• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Øget præstationsevne med lugtesalt?


Skrevet af Brian Henneberg
 

Som en del af det at ‘psyke sig op’ til et tungt løft er der mange styrkeløftere der bruger lugtesalt. Lugtesalt findes i mange udgaver, og der findes både væske- og pulverbaserede produkter.

Man kan f.eks. få nogle små kapsler man brækker, eller man kan få nogle bøtter, der kan lukkes efter brug, og som derfor kan bruges flere gange. Fælles for dem alle er at de har en ram lugt af ammoniak, som f.eks. stammer fra ammoniumkarbonat eller fra en blanding af ammoniak og alkohol. Det lugter lidt ligesom hvis du stikker næsen dybt ned i den pose med hjortetaksalt, du sandsynligvis kan finde bagerst i det skab, hvor din mor opbevarer de ting hun bruger når hun bager småkager til jul.

Ammoniak er ikke ufarligt, da indånding af store mængder kan give alvorlige ætsningsskader på luftvejene, og i værste fald kan man dø af det. I små doser nøjes ammoniakken med at irritere luftvejene og lungerne, og dette irritament resulterer i en række ændringer i vejrtrækning og blodomløb. Man har f.eks. set ændringer i pulsfrekvens og blodtryk efter indånding. Man mener at disse pludselige ændringer sætter kroppen i et slags alarmberedskab som øger ens arousal/vågenhed så man er max klar til at løfte noget pisse tungt.

Lugtesalt er ikke på dopinglisten, men IPF (International Powerlifting Federation) har dog den regel at tilskuerne ikke må se deltagerne bruge lugtesalt. Mig bekendt har de ikke den samme regel inden for vægtløftning, og man ser derfor hyppigt vægtløftere bruge det inden et løft.


Lugtesalt

Ser vi på forskningen omkring lugtesalt, så er den ekstrem sparsom. Pritchard et al. lavede dog, i 2014, en online spørgeskemaundersøgelse, hvor man forsøgte at afklare hvor mange styrkeløftere der egentlig bruger lugtesalt, hvorfor de bruger det og hvordan de bruger det.

Deltagerne i studiet var 256 styrkeløftere fra hele verden. Løfternes total var på 661kg ± 217kg og deres kropsvægt var 101.7kg ± 21.2kg.

126 ud af de 256 deltagere i studiet brugte lugtesalt (ca. 49%). Næsten 80% mente det var ufarligt at bruge, mens ca. 10% havde oplevet bivirkninger (de valgte dog fortsat at bruge det). Resten mente ikke lugtesalt havde nogen effekt. Det mest almindelige var at bruge lugtesalt til 2-3 løft i løbet af en konkurrence (45%), mens 17% brugte det inden alle løft.

Flertallet (87%) brugte lugtesalt til dødløft, mens færre brugte det til squat (54%) og bænkpres (45%). Da dødløft er det sidste løft i en styrkeløftkonkurrence, giver det god mening at det er her man har brug for et ekstra boost. Denne tanke er meget godt i trit med nogle af de grunde deltagerne i studiet angav til at bruge lugtesalt. Her er et udpluk af deres kommentarer:

- ’Usually tiring by now (inden dødløften), helps wake me back up’
- ’Feel fatigued during the end of a competition and need something to wake me up’
- ’End of the meet (konkurrencen), need a boost’ 
- ’A
bit of an adrenaline rush before lifting which often gives a stronger muscular contraction
- ’It wakes EVERTHING up all your senses and gets the nervous system FIRING!!!!! May give a few extra fibers to fire to move that load
- ’You will never have a stronger lift than you will after taking a hit of ammonia                                
- ‘
Ammonia stimulates your CNS for approximately 8-15 seconds
- ’I like it... clears your mind
- ’Apparently speeds up the respiratory system and causes adrenaline to be released

Lugtesalt er altså meget udbredt, og atleterne er glade for det, og mener selv det har en effekt, men virker det så rent faktisk? Det er der to studier der har set på.

Citat elementLugtesalt er altså meget udbredt, og atleterne er glade for det, og mener selv det har en effekt


Præstationsevne

Richmond et al. 2014

Deltagerne i dette studie var 28 veltrænede unge mænd, som var i stand til at bænkpresse deres egen kropsvægt, samt squatte 1.5 x deres egen kropsvægt. Efter en del opvarmningssæt blev deltagerne sat til at inhalere enten lugtesalt eller noget kraftigt menthol (Vicks VapoRub), hvorefter de skulle squatte så mange reps de kunne med 85% af deres 1RM. Efter en hvilepause på 5 min, lavede man samme test, bare med bænkpres. Efter 2-4 dage vendte deltagerne så tilbage og lavede de samme tests, hvor dem der havde været i lugtesaltgruppen nu kom i mentholgruppen, og dem der havde været i mentholgruppen kom i lugtesaltgruppen.

Efter al denne testning kom man frem til at der ikke var nogen forskel mellem de to grupper, hverken ift. antal reps de kunne tage, eller ift. deres estimerede maxløft.

Tabel
Fra: Richmond et al. 2014

Perry et al. 2016

Perry el. at mente at problemet med Richmond-studiet var at de brugte submaksimale vægte og kørte for reps. I praksis bruger man oftest lugtesalt til de helt tunge 1RM forsøg. Perry-gruppen forsøgte derfor at strikke en test sammen, der var mere repræsentativ for den måde lugtesalt bliver brugt på ude i virkeligheden.

Man satte derfor 15 veltrænede atleter til at lave et såkaldt mid thigh pull, en slags super eksplosiv high rack pull. Deltagerne blev sat til at lave denne øvelse umiddelbart efter de havde indåndet ammoniak, 15 sek. efter, 30 sek. efter og 60 sek. efter. Disse forsøg blev så sammenlignet med en omgang, hvor deltagerne ikke brugte lugtesalt.

Udover disse tests, forsøgte man at afklare hvad der egentlig sker rent fysiologisk når man bruger lugtesalt.

I USA er lugtesalt godkendt som middel mod besvimelse, fordi man mener det er med til at øge blodforsyningen til hjernen og ‘vække folk’. I Perry-studiet fandt de netop også frem til at ammoniakdampene øgede blodgennemstrømningen i dele af hjernen, ligesom det øgede pulsfrekvensen med 6 ± 11 slag/min. Dette peakede 15 sek. efter indånding.
Forskerne bag studiet mener denne pludselige stigning i blodgennemstrømning og pulsfrekvens kan være det som udøvere oplever som en øget arousal/vågenhed.

Ift. præstationsevnen i mid thigh pull fandt de ingen forbedringer på nogle parametre, hverken lige efter indånding af ammoniakdampe eller efter 15, 30 og 60 sek. De ting de målte var max kraftudvikling, RFD (rate of force development) og EMG i vastus lateralis. Der var dog en tendens til at RFD var større efter 30 sek., men da der var store individuelle forskelle mellem deltagerne, blev gennemsnittet, at der der ingen signifikant effekt var.

Konklusion

Det ser altså ud som om lugtesalt har en eller anden effekt på blodomløb og puls, især i løbet af de første 15-30 sek. efter indtag, og brugerne ser ud til at være glade for det. Der er dog ingen af de to studier der er lavet, som har kunnet påvise nogen særlig effekt af lugtesalt på præstationsevnen, om end der var en tendens til forbedret RFD efter 30 sek i det ene af studierne, hos nogle af deltagerne.

Lad os håbe der kommer nogle studier i fremtiden, hvor de forsøger at strikke en testsituation sammen, der svarer endnu bedre til et konkurrenceløft i styrkeløft eller vægtløftning, da det er nogle lidt sære testsituationer de har strikket sammen i de to studier. Det er muligt man vil se bedre resultater i en mere specifik testsituation.

Hvis du selv overvejer at eksperimentere med lugtesalt, vil jeg lige nævne at det ikke kan anbefales, hvis du f.eks. er astmatiker eller har andre problemer med luftvejene. Ellers skulle der være frit spil for eksperimenteren med lugtesalt.

Citat elementDet ser altså ud som om lugtesalt har en eller anden effekt på blodomløb og puls, især i løbet af de første 15-30 sek. efter indtag

Kilder:

Eur J Appl Physiol. 2016 Mar;116(3):583-92. Cerebrovascular, cardiovascular and strength responses to acute ammonia inhalation. Perry BG1, Pritchard HJ2, Barnes MJ3.
Pritchard HJ, Stannard SR, Barnes MJ (2014) Ammonia inhalant and stimulant use among powerlifters: results from an international survey. J Aus Strength Cond 22:52–54
Richmond SR, Potts AC, Sherman JR (2014) The impact of ammonia inhalants on strength performance in resistance trained males. J Exerc Physiol Online 17:60–6

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her:

Facebook

100.000+

Kontakt