• Dansk proteinpulver
  • Dag-til-dag levering
  • Fri fragt over 500,-
  • Fragt: Kun 29,- | Gratis over 500,-
  • E-mærket

Brug for hjælp? 96 525 525

Lige nu: Gratis fragt | 000T 00M 00S tilbage

Bestil inden 16:0016:00

Næste afsendelse

00: 00: 00

Så sender vi i dag

Leveres mandag med GLS

Basket icon0

0,00 DKK

Limb Ischemic Preconditioning – en update


Skrevet af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

Jeg har tidligere skrevet en artikel om Limb Ischemic Preconditioning (LIPC). Siden jeg skrev artiklen er der sprøjtet ny forskning ud i en fart så jeg knapt har kunnet følge med. I denne artikel vil jeg forsøge at give et overblik over den nyeste forskning der er kommet det seneste års tid.

Hvis vi lige hurtigt skal opsummere hvad LIPC går ud på, så er der tale om en strategi, hvor man laver intervalokklusion inden man går i gang med at træne/konkurrere. Som regel okkluderer man begge ben eller begge arme, men man kan også nøjes med at okkludere ét ben eller én arm. Den mest almindelige protokol består af 3-4 x 5 min okklusion, med 5 min pause mellem hver omgang okklusion. Dvs. 5 min on/5 min off gentaget 3-4 gange.

Formålet med denne intervalokklusion skulle være at skabe udvidelse af blodkarrene; øge blodgennemstrømningen (når manchetten fjernes), for at tilføre ilt og næringsstoffer, samt fjerne affaldsstoffer; at gøre vævet mere effektivt ift. at optage den ilt der er til stede, og at nedsætte energibehovet i vævet, hvorved muskulaturen bliver i stand til at arbejde mere energiøkonomisk. Samlet set skulle disse forandringer give en præstationsforbedring.

6 ud af de 8 studier jeg gennemgik i min ’gamle’ artikel viste positive resultater, primært ift. utrænede, men 2 af studierne viste også ret gode resultater ift. veltrænede atleter.

Lad os se på de studier der er blevet lavet siden sidst.

Træning

Kaur et al. 2016

Her satte man 18 utrænede til at løbe på løbebånd og fandt at der ingen forbedringer var at spore efter deltagerne havde lavet LIPC. Den træning deltagerne blev udsat for var dog steady-state træning, hvor man holder puls og åndedræt jævn. Man er efterhånden ved at være derhenne med forskningen omkring LIPC, at man ved at rigtig hård træning giver bedre resultater end træning ved submaksimale intensiteter, så det kan måske være en forklaring på de manglende resultater i dette studie.

Sabino-Carvalho et al. 2017

I dette studie satte man 18 løbere til at løbe til udmattelse ved meget høj intensitet. Deltagerne blev udsat for tre forskellige protokoller: LIPC med højt tryk (intervention), LIPC med lavt tryk (placebo) og løb uden LIPC (kontrol). Deltagerne fik at vide at både LIPC med højt og lavt tryk var meget effektivt. Studiet viste at deltagerne kunne løbe i lige knapt 3 min med højt tryk og lavt tryk, mens de kun kunne løbe i ca. 2½ min uden LIPC. Dette studie indikerer altså at der kan være noget placebo ind over effekten af LIPC.

Paradis-Deschênes et al. 2016

Her gav man 10 veltrænede mænd LIPC med enten højt (220 mmHg/intervention) eller lavt tryk (20 mmHg/placebo). Når deltagerne fik LIPC (220 mmHg) fandt man at blodvolumen i låret steg med hele 46.5%. Når man efterfølgende satte deltagerne til at lave leg extensions, 5 sæt á 5 reps med maksimal intensitet, fandt man at deltagernes max kraft var ca. 11.8% højere når de lavede LIPC med højt tryk inden testen. Man fandt også at iltoptaget var 15.8% højere under træningen. Dette studie peger altså i retning af at øget blodtilførsel og efterfølgende højere iltoptag giver muskulaturen bedre arbejdsforhold, således af der kan genereres mere kraft.

Banks et al. 2016

Resultatmæssigt er dette et kedeligt studie da man ikke observerede nogen forbedring i aerob kapacitet/kondital efter 10 deltagere havde lavet LIPC i 9 dage.

Citat elementLIPC ser ud til at skabe forhold i det lokale muskelvæv, som er med til at booste mitokondrieaktiviteten og dermed øge udholdenheden


Okklusionstræning

Cruz et al. 2016

I dette studie blev 15 motionscykelryttere sat til at sprinte alt hvad de kunne i 60 sek. Man fandt at deltagerne øgede deres performance med 2.1% efter de havde lavet LIPC. Man fandt også en øget muskelaktivering i lårene efter LIPC.

James et al. 2016

Her satte man 11 mænd til at løbe til udmattelse i 32o varme. Man fandt ingen forbedringer på nogle af de parametre man målte på.

Marocolo et al. 2016.

I dette studie skulle 21 mænd igennem 4 protokoller: okklusion med 220 mmHg på armene; okklusion med 20 mmHg på armene (placebo); okklusion med 220 mmHg på benene og okklusion med 20 mmHg på benene (placebo). Efter alle interventionerne skulle deltagerne lave biceps curls til udmattelse med en 12RM vægt. Det man fandt her var at der var størst effekt i de første tests (flere reps) og mindst effekt i de sidste tests (færre reps), uanset hvor man okkluderede og uanset hvor stort tryk man okkluderede med.

Forskerne bag studiet mener der var tale om en placeboeffekt, hvor det hele var mest spændende i starten (størst motivation), mens effekten aftog efterhånden som deltagernes motivation og interesse for projektet dalede.

Seeger et al. 2016

Her ville man undersøge hvad tidsfaktoren betyder for effekten af LIPC. Det mest almindelige er at lave LIPC lige inden man skal præstere, men i Seeger et al. ville de undersøge om man kan opnå lignende resultater ved at lave LIPC 24 timer inden man skal præstere. Det deltagerne skulle præstere i, i dette studie, var 5 km løb på løbebånd. Når man så på gennemsnitstiderne for alle 10 deltagere, fandt man ingen signifikante forskelle mellem de tider deltagerne præsterede når de lavede LIPC lige inden testen, når de lavede LIPC 24 timer inden testen, eller når de lavede placebo-LIPC (for lavt tryk i manchetterne). Man fandt dog at deltagernes individuelle tider var ret ens når de lavede LIPC lige inden testen og LIPC 24 timer før testen. Forskerne konkluderede derfor at effekten af de to måder at lave LIPC på er lige (in)effektive.

Citat elementDer ser ud til at være en hvis effekt ift. sportsgrene, hvor man skal tilbagelægge en given distance så hurtigt som muligt


Okklusionstræning kvinde

Tanaka et al. 2016

Noget af det man ikke har fuldt overblik over ift. LIPC er om det primært er systemiske forandringer (i det kardiovaskulære system) der kan give en positiv effekt eller om også lokale tilpasninger i muskelvævet spiller en rolle. Dette ville man gerne blive lidt klogere i Tanaka et al., og man satte derfor 12 mænd til at lave en statisk leg extension med 20% af deres 1RM. Deltagerne skulle holde denne kontraktion så lang tid som muligt. Inden deltagerne gik i gang med testen lavede de enten LIPC eller placebo-LIPC.

Det man fandt her var at deltagerne var i stand til at holde spændingen i markant længere tid når de havde lavet LIPC inden testen (233±9 sek. vs. 198±9 sek.) Man målte også på muskelaktiviteten under arbejdet og her var der ingen forskelle mellem LIPC og placebo-LIPC. Man målte også på hvor hurtigt ilt blev optaget lokalt i vævet og her fandt man et markant hurtigere optag efter LIPC. LIPC ser altså ud til at skabe forhold i det lokale muskelvæv, som er med til at booste mitokondrieaktiviteten og dermed øge udholdenheden.

Ferreira et al. 2016

Her tog man en flok svømmere fra et universitet og delte dem op i to grupper. Den ene gruppe modtog LIPC og ingen behandling (15 deltagere i to forskellige sessioner). Den anden gruppe modtog placebo-LIPC og ingen behandling (15 deltagere i to forskellige sessioner). 7 deltagere deltog i begge grupper. Deltagerne fik at vide at både LIPC og placebo-LIPC var herre effektivt. Efter de respektive interventioner eller mangel på samme, blev deltagerne sat til at lave 6 x 50 m svømning på tid, med 3 min pause mellem hver tur i bassinet.

På trods af denne snedige opbygning af studiet, som var designet til at tage højde for en placebo/nocebo effekt, fandt man at deltagerne svømmede hurtigere når de havde modtaget rigtig LIPC.

Citat element Der er ikke andet for end at prøve LIPC af på egen krop, for at se om man er responder eller non-responder


Okklusionstræning kvinde

Konklusion

Som det klart fremgår er der studier der trækker i flere forskellige retninger. Der er en del studier efterhånden som viser ganske fremragende resultater, men der er godt nok også en del fusere imellem, hvor man ingen forbedringer har kunnet observere. Ser vi samlet på alle studierne ser der dog ud til at være en hvis effekt ift. sportsgrene, hvor man skal tilbagelægge en given distance så hurtigt som muligt. 

Ligesom med så meget anden træning ser der også ud til at være responders og non-responders når det kommer til LIPC. I en samlet opgørelse over en lang række studier fandt man at 67% af deltagerne i studierne responderede positivt på LIPC. Blandt de 67% var der både veltrænede og utrænede, og det indikerer at genetik måske er mere afgørende end træningsstatus for om man responderer godt på LIPC.

I samme oversigtsstudie forklares variationerne i resultataterne studierne imellem også med denne responders/non-responders teori, nemlig at man i studierne kan risikere at få uforholdsmæssigt mange non-responders med, hvorved man ingen forbedringer ser, mens man i andre studier kan få mange responders med, hvorved man vil se en større tendens til forbedringer. Dette problem forstærkes, hvis man kun har få deltagere i studierne, hvilket er tilfældet med de fleste af studierne. Har man kun 10 deltagere, og er de 7 af dem tilfældigvis non-responders, så vil de 70% non-responders overrule resultaterne for de 30% responders når man laver et gennemsnit. Det omvendte vil selvfølgelig være tilfældet i studier med mange responders.

Skal vi tage denne teori for gode varer, så er der vist ikke andet for end at prøve LIPC af på egen krop, for at se om man er responder eller non-responder. Den mest almindelige protokol ser således ud:

- To manchetter placeres på enten armene eller benene. Skal man primært arbejde med benene sætter man manchetterne på benene og skal man arbejde med armene sætter man dem på armene.
- Manchetterne pumpes op til 220 mmHg eller 15-50 mmHg over det systoliske blodtryk.
- Trykket holdes i 5 min x 3-4, med 5 min pause mellem hver omgang. Dvs. 5 min med tryk/5 min uden tryk, gentaget 3-4 gange.
- LIPC laves lige inden man går i gang med sin træning/konkurrence.

Problemet med at lave det selv er at det er de færreste der har adgang til den type manchetter, der er blevet brugt i studierne. Der er endnu ingen studier hvor man har brugt okklusionsstropper i stedet for manchetter til LIPC, men personligt tror jeg kun det er et spørgsmål om tid inden man ser det. Problemet med stropperne er selvfølgelig at man ikke kan måle trykket præcist som man kan med manchetter. Spørgsmålet er dog også hvor vigtigt det i virkeligheden er. For som vi har set med forskningen inden for okklusionstræning, så er det tryk man bruger rimelig tilfældigt valgt alligevel. Det kan godt være man med en manchet kan måle at trykket er præcist 220 mmHg, men er 220 mmHg nødvendigvis bedre end 185 mmHg eller 240 mmHg? Det ved vi faktisk ikke, og der ikke meget der tyder på at det nødvendigvis er bedre.

I de studier hvor man har registreret hvor ondt det gør at lave LIPC har de fleste rapporteret 4 på en skala fra 0-10, så et selvopfattet tryk på 4/10 med okklussionsstropper kan vise sig at være præcis lige så anvendeligt som dyrere manchetter, men som sagt så er det endnu ikke blevet afprøvet. Det kan også være man skal op på de traditionelle 6-7/10, som man plejer at anbefale ved almindelig okklusiontræning, for at få en effekt. Om du har lyst til at eksperimentere med LIPC på egen krop må være op til dig selv. Er du vant til at lave traditionel okklusionstræning vil du nok ikke opleve at LIPC er væsensforskelligt fra dette, da det pretty much er det samme, bare uden træning samtidig.

I ingen af de studier jeg har set har man rapporteret om bivirkninger ved LIPC, så det ser umiddelbart ud til at være en sikker ‘træningsform’. Om det så også er en effektiv træningsform, det kommer nok meget an på om du er responder og på hvad det er du skal præstere i.

