Søg
Indkøbskurv Kurv


Nicolaj Møller bodylab atlet


Faktaboks nikcolajTræning 365 dage om året er ingen sag ifølge Nicolaj Møller Madsen, der er villig til at ofre alt for opnå sin drøm. En drøm om at blive verdens bedste racerkører.  

Af Katja Isabel Romme Simonsen

Der er mange parametre, der skal spille, for at drømmen om at blive verdens bedste racerkører skal lykkedes. En af parametrene er træning, og for racekøreren Nicolaj Møller Madsen inkluderer det træning 365 dage om året. Men hvad holder en motiveret til at træne flere time om dagen hver eneste dag?

”Jeg har ofret alt for min sport. Jeg har aldrig taget en uddannelse, og jeg har satset alt på, at min drøm skal lykkedes. Det gør jeg, fordi jeg vil være verdens bedste racerkører, og jeg tror også det er muligt. Jeg ved, at det kræver at man ofrer noget, og det er jeg også villig til. Jeg vil ofre alt for at være verdens bedste racerkører, og det er det, der udgør min motivation til træning hver eneste dag” forklarer han.
 
Nogle mennesker mener nok, at det er hårdt at skulle træne hver eneste dag, men det er bagateller, mener Nicolaj Møller Madsen.
 
”Jeg kørte i alt 110.000 km rundt i Danmark for at komme til sponsormøder. Træningen hver dag er nemt i forhold til at skulle skaffe tre millioner kroner fra sponsorer, da racersport rent økonomisk er en dyr sport,” fortæller han.

Nicolaj Møller bodylab atlet

Startede med gokart som 4-årig

Nicolaj Møller Madsen har altid haft en stor passion for biler, og han startede allerede som 4-årig med at køre gokart med blandt andet racekøreren Kevin Magnussen. Det var egentlig Nicolaj Møller Madsens storesøster, som havde fået en gokart af deres far, men det interesserede hende ikke, så han fik i stedet lov til at køre i den.  
 
”Jeg kørte gokart fra jeg var 4 til 10 år, hvor jeg to gange om ugen gik til det, ligesom alle andre går til sport. Det begyndte efterhånden at blive mere og mere seriøst, og jeg kørte gokart i Europa fra jeg var 12 til 18 år,” fortæller racerkøreren.
 
Drømmen om at blive professionel racerkører startede derfor også i de tidlige teenageår. Her var det især hans topplaceringer, som fire gange dansk mester i gokart, to gange tysk mester og Europamester, der viste hans seriøsitet omkring sporten.
 
”Det var en helt naturlig ting, at jeg begyndte at blive mere seriøs omkring gokart. Da jeg var 12-13 år, begyndte jeg at prioritere det højt, hvor jeg fx tog mine lektier med, når jeg skulle køre løb i Italien. Jeg valgte at ofre mange ting, fordi jeg havde et mål om at blive den bedste racerkører,” siger han.
 
Målet om at blive den bedste racerkører har Nicolaj Møller Madsen siden bevist blandt andet med titlen som årets bilsportskører i Danmark i 2010, samt topplaceringer i alle de løb han deltaget i siden 2007, hvor han kun har fået placeringer i top tre i alle de løb, han har deltaget i.

Citat elementJeg vil ofre alt for at være verdens bedste racerkører, og det er det, der udgør min motivation til træning hver eneste dag


Nicolaj Møller Bodylab atlet

”Træning gør mig bedre ude på racerbanen”

Da Nicolaj Møller Madsen var 13 år, blev han optaget på Team Danmark. Her startede han med at træne, og det har siden været en stor del af hans liv.
 
”Mange tænker ikke over, at os racerkørere sidder i en bil lang tid ad gangen, og der kan blive rigtig varmt inde i bilen. Faktisk kan der blive helt op til 65 grader, og samtidig sidder vi med meget udstyr på. Det er derfor vigtigt at have en god kondition,” forklarer han.
 
Andre professionelle i motorsporten har også fokus på træningen, men Nicolaj Møller Madsen mener selv, at han træner lidt mere gennemsnitligt end andre racerkørere, men det er hans eget valg.
 
”Der er kommet meget mere fokus på træning i motorsporten, end da jeg startede. Det er noget man er begyndt på efter, at man har fundet ud af, at det fx kan øge koncentrationsevnen. Vi ligger så tæt i toppen, at det er de små marginaler, der afgør, hvem der vinder løbet. Så hvis jeg kan træne to gange om dagen og deraf blive en bedre racekører, jamen så gør jeg det,” siger han.
 
Nicolaj Møller Madsens dag inkluderer derfor altid en eller anden form for fysisk træning i halvanden til tre timer hver eneste dag. Formålet er, at det skal gøre ham en bedre racerkører.
 
”Det hjælper selvfølgelig, at jeg godt kan lide at træne, men træningen har helt sikkert det formål, at det gør mig bedre ude på racerbanen. Det er vigtig for mig hvert år at levere, og jeg prøver derfor at optimere 110% på alt jeg kan, og der ved jeg, at træningen hjælper,” siger den 23-årige racerkører.

Citat element Træningen hver dag er nemt i forhold til at skulle skaffe tre millioner kroner fra sponsorer


Bodylab atlet Nicolaj Møller

”Træningen skal være brugbar for mig”

Træningsformen Nicolaj Møller Madsen benytter sig af bærer præg af, hvad der er brugbart på racerbanen. Det er ikke brugbart for ham at have for meget muskelmasse, da racerkørere max må veje 85 kg. inklusiv udstyr. Det gælder derfor om at holde sig indenfor denne vægtgrænse.
 
”Ren bodybuilding med at have meget muskelmasse eller at kunne løfte rigtig tungt, det er ikke brugbart for os racerkørere. Vi skal kunne komme hurtigt ud af bilen, når vi har pitstop, så det nytter det ikke noget at være for tung i det. Samtidig skal vi have en god kondition, som inkluderer et hav af løbeturer, og her hjælper det heller ikke på vores led, at vi er alt for tunge, når vi løber,” forklarer han og uddyber:
 
”Meget muskelmasse er ikke decideret brugbart, når vi kører racerløb, men hvis vi kommer ud for et uheld, så er kroppen det eneste, der tager fra, hvor muskelmassen også har en beskyttende effekt i sådanne situationer”.
 
Dog er ren styrketræning og kondition ikke nok for at blive den bedste racerkører. Reflekserne skal også være i orden.
 
”Jeg træner ofte mine reflekser især øjnene. Reflekserne tager meget udgangspunkt i synet i forhold til, hvad øjnene opfatter eller rettere sagt hjernen gør. For at forbedre reflekserne sidder jeg i en racersimulator, hvor jeg spiller et spil, hvor man skal slukke lamper, der tænder, mens jeg sidder og kører. Det svarer til alle de uforudsigelige ting, der hele tiden kan dukke op på racerbanen,” fortæller han.

Citat elementVi ligger så tæt i toppen, at det er de små marginaler, der afgør, hvem der vinder løbet


Nicolaj Møller Bodylab atlet

”Energien skal være rigtig på selve dagen”

Det er ikke kun styrketræningen, der er vigtigt, hvis man vil  performe sit ypperste til racerløbene. Nicolaj Møller Madsen tænker også meget over sin kost, og hvilken ernæring han får fra den.
 
”Jeg har i bund og grund en ret lav forbrænding, og jeg har let ved at tage på, derfor følger jeg til daglig en kostplan, da jeg skal ligge indenfor en bestemt vægtgrænse. Jeg har dog lige 1,5-2 måned om vinteren, hvor jeg får lov til at slappe lidt mere af i forhold til kosten, men ellers er det efter en fast kostplan,” siger han og fortsætter:  
 
”Kosten er meget vigtigt i forhold til racerløbene, da man skal have den rigtige energi på selve dagen. Det hjælper ikke, at have den rigtige energi fredag, når det er søndag, du skal levere. Timingen i forhold til, hvornår man har mest energi og overskud, det hjælper kosten på”.
 
Nicolaj Møller Madsens kost og træning står Team Danmark samt en personlig træner for. Han har gennem tiden afprøvet forskellige træningsformer for at se, hvad der fungerer bedst for ham.
 
”Lige nu kører jeg efter en træningsform rettet mod triatleter. Det passer meget godt på mig, da en triatlet både skal have en del muskelmasse, men samtidig også have god kondition. Jeg afprøver tit forskellige kost og trænings tilgange af i nogle måneder og ser, hvordan det fungerer for mig. Jeg varerier det så meget som muligt, for at holde motivationen” siger racerkøreren.

Citat elementTræningen har helt sikkert det formål, at det gør mig bedre ude på racerbanen


Nicolaj Møller Bodylab atlet

Træning

Nicolaj Møller Madsen starter ofte dagen med 45-60 minutters let morgen cardio inden morgenmaden indtages. Det kan fx være en løbetur.
 
Lige nu træner han kun med vægte i de store løft som bænkpres, dødløft og squat, da han ligger på grænsen af, hvad han må veje.
 
De resterende træningsøvelser er med egen kropsvægt som fx pull-ups og dips eller med elastikker.
 
Hans træning er delt op mellem en dag med squat, dødløft og bænkpres kombineret med TRX/prowler og en dag med balance og mave. Derudover har 1-2 cykelture på landevej og 1-2 løbeture om ugen.

Citat elementHvis jeg kan træne to gange om dagen og deraf blive en bedre racekører, jamen så gør jeg det


Bodylab atlet Nicolaj møller

Kost

Nicolaj Møller Madsen kost bærer præg af, at han næsten altid er på farten, da han ofte har møder rundt omkring i landet. Han timer sine kulhydrater til om morgenen, da det fungerer bedst for ham. Han får dog også kulhydrater i løbet af en dag, hvis han har lange træningspas.
 
Nicolaj Møller Madsen indtager 2500 kalorier på en dag, hvor han kun har et træningspas. Hvis han derimod har to træningspas får han 3200 kalorier.
 
Morgenmad

  • Havregryn
  • Proteinpulver

Formiddag

  • Riskiks
  • Kyllingepålæg

Middag

  • Kød/fisk
  • Grøntsager

Eftermiddag

  • Riskiks
  • Kyllingepålæg

Aftensmad

  • Kød/fisk,
  • Grøntsager

Aftensnack

  • Skyr

Når Nicolaj Møller Madsen er til racerløb, benytter han ofte Bodylabs Power Energy Bar, inden han skal køre løb. Han synes, at almindelig mad ligger for tungt, og her er disse barer et godt alternativ til at få god energi. Når løbet er færdigt, plejer han at indtage Bodylabs Oatmeal Protein Bar.

 

Kosttilskud

D-vitamin
C-vitamin
Bodylab Bodymin
Bodylab Fiskeolie
Bodylab L-Carnitine
Bodylab Caffeine - til lange dage, da han fx ikke drikker kaffe  
Bodylab BCAA – bruger det til træning samt i stedet for light sodavand
Bodylab Proteinpulver

  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    8844 anmeldelser
    • Optimal kilde til ekstra protein
    • Udvundet af frisk mælk fra køer
    • Uden tilsat sukker
    259,00DKK
    259,00DKK
    Vælg variant
  • 8844 anmeldelser
    • Optimal kilde til ekstra protein
    • Udvundet af frisk mælk fra køer
    • Uden tilsat sukker
    179,00DKK259,00
    179,00DKK259,00
    Udsolgt
    Få besked
  • Bodylab Omega 3 (120 stk)
    670 anmeldelser
    • God kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer
    • 3 kapsler indeholder 990 mg EPA og 660 mg DHA
    • 120 kapsler á 1000 mg ren fiskeolie
    99,00DKK
    99,00DKK
  • Bodylab Bodymin (240 stk)
    122 anmeldelser
    • Vores populære multivitamin
    • Med B6, magnesium, zink og chrom
    • Bidrager til at mindske træthed og udmattelse
    159,00DKK
    159,00DKK
  • Bodylab Caffeine (200 stk)
    156 anmeldelser
    • 100 mg højkoncentreret syntetisk koffein
    • Opkvikkende effekt
    • Ideelt som energiboost før træning
    99,00DKK
    99,00DKK

"Jeg har ofret alt for min sport. Jeg har aldrig taget en uddannelse, og jeg har satset alt på, at min drøm skal lykkedes."

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler