed, kan andre opfatte som vulgært eller alt for sexet.
 
For mig personligt er grænsen, om jeg vil vise billederne, som jeg lægger online, til min mormor. Det er en ganske subjektiv og givetvis arbitrær regel, men den virker for mig.
 
De signaler vi sender til vores omverden, både online og offline, er nemlig ikke entydige. Hvad der er sexet for dig, kan være ganske ligegyldigt for en anden. Og omvendt. De fleste glemmer denne pointe, når de skriver negative kommentarer på andres profiler på sociale meder.
 

Hvor går grænsen mellem sex og sundhed?

 
Et spørgsmål jeg mener, er en god ide at stille, når du ser et billede af en kvinde på sociale medier, er følgende: er hun et objekt eller et subjekt?
 
Det lyder abstrakt, men kan også beskrives forholdsvis simpelt. Et objekt bliver gjort til en genstand (for andres skyld) hvorimod et subjekt er et selvstændigt individ (for sin egen skyld).
 
Har du selv valgt at lægge et billede på nettet, hvor du føler dig godt tilpas, så er andres mening ikke synderligt væsentlig. Du har ikke inviteret til negative kommentarer, blot fordi du har mindre tøj på, end du ville have nede i Netto. Du kan vælge at vise dig selv frem, præcis som du vil.
 
Det virker derfor formålsløst at kritisere andre for at lægge ‘sexede’ billeder på deres sociale medier med et argument om, at de devaluerer omverdens syn på styrketræning. Det er jo, som tidligere nævnt, subjektivt hvad vi hver især opfatter som sexet.
 
Jeg forstår dog omvendt godt den stigende bekymring hos mange, når sport sælges som sex. Hvis det seksuelle element bliver en vare, der skal sælge medlemsskaber til fitnesscentre, kan det give et forvrænget billede af, hvordan du skal opføre dig og se ud, hvilket bestemt har negative konsekvenser for mange.
 
Det er et emne, der ikke har en simpel løsning, men det er også et emne, der ikke diskuteres nok. Så… Hvor mener du, at grænsen bør gå?

Find Annas blog her 

 
 
 
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: