Søg
Indkøbskurv Kurv


Hej Bodylab,

Jeg læste jeres artikel i Videnskabshjørnet om at koldtvandsbade efter træning kan hæmme ens muskelvækst:

Koldtvandsbade hæmmer din muskelvækst

Men jeg har til gengæld hørt at badning i koldt vand kan øge ens vægttab, fordi man skal bruge energi på at varme kroppen op igen bagefter. Er det korrekt, og kan der så alligevel være en fordel ved at bade i koldt vand?

Svar:

Det er rigtigt at badning i koldt vand efterfølgende kan øge kalorieforbruget, fordi kroppen skal bruge energi på at varme sig selv op igen. Så teoretisk kan man godt bruge koldtvandsbadning til at øge vægttabet, gennem et øget kalorieforbrænding.

I virkeligheden har vi bare at gøre med en så lille øgning af kalorieforbruget at den i høj grad er praktisk irrelevant. Det kræver et energiforbrug på 1 kcal at opvarme 1 kg vand 1 grad, så du kan nok regne ud at der skal en meget høj grad af gentagen nedkøling til for at gøre nogen forskel i kalorieregnskabet.

Gevinsten ved at øge kalorieforbruget marginalt, står altså slet ikke mål med ubehaget ved at skulle bade i noget så uhyrligt som koldt vand (I may be biased here...). Samme tid og indsats ville være bedre givet ud på enhver tænkelig form for fysisk aktivitet. Og påtænker man at bruge koldtvandsbadning efter træning, som en metode til at forbedre sin kropssammensætning, så spænder man helt sikkert ben for sig selv. Den minimale (og i praksis ikke-eksisterende) forskel som 10 minutters koldtvandsbadning vil gøre for fedtforbrændingen, vil nemlig i alle tilfælde overskygges af den ret udtalte negative effekt som temperatursænkningen har på din muskelvækst.

Så du bliver ikke hugget af at vinterbade, eller hoppe i en balje med isvand. Hvis det alligevel er noget du har tænkt dig at benytte (der er jo nogen, som synes den slags er rart), så sørg for at gøre det på andre tidspunkter end lige efter styrketræning. I hvert fald hvis du vil undgå at kompromittere dine træningsresultater.

Kan koldtvandsbade øge mit vægttab?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler