Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
| Artikler / Overdreven træning kan hænge sammen med lavt leptin |
Af Mia Beck Lichtenstein Træningsafhængighed kan være en måde at regulere følelser og finde identitet. En veltrænet krop giver status og anerkendelse, og det er fascinerende at bryde kroppens grænser. Men de psykologiske aspekter af træningsafhængighed kan ikke stå alene, når vi skal forstå fænomenet. Forskning peger på, at også biokemiske komponenter spiller en rolle. Endorfinerne har været et hyppigt undersøgt peptid i relation til overdreven træningsadfærd. Endorfiner frigives ved længerevarende høj-intensiv træning og kan give en følelse af eufori og velvære. Det kan forklare det træningskick, som mange af de afhængige beskriver.  Træningsafhængighed kan være en måde at regulere følelser og finde identitet Hvad er leptin?De fleste motionister oplever et kick af deres træning, uden at de bliver afhængige. Omvendt findes der også træningsafhængige, der ikke oplever et kick, men alligevel er besatte af daglig hård træning, hvor pulsen skal højt op for at finde tilfredsstillelse og mening.Endorfinhypotesen er formentlig ikke den eneste biologiske forklaring. Et nyt hot hormon er leptin. Det dannes i fedtvævet og følger energibalancen. Det virker på de vægtregulerende centre i hjernens hypothalamus. En stigning i leptin fremkalder øget mæthed, hvorved vores energiindtag nedsættes. Samtidig øges energiforbruget, hvorved vores fedtdepoters størrelse bevares konstant. Hvis vi taber os, og fedtprocenten falder, så reduceres niveauet af leptin i blodet. Hvad sker der, når leptin falder?Ved faste og underernæring falder blodniveauet af leptin, hvilket fremkalder en stærk sult og trang til at spise. Evolutionsbiologisk tjener leptin den rolle at ved en truende reduktion af fedtdepoterne, så øges trangen til fødeindtag. Skal vi overleve, skal vi ud og søge mad. Det kræver øget fysisk aktivitet at finde føde. Derfor bliver vi mere aktive, når fedtprocenten falder.Forsøg med rotter viser, at rotterne øger deres aktivitet i trædemøllen, når de sulter, og fedtprocenten samtidig falder. Op mod 19km om dagen kan rotterne tilbagelægge – formentlig i et målrettet forsøg på at finde mad. Får de tilført leptin, falder de til ro. Samme mønster er set hos kvindelige patienter med anorexi. De lavvægte patienter med meget lavt leptinniveau i blodet er mere motorisk urolige og fysisk overaktive end lavvægte med normalt leptinniveau. Desuden er der muligvis en sammenhæng imellem menstruationsforstyrrelser og lavt leptinniveau. Et studie viste, at tilførsel af leptin førte til re-etablering af menstruationscyklus hos normalvægtige kvinder, der led af amenoré (udebleven menstruation i mindst tre måneder). Ved faste og underernæring falder blodniveauet af leptin, hvilket fremkalder en stærk sult og trang til at spise Påvirker leptin din idræt – og omvendt?Flere studier viser en negativ sammenhæng mellem leptin og fysisk aktivitetsniveau hos normalvægtige motionister og sportsfolk. Hos veltrænede mandlige løbere er der observeret reducerede leptinkoncentrationer før et maratonløb, mens et studie af unge kvindelige basket- og håndboldspillere viste et fald i leptin efter tre måneders moderat aerob træning.Et fald i leptin kan også ske lige efter en længerevarende fysisk belastning (løb eller styrketræning). Flere studier har antydet, at det lave leptin kan hænge sammen med tegn på overbelastning, træthed og stress. Sammen med min forskergruppe undersøgte vi i 2012 sammenhængen mellem leptin og træningsafhængighed, som er et helt nyt forskningsfelt. Vi valgte at begrænse deltagergruppen til mænd, da der er en kønsforskel i leptinmængden. I alt deltog 40 normalvægtige mænd i undersøgelsen (20 med træningsafhængighed og 20 almindelige motionister). De fik foretaget en DEXA-skanning (dual-energy x-ray absorptiometry scan) til at fastsætte eksakt fedtprocent, og der blev foretaget fastende blodprøver, som målte niveauet af leptin. Resultaterne viste, at afhængighedsgruppen havde signifikant (P < 0.001) lavere leptinniveauer (1.1 μg/L, SD = 1.3) end kontrolgruppen (4.3 μg/L, SD = 2.9). Selv når der blev justeret for fedtprocent, havde de træningsafhængige signifikant (P < 0.001) lavere leptinniveauer (0.1 μg/L, SD = 0.1) end den almindelige motionsgruppe (0.2 μg/L, SD = 0.1). Studiet antyder således, at træningsafhængighed er associeret med lave leptinkoncentrationer - også når der korrigeres for fedtprocent. Men det er uvist, hvorvidt leptinniveauerne falder som følge af de store træningsmængder, eller om det lave leptinniveau fører til øget fysisk træning. Måske går det begge veje. Flere studier viser en negativ sammenhæng mellem leptin og fysisk aktivitetsniveau hos normalvægtige motionister og sportsfolkLeptin i fremtidenDer er brug for flere studer, der kan undersøge sammenhængen mellem leptin og træningsadfærd. Især studier, der følger forskellige idrætsgrupperinger over tid, er nødvendige for at undersøge, om leptin er et resultat af eller en af årsagerne til træningsafhængighed.Træningsafhængighed kan ikke blot forstås som en psykologisk strategi til at håndtere lavt selvværd eller negative følelser. De biokemiske processer spiller også en rolle, og dem må der tages hensyn til i både forståelsesmodeller og behandlingstiltag. Måske træner de træningsafhængige hårdere og vildere, fordi deres leptinniveau falder, og hjernen tror, at den skal sende signal om øget fysisk aktivitet, så der kan findes føde til at bevare fedtdepoterne og dermed sikre overlevelse. Jo mere træning, jo lavere leptin og jo stærkere signaler til hjernen om at øge aktiviteten, så fedtdepoterne kan blive fyldt op. Ved behandling af træningsafhængighed kan det derfor give mening at arbejde frem imod et øget kostindtag, en stigning i fedtprocent og mere kropslig hvile, så leptinniveauet normaliseres, og hjernen får besked om, at kropsvægten nu er stabil. Træningsafhængighed kan ikke blot forstås som en psykologisk strategi til at håndtere lavt selvværd eller negative følelser Reference:M. B. Lichtenstein, A. Andries, S. Hansen, J. Frystyk, R. K. Støving (2014): Exercise Addiction in Men Is Associated With Lower Fat-Adjusted Leptin Levels. Clinical Journal of Sports Medicine[Epub ahead of print]. |