Citat elementOm det er en effektiv træningsform, det kommer nok meget an på om du er responder og på hvad det er du skal præstere i
 

Kilder:

Incognito AV1, Burr JF1, Millar PJ2. The Effects of Ischemic Preconditioning on Human Exercise Performance. Sports Med. 2016 Apr;46(4):531-44. doi: 10.1007/s40279-015-0433-5.
Ferreira TN1, Sabino-Carvalho JL, Lopes TR, Ribeiro IC, Succi JE, DA Silva AC, Silva BM. Ischemic Preconditioning and Repeated Sprint Swimming: A Placebo and Nocebo Study. Med Sci Sports Exerc. 2016 Oct;48(10):1967-75. doi: 10.1249/MSS.0000000000000977.
Tanaka D1, Suga T1, Tanaka T1, Kido K1, Honjo T1, Fujita S1, Hamaoka T1, Isaka T1.Ischemic Preconditioning Enhances Muscle Endurance during Sustained Isometric Exercise. Int J Sports Med. 2016 Jul;37(8):614-8. doi: 10.1055/s-0035-1565141. Epub 2016 May 13.
Seeger JP1, Timmers S2, Ploegmakers DJ2, Cable NT3, Hopman MT2, Thijssen DH4. Is delayed ischemic preconditioning as effective on running performance during a 5km time trial as acute IPC? J Sci Med Sport. 2016 May 16. pii: S1440-2440(16)30006-8. doi: 10.1016/j.jsams.2016.03.010. [Epub ahead of print]
Marocolo M1, Marocolo IC2, da Mota GR3, Simão R3, Maior AS4, Coriolano HJ5. Beneficial Effects of Ischemic Preconditioning in Resistance Exercise Fade Over Time. Int J Sports Med. 2016 Sep;37(10):819-24. doi: 10.1055/s-0042-109066. Epub 2016 Jun 27.
James CA1, Willmott AG2, Richardson AJ2, Watt PW2, Maxwell NS2.Ischaemic preconditioning does not alter the determinants of endurance running performance in the heat. Eur J Appl Physiol. 2016 Sep;116(9):1735-45. doi: 10.1007/s00421-016-3430-y. Epub 2016 Jul 12.
Cruz RS1,1, de Aguiar RA1,1, Turnes T1,1, Salvador AF1,1, Caputo F1,1. Effects of ischemic preconditioning on short-duration cycling performance. Appl Physiol Nutr Metab. 2016 Aug;41(8):825-31. doi: 10.1139/apnm-2015-0646. Epub 2016 Mar 30.
Cocking S1,2, Landman T3, Benson M1, Lord R1, Jones H1, Gaze D4, Thijssen DH1,3, George K1. The impact of remote ischemic preconditioning on cardiac biomarker and functional response to endurance exercise. Scand J Med Sci Sports. 2016 Jul 19. doi: 10.1111/sms.12724. [Epub ahead of print]
Banks L1, Wells GD2,3, Clarizia NA1, Jean-St-Michel E1, McKillop AL1, Redington AN1,4, McCrindle BW1,4. Short-term remote ischemic preconditioning is not associated with improved blood pressure and exercise capacity in young adults. Appl Physiol Nutr Metab. 2016 Aug;41(8):903-6. doi: 10.1139/apnm-2016-0024. Epub 2016 Apr 18.
Paradis-Deschênes P1,2, Joanisse DR1,2, Billaut F1,2,3. Ischemic preconditioning increases muscle perfusion, oxygen uptake, and force in strength-trained athletes. Appl Physiol Nutr Metab. 2016 Sep;41(9):938-44. doi: 10.1139/apnm-2015-0561.
Sabino-Carvalho JL1, Lopes TR, Obeid-Freitas T, Ferreira TN, Succi JE, Silva AC, Silva BM. Effect of Ischemic Preconditioning on Endurance Performance Does Not Surpass Placebo. Med Sci Sports Exerc. 2017 Jan;49(1):124-132.
Kaur G1, Binger M1, Evans C1, Trachte T1, Van Guilder GP2. No influence of ischemic preconditioning on running economy. Eur J Appl Physiol. 2016 Dec 23. doi: 10.1007/s00421-016-3522-8. [Epub ahead of print]

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer? Deltag her